Holdet 2h Sa F2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Joel Lohse Andersen
Hold 2h 2025 Samfundsfag B F2 (2h Sa F2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark
Titel 2 Velfærdsstaten
Titel 3 Senmoderniteten og stress
Titel 4 Ligestilling i Danmark
Titel 5 Projekt Praktik 4
Titel 6 Demokrati og politik
Titel 7 Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark

Med udgangspunkt i temaet: "ulighed" introduceres eleverne til forskellige vinkler på temaet. Der vil være fokus på at belyse temaet fra forskellige sider. Mere end at arbejde i dybden med enkle teoretiske vinkler. Forløbet skal ses som et overgangsforløb fra folkeskolen til gymnasiet. Derfor vil fokus også være på at eleverne føler sig trygge i faget og i klassen. Så den teoretiske indgang er altså en bred tilgang med sociologisk, politisk og økonomisk introduktion. Omdrejningspunktet er  "Jimmis historie" og på hvordan eleverne oplever Jimmi´s situation. Undervejs introduceres til følgende faglige begreber og fokus:

Pierre Bourdieus kapitalformer
Kåre Strøms "Seeking-model"
Molins "parti adfærdsmodel"
Aktør/struktur-perspektivet
Ideologier(konservatisme, socialisme og liberalisme)
Social arv(negativ og positiv)
Det økonomiske kredsløb
Økonomisk omfordeling
Gini-koeifficient
Sociale klasser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten


Tema: Fra velfærdsstat til konkurrencestat

1. Kernestof og emneområder
Forløbet har fokuseret på den danske velfærdsstats historiske udvikling, organisering og de aktuelle udfordringer, den står overfor i en globaliseret verden. Der er lagt vægt på overgangen fra den traditionelle universelle velfærdsmodel mod træk fra konkurrencestaten.

Hovedpunkter i undervisningen:
Velfærdsstatens definition og funktion: Statens rolle i at sikre social tryghed, velstand og omfordeling af ressourcer for at skabe lighed.


Historisk udvikling: Gennemgang af velfærdsstatens faser fra de første sociale sikringsordninger (1890-1914), Socialreformen i 1933 (retsprincip vs. skønsprincip) til udbygningen i 1960’erne og 70’erne, hvor kvindernes indtog på arbejdsmarkedet skabte behov for øget offentlig service.


Velfærdsmodeller: Analyse af de tre klassiske velfærdsmodeller: den universelle (nordiske), den residuale (liberale) og den selektive (centraleuropæiske) model.


Økonomiske og demografiske udfordringer: Arbejde med begreber som forsørgerbyrde, det høje skattetryk og finansieringsproblemet i lyset af en aldrende befolkning.


Solidaritet og sammenhængskraft: Diskussion af mentalitetsændringer i befolkningen, herunder skellet mellem "kernevelfærd" og "udkantsvelfærd" samt betydningen af enkeltsager som "Dovne Robert" og "Fattig-Carina".


Konkurrencestaten: Teoretisk gennemgang af skiftet mod en stat, der fokuserer på international konkurrenceevne, effektivisering, reformer og mobilisering af arbejdskraft.


2. Teoretisk grundlag
Undervisningen har inddraget følgende teoretiske modeller og perspektiver.
Velfærdstrekanten: Samspillet mellem stat, marked og civilsamfund.


Velfærdsstatsmodeller (Kvist & Ploug / Esping-Andersen): Sammenligning af organisering, finansiering og tildelingskriterier i forskellige lande.


Konkurrencestatsteori: Fokus på statens transformation fra at beskytte borgerne mod markedet til at ruste dem til det.


Skattemoralske og ideologiske perspektiver: Analyse af skat som hhv. solidarisk bidrag og "tvangsarbejde"


3. Anvendt materiale
Kompendium: "Fra velfærdsstat til konkurrencestat" (inkl. statistik over offentlige udgifter og skattetryk).


Artikler:
Carsten Jensen: ”Jeg tror ikke meget på den danske solidaritet” (om faldende sammenhængskraft).


Claes Kirkeby Theilgaard: ”Danskerne betaler en uforsvarligt høj skat” (Altinget, 2022).


Arbejdsark: Systematiske spørgsmål til velfærdsmodeller samt konkurrencestatens mekanismer.


4. Begrebsliste
Følgende fagbegreber er gennemgået og anvendt i forløbet:

Velfærdstrekanten (Stat, marked, civilsamfund), Den universelle model, Den residuale model, Den selektive model.
Principper
Omfordeling (vertikal/horisontal), Retsprincip vs. Skønsprincip, Universelle rettigheder, Behovsvurdering
Udfordringer
Forsørgerbyrde (demografisk pres), Skattetryk, Finansieringsproblem, Globalisering.
Brugerbetaling, Udlicitering, Privatisering, Markedsstyring vs. Politisk styring.
Konkurrencestat, Workfare (aktivering), Effektivisering, Sammenhængskraft, Kerne- vs. udkantsvelfærd.

5. Arbejdsformer
Der er arbejdet med en kombination af læreroplæg, gruppearbejde med tekstnære arbejdsspørgsmål, artikelynanalyse samt diskussioner om aktuelle velfærdspolitiske dilemmaer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Senmoderniteten og stress


Tema: Fra tradition til senmoderne acceleration

Kernestof og emneområder
Forløbet har fokuseret på menneskets identitetsdannelse og sociale liv i et historisk perspektiv. Der er arbejdet med overgangen fra det statiske traditionelle samfund over industrisamfundet til det senmoderne "højhastighedssamfund", hvor individet i højere grad er overladt til egne valg, men samtidig er underlagt øget tidspres og krav om anerkendelse.

Hovedpunkter i undervisningen:

Samfundstyper: Analyse af de tre idealtyper: Det traditionelle samfund, industrisamfundet og det senmoderne samfund. Herunder betydningen af urbanisering og teknologisk udvikling.

Socialiseringsprocesser: Gennemgang af hvordan mennesket formes gennem primær (familie), sekundær (skole/institutioner) og tertiær socialisering (medier/sociale medier).
Identitetsdannelse: Fokus på det "formbare" individ i senmoderniteten, herunder begreber som "kamæleon-individet" og betydningen af selviscenesættelse og branding.

Det senmoderne livs vilkår: Analyse af Giddens’ tanker om aftraditionalisering og øget refleksivitet, samt hvordan teknologi adskiller tid og rum.
Acceleration og stress: Undersøgelse af Hartmut Rosas samtidsdiagnose om "højhastighedssamfundet", hvor teknologisk acceleration og social kappestrid fører til tidspres og fremmedgørelse.

Anerkendelse og trivsel: Arbejde med Axel Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer som grundlag for det gode liv, samt Csikszentmihalyis begreb om "flow" som modvægt til stress.

Teoretisk grundlag
Undervisningen har inddraget følgende sociologiske teoerier:

Anthony Giddens: Teorier om aftraditionalisering, refleksivitet, adskillelse af tid og rum samt "udlejring" af sociale relationer til ekspertsystemer.

Hartmut Rosa: Teorien om social acceleration (teknologisk, social forandring og livstempo), konkurrencelogik og fremmedgørelse.

Axel Honneth: Anerkendelsesteorien fordelt på den private, den retslige og den solidariske sfære.

Mihaly Csikszentmihalyi: Flow-teori i relation til fordybelse og trivsel.
Ferdinand Tönnies: Begreberne Gemeinschaft (fællesskab) og Gesellschaft (samfund).

Anvendt materiale
Tekster og kompendier: Materiale om samfundsudvikling (traditionelt, industrielt, senmoderne) samt forkortede tekster om acceleration.

Arbejdsark: Systematiske spørgsmål til socialiseringstyper, Giddens' begreber, Rosas accelerationsteori og Honneths anerkendelsesskema.

Øvelser: Refleksionsøvelser over egen identitetsdannelse og oplevelse af tidspres i det senmoderne samfund.

Følgende fagbegreber er gennemgået og anvendt i forløbet:

Samfundsformer
Gemeinschaft og Gesellschaft, Urbanisering, Industrisamfund, Senmodernitet.
Socialisering
Primær, sekundær og tertiær socialisering, Formelle og uformelle normer, Internaliseret adfærd, Sanktioner (positive/negative), Social kontrol, Social rolle.
Senmodernitet (Giddens)
Aftraditionalisering, Refleksivitet, Udlejring, Ekspertsystemer, Adskillelse af tid og rum.
Acceleration (Rosa)
Højhastighedssamfund, Teknologisk acceleration, Acceleration af social forandring, Livstempo, Konkurrencelogik, Fremmedgørelse, Nødvendighedsdiskurs.
Anerkendelse (Honneth)
Den private sfære (kærlighed), Den retslige sfære (rettigheder), Den solidariske sfære (social værdsættelse).
Identitet og trivsel
Social arv, Social mobilitet, Formbar identitet, Kamæleon-individet, Gruppestyret individ, Flow.

Arbejdsformer
Der er arbejdet med sociologiske tekster, udfyldelse af teoretiske skemaer, sammenligning af samfundstyper via matrix-modeller samt personlige refleksionsopgaver, hvor teorierne er anvendt på elevernes egen hverdag.
Dertil er der blevet læst suplerende aktuelle artikler fra  diverse nyhedsmedier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ligestilling i Danmark

Mini forløb om ligestilling:


Tema: Ligestilling i Danmark og verden

Kernestof og emneområder
Forløbet har undersøgt ligestillingens tilstand i Danmark og globalt med fokus på politisk magt, arbejdsmarked og lovgivning.

Politisk repræsentation: Analyse af køn og magt i Folketinget, herunder betydningen af hvem der tager beslutninger på vegne af folket.

Det kønsopdelte arbejdsmarked: Undersøgelse af den skæve fordeling mellem mænd og kvinder i forskellige sektorer (privat vs. offentlig) og på ledelsesposter.

Global ligestilling: Sammenligning af lande ved brug af statistiske indikatorer som GII (Gender Inequality Index).

Årsager og løsninger: Diskussion af barrierer (normer, "Rip, Rap, Rup-effekt") og politiske tiltag som kønskvoter og barselslovgivning.


Teorier om horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling samt aktørorienterede forklaringer på karrierevalg.
Begrebsliste

Politik:
Direkte/repræsentativt demokrati, Deskriptiv repræsentation, Positiv særbehandling.
Arbejdsmarked:
Horisontal kønsopdeling, Vertikal kønsopdeling (glastaget og glasrulletrappen), Rip-Rap-Rup-effekt, Crossover, Kønskvotering.
Statistik
GII (Gender Inequality Index), Globalis, Løngab, Formel vs. reel ligestilling.

Anvendt materiale og arbejdsformer
Tekster: "Det kønsopdelte arbejdsmarked" og "Demokrati, repræsentation og deltagelse".(Columbus)
Data: Statistik fra Danmarks Statistik og Globalis.dk.
Arbejdsformer: Tabelanalyse, artikelopgaver og produktion af plakater om ligestillingsbegreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Projekt Praktik 4

HF skal give en konkret retning mod professionsuddannelser
I projekt-praktik forløbet skal der i en ideel verden gerne indgå faglighed, afklaring ift. uddannelsesvalg og derigennem også motivation til nuværende skolegang på HF.

Med ”projekt-” menes, at eleverne arbejder med problemstillinger knyttet til bestemte uddannelses- eller professionsområder, hvor viden og metoder fra fagene kan danne grundlag for løsninger. Med ”praktik-” menes, at eleverne arbejder med problemstillinger knyttet til bestemte uddannelses- eller professionsområder ved at gennemføre konkrete og velafgrænsede forløb på et relevant uddannelsessted, en institution, en organisation eller en privat eller offentlig virksomhed afhængigt af de lokale muligheder.

Projekt- og praktikforløb skal bruges til faglig fordybelse, dvs. til opfyldelse af nogle af de faglige mål i fagene. Eleverne skal arbejde med at løse reelle og virkelighedsnære problemstillinger i fag og faggrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati og politik


Tema: Demokrati og Politik - Folketingsvalget 2026

Fokus: Ideologiernes betydning for samfundets indretning, partiernes strategiske adfærd, vælgeradfærd med udgangspunktet i folketingsvalget 2026

Beskrivelse af forløbet:

Forløbet har fokuseret på samspillet mellem de klassiske ideologier og den praktiske politiske virkelighed i Danmark. Eleverne har arbejdet med, hvordan ideologiske udgangspunkter (liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme) definerer synet på staten, markedet og civilsamfundet. Derudover er der arbejdet med politiske aktørers adfærd og strategier for at opnå magt og indflydelse, herunder parlamentariske processer som flertalsdannelse.

En central del af modulerne har været anvendelsen af teoretiske modeller til analyse af aktuelle og historiske cases, herunder dokumentarfilm og serier, for at forstå mennesket bag politikeren og de strategiske overvejelser, der ligger bag politiske standpunkter.

Anvendte teorier og temaer
Ideologier: Gennemgang af de tre klassiske ideologier samt socialliberalisme med fokus på deres menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle.

Partiadfærd (Kaare Strøm): Analyse af partiers mål og strategier gennem de tre "seekings": Vote-seeking, Office-seeking og Policy-seeking.


Standpunktsdannelse (Molins model): Anvendelse af modellen til at forklare partiers placering i det politiske landskab ud fra interessefaktoren, opinionsfaktoren, strategifaktoren (herunder parlamentarisk og kontinuitetsfaktoren) samt personfaktoren.


Vælgeradfærd: Diskussion af vælgernes volatilitet, skiftet mellem kernevælgere og marginalvælgere samt meningsmålingers betydning for den politiske dagsorden.


Politisk kommunikation og medier: Fokus på spin, iscenesættelse og mediernes betydning for politikeres troværdighed og beslutningskraft.

Begrebsliste
Ideologi
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialliberalisme
Stat, marked og civilsamfund
Voldsmonopol
Målrationel og værdirationel handlen
Negativ og positiv frihed
Menneskesyn
Samfundssyn (organisk vs. mekanisk)
Vote-seeking
Office-seeking
Policy-seeking
Trade-off
Interessefaktor
Opinionsfaktor
Strategifaktor
Kontinuitetsfaktor
Personfaktor
Volatilitet
Kernevælger
Marginalvælger
Medianvælgerteori
Mandatfordeling
Flertalsregering
Spin og spindoktorer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer