Holdet 2024 re/3x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Rosborg Gymnasium og HF 1
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Tine Nyholm Laugesen
Hold 2024 re/3x (3x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nordisk religion med religionsintro
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nordisk religion med religionsintro

Nordisk religion-forløbet er vores første forløb, og derfor er dette forløb også en introduktion til religionsfaget generelt og til diverse fagbegreber.

"introdelen":
- Vi startede med at snakke om og undersøge hvad religion er, og brugte Ninian Smarts dimensioner til at undersøge om en fodbold-fanklub kan være en religion (poly- og monoteisme).
Desuden har vi været inde på to overordnede tilgange til at undersøge religion: den religionssociologiske og den fænomenologiske tilgang.

- Vi har arbejdet med hvad myter er (herunder model af, model for, kaos, kosmos, teogoni, kosmogoni, ætiologi, antropogoni, eskatologi, axis mundi, den immanente og transcendente sfære, antropomorfe guder, mytisk forbillede, privilegeret talesituation).

- Vi har arbejdet med ritualer (herunder bøn, ofringer (fx do ut des, taksigelsesofre, sonofre, renselsesofre, konvivieoffer), afværgelsesritual, overgangsritualer, kultdramaer, helligt, profant).

- Vi har arbejdet med forskellige teorier om årsager til, at mennesker kan blive religiøse (RCT, socialisation, deprivation, søgen efter mening og tilknytning)


Nordisk religion:

Vi har i forløbet om nordisk religion undersøgt hvad dette helt præcist er. Vi har været inde på kildeproblematikken med fokus på, at en af vores helt primære kilder til religionen, er skrevet af en kristen forfatter (Snorre).
Vi læste skabelsesberetningen i Gylfaginning.

Vi lavede en induktiv øvelse, hvor eleverne i mindre grupper skulle undersøge diverse aktører (og deres attributter) i nordisk religion, og derefter fremlagde de om dem.

Vi har haft om nordisk religions ritual blót, hvor vi læste om Sigurd Jarls blót og kom ind på enkelte begreber som hov/dysse, gode/gydje, axis mundi, og vi snakkede om forskellige former for/årsager til ofring (se nedenfor).

Vi har også arbejdet med et vielsesritual (Harreskovens), som blev analyseret som et overgangsritual.

Vi har arbejdet med den eskatologiske forestilling (Ragnarok) i nordisk religion

Slutteligt kiggede vi på det mytiske verdensbillede, og vi sammenlignede det med det kristne og muslimske verdensbillede (vertikalt og horisontalt verdensbillede, koncentrisk verdensbillede: guder i midten, kaoskræfter yderst og mennesket "fanget"/placeret i spændingsfeltet her imellem).


Kernestof:
- Hvad er religion: fra iBogen Religionsportalen: https://religion.systime.dk/?id=467&L=0(forskellige religions-forståelser; hver gruppe valgte sine egne videoklip)

- "Hvad er nordisk religion": S. 8-10 i Vikingernes tro og tanke, af Uffe Hartvig Larsen, Akademisk Forlag, 2. udgave, 2001

- Gylfaginning (afsnit 3-7 (skabelsesberetningen)), s. 34-37 i
Vikingernes tro og tanke, af Uffe Hartvig Larsen, Akademisk Forlag, 2. udgave, 2001

- Sigurd Jarls blót, s. 205-206 i Vikingernes tro og tanke, af Uffe Hartvig Larsen, Akademisk Forlag, 2. udgave, 2001

- Harreskovens vielsesritual: http://www.blotgilde.dk/index.php?side=Bryllup&menu=Aktiviteter&sub=Ceremonier + http://sn.dk/galleri/132088

- Gylfaginning (afsnit 50-52), s. 71-75 i Vikingernes tro og tanke, af Uffe Hartvig Larsen, Akademisk Forlag, 2. udgave, 2001

- "Hedning på høje hæle". https://www.dr.dk/studie/religion/himlen-over-danmark

Supplerende stof:
- Ninian Smart og dennes dimensioner som en definition af, hvad religion er/består af/kan: https://www.youtube.com/watch?v=csMCVqvTG_w
https://www.youtube.com/watch?v=knRo_1xrJ2A

- Maradona Church - religion eller fanklub?: https://www.youtube.com/watch?v=knRo_1xrJ2A

- Myter: ca. 1,5 ns fra iBogen Grundbog til religion C, af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=254#c952

- Ritualer: ca. 3 ns fra iBogen Grundbog til religion C, af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=255#c957

- Teorier om årsager til at mennesker er religiøse, fra iBogen Grundbog til religion C, af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=196#c937



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Vi startede kristendomsforløbet ud med at fokusere lidt på jødedommen.
Vi arbejdede med jødedommens formative periode, hvor vi bl.a. kom ind på pagtstanken og ideen om jøderne som gudens udvalgte folk, templet som centrum for gudsdyrkelsen, Torah (som det senere centrum for gudsdyrkelsen), eksilet, Guds indgriben, den gammeltestamentlige gud, Moses, Kong David. Vi lavede også et par mytiske nedslag i historien fra 2. Mosebog (se kernestof), hvor vi bl.a. kom ind på Mana og Tabu, Teofani, mediator og (rituel) renlighed.
Vi arbejdede også med guds- og menneskesynet i Det Gamle Testamente/Jødedommen, og slutteligt arbejdede vi med begrebet synd.

Som overgang mellem fokus på jødedommen og så til kristendommen, arbejdede vi med Messias-forestillingerne.

Så arbejdede vi med Jesus, hvor vi bl.a. fokuserede på to-natur-læren, Jesus som den ventede Messias og en indefra- og udefra-beskrivelse af Jesus. Desuden kiggede vi på tre historiske kilder til/om Jesus fra 1. århundrede ca. (Plinius den Yngre, Tacitus og Josefus).

Vi har arbejdet med dogmer inden for kristendommen, hvor vi analyserede en salme med henblik på at definere disse.

Vi har undersøgt religionens (primært kristendommens) rolle gennem tiden med fokus på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
I den forbindelse så vi en dokumentar, hvor homo-vielser diskuteres.

Vi arbejdede med de to protestantiske sakramenter, dåb og nadver. Dette gjorde vi ved at klassen blev delt i to, hvor hver overordnede gruppe fik tildelt et af ritualerne. Dette var et arbejd-selv-modul pga personale-tur til Hamborg.
Vi samlede op bl.a. med denne: https://dashboard.blooket.com/my-sets.

Vi har arbejdet med kristendommens formative periode, og herunder kom vi også ind på den kristne grundmyte (grundlæggelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte). Desuden var vi omkring Paulus og dennes vigtighed for dannelsen, udformningen og udbredelsen af den kristne religion.

Vi har også arbejdet med Bjergprædiken. Og i forlængelse af den, fokuserede vi på næstekærlighed, hvor vi både læste bibeltekster, så diskussioner om emnet og selv forholdt os til hvad næstekærlighed er.

Vi har også arbejdet med større brud inden for kristendommen, hvor vi fokuserede mest på bruddet, der første til oprettelsen af protestantismen.

Slutteligt var vi omkring Martin Luther. Vi fokuserede bl.a. på Luther som årsagen til protestantismens oprindelse, på Luthers ideer om to-regimente-læren, frelse, nåde og gave.

Vi har desuden løbende og i forbindelse med forskellige opgaver læst tekster og set TV-programmer, der illustrerer sider af kristendommen i DK i nutiden.

Kernestof
- S. 135-138 fra ”Religion og kultur – en grundbog”, af Esben Andreasen et. al., Systime, 2002) (jødedommens formative periode)
- 2. mosebog kap. 3, vers 1-10 & 2. mosebog kap. 19
- Pagtstanken og guds- og menneskesynet: s. 293 og 294 i Horisont, af Allan Ahle et al., Systime 2013
- 1. mosebog kap. 18, vers 16-21 & 1. mosebog kap. 19, vers 1-28
- Om Messias: ca. 1 ns iBogen Grundbog til religion C af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=206#c352 PLUS øvelse 10, hvor der blev læst Esajas' Bog kap. 11 og Jeremias' Bog kap. 23, vers 5-8.
- "Fem skarpe om Jesus": https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/5-skarpe-om-jesus
- 3 uddrag fra Bibelen om Jesus + kort intro: ca. 1,5 ns fra iBogen Grundbog til religion C af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=288#c1258 (fra Markus, Johannes og Matthæus - alle kap.1)
- Vigtige dogmer i kristendommen: https://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/trosbekendelse/ti-vigtige-dogmer
- ”O Kristelighed” af N. F. S. Grundtvig (https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/o-kristelighed)
- Religion i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, fra iBogen Kristendom, tro og praksis, af Katrine Haaning et al., Systime:
https://kristendom.systime.dk/?id=146
- Dokumentar fra DR: ”Signe Molde på Udebane: kommer homosexuelle i Helvede?”
- Dåb: liturgiske beskrivelse fra folkekirken.dk + Matthæusevangeliet kap. 3, v. 1-17.

Video: Hej alle sammen. Jeg kan forstå, at de links der ligger i dåbs- og nadver-opgaverne ikke virker :S

NYT LINK TIL DÅBS-VIDEO: https://www.youtube.com/watch?v=0h6xSJhuNzQ

NYT LINK TIL NADVEREN - I VÆLGER SELV HVILKEN I VIL SE:
1) en præst der, gennemgår nadveren: https://www.youtube.com/watch?v=waRuURC7B_4
2) en video lavet til børn med ham præsten der "fucker med Bibelen". Den er selvf til børn men er ret god og giver jer også noget til resten af opgaven ;): https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=ns1kryHh7F0&t=25s

Tekst om nadver brugt i den opgave I skulle lave: Matthæus kap. 26, v.17-29, Markus kap. 14, v. 12-25 & Lukas kap. 22, v. 7-23.

- Om den formative periode: s. 150-152 fra "Religion og kultur - en grundbog" , Esben Andreasen et al., Systime 2010 & s. 59-60 i Grundbog til Religion C, Madsen, Lene et.al., Systime 2012-2015 (se også i iBogen: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=284)
- Paulus: Romerbrevet kap. 5, vers 1-21
- Bjergprædiken: 2. mosebog kap. 19 v. 16 t.o.m. kap. 20 & Matthæusevangeliet kap. 5
- Næstekærlighed: Lukasevangeliet kap. 10, v. 25-37 (”Den Barmhjertige Samaritaner”) & Matthæusevangeliet kap. 20, v. 1-16 (”Arbejderne i vingården”)
- Brud i kristendommen: "Kristendommens hovedretninger" fra Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C" s. 60-62, Systime 2012 (i iBogen: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=287)
- Martin Luther: "5 skarpe om Luther" (https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen)
- Martin Luther: Uddrag fra "Fortalen til Romerbrevet" (fra: http://lutherdansk.dk/Web-Romerfortale/Web-Rom-fortale/default1.htm) & uddrag fra de 95 teser (http://www.lutherdansk.dk/95%20teser%20web/Martin%20Luther%20-%2095%20teser%20om%20afladen.html) & uddrag fra "Om et kristenmenneskes frihed" (www.martinluther.dk)

Supplerende stof:

- Eksempel (fiktion) på konversion ifht jødedom, det familiære, sammenholdet, Sabbat: https://www.youtube.com/watch?v=4DTt4HE2mvY
- "Lille Messias" af Anne Linnet
- Reza Azlan om Jesus: https://www.dr.dk/nyheder/udland/omstridt-forfatter-jesu-foelgere-opfandt-jesus-kristus#!/
- "Interview med Mikkel" s. 72-73 i bogen ”Religion og Etik”, af Dorte Thelander Motzfeldt, Systime 2016
- Gyrith og Monte Carlo om nadveren: https://soundcloud.com/staaland/monte-carlo-gyrith-oversaetter
- (Diskussion om) Næstekærlighed: https://www.dr.dk/nyheder/politik/video-krarup-til-zornig-klamt-du-flasher-din-naestekaerlighed & Natholdet: https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw
- Diskussion om katolicisme vs protestantisme: artikel fra www.kristendom.dk den 21. april 2010: https://www.kristendom.dk/synspunkt/debat-hold-op-med-kalde-dig-katolik hvor Kirsten Kjærulff kritiserer Kaare Rübner som led i en længere diskussion mellem de to
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Luther-opgaver 13-01-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Vores islam-forløb har set ud som følger:

Vi startede med at lære om islams formative periode.

Vi har arbejdet med Muhammeds første åbenbaring.

Vi har undersøgt de vigtigste hellige skrifter inden for islam: Koranen, hvor vi bl.a. fokuserede på Mekka- og medinaperioden (ifht indholdet i de forskellige suraer), og Hadith, hvor vi analyserede diverse sunna, hvilket også har været med til at tegne et billede af islam som religion.

Vi har arbejdet med islams rituelle praksis, hvor vi har haft fokus på de fem søjler, og herunder især bøn og valfart. Vi så bl.a. en mini-dokumentar, hvor en ung, muslimsk mand fra USA viste os hajj indefra (både i konkret og overført betydning), og vi så et klip fra serien Skam, med fokus på bøn og med en diskussion af, hvad religion er og kan & ikke er og ikke kan for de to unge mennesker.

Så lærte vi lidt om islams 6 trosartikler, og vi har arbejdet med forskellige grader af religiøsitet og dermed forskellige måder at være muslim på (traditionalisme, fundamentalisme, sekularisme og modernisme) (via Jan Hjärpes model).
Vi har også kort berørt de sociologiske begreber mini- og maksimalisme.

Vi har desuden arbejdet med Sharia, hvor vi også har hørt hvordan to konvertit-danskere forholder sig til sharia (Abdul Wahid-Petersen og Amina Tønnsen).

Og så har vi fokuseret på kvinder i islam, og på hvordan synet på kvinder har ændret sig frem og tilbage gennem tiden.

Kernestof:

- Islams formative periode: s. 92-94 i Grundbogen til religion C af Lene Madsen et al., Systime 2012-2015 & s. 147-149 i Horisont, af Allan Ahle et al, Systime 2013

- "5 skarpe om islam" (ved Thomas Hoffmann): https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe

- 4 udvalgte hadith fra Al Bukharis Hadith-samling (p. 14, 37, 60 og 63)

- Muhammeds første åbenbaring: Fra iBogen Grundbog til religion C, af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015 (ca. 1 ns): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=158#c498

- Om Koranen: https://www.religion.dk/viden/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-koranen & s. 24 i "Islam - fra beduinkult til verdensreligion", af Jens M. Steffensen, Systime 2001-2002.

- Mekka-/Medina-perioden: s. 9-14 i "Islam - fra beduinkult til verdensreligion", af Jens M. Steffensen, Systime 2001-2002.
+ Sura 2, ayat 144, Sura 4, ayat 1 & ayat 2+7, Sura 32, ayat 7-8, Sura 33, ayat 5, Sura 44, ayat 2-7 & Sura 98, ayat 1-5

- Islams søjler: s. 97-103 Grundbog til religion C, af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015 (findes også i iBogen: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=219)
(indeholdende Sura 2, ayat 184-185 + 187  & Sura 22, ayat 27-30 + sura 2, ayat 196 & Sura 37, ayat 35 + Sura 48, ayat 29 + sura 12, ayat 38 + sura 10, ayat 90 & Sura 5, ayat 6 + sura 4, ayat 103 & Sura 107, ayat 1-3 + sura 59, ayat 7 - alle tilgængelige i dokumentet "Opgaver til islams fem søjler).

- Valfarten: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

- Trosartiklerne: https://islam.systime.dk/?id=151#c1044

- Om grader af religiøsitet (Jan Hjärpe): uddrag fra et interview med professor dr. Mehmet Görmez, vicepræsident for Direktoratet for Religiøse Anliggender i fra Politikken, 6/8 2008 & uddrag fra Musa Kazim: ”Principperne for rådførelse og frihed i islam” (Klassisk og moderne islam” & Digt citeret af Recep Tayyib Erdogan i en tale i 1997 (Klassisk og moderne islam)

- Om Sharia: iBogen Grundbog til religion C, af Lene Madsen m.fl., Systime 2012-2015:
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=223#c547

- Om kvinder og islam: https://www.information.dk/2006/03/ligestilling-islams-navn & s. 150-153 i ”Muslimernes religion” af Jens Forman, Systime 2006
+  opgave i iBogen ”Klassisk og moderne islam” om kønsroller i Koranen (under ”Kvinden i den islamiske tradition”): ”Øvelse: Koranen og hadith om mænd og kvinder”:
https://islam.systime.dk/?id=244#c687  (indeholdende uddrag fra sura 2, ayat 177-178)


Supplerende stof:

- Klip fra Skam om bl.a. bøn og religion: https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57448

- Videoklip fra iBogen Religionsportalen med Abdul Wahid Petersen, der taler om Sharia og forholdet mellem Koran og Hadith:
https://religion.systime.dk/?id=480#c3268
- Opgave i iBog: "Tro og levevis": https://religion.systime.dk/?id=544&L=0#c3296 (indeholdende sura 2, ayat 177-178)

PS: modul 2, 3, 4, 5 var computerfri
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyseopgave: Interview med Mikkel (KRD) 14-01-2025
Profetens natte- og himmelrejse 27-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Vi startede vores buddhismeforløb med at fokusere lidt på den formative periode, og vi kom herunder også ind på forskellen på østlig og vestlig buddhisme.

Vi har læst lidt om buddhistiske forestillinger og skrifter. Herunder arbejdede vi med Buddhalegenden og Benarestalen, og vi kom dermed ind på bl.a. skandhaerne, Den otteledede Middelvej, de fire ædle sandheder, De tre Juveler og Tripitaka.

Vi har arbejdet med Melford Spiros inddeling af buddhistisk praksis i hhv. nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme. Vi brugte teorien på forskellige kilder, som ritualbeskrivelse og billeder af religionsudøvere.

Vi arbejdede også med ideen om Samsara og undersøgte de forskellige dele af Bhavachacra, og er i den forbindelse kommet ind på Nirvana, Parinirvana, Karma etc.

Slutteligt havde vi om buddhistisk praksis, hvor vi fokuserede på dana (ofring), puja (bøn) og meditation.

Som en del af vores buddhismeforløb havde vi i 7. modul besøg af Dorte og Elisabeth - to kvinder, der dyrker Nichiren Daishonin-buddhisme. De holdt et spændende oplæg, og eleverne fik mulighed for at stille en masse spørgsmål.

Kernestof:

- "5 skarpe om buddhismen": https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme
- Buddhismens formative periode fra iBogen Grundbog til Religion C, af Lene Madsen et al., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=170&L=0
- Intro til buddhistiske forestillinger og tekster: s. 23-25 i "Buddhisme - introduktion og tekster", af Anders Nielsen, Systime 2015.
- Buddhismen i øst og vest: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=168
- Buddhalegenden: s. 265-266 i Horisont, Allan Ahle et al., Systime 2013
- Benarestalen: fra iBogen Religionsportalen, Systime 2019: https://religion.systime.dk/?id=574#c3859
- De fem skandhaer: https://buddhisme.systime.dk/?id=151#c301
- Samsara: fra iBogen Buddhisme - introduktion og tekster: https://buddhisme.systime.dk/?id=152&L=0#c315
- Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme: fra iBogen Grundbog til Religion C, af Lene Madsen et al., Systime 2012-2015: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=171#c676
- Asitas profeti/Nalaka-Sutta: https://religion.systime.dk/?id=574#c3701

Supplerende stof:
- opsamlende kahoot på formative periode: https://create.kahoot.it/details/c092214d-d903-41c3-ab08-42fa63957233
- Religionsnørdens intro til buddhismen: https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw
- Vestlig sang om Samsara: https://www.youtube.com/watch?v=_eVNU59Q_MU
- begreber: Buddhistiske begreber VOL. I Flashcards | Quizlet
- opsamlende quiz: https://religion.systime.dk/?id=573
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nalaka Sutra/Asitas profeti 06-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer