Holdet 2024 fi/3bctux fi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Rosborg Gymnasium og HF 1
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Malene Løye Kristensen
Hold 2024 fi/3bctux fi (3bctux fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesket i en digital tid
Titel 2 Anvendt etik
Titel 3 Ondskab og ansvar
Titel 4 Videnskabsteori
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesket i en digital tid

Formålet med forløbet:
I dette forløb har vi haft fokus på, hvem vi er som mennesker, og hvordan den teknologiske udvikling måske kan ændre på dette syn på os selv.

Vi startede med René Descartes og metode til at finde frem til sikker erkendelse af sig selv og sin omverden, hvor  cogito blev hans axiom og hvorfra, han byggede resten af sin erkendelse op.
Derefter sprang vi til Simone de Beauvoir, der har fokus på eksistentiel etik, hvor vores handlinger definerer os som menneske. Hun kommer også ind på feminisme og at kvindelighed er en form for social konstruktion.
Til sidst var vi omkring Alasdair MacIntyre i denne bog, der har fokus på, at vi alle er vores fællesskaber og bygger videre på Aristoteles´ dydsetik mht.  at prøve at finde middelvejen mellem yderpunkterne i vores handlinger, når vi skal forsøge at optimere vores etiske handlinger.

Vi læste bagefter argumenter for og imod transhumanismen og tog udgangspunkt i den danske filosof Kasper Lippert, der tildels argumenterer for en mild form for transhumanisme.
Derefter læste vi en kritiker af Transhumanisme iform af Francis Fukuyama, der mener, at mennesker mister sin essens, hvis vi lader os overtale af transhumanisternes argumenter.
En fortaler for transhumanismen er Nick Bostrom, der ikke mener at mennesket nødvendigvis har en essens og synes derudover at transhumanismen er det rigtige valg for mennesket.
Til sidst læste vi endnu en kritiker af transhumanismen i form af den danske filosof Morten Dige, der siger at "genetisk shopping" kan være en risiko ved transhumanismen.  

Fokuspunkter:
Fra bogen: Filosofi i en digital tid, kapitlet: Hvem er du?
- René Descartes: 13-20
- Simone de Beauvoir: 28-36
- Alasdair MacIntyre: 44-54

Fra bogen: Teknologi og filosofi 2, kapitlet: Transhumanisme
- Kasper Lippert: 99-108
- Francis Fukuyama: 115-118
- Nick Bostrom: 118-123
- Morten Dige: 124-128

PENSUM:
Descartes: 8 sider
De Beauvoir: 9 sider
Lippert: 9 sider
Fukuyama: 4 sider
Bostrom: 6 sider
Dige: 5 sider

Samlet: 41 sider

IKKE PENSUM:
MacIntyre: 11 sider
Dokumentarer er  IKKE PENSUM, men måske gode at se for bedre at kunne forstå filosofferne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Anvendt etik

Anvendt etik

Formål:
Det overordnede formål har været at forstå forskellige etiske teorier og perspektiver og kunne anvende dem i praksis.
Vi har anvendt de etiske teorier på diskussionen om dyrevelfærd, og hvordan vi kan og bør behandle dyrene.  
De etiske teoreri er også blevet benyttet til at diskutere de etiske dilemmaer, der kan opstå i sygeplejen, og hvilke prioriterer, man som sygeplejerske nogle gange må foretage.

Fokuspunkter:
Vi har gennemgået Jeremy Benthams nytteetik og Kants pligtetik og gået i dybden med at forstå disse to sværvægtere indenfor etikken. Derudover har vi gennemgået:
- Hans Jonas, der både bygger videre på Kant og Bentham med fokus på ansvarets etik i fremtiden.
- Knud Eiler Løgstrup med fokus på begreberne suveræne livsytringer og den etiske fordring.
- Peter Kemp med fokus på mennesket som uerstattelig
- Mickey Gjerris: Diskuter hvorvidt der er et hieraki af dyr og mennesker. Går ind for dyrevelfærd.

Forløbet afsluttede med et projekt fra Trekantens Karrierekanon, der er under Region Syd, hvor vi besøgte sygeplejeskolen i Vejle for at belyst etiske dilemmaer i sygeplejen både teoretisk og praktisk.

Derudover har vi diskuteret etiske dilemmaer undervejs i undervisningen.


Materialer:
Mikkel Sparsø: TEKNOLOGI OG FILOSOFI2; sider: 10-16, 19-31, 39-50 og 52-53, 56-61, 73-77
- Immanuel Kant: siderne 10-16 og 19-21 (KUN intro til Kant og IKKE originalteksten)
- Bentham: 21-26
- Løgstrup: 27-31
- Hans Jonas: 39-45
- Peter Kemp: 45-50 og 52-53
- Kant og Bentham: 56-61
- Mickey Gjerris: 73-77
- Fra Dansk Sygepleje Råd: Etiske dilemmaer for sygeplejerske:
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2018-nr-7/etiske-dilemmaer-er-hverdag-for-sygeplejersker/ 2 sider


PENSUM:
Kant 9 sider
Bentham: 6 sider
Løgstrup: 5 sider
Hans Jonas: 7 sider
Peter Kemp: 8 sider
Bentham og Kant: 6 sider
Mickey Gjerris: 5 sider
Dansk Sygepleje Råd: Etiske dilemmaer for sygeplejerske 2 sider

Samlet: 48
Mickey Gjerris: 5 sider
Dokumentarer er  IKKE PENSUM, men måske gode at se for bedre at kunne forstå filosofferne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab og ansvar

Formålet med forløbet har været at finde ud forskellige perspektiver på ondskab og ansvar, og hvordan de to begreber hænger sammen.

FOKUSPUNKTER:

Forløbet har handlet om livsfilosofi og meningen med livet med udgangspunkt i teorier om ondskab og ansvar.

Vi har gennemgået Victor Frankl og hans logoterapi, hvor et personligt projekt, ubetinget næstekærlighed og evnen til at se en mening i lidelsen kan få et menneske igennem en krise.

Hannah Arendt har fokus på at ondskab kan opstå, når det enkelte individ ikke reflekterer og ikke er kritisk overfor autoriteter, som man så under Anden Verdenskrig i de nazistiske kredse.

Dernæst gennemgik vi Zygmunt Bauman, der mener at den industrielle og moderne udvikling på mange måder er god, men også at det muliggør ondskab, som vi f.eks så det under Anden Verdenskrig.

Vi læste også uddrag fra den antikke filosof Seneca og havde fokus på hans teori om døden, stoisk ro og hvilket fokus man skal have i livet for at blive lykkelig.

Gennemgang af eksistentialismen med udgangspunkt i Nietzsche og Sartres tanker om valg, frihed og ansvar. Vi gennemgik Nietzsches fokus på viljen til magt, herremoral og slavemoral samt overmennesket og Sartres fokus på eksistens kommer før essens, fordømt til frihed og ansvar
Dernæst fokus på Nietzsche og Sartres egen ansvar og frihed til at vælge, hvordan man vil møde og/eller accepterer det, der sker i ens liv.


Materialer:
- Intro til forløbet:
Selv i mørket kan man finde mening. Hvad jeg lærte om kriseåret 2020 af en psykiater, der overlevede holocaust
Af Lea Korsgaard, zetland.dk, 28. december 2020

- Victor Frankl:
KOPI af bog: Victor Frankl: Psykologi og eksistens, side 102-103, 112-118


- Arendt og Bauman:
FYSISK BOG: Tanker om ondskab - en temabog til filosofi af Maline Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen, side 95-105, 109-118

Seneca:
Kopi fra bogen: Eksistens og glæde af Zander Hagen: 5 sider
Kopi fra en bog: Glæde, viden og lykke: 5 sider

Nietzsche
FYSISK BOG: Refleksion af Thomas Falk Larsen. 168-177, 184-185

- Jean Paul Sartre, originaltekst:
KOPI af bog: Frihed og ansvar - filosofiske tekster af Niels Arne Nielsen: Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme, side 28-33.



Forløbet blev afsluttet med et innovativt projekt:
Produktkrav:
I skal lave et innovativt produkt, der vil bidrage til at højne lykke generelt hos unge. Når det er innovativt betyder det, at I skal lave et produkt, der endnu ikke er lavet ude i verden - eller i hvert fald forsøge! Det skal samtidig bygge på de filosofiske teorier, vi har gennemgået i dette forløb.
I har frie hænder til at vælge produktform, men skal gøre jer overvejelser undervejs om, hvorvidt denne produktform er en hensigtsmæssig måde at kommunikere på eller ej.
I skal ikke nødvendigvis lave hele jeres produkt – blot en skitse.
I skal arbejde sammen i selvvalgte grupper à 3-5 personer
I skal inddrage filosoffer (mindst 2) fra forløbet.
I skal præsentere jeres produkt for klassen.


PENSUM:
Antal sider:
Victor Frankl: 8 sider
Hanne Arendt: 11 sider
Zygmunt Bauman: 10 sider
Seneca: 10 sider
Jean-Paul Sartre: 10 sider

Samlet læst: 49 sider

IKKE PENSUM:
- Lea Korsgaard, Zetland: 8 sider eller 26 min. i podcast
- Friedrich Nietzsche: 9 sider
- ALLE videoer er IKKE PENSUM, men de kan hjælpe dig til at bedre at forstå filosoffernes teorier, hvis du ser dem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Videnskabsteori

FOKUSPUNKTER:

Hvad er videnskab og hvad er pseudovidenskab?
Vi startede forløbet med at dykke ned i logisk positivisme og forstå hvad verifikation er. I forbindelse med det gennemgik vi også kort argumentationsteori, der primært omhandlede den filosofiske metode i form af Toulmins model.

Vi gennemgik Karl Raimund Poppers falsifikationsteori og hans kritik af verifikationsbegrebet.

Dernæst gennemgik vi Thomas Kuhns teori om paradigmeskift og videnskabelige revolutioner.

Vi fordybede os i socialkonstruktivismen og diskuterede viden som en social konstruktion. Vi læst også David Faurholdts kritik af socialkonstruktivismen.

Afslutningsvis læste vi Naomi Oreskes, der er en nulevende kvindelig professor i videnskabshistorie, der med udgangspunkt i feminismen stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt videnskaben nødvendigvis har været så objektiv, som mange videnskabsfolk har ment at den var.

Hele forløbet blev afsluttet med et gruppeprojekt og en efterfølgende fremlæggelse, der dels handlede om elevernes egne studieretning, og hvorvidt de gennemgåede videnskabsteori kunne ses i denne studieretninger, og dernæst en kritisk stillingtagen med udgangspunkt i videnskabsteorierne til selvvalgte emner, såsom konspirationsteorier mm.

Materiale:
Grundbog i filosofi - mennesket i verden: 45-72
Refleksion af Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: 35-38
Filosofi i en digital tid af Gødsbøll Lisbeth: 143-155

PENSUM:
Karl Raimund Popper: 9 sider
Thomas Kuhn: 9 sider
Socialkonstruktivisme: 8 sider
Naomi Oreskes: 13 sider
Samlet: 39 sider

IKKE PENSUM:
Refleksion af Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: 35-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer