Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Z - Rosborg Gymnasium og HF 1
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Anders Engel Hauberg
|
|
Hold
|
2024 ng/2k (2k ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord?
Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord? Det undersøger vi ved at udfører feltundersøgelser i Vejle Å, hvor vi bestemmer vandføringen og måler indholdet af nitrat i åvandet. Derudover undersøger vi Vejle Å i Google Éarth Pro, hvor vi importerer kml-filer med vandløbstemaer og bl.a. optegner og opmåler vandløbsoplandet til Vejle Å. Vi læser i kompendiet "Hydrologi og vandmiljø", udarbejdet af Christian Skipper, og bliver klogere på hydrologi og vandmiljø, i særdeleshed årsager og konsekvenser af iltsvind.
For at forstå hvordan vand siver ned i jorden (infiltrerer) udfører eleverne infiltrationsforsøg (induktiv tilgang), hvorefter de perspektiverer og bruger deres resultater til at forklare figurer og kort med bl.a. fordelingen af jordarter i DK, forskelle i vandbalance i Vestjylland og på Midtsjælland, og forhold mellem bæredygtig grundvandsressource og faktisk vandindvinding forskellige steder i DK.
Vi besøger Søndre Vandværk og bliver klogere på grundvand og drikkevand. Derefter besøger vi Vejle Spildevands store renseanlæg, som også har betydning for vandmiljøet i Vejle Fjord.
Undersøgelserne af Vejle Å og betydningen for vandmiljøet i Vejle Fjord afrapporteres på en planche (gruppeaflevering).
Ekskursionen til Søndre Vandværk og Vejle Spildevand afrapporteres som en ekskursionsjournal.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Poster om Vejle Fjord
|
10-10-2024
|
|
Drikke- og spildevand
|
30-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvordan redder vi klimaet?
I dette forløb arbejdes der med klimaet samt påvirkninger heraf. Der arbejdes overvejende med nedenstående tematikker:
Strålingsbalance, albedo, drivhuseffekt, klimamodeller, kulstofkredsløb, vedvarende energi typers muligheder og begrænsninger, fossile energikilders konsekvenser ved forbrug samt dannelse af olie og naturgas, den thermohaline cirkulation,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kan Afrika dyrke mad nok selv?
Hvordan kan fattige afrikanske bønder øge deres fødevareproduktion?
Kan jordbundens frugtbarhed forbedres med billige og bæredygtige metoder?
Hvordan er vejret i Afrika en del af det globale vindsystem og hvordan varierer nedbøren i løbet af året i Afrika? Hvilken betydning har det for landbruget i området?
Hans Roslings videoforedrag om udviklingen i Verdens befolkning mht. levealder, uddannelse, fertilitet og velstand. Herunder case om fattig bondefamilie i Mozambique.
Thomsen, Husted og de Nergaard (2013), Mad til Milliarder, KU.
Mad nok til alle?
Liebigs minimumslov og Mitscherlichs regel om udbyttepotentiale.
Den Grønne Revolution. Bæredygtige og konventionelle dyrkningssystemer. Dansk landbrugsjord i forhold til tropiske jorde.
Noget af det eksperimentelle arbejde og anden empiri udført i forløbene om hydrologi samt vejr og klima er også relevant for dette forløb om afrikanske småbønder. Fx infiltrationsforsøg med jord og vand samt øvelser med luftfugtighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Geologi og Jordskælv
Der arbejdes overordnet set med jordens opbygning herunder særligt fokus på jordskælv. Forløbet arbejder overordnet set med:
Jordens opbygning, den pladetektoniske model, beviser for pladetektonisk aktivitet samt målinger af tektoniske pladers bevægelse over tid, de forskellige typer af pladegrænser og deres kendetegn, jordskælv, epicenter og styrke, subduktionszoner, tsunamier, varslingsmetoder, konsekvenser ved jordskælv samt tsunami med fokus på tsunami ved Sumatra i 2004 og ved Honshu (Japan) 2011.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvorfor blæser det?
I forløbet arbejdes der primært med fænomener relateret til det globale vindsystem samt nedbør. I forløbet arbejdes der med følgende elementer:
Det globale vindsystem, atmosfærisk cirkulation, coriolis, tryk og trykforskelle, termiske og dynamiske celler, nedbør i form af konvektionsregn samt kold- og varmfrontsnedbør.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74399251752",
"T": "/lectio/3205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74399251752",
"H": "/lectio/3205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74399251752"
}