Titel
6
|
Naturen i fokus - romantikken og klimalitteraturen
Naturen i fokus - romantikken 1800 – 1870 og klimalitteraturen
I forløbet har vi arbejdet med strømninger inden for romantikken 1800 - 1870 og med klimalitteratur fra især 2000'erne.
Romantikkens strømninger:
Vi har beskæftiget os med følgende strømninger under romantikken: universalromantik / organismetanke og nyplatonisme.
Biedermeierkultur og nationalromantik. Poetisk realisme og romantisme.
Værklæsning af Blichers "Sildig Opvaagnen".
Forfattere, som vi har læst under romantikken, er: Oehlenschläger "Guldhornene", "Morgen-Vandring", "Der er et yndigt land", Staffeldt "Indvielsen", Grundtvig "Modermaalet", Faber "Den tapre landsoldat", Chr. Winther "Henrik og Else", H. C. Andersen "Hyrdinden og skorstensfejeren", Ingemann "Glasskabet", Blicher "Sildig Opvaagnen" og Aarestrup "Paa Sneen".
Klassen har skrevet dansk stil, analyserende artikel, om Der er et yndigt land, Modersmaalet og Den tapre Landsoldat.
Under klimalitteratur har vi fokuseret på, hvordan naturen bliver fremstillet i moderne, dansk litteratur, især lyrik, herunder også lyrik fra de sidste fem år. Desuden har vi haft fokus på fremstillingen af forholdet mellem menneske og natur. Anvendte begreber er: natur kontra menneske, (natur kontra kultur), magt kontra afmagt, lokal kontra global, traditionelt sprog kontra eksperimenterende sprog. I forlængelse heraf et fokus på hvordan litteraturen og medierne problematiserer det antropocentriske verdensbillede.
Tekstmateriale i uddrag fra Thor Gustafssons "Klimalitteratur", 2020.
Primærtekster til klimadelen:
Klassen har arbejdet med teksterne gruppevis.
T. Ørntoft "Det er forvirrende tider" 2014
Eske K. Mathiesen "Endnu en gang er det slående" 2010 og "Den er så tung så tung, elgen" 2008.
Morten Søndergaard: "Bourdieu i køkkenhaven"
Silja E. K. Henderson "Tipping Point"
Julie Steen Knudsen: "Spor af fugle"
Rasmus Nikolajsen "og regnen falder på min datter" og "Saltstraumen"
Morten Chemnitz: "Bindingerne"
Nick og Jay "Dråber af lys"
Yahya Hassan "KNÆL FOR MONSUNEN"
Fokus ligger både på litterær og sproglig analyse i forløbet her. Baggrundsviden finder I i Håndbog til dansk, Litteraturhistorien - på langs og på tværs og i klimalitteratur-kompendiet (Thor Gustafsson "Klimalitteratur" i uddrag).
80 sider.
Modulerne den 27/11, 28/11 og 29/11 var et SRP-forløb om fake news og flat earth, som ikke hører under romantikken.
|