Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
Mette Hult Blicher
|
|
Hold
|
1h 2025 Billedkunst C (1h bk)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kunsten udenfor
Forløbet tager udgangspunkt i kunsten udenfor museerne. Eleverne introduceres for street art, land art og offentlig kunst. Vi undersøger ved hjælp af billedsamtale og -analyse, praktiske opgaver og ekskursioner. Eleverne gøres ligeledes bekendt med forskellige relevante begreber indenfor kunst i det offentlige rum.
Indhold:
Street art: Oplæg om street art og dens oprindelse. Eleverne laver egne stencils.
Land art: Oplæg om Landart og dens oprindelse. Øvelse med garn og snore udenfor.
Offentlig kunst: Ekskursion til Rentemestervej for at opleve de 16 gavlmalerier.
Materialer:
Egne powerpoints.
Gavlmalerier på rentemestervej
Kunstnere:
Banksy
Cristo og Jeanne
Husk mit navn
Robert Smithson
Metoder:
Billedsamtale og -analyse
Ekskursion
Stencils
Landart med snore
Evaluering:
Formativ samtale med udgangspunkt i elvernes egne stencils
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Islamisk kunst
Eleverne starter med at undersøge kunst fra den islamiske verden. Et selvvalgt værk fra et selvvalgt geografisk område analyseres og undersøges visuelt.
Her introduceres de for en samtidig islamisk street artist, hvorefter eleverne laver egne islamiske kunstprojekter, som mindst skal indeholde 2 karakteristika fra den islamiske kunsttradition.
Formål:
Eleverne bliver bekendte med den islamiske kunsttradition og forskellene på Islamisk kunst og vestlig kunst.
Indhold:
Introduktion til ikke-vestlig kunst.
Præsentation af nyere kunst fra Afghanistan - Shamsia Hassani
Produktion af egne værker (alle medier tilladt) som indeholder mindst 2 karakteristika fra den islamiske kunsttradition.
Præsentation af værk og reflektioner
Metode:
Eleverne indleder forløbet med en undersøgelse af ikke-vestligt kunst.
Bliver præsenteret forældre og nyere islamisk kunst fra hele verden.
Arbejder praktisk med egne projekter i grupper.
Materiale:
Egne undersøgelser, Lærerens powerpoints.
Evaluering:
Løbende formativ evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kunsten og sanserne
Dette forløb præsenterer den sanselige oplevelse af kunsten med særligt udgangspunkt i installationen.
Eleverne oplever udvalgte kunstværker ud fra et sanseligt perspektiv, og forsøger at sætte ord på beskuerens rolle i installationsværket ud fra værker i undervisningen og selvvalgte værker.
Projekt:
Hvordan kan man skabe en installation, der aktiverer flere sanser?
Udtænk en installation der aktiverer flere sanser, som enten kan udføres i praksis, eller, hvis dette ikke er muligt, beskrives i ord og tegninger eller billeder af delelementer (3 moduler).
Overvej hvor en kunstinstallation der aktiverer sanserne skulle befinde sig: I et rum på skolen eller en anden offentlig bygning. Skulle den være udendørs eller på et museum?
Hvilke genstande skulle indgå i installationen, hvilke virkemidler skulle bruges, og hvordan skulle beskueren evt. inddrages aktivt i den?
Om muligt: Opfør installationen - ellers tegn den. Registrér hvordan de forskellige virkemidler påvirker beskueren og vurdér, om den virker efter hensigten.
Materialer:
https://artmatter.dk/journal/kunstens-sytten-sanser/
https://www.youtube.com/watch?v=vpaVon1J_QE
Meret Oppenheim, “Object”, 1936
Olafur Eliasson, “The weather project”, 2003
The bejeweled rotting fruit sculptures of Kathleen Ryan
Olafur Eliasson, “Waterfall”, 2003
Jessica Angela O’Neill, “Calamities – Plastic & Fauna”
Marco Evarestti, The Rauður Thermal Project, 2015
Superflex, There is an elephant in the room, 2019
Tony Matelli, 693, 2024 (bronze)
Marco Evaristti, Goldfish blender, 2000
Pipilotti Rist, Your eye is my Island, 2021
Sun Yuan and Peng Yu, Can’t Help Myself, 2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sat i scene
Forløbet:
Med afsæt i elevernes deltagelse i og interesse for de sociale medier, sætter vi fokus på iscenesættelse og selviscenesættelse fra barokken til samtiden. Vi arbejder med elevernes egen iscenesættelse og med eksempelmateriale fra barok til nu.
Formål:
Forløbet har som formål at give eleverne viden om selviscenesættelsens historiske betydning, og at bidrage til deres almene og digitale dannelse. Vi arbejder med kommunikation om eksempelmateriale samt visualiseringsøvelser og analyse. Desuden vil de arbejde med at udvælge og sammenligne relevant visuelt materiale hovedsageligt fra barokken og i samtiden. Slutligt skal de visuelt demonstrere den erhvervede viden.
Indhold:
Vi arbejder med selviscenesættelse i samtidskunsten, i forbindelse med elevernes egen færden på de sociale medier, i barokken og undersøger desuden selviscenesættelsen hos ekspressionisterne. Gennem praktiske og analytiske øvelser undersøger de iscenesættelse som almen og æstetisk problemstilling. Forløbet ender ud i et større individuelt projekt om iscenesættelse hvor elevenerne skal reflektere over deres egen selviscenesættelse.
Metode:
Læreroplæg, gruppearbejde, visuelle og analytiske øvelser både i grupper og i plenum, kreativ og undersøgende processer og reflekterende skriftlig formidling, klassesamtaler.
Materiale:
http://www.afsnitp.dk/aktuelt/aktueltarkiv/1/virkelighedensfo.html (tekst om Cindy Sherman)
https://www.louisiana.dk/udstilling/rineke-dijkstra
Citat fra Rune Gade: “Kønnet i kroppe i kunsten - Selvfremstillinger i samtidskunsten”, 2005
“Frydefuld gysen. Barokke spejlinger før og nu” gl Holtegaard, 2016.
“Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum”, 2013-2014, s. 96-101, s. 110-112,
Evaluering:
Klassesamtale: Hvad fik I ud af forløbet? Har I reflekteret over jeres egen selviscenesættelse? Har I skiftet profilbillede?
Modulerne:
Vi arbejder med selviscenesættelse i samtidskunsten drager parallel til elevernes selviscenesættelse på de sociale medier. Vi arbejder med både eksempelanalyse og praktisk fotoøvelse, hvor eleverne skal parafrasere eksempler på iscenesættelse.
Iscenesættelse i Barokken. Eksempler og relevante begreber fra barokken.
Eleverne skal udvælge eksempler på portrætter fra barokken samt undersøge billedets virkemidler.
Refleksion: Hvilke virkemidler fra barokken kan du bruge i en visuel fortælling om dig selv?
Modernisme og iscenesættelse af det indre. Udvikling fra barok til modernisme til samtid.
Lektier: Eleverne skal udvælge 4 værker der arbejder med selviscenesættelse. Øvelse hvordan? Hvilke virkemidler? paralleller til barokken/samtiden?
Øvelse med modernistiske portrætter: Er der også tale om selviscenesættelse? Hvordan?
Reflektér over eget projekt.
Eget iscenesættelses projekt. De skal lave et visuelt projekt, hvor der eksperimenteres med selv-/iscenesættelse i forhold til de eksempler og de begreber vi har mødt i forløbet.
Alle medier accepteres. 3+3 timer
Eleverne arbejder videre med deres eget projekt.
Værkerne præsenteres og udstilles.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Eksamensprojekt - Det grimmes æstetik
Formål:
Introduktion til kunstens repræsentation af det realistiske og det ikke-skønne fra 1400 til i dag. Med fokus på Michael Kvium introduceres eleverne for forskelle på maleriet og skulpturen gennem praktiske øvelser.
Indhold
Grimt og smukt er ikke entydige begreber, i hvert fald ikke når det kommer til kunst. Og måske heller ikke i andre tilfælde. Det er faktorer som intriger, utroskab og bedrag, der gør tingene interessant at se på. Eller sagt på en anden måde; det er det, der er grimt.
Eleverne laver en skulptur udefra et Michael Kvium maleri med fokus på det grimme.
Materialer:
Kunstnere:¨
Domenico Ghirlandaio, “An Old Man and his Grandson”, ca. 1490
Leonardo da Vinci, “Grotesque heads”, ca. 1490
Quentin Matsys, “The Ugly Duchess”, ca. 1513
Francisco Goya, “Cronus Devouring His Son”, ca. 1819-1823
Michael Kvium, “Judgement Day”, 2011
Cindy Sherman
Rasmus Myrup, “Sød fyr [Sweet guy]”
Metoder:
Vi arbejder historisk med begrebet. Herefter arbejdes med det grimme og billedets virkemidler i Michael Kviums malerier. Eleverne vælger et maleri som oversættes til 3d, laves i ler, brændes og glaseres.
Evaluering:
Præsentation af egne skulpturer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71581701801",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71581701801",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71581701801"
}