Holdet r 2025 NF - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Jensen, Mette Dyhre Steinbrecher, Vivian Lentz Danielsen
Hold r 2025 NF (1r nf, 1r nf-bi, 1r nf-bi-øvm1, 1r nf-bi-øvm2, 1r nf-ge, 1r nf-ge-øvm1, 1r nf-ge-øvm2, 1r nf-ke, 1r nf-ke-øvm1, 1r nf-ke-øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NF- BIOLOGI Livet i vand
Titel 2 NF-KEMI Vand - Hvordan får vi rent vand?
Titel 3 NF Geografi - Hvordan får vi rent vand?
Titel 4 NF-BIOLOGI Hvordan lever vi med klimaforandringer?
Titel 5 NF KEMI - Hvordan lever vi med klimaforandringer?
Titel 6 Geografi - Hvordan lever vi med klimaforandringer?
Titel 7 NF-BIOLOGI Har vi mad nok?
Titel 8 NF-KEMI MAD: Hvad er mad og er der mad nok?
Titel 9 NF Geografi - Hvad er mad, og er der mad nok?
Titel 10 NF BIOLOGI Den genetiske arv
Titel 11 Geografi - Hvordan lever vi med klimaforandringer2
Titel 12 NF KEMI - Den enkeltfaglige eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NF- BIOLOGI Livet i vand

Vi har arbejdet med den overordende problemformulering
Hvordan får vi rent vand?
I biologi arbjede vid med følgende problemstillinger:
- Hvorfor er vand vigtigt for liv?
- Hvad skal liv(planteceller) gøre og bruge for at vokse?
- Hvordan er liv tilpasset søens vand?
- Hvordan undersøger man søens vandkvalitet
- Hvordan kan næringssalte påvirke søen?
(onde cirkler)
- Hvad er den begrænsende faktor for (plante)vækst?
- Hvordan kan man gøre søvandet rent igen?

Fagstof vi kom igennem for at besvare problemstillingerne
- Vand polaritet og opløselighed
- Celler og livsytringer
- Fotosyntese, respiration(R) og vækst
- BruttoPrimærProduktion(BPP) og NettoPrimærProdkution(NPP)
- BPP = NPP+R
- Begrænsende faktorer
- Iltudsving i vandmiljøer
- Dyrs tilpasning til livet i vand
- Søen som økosystem
- Næringsforurening af søen
- Makroindeks(undersøgelse af søens forureningsgrad)
- søens onde cirkler og hvordan man kan gøre en sø ren igen

Eksperimenter:
- Undersøge søens forureningsgrad vha smådyr(makroindeks) https://geobio.dk/wp-content/uploads/2019/12/Vandkvalitet-i-en-s%C3%B8-elevvejledning.pdf
- Fotosyntese og respiration i vandpest.
https://docs.google.com/document/d/1mYdRhz0tX3hx0a0xtyFVyi3o7gOmPX44/edit?usp=sharing&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true

Materialer
-Naturvidenskab for alle. Fra Big Bang til DNA (Fysikforlaget) 2007 s. 12-21 https://drive.google.com/file/d/1YK0q7Jb3aZ22xgSE4tKi8uxECmJP6k5I/view
-Biologi til tiden 2udg (NUCLEUS) 2008, s.  119-123, 126-128, 137-140
-Opdag havet(WWF grundbog på nettet)kap 3 Om energi og vækst: https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/opdaghavet/grundbog/3-energiogvaekst/

Videoer:
celler og organismer(fra Khan academy): https://da.khanacademy.org/science/ms-biology/x0c5bb03129646fd6:cells-and-organisms/x0c5bb03129646fd6:cells-organisms/v/ms-cells-and-organisms
fotosyntese og respiration fra "undervisningslokalet": https://www.undervisningslokalet.dk/fotosyntese-og-respiration/
Begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=L4TJAozO2EE
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport makroindeks/søundersøgelse 09-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NF-KEMI Vand - Hvordan får vi rent vand?

NF-KEMI
Emne: Vand
Problemstilling: Hvordan får vi rent vand?

For at besvare problemstillingen er der arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan bevæger vand sig rundt i kredsløbet?
- HviIlke grundstoffer er i vandmolekylet?
- Hvad er vand lavet af?
- Hvor og hvorfor dannes vandmolekyler?
- Hvad hedder vand også og Hvordan tegnes vand?
- Hvad kan forurene vand?
- Hvad er ioner og salte?
- Hvilke næringsioner forurener grundvand?

Fagstof der er benyttet til at besvare spørgsmålene:
- Tilstandsformer og faseovergange
- Det periodiske system, atommodeller og isotoper
- Elektronprikformler, elektronparbindinger
- Ædelgasreglen og kemiske reaktioner
- Molekyler og navngivning
- Elektronegativitet, dipol og polaritet
- Ioner og salte
- Fældningsreaktioner, ionreaktionsskemaer og stofreaktionsskemaer
- Simple og komplekse ioner, navngivning af ioner og formelenheder
- Næringsioner og gødning

Eksperimentelt arbejde
- Hvad kan forurene vand? Fældningsøvelse med sølvchlorid og forskellige typer vand
- Hvorfor kan salt opløses i vand? Test af forskellige stoffers opløselighed i hhv. vand og olie
- Felttur med geografi og biologi. Fokus på korrekt måling af vand og brug af måleudstyr

Teoretisk materiale
ekemi.dk:
Det periodiske system: https://ekemi.dk/index.php/dps
Atomers opbygning: https://ekemi.dk/index.php/atomets
Ioner og ionforbindelser: https://ekemi.dk/index.php/ioner
Kemiske bindinger: https://ekemi.dk/index.php/kemiske-bindinger

Videnskanylen
Atomers opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=rlF9MmYthnA
Det periodiske system:

Alt øvrigt materiale er samlet på følgende hjemmeside
Google site: https://sites.google.com/kg.dk/nf-kompendium-202425/vand
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvorfor kan salt opløses i vand? 06-11-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 NF Geografi - Hvordan får vi rent vand?

Forløbet om vand i geografi handler om vandets kredsløb: Hvordan og hvorfor regner det? Hvor i verden regner det mest? Og hvad der sker med den nedbør, der rammer jorden?

Jordbunden er en vigtig faktor og kan have afgørende betydning for hvor meget grundvand der dannes, og hvor rent det er.

I Danmark er der stor forskel på jordbunden i Vestjylland, der har sandede smeltevandsjorde og Østdanmark, der generelt er præget af moræneler.

Eksperimentelt arbejde:
- Nedbørsdannelse i et glas
- Dugpunkt
- Permeabilitet i sandjord og lerjord
- Porøsitet
- Feltarbejde i Valbyparken
- Klimazoner: Aflæsning af hydrotermfigurer

Vigtige fagbegreber
- Fordampning
- Fortætning
- Nedbør
- Overfladisk afstrømning
- Underjordisk afstrømning
- Vandmiljøplan
- Permeabilitet
- Porøsitet
- Sandjord og lerjord
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 NF-BIOLOGI Hvordan lever vi med klimaforandringer?

et tværfagligt forløb med kemi og geografi

Problemformulering:
Hvordan lever vi med klimaforandringer?

Problemstillinger vi arbejdede med i biologi:
- Hvilke Biologiske processer påvirker klimaet(og hvrodan undersøger man dem)?
- Hvordan strømmer energi igennem økosystemer?
- Hvorfor kan vegetarisk mad hjælpe klimaet?
- Hvordan får kroppen energi (respiration)?
- Hvordan kommer sukker og ilt ud til cellerne?
- Hvordan virker hjertet og hvordan kan man undersøge pulsen?
- Hvordan pårvirker ekstrem varme kroppen?
- Hvad er bioethanol?
- Hvordan dannes bioethanol? (respiration og gæring)
- Hvordan påvirker temperatur gæring(dannelse af bioethanol)?

Fagstof vi kom igennem for at svare på problemstillingerne
- Carbonkredsløbet,
- Fotosyntese og respiration,
- Fødekæde og trofiske niveauer
- Energistrømme
- Blodkredsløbet, respiration i muskelcelle og ATP-dannelse
- Hjertet og puls
- Ekstrem varme, dehydrering og overophedning
- Bioethanol som del af løsningen og hvordan det dannes
- Fordele og ulemper ved 1. og 2. generationsbioethanol
- Enzymers form og funktion
- Temperaturoptimum og denaturering af proteiner

Eksperimenter
- Fotosyntese og respiration i vandpest https://docs.google.com/document/d/1mYdRhz0tX3hx0a0xtyFVyi3o7gOmPX44/edit?usp=sharing&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true
- Puls i hvile og arbejde https://docs.google.com/document/d/13Nd2bWR9iKylyR5i-smGM7uXPwwvU09V/edit?usp=sharing&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true
- Dannelse af bioethanol og betydning af temperatur(gæringsforsøg)
https://docs.google.com/document/d/1cRq6UcTwGbsA1j3KbbC7uSuTdqkBd8TH2ySimU6TzGU/edit?usp=drive_link

Materialer:
Biologi til tiden 2udg (NUCLEUS) 2008. Side: 35-44, 141-149
Artikel: Uhørt varme sætter rekord – hvornår er det for varmt for menneskekroppen?
- https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvor-slemme-kan-hedeboelgerne-blive-foer-vi-ikke-kan-overleve-dem-laengere/
Artikel: Hvor slemme kan hedebølgerne blive, før vi ikke kan overleve dem længere?
- https://videnskab.dk/krop-sundhed/uhoert-varme-saetter-rekord-hvornaar-er-det-for-varmt-for-menneskekroppen/

Videoer:
- Fotosyntese og respiration fra "undervisningslokalet": https://www.undervisningslokalet.dk/fotosyntese-og-respiration/
- Udfordringen med 1. generations bioethanol. The Hidden Costs of Turning Food Into Fuel: https://www.youtube.com/watch?v=CQBw9JsBnI4
- Enzymers optimum og gæringsforsøg fra "Undervisningslokalet": https://www.undervisningslokalet.dk/enzymers-optimum/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
journal fotosynteseopstart 21-11-2025
Journal fotosyntese/respiration i vandpest FÆRDIG 25-11-2025
journal (individuel) Puls i hvile og arbejde 26-01-2026
Bioethanol gæring og temperatur 05-03-2026
journal bioethanol gruppe 10-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 NF KEMI - Hvordan lever vi med klimaforandringer?

Emne: Klima
Problemstilling: Hvordan lever vi med klimaforandringer

For at besvare problemstillingen er der arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad er kuldioxid og hvordan ser molekylet ud?
- Hvad er drivhusgasser og hvad hedder de på kemisk?
- Hvad er fossile brændstoffer?
- Hvad hedder carbonhydrider?
- Hvordan navngives alkener og alkyner?
- Hvad er isomeri?
- Kan olie og vand blandes?
- Hvad sker der når olie brænder?
- Hvad sker der med elektronerne under en forbrænding?
- Hvordan ved man hvor mange atomer eller molekyler der er i et gram?
- Hvad er bioethanol og hvordan bliver olie til benzin?

Fagstof der er benyttet til at besvare spørgsmålene:
- Det periodiskesystem og atommodeller
- Strukturformler, elektronprikformler, elektronparbindinger og ædelgasreglen
- Elektronegativitet, geometri, dipol og polaritet
- Molekyler og deres navngivning
- Carbonhydrider, cis- trans-isomeri og navngivning
- Organiske reaktionstyper
- Alkohol, navngivning og bioethanol
- Fysiske og kemiske egenskaber af carbonhydrider
- Molekylformler, strukturformler og zigzakformler
- Polaritet, hydrofile og hydrofobe grupper
- Blandinger og blandbarhed
- Densitet
- Mængdeberegninger
- Organiske reaktionstyper herunder forbrændingsreaktioner

Eksperimentelt arbejde
- Hvad sker der når rensebenzin og ethanol brænder?
- Hvor meget ethanol og kuldioxid dannes ved gæring?

Teoretisk materiale
Materiale udvalgt fra ekemi.dk:
Det periodiske system: https://ekemi.dk/index.php/dps
Atomers opbygning: https://ekemi.dk/index.php/atomets
Kemiske bindinger: https://ekemi.dk/index.php/kemiske-bindinger
Mængdeberegninger: https://ekemi.dk/index.php/stofmaengdeberegninger
Organisk kemi: https://ekemi.dk/index.php/organisk-kemi
Oxidation og reduktion: https://ekemi.dk/index.php/redoxkemi#ox_red

Alt øvrigt materiale er samlet på følgende hjemmeside
https://sites.google.com/kg.dk/nf-kompendium-202425/klimaforandringer
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gæring og mængdeberegninger 05-03-2026
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Geografi - Hvordan lever vi med klimaforandringer?

Dette forløb handler om nutidens klimaforandringer. Hvorfor ændrer klimaet sig? Hvorfor bliver det varmere? Alle menneskelige aktiviteter påvirker klimaet. Vores energiforbrug, vores tøjforbrug og fx vores fødevareforbrug er alt sammen med til at udlede drivhusgasser, der forstærker atmosfærens drivhuseffekt, hvilket fører til global opvarmning. Nogle steder i verden forsøger man at nedbringe udledningen af drivhusgasser ved at skifte energiforsyningen fra fossile brændsler (olie, kul, gas) til vedvarende energikilder som fx vindenergi.

Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
- Drivhuseffekten - Bliver luften varmere, når den indeholder meget CO2?
- Albedoeffekten - Hvilke overflader absorberer solens stråler? Og hvilke reflekterer?
- Grønlandspumpen
- Oliens migration - Hvordan bevæger olie sig i undergrunden? Og hvorfor?
- Verdens olieforbrug - Hvilke lande i verden forbruger mest olie?

Geografifaglige begreber:
- Drivhuseffekten
- Strålingsbalance
- Albedoeffekt
- Kulstofkredsløbet
- Fossile brændsler og dannelsen heraf
- Energiforsyning
- Energiforbrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 NF-BIOLOGI Har vi mad nok?

Et tværfagligt forløb med Geografi og kemi,
Problemformulering
Hvad er mad og har vi mad nok?

Problemstillinger vi arbejdede med i biologi
- Hvad er anbefalet kost og energifordeling?
- Hvorfor spiser vi kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler?
- Hvordan fordøjes vores mad og hvordan virker enzymer?
- Hvordan kan man undersøge fordøjelsen vha. modelforsøg?
- Hvad er laktoseintolerans?

Biologistof vi arbejde med for at besvare problemstillingerne:
- Næringsstoffers opbygning og funktion samt deres energiindhold
- Makronæringsstoffer(Kulhydrat, Fedt og Protein) og mikronæringsstoffer(Vitaminer og mineraler)
- Energibalance, energifordeling
- kostråd
- Fordøjelsessystemet(mavesæk, mavesyre, Pepsin, bugspytkirtel, galdesalte, tyndtarm)
- Galde emulgerer(opløser) fedt
- Enzymer
- pH optimum
- Laktoseintolereans symptomer

Undersøgelser:
- Energifordeling i sund og usund fødevare https://docs.google.com/document/d/1aFP0LNTvaADl6WzDCT4ByLX4VdJC1zkYokuPzUcDy7w/edit?usp=drive_link
- Modelforsøg af protein og fedt fordøjelse
https://docs.google.com/document/d/1GyD9PZdH54cnO0sMFPbGrquHimDwC1xY/edit?usp=drive_link&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true

Materialer:
Biologi til tiden 2udg (NUCLEUS) 2008. Side: 21-29, 146-149
De officielle kostråd 2026 (sundhedsstyrelsen)
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig

Videoer
- Fordøjelsen fra Undervisningslokalet.dk https://www.undervisningslokalet.dk/fordoejelsen-oversigt-over-hele-processen/
- Enzymers optimum og gæringsforsøg fra "Undervisningslokalet.dk": https://www.undervisningslokalet.dk/enzymers-optimum/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
undersøgelse energifordeling 13-03-2026
Rapport fordøjelsesforsøg bio/kemi 17-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 NF-KEMI MAD: Hvad er mad og er der mad nok?

NF-KEMI
Emne: Mad

Problemstilling: Hvad er mad og er der mad nok?

For at besvare problemstillingen er der arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
- Hvilke grundstoffer er der i næringsstoffer?
- Hvad gør mad surt og hvad er syrer og baser?
- Hvad er pH og hvordan måler man pH med en indikator?
- Hvordan måler man pH præcist og beregner man pH?
- Hvad er stofmængdekoncentration og hvad betyder det for pH værdien?
- Hvorfor Kan protein og kulhydrat opløses i vand, når fedt ikke kan?
- Hvad er forskellen på umættet, mono og poly umættet fedt?

Fagstof der er benyttet til at besvare spørgsmålene:
- Det periodiske system, grundstoffer og atommodeller
- Syrer og baser
- Amfolytter
- Autohydronolyse
- pH, Ks, Kb, pKs og pKb
- pH beregning af stærke syrer
- Stofmængdekoncentration
- Polaritet af fedt, protein og kulhydrat
- Mættet og umættet fedt
- Cis-trans-isomeri
- Blandbarhed
- Syre-basereaktioner
- pH måling og indikatorer

Eksperimentelt arbejde
Miniforsøg - måling af pH i en citron med indikator
Miniforsøg - måling af pH i sodavand med rødkålsindikator og pH-meter
Samarbejde med biologi. Hvordan påvirker pH og polaritet fordøjelsen?

Teoretisk materiale
ekemi.dk:
Det periodiske system: https://ekemi.dk/index.php/dps
Atomers opbygning: https://ekemi.dk/index.php/atomets
Mængdeberegninger: https://ekemi.dk/index.php/stofmaengdeberegninger
Isomeri: https://ekemi.dk/index.php/organisk-kemi
Syrer og baser: https://ekemi.dk/index.php/syrer-og-baser

Alt øvrigt materiale er samlet på følgende hjemmeside
https://sites.google.com/kg.dk/nf-kompendium-202425/f%C3%B8devarer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fordøjelse af protein og fedt 17-04-2026
Eksamensprojekt NF-intern 01-05-2026
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 NF Geografi - Hvad er mad, og er der mad nok?

Hvad og hvor meget vi spiser, spiller en stor rolle for hvor sunde liv vi kan leve. Store forskelle i økonomi og klima spiller en væsentlig rolle for hvilke fødevarer, forskellige befolkninger spiser og hvilke livsstilssygdomme de får. Og når de økonomiske og klimatiske forhold skifter, skifter kosten også.

Kernestof og geofaglige begreber:
- Demografi (befolkningsudvikling, Blackers demografiske transitionsmodel)
- Erhverv (primære, sekundære, tertiære)
- Lande (i-lande, u-lande, mellemindkomstlande)
- Jordbund og frugtbarhed (forsuring og udpining, erosion, salinitet, tørke og ørkendannelse)
- Klimaforandringer (Temperet, tropisk klimazone, fordampning)
- Arealanvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 NF BIOLOGI Den genetiske arv

et enkeltfagligt forløb om DNA, det centrale dogme, proteinsyntese, mutationer og deres betydning(herunder lidt om evolution), genetiske grundbegreber og nedarvningsmønstre. Hvordan man skaffer DNA og laver en DNA-profil og de etiske dilemmaer ved at bruge DNA-test. Fang en forbryder med DNA-fingeraftryk.
Vi ser også på eksamensspørgsmål og taler om hvordan enkeltfaglig eksamen foregår.

Undersøgelser:
- Skaf dit eget DNA(simpel DNA ekstraktion)
- Nedarvning af udvalgte egenskaber

Materiale
Biologi til tiden 2udg (NUCLEUS) 2008. Side 101-116, 150-153, 162
Create a DNA fingerprint https://www.pbs.org/wgbh/nova/interactive/create-dna-fingerprint/

Videoer
- DNA RNA og Proteinsyntese https://www.youtube.com/watch?v=QhLELf2XmVM&t=8s
-Mutationer forklaret fra "Undervisningslokalet.dk": https://www.youtube.com/watch?v=jGyjNRS5BFE
- Nedarvning i stamtræer: https://www.youtube.com/watch?v=9eyOnZSLUDY
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 NF KEMI - Den enkeltfaglige eksamen

NF-KEMI
Emne: Den enkeltfaglige eksamen

Indhold:
- Eksamensopgaver
- Den enkeltfaglige eksamen
- Pensum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer