Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Anne Jensen, Mette Dyhre Steinbrecher, Vivian Lentz Danielsen
|
|
Hold
|
r 2025 NF (1r nf, 1r nf-bi, 1r nf-bi-øvm1, 1r nf-bi-øvm2, 1r nf-ge, 1r nf-ge-øvm1, 1r nf-ge-øvm2, 1r nf-ke, 1r nf-ke-øvm1, 1r nf-ke-øvm2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
NF-KEMI Vand - Hvordan får vi rent vand?
NF-KEMI
Emne: Vand
Problemstilling: Hvordan får vi rent vand?
For at besvare problemstillingen er der arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan bevæger vand sig rundt i kredsløbet?
- HviIlke grundstoffer er i vandmolekylet?
- Hvad er vand lavet af?
- Hvor og hvorfor dannes vandmolekyler?
- Hvad hedder vand også og Hvordan tegnes vand?
- Hvad kan forurene vand?
- Hvad er ioner og salte?
- Hvilke næringsioner forurener grundvand?
Fagstof der er benyttet til at besvare spørgsmålene:
- Tilstandsformer og faseovergange
- Det periodiske system, atommodeller og isotoper
- Elektronprikformler, elektronparbindinger
- Ædelgasreglen og kemiske reaktioner
- Molekyler og navngivning
- Elektronegativitet, dipol og polaritet
- Ioner og salte
- Fældningsreaktioner, ionreaktionsskemaer og stofreaktionsskemaer
- Simple og komplekse ioner, navngivning af ioner og formelenheder
- Næringsioner og gødning
Eksperimentelt arbejde
- Hvad kan forurene vand? Fældningsøvelse med sølvchlorid og forskellige typer vand
- Hvorfor kan salt opløses i vand? Test af forskellige stoffers opløselighed i hhv. vand og olie
- Felttur med geografi og biologi. Fokus på korrekt måling af vand og brug af måleudstyr
Teoretisk materiale
ekemi.dk:
Det periodiske system: https://ekemi.dk/index.php/dps
Atomers opbygning: https://ekemi.dk/index.php/atomets
Ioner og ionforbindelser: https://ekemi.dk/index.php/ioner
Kemiske bindinger: https://ekemi.dk/index.php/kemiske-bindinger
Videnskanylen
Atomers opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=rlF9MmYthnA
Det periodiske system:
Alt øvrigt materiale er samlet på følgende hjemmeside
Google site: https://sites.google.com/kg.dk/nf-kompendium-202425/vand
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hvorfor kan salt opløses i vand?
|
06-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
NF Geografi - Hvordan får vi rent vand?
Forløbet om vand i geografi handler om vandets kredsløb: Hvordan og hvorfor regner det? Hvor i verden regner det mest? Og hvad der sker med den nedbør, der rammer jorden?
Jordbunden er en vigtig faktor og kan have afgørende betydning for hvor meget grundvand der dannes, og hvor rent det er.
I Danmark er der stor forskel på jordbunden i Vestjylland, der har sandede smeltevandsjorde og Østdanmark, der generelt er præget af moræneler.
Eksperimentelt arbejde:
- Nedbørsdannelse i et glas
- Dugpunkt
- Permeabilitet i sandjord og lerjord
- Porøsitet
- Feltarbejde i Valbyparken
- Klimazoner: Aflæsning af hydrotermfigurer
Vigtige fagbegreber
- Fordampning
- Fortætning
- Nedbør
- Overfladisk afstrømning
- Underjordisk afstrømning
- Vandmiljøplan
- Permeabilitet
- Porøsitet
- Sandjord og lerjord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
37 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
NF KEMI - Hvordan lever vi med klimaforandringer?
Emne: Klima
Problemstilling: Hvordan lever vi med klimaforandringer
For at besvare problemstillingen er der arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad er kuldioxid og hvordan ser molekylet ud?
- Hvad er drivhusgasser og hvad hedder de på kemisk?
- Hvad er fossile brændstoffer?
- Hvad hedder carbonhydrider?
- Hvordan navngives alkener og alkyner?
- Hvad er isomeri?
- Kan olie og vand blandes?
- Hvad sker der når olie brænder?
- Hvad sker der med elektronerne under en forbrænding?
- Hvordan ved man hvor mange atomer eller molekyler der er i et gram?
- Hvad er bioethanol og hvordan bliver olie til benzin?
Fagstof der er benyttet til at besvare spørgsmålene:
- Det periodiskesystem og atommodeller
- Strukturformler, elektronprikformler, elektronparbindinger og ædelgasreglen
- Elektronegativitet, geometri, dipol og polaritet
- Molekyler og deres navngivning
- Carbonhydrider, cis- trans-isomeri og navngivning
- Organiske reaktionstyper
- Alkohol, navngivning og bioethanol
- Fysiske og kemiske egenskaber af carbonhydrider
- Molekylformler, strukturformler og zigzakformler
- Polaritet, hydrofile og hydrofobe grupper
- Blandinger og blandbarhed
- Densitet
- Mængdeberegninger
- Organiske reaktionstyper herunder forbrændingsreaktioner
Eksperimentelt arbejde
- Hvad sker der når rensebenzin og ethanol brænder?
- Hvor meget ethanol og kuldioxid dannes ved gæring?
Teoretisk materiale
Materiale udvalgt fra ekemi.dk:
Det periodiske system: https://ekemi.dk/index.php/dps
Atomers opbygning: https://ekemi.dk/index.php/atomets
Kemiske bindinger: https://ekemi.dk/index.php/kemiske-bindinger
Mængdeberegninger: https://ekemi.dk/index.php/stofmaengdeberegninger
Organisk kemi: https://ekemi.dk/index.php/organisk-kemi
Oxidation og reduktion: https://ekemi.dk/index.php/redoxkemi#ox_red
Alt øvrigt materiale er samlet på følgende hjemmeside
https://sites.google.com/kg.dk/nf-kompendium-202425/klimaforandringer
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Gæring og mængdeberegninger
|
05-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Geografi - Hvordan lever vi med klimaforandringer?
Dette forløb handler om nutidens klimaforandringer. Hvorfor ændrer klimaet sig? Hvorfor bliver det varmere? Alle menneskelige aktiviteter påvirker klimaet. Vores energiforbrug, vores tøjforbrug og fx vores fødevareforbrug er alt sammen med til at udlede drivhusgasser, der forstærker atmosfærens drivhuseffekt, hvilket fører til global opvarmning. Nogle steder i verden forsøger man at nedbringe udledningen af drivhusgasser ved at skifte energiforsyningen fra fossile brændsler (olie, kul, gas) til vedvarende energikilder som fx vindenergi.
Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
- Drivhuseffekten - Bliver luften varmere, når den indeholder meget CO2?
- Albedoeffekten - Hvilke overflader absorberer solens stråler? Og hvilke reflekterer?
- Grønlandspumpen
- Oliens migration - Hvordan bevæger olie sig i undergrunden? Og hvorfor?
- Verdens olieforbrug - Hvilke lande i verden forbruger mest olie?
Geografifaglige begreber:
- Drivhuseffekten
- Strålingsbalance
- Albedoeffekt
- Kulstofkredsløbet
- Fossile brændsler og dannelsen heraf
- Energiforsyning
- Energiforbrug
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
NF-BIOLOGI Har vi mad nok?
Et tværfagligt forløb med Geografi og kemi,
Problemformulering
Hvad er mad og har vi mad nok?
Problemstillinger vi arbejdede med i biologi
- Hvad er anbefalet kost og energifordeling?
- Hvorfor spiser vi kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler?
- Hvordan fordøjes vores mad og hvordan virker enzymer?
- Hvordan kan man undersøge fordøjelsen vha. modelforsøg?
- Hvad er laktoseintolerans?
Biologistof vi arbejde med for at besvare problemstillingerne:
- Næringsstoffers opbygning og funktion samt deres energiindhold
- Makronæringsstoffer(Kulhydrat, Fedt og Protein) og mikronæringsstoffer(Vitaminer og mineraler)
- Energibalance, energifordeling
- kostråd
- Fordøjelsessystemet(mavesæk, mavesyre, Pepsin, bugspytkirtel, galdesalte, tyndtarm)
- Galde emulgerer(opløser) fedt
- Enzymer
- pH optimum
- Laktoseintolereans symptomer
Undersøgelser:
- Energifordeling i sund og usund fødevare https://docs.google.com/document/d/1aFP0LNTvaADl6WzDCT4ByLX4VdJC1zkYokuPzUcDy7w/edit?usp=drive_link
- Modelforsøg af protein og fedt fordøjelse
https://docs.google.com/document/d/1GyD9PZdH54cnO0sMFPbGrquHimDwC1xY/edit?usp=drive_link&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true
Materialer:
Biologi til tiden 2udg (NUCLEUS) 2008. Side: 21-29, 146-149
De officielle kostråd 2026 (sundhedsstyrelsen)
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig
Videoer
- Fordøjelsen fra Undervisningslokalet.dk https://www.undervisningslokalet.dk/fordoejelsen-oversigt-over-hele-processen/
- Enzymers optimum og gæringsforsøg fra "Undervisningslokalet.dk": https://www.undervisningslokalet.dk/enzymers-optimum/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
undersøgelse energifordeling
|
13-03-2026
|
|
Rapport fordøjelsesforsøg bio/kemi
|
17-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
NF-KEMI MAD: Hvad er mad og er der mad nok?
NF-KEMI
Emne: Mad
Problemstilling: Hvad er mad og er der mad nok?
For at besvare problemstillingen er der arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
- Hvilke grundstoffer er der i næringsstoffer?
- Hvad gør mad surt og hvad er syrer og baser?
- Hvad er pH og hvordan måler man pH med en indikator?
- Hvordan måler man pH præcist og beregner man pH?
- Hvad er stofmængdekoncentration og hvad betyder det for pH værdien?
- Hvorfor Kan protein og kulhydrat opløses i vand, når fedt ikke kan?
- Hvad er forskellen på umættet, mono og poly umættet fedt?
Fagstof der er benyttet til at besvare spørgsmålene:
- Det periodiske system, grundstoffer og atommodeller
- Syrer og baser
- Amfolytter
- Autohydronolyse
- pH, Ks, Kb, pKs og pKb
- pH beregning af stærke syrer
- Stofmængdekoncentration
- Polaritet af fedt, protein og kulhydrat
- Mættet og umættet fedt
- Cis-trans-isomeri
- Blandbarhed
- Syre-basereaktioner
- pH måling og indikatorer
Eksperimentelt arbejde
Miniforsøg - måling af pH i en citron med indikator
Miniforsøg - måling af pH i sodavand med rødkålsindikator og pH-meter
Samarbejde med biologi. Hvordan påvirker pH og polaritet fordøjelsen?
Teoretisk materiale
ekemi.dk:
Det periodiske system: https://ekemi.dk/index.php/dps
Atomers opbygning: https://ekemi.dk/index.php/atomets
Mængdeberegninger: https://ekemi.dk/index.php/stofmaengdeberegninger
Isomeri: https://ekemi.dk/index.php/organisk-kemi
Syrer og baser: https://ekemi.dk/index.php/syrer-og-baser
Alt øvrigt materiale er samlet på følgende hjemmeside
https://sites.google.com/kg.dk/nf-kompendium-202425/f%C3%B8devarer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fordøjelse af protein og fedt
|
17-04-2026
|
|
Eksamensprojekt NF-intern
|
01-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
NF Geografi - Hvad er mad, og er der mad nok?
Hvad og hvor meget vi spiser, spiller en stor rolle for hvor sunde liv vi kan leve. Store forskelle i økonomi og klima spiller en væsentlig rolle for hvilke fødevarer, forskellige befolkninger spiser og hvilke livsstilssygdomme de får. Og når de økonomiske og klimatiske forhold skifter, skifter kosten også.
Kernestof og geofaglige begreber:
- Demografi (befolkningsudvikling, Blackers demografiske transitionsmodel)
- Erhverv (primære, sekundære, tertiære)
- Lande (i-lande, u-lande, mellemindkomstlande)
- Jordbund og frugtbarhed (forsuring og udpining, erosion, salinitet, tørke og ørkendannelse)
- Klimaforandringer (Temperet, tropisk klimazone, fordampning)
- Arealanvendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
NF BIOLOGI Den genetiske arv
et enkeltfagligt forløb om DNA, det centrale dogme, proteinsyntese, mutationer og deres betydning(herunder lidt om evolution), genetiske grundbegreber og nedarvningsmønstre. Hvordan man skaffer DNA og laver en DNA-profil og de etiske dilemmaer ved at bruge DNA-test. Fang en forbryder med DNA-fingeraftryk.
Vi ser også på eksamensspørgsmål og taler om hvordan enkeltfaglig eksamen foregår.
Undersøgelser:
- Skaf dit eget DNA(simpel DNA ekstraktion)
- Nedarvning af udvalgte egenskaber
Materiale
Biologi til tiden 2udg (NUCLEUS) 2008. Side 101-116, 150-153, 162
Create a DNA fingerprint https://www.pbs.org/wgbh/nova/interactive/create-dna-fingerprint/
Videoer
- DNA RNA og Proteinsyntese https://www.youtube.com/watch?v=QhLELf2XmVM&t=8s
-Mutationer forklaret fra "Undervisningslokalet.dk": https://www.youtube.com/watch?v=jGyjNRS5BFE
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
NF KEMI - Den enkeltfaglige eksamen
NF-KEMI
Emne: Den enkeltfaglige eksamen
Indhold:
- Eksamensopgaver
- Den enkeltfaglige eksamen
- Pensum
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492672260",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492672260",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492672260"
}