Holdet 2024 Re/2HF Re2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Rosborg Gymnasium og HF 1
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Finn Nielsen
Hold 2024 Re/2HF Re2 (2HF Re2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Hvorfor er mennesker religiøse?
Titel 3 Nordisk religion
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Islam
Titel 7 Repetition og forberedelse til projekt-skrivning
Titel 8 Projektrapport

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Smarts model.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor er mennesker religiøse?

1) Præsentation
Det meget store spørgsmål om hvorfor mennesker er religiøse er primært blevet behandlet religionspsykologisk med perspektiv til religionssociologien.
Religionspsykologisk har der været fokus på nyere teorier om socialisation og tilknytning samt 4 klassiske teorier (Freud, Jung, James og Allport).
Den moderne/sen-moderne interesse for at bruge religion til selvudvikling har været et fokuspunkt med perspektiv til new age-tankegang (Wayne Dyer og Louise Hay), og den 3-fasede myte i selvhjælpsfilosofien om selvets udviklingshistorie.
Der har været perspektiver til holdninger til religiøs opdragelse, om religion gør mennesker lykkeligere, samt hvorfor kvinder er mere religiøse og spirituelle end mænd.

2) Faglige mål
- redegøre for et veldefineret religionsfagligt emne  
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

3) Kernestof
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
- der skal indgå materiale på engelsk

4) Faglige nøglebegreber og teori
- Religionssociologiske teorier om socialisation og tilknytning (Kirkpatrick og Granqvist)
- 4 klassiske rel. psyk. teorier:
--Freud ser religion som projektion og regression, en skadelig illusion der giver trøst til usikre og utrygge mennesker. Religion er en kollektiv neurose med oprindelse i barndommen og det ubevidste. Freud er religionskritiker og har en reduktionistisk tilgang til religion.
--Jung ser positivt på religion som en ressource til selvudvikling ud fra hans teori om arketyper og det kollektivt ubevidste.
--James studerer individets religiøse erfaringer, særligt den mystiske oplevelse.
--Allport fokuserede også på individets religiøse oplevelser og så religion som søgen efter mening. Han skelner mellem moden og umoden religiøsitet, senere ændrer han begreberne til de lidt mere neutrale ord intrinsic og extrinsic.
Både James og Allport har en anerkendende tilgang til religion som fænomen, de er ikke reduktionistiske. Allport kan også bruges til kritik af umoden religiøsitet.
- teori om kendetegn ved religion i det traditionelle, moderne og sen-moderne samfund
- Giddens sociologiske teori om kendetegn ved identitetsdannelse i det sen-moderne samfund
- teori om selvudvikling som religionserstatning, særligt selvhjælpsfilosofiens myte om selvets 3-fasede udviklingshistorie
- 4 religionssociologiske teorier om årsager til religiøsitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nordisk religion

1) Præsentation
Ud fra en skelnen mellem folketro og asatro, har vi med hjælp fra myteteori og det både antagonistiske og komplementære forhold mellem kaos og kosmos fokuseret på asatroens mytologiske ramme (Skabelse og Ragnarok) og de centrale guder samt den rituelle blot-praksis.
Der er perspektiveret til sen-moderne asatro, især Forn Sidr - herunder kulturasatro samt teori om religion i det traditionelle, moderne og sen-moderne med fokus på genfortryllelse.

2) Faglige mål
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion

3) Kernestof
- væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion  

4) Faglige nøglebegreber og teori
- folketro og asatro (udogmatisk, oprindeligt væsenligst skriftløs, polyteisme, lokalt forankret uden central religiøs autoritet og styring)
- kosmos og kaos (forholdet mellem aser og jætter er præget af både antagonisme og komplementaritet)
- cyklisk versus lineært historiesyn
- Asatroens centrale guder (Odin, Thor, Freya og tricksteren Loke samt Balders død)
- principper i magisk tankegang (animisme, do ut des, mana, tabu, magiske principper: del = helhed og ligeartet fremkalder ligeartet )
- kildeproblemets 3 aspekter
- myteteori (eskatologi samt den naturmytologiske, ny-nordiske og psykoanalytiske skole)
- Skabelse (grundlæggelsesmyte) og Ragnarok (eskatologisk myte)
- Blótpraksis
- Sen-moderne asatro, herunder kulturasatro
- teori om religion i det traditionelle, moderne og sen-moderne samfund med fokus på genfortryllelse (sen-moderne asatroens livs- og menneskesyn)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

1) Præsentation
Forløbet har 2 fokuspunkter
- Kristne synsvinkler på aktiv dødshjælp sat i perspektiv til sekulære etisk teorier om selvbestemmelse, pligt og nytte samt et kort idehistorisk rids over holdninger til dødshjælp gennem tiden i især den vestlige kulturkreds, herunder teori om religion i det traditionelle, moderne og sen-moderne samfund.
DR-dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" er set og drøftet med perspektiv til bl.a. Freja Polonius' kritik. Etisk Råd og udvalget for en mere værdig døds holdninger med perspektiv til lovgivningen i Holland og Oregon, samt kontrasten mellem befolkningens positive syn på at legalisere aktiv dødshjælp og sundhedsprofessionelle organisationers skepsis (Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, netværket mod statsassisteret selvmord samt i øvrigt handicaporganisationer).
- Luthers reformatoriske syn på hvad kristen frihed er; herunder hans ændrede gudsopfattelse og nye ideer om frelse, tro og gode gerninger med perspektiv til hans klosterkamp. Centralt står tolkningen af paradokset; "Et kristenmenneske er en fri herre i alle forhold og ingen underlagt.
Et kristenmenneske er en tjener i alle forhold og enhver underlagt."

2) Faglige mål
- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

3) Kernestof
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter. I forløbet indgår hovedværkslæsning af Luther, "Om et kristen menneskes frihed", 1520 inklusive fortalen "Åbent brev til Pave Leo den tiende".

4) Faglige nøglebegreber og teori
- kristne holdninger til aktiv dødshjælp (overvejende imod pga. drabsforbud og Gud er herren over liv og død - ikke mennesket, samt alle menneskers gudsskabte værdighed kan ikke gradbøjes - men nogle kristne er for, da næstekærlighedens etik kan tolkes til både at være imod og for jævnfør biblicistisk contra situationsetik)
- sekulær etik (selvbestemmelse, pligt og nytte)
- etisk argumentationsanalyse
- dansk lovgivning om dødshjælp, særligt forskellen på passiv og aktiv dødshjælp samt gråzonen mellem dem
- modellerne for aktiv dødshjælp i Holland og Oregon
- teori om religion i det traditionelle, moderne og sen-moderne samfund
- de vestlige Abrahamsreligioners (jødedom, kristendom og islam) kendetegn ift. de østlige verdensreligioner (særligt hinduisme og buddhisme)
- Luthers klosterkamp med ændret gudsopfattelse (fra en streng Dommer til en nådig/tilgivende, kærlig Gud) og hans senere protestantiske lære med nyt syn på tro, gode gerninger og frelse i et opgør med Paven og katolsk kristendom.
- Den gamle og nye Pagt
- Fundamentalistisk og modernistisk kristendom samt investerings- og provokationskristendom
- Bjergprædikenen, lignelsen om Den fortabte Søn og Paulus sat i relation til Luther
- Den rummelige Folkekirkes forskellige syn på frelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

1) Præsentation
Med udgangspunkt i buddhismens lære (menneske- og livssyn) og praksisformer er dens appel i vesten undersøgt med inddragelse af konversionsteori.
Derefter har der været fokus på Mahayana-buddhismen, især Zen og Det rene Land i Japan med perspektiv til tibetansk buddhisme

2) Faglige mål
- redegøre for centrale sider ved buddhisme; herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser

3) Kernestof
- buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden

4) Faglige nøglebegreber og teori
- sammenligning af buddhisme og kristendom mht. syn på tilværelsens problem og løsning
- Buddhalegenden og Benares-talen: læren om De 4 ædle sandheder og Middelvejen
- De 5 skandhaer som skaber illusionen om et fast jeg, en kerne/sjæl
- Buddha-sindets kvaliteter (klart, medfølende visdom, altruistisk, opmærksomt og nærværende)
- Livshjulet med de 3 sindsgifte i centrum (hane, slange og gris) og de 6 genfødselsverdener
- Kendetegn ved de 3 buddhistiske hovedretninger
- Kendetegn ved Mahayana, især boddhisattvalæren herunder forskellen på Det rene Land og zen i japansk buddhisme, herunder tariki og jiriki samt genren zen-historier
- Thich Nhat Hanhs vestligt tilpassede zen-buddhisme især ift. meditationsøvelser
- Hollænderen de Weterings oplevelser som munk i et zen-kloster
- Perspektiv til tibetansk buddhisme, især Dalai Lama
- Durkheims sociologiske og funktionalistiske teori om religion (religion er dybest set samfundet, der dyrker sin egen identitet og sammenhold), herunder forskellen på helligt og profant
- Rambos konversionsmodel
- Spiros antropologiske teori om 3 praksisformer (nirvanisk, karmisk og apotropæisk)
- sociologiske og psykologiske årsager til buddhismens tiltrækningskraft på moderne vesterlændinge
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Islam

1) Præsentation
Forløbet har 2 fokuspunkter:
- Islams rituelle side med fokus på valfart og faste med inddragelse af ritualteori
- Islam i nutiden med fokus på debat om kvindesynet og kønsroller, særligt forskellen på fundamentalistisk og modernistisk islam

2) Faglige mål
- redegøre for centrale sider ved islam, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver  
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden
- anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

3)Kernestof
- islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster

4) Faglige nøglebegreber og teori
- islams syn på frelseshistoriens 4 perioder (paradistiden, uvidenhedens tid, åbenbaringstiden 610-632 og den oplyste tid)
- skriftsynet (Koran og Hadith)
- 5 søjler, især valfart og faste
- Ritual-myte modellen
- Overgangsritualets funktion og 3 faser
- Smarts model
- Turner: Anti-struktur og communitas
- Durkheim: Kollektiv effervescence og helligt versus profant
- Eliade: Axis Mundi (kabaen og lokalt et bedetæppe eller en moske)
- Rituel synestæsi
- Muhammeds 2 religiøse funktioner samt et religionskritisk perspektiv på hans roller
- Sammenligning af islam og kristendom, Jesus og Muhammed; herunder islams ligheds- og forskelsteori ift. jødedom og kristendom, Bogens folk
- Shirk
- Koranen, religionsfænomenologisk som åbenbaret helligskrift med Guds evige, ufejlbarlige ord samt i religionshistorisk og religionskritisk perspektiv
- Teori om 4-5 typer af muslimer ift. syn på sharia og vestlige værdier med perspektiv til islam i Europa og euro-islam
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Projektrapport

Faglige mål
- udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt.
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer