|
Titel
2
|
AP-latin
Læringsmål:
Latins rolle i Almen Sprogforståelse er at konkretisere, eksemplificere og perspektivere de emner, der arbejdes med i forløbet. Da et vist kendskab til latin er vigtigt for forståelsen af sproghistorie, grammatik, ordsammensætninger mv.i både dansk og en række fremmedsprog, indgår læsning af korte, lette, tilrettelagte tekster på latin i Almen Sprogforståelse.
Til eksamen i ap-latin skal I kunne følgende:
*Terminologi til beskrivelse af morfologi (der findes en oversigt på kompendiets bageste side). I skal øve jer, så I uden problemer kan anvende de termer, der beskrives her. Se kompendiet s. 33.
*Syntaktisk analyse (der findes igen en oversigt på kompendiets bageste side) I skal kunne udpege alle de led, der er beskrevet her og vide, hvilken kasus eller verbalbøjning, der hører til hvilke led (se substantiver og verber). Se kompendiet side 32.
*Substantiver: Se kompendiet s. 5, 7, 8, 9, 10 og 11.
Bøjning i kasus og tal i alle tre (fire) bøjninger. I skal kunne genkende og placere et givent ord efter kasus, tal og bøjning ved hjælp af skemaet. I skal også vide, at et ords kasus bestemmes af dets grammatiske placering i sætningen.
I skal kunne udenad, hvilke kasus, der hører til hvilke syntaktiske led (nominativ = subjekt og subjektsprædikat. Akkusativ = objekt og objeksprædikat. Genitiv = ejefald (s. 15). Dativ = indirekte objekt (s. 13-14) . Ablativ = adverbialled).
*Verber: Se kompendiet s. 6.
Bøjning i præsens aktiv i alle fire bøjninger og med alle personendelser (0,s,t,mus,tis,nt). Bøjning i infinitiv. I skal desuden kunne genkende, hvilken bøjning et ord går efter ved at finde stammen (fjerne o'et, der betyder "jeg" og evt. tilføje et stammebogstav – fx a: amo, amas, amat osv. ). | skal kende termen "kongruens” (at verbet retter sig efter subjektet i person og tal, fx. 1. pers. sg. amo. 2. pers. sg. amas osv.).
*Adjektiver: Se kompendiet s. 12.
Bøjning i køn, tal og kasus efter det substantiv, adjektivet lægger sig til. Adjektiverne bøjer sig som substantiver efter 1. - 2. bøjning afhængig af kønnet på det ord, det lægger sig til (femininum. f1, maskulinum: m2, neutrum: n2).
*Adverbialled: se kompendiet s. 16 (Præpositioner)
Type 1: Adverbier giver at adverbialled i sætningsanalysen, bøjes ikke, og der står i gloselisten, at der er tale om et adverbium. Type 2: Præpositionsforbindelser: Præpositioner på latin styrer enten ablativ eller akkusativ. Der står i gloselisten, hvilken kasus en given præposition tager. Det ord, som præpositionen indgår i forbindelse med (fx i skoven, in silva), kommer i den kasus, som præpositionen styrer. Substantiver og adjektiver bøjet i ablativ er altid adverbialled.
Fælles: betegner tid, sted eller måde.
*Præfikser: (se kompendiet s. 25) Vi har ikke gennemgået siden, men talt om præfikser løbende. I kan se flere præfikser på s. 25.
I skal kunne gennemskue fremmedord, der benytter latinske præfiksers betydning (fx. non-, re-, ex-, in- osv. --> fx. in-effektiv, non-verbal osv.)
*Romertal (løst ark/mappen i drev)
*Viden om Romerriget
I skal have basal viden om de emner, vi har læst om. Disse er:
Myten om Remus og Romulus (se Lingua Latina i drevet), De Imperio Romano (s. 21) og Pyramus et Thisba (s. 9-11).
s. 26-31 i kompendiet er ikke pensum, men her kan I øve jer. Paris et Helena-teksten er ikke så svær og derfor god at øve sig på. Der ligger også selvrettende opgaver i MinLæring, jeg har delt med jer.
Vi ses sidste gang i morgen, tirsdag. Der kan I også stille flere spørgsmål, og vi skal have en test, så I er helt klar til på fredag. Ønsker jer alle pøj pøj med eksamen.
Husk der er lektiecafe tirsdag og torsdag (begge dage 15-16.30 i 19 og 111), hvor der er AP-lærere til stede.
|