Holdet 2024 ol/3m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Rosborg Gymnasium og HF 1
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mads Rodriguez Rasmussen, Rebekka Nørsøller Meijer
Hold 2024 ol/3m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homers Iliade
Titel 2 Tragedie - Ødipus af Sofokles
Titel 3 Antikkens skulpturer
Titel 4 Filosofi og demokrati
Titel 5 Scor & hor

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homers Iliade

Omfang: 82 sider
Samlet undervisningstid: 21 timer à 60 minutter

Forløbet fungerer som opstart på faget og skal derfor både give indblik i fagets univers og arbejdsformer. Eleverne har i forløbet afholdt oplæg om de olympiske guder og vigtige karakterer ifm. læsningen af værket, som har faciliteret deres forståelse af den antikke græske verden og dens litteratur.

I forløbet er vi dykket ned i eposgenren og har læst følgende uddrag af 'Homers Iliade':
- 1. sang
- 3. sang vers 1-76 og 314-461
- 6. sang vers 237-500
- 16. sang vers 1-100 og 750-867
- 22. sang vers 1-92 og 136-375
- 24. sang vers 1-76 og 477-694

I forløbet har der også været fokus på antikreception i form af filmen 'Troy' og serien 'Troy: Fall of a City'. Eleverne har set hele filmen på klassen og sammenlignet specifikke dele med det læste i 'Homers Iliade'. Serien er også blevet behandlet på samme vis, men det har kun været enkelte interessante sammenlignelige klip.

I læsningen vil vi have fokus på følgende temaer:
- Den homeriske helt og den homeriske verden
- Ære (timé)
- Gudernes rolle og forholdet til guderne (do ut des, antropomorfisme)
- Skæbne (moira)
- Ménis (vrede)
- Eposgenren (daktylisk heksameter mm.)
- Homerisk lignelse (sammenligninger, scenebeskrivelser)

Begrebsliste:
- Do ut des (”jeg giver for at du skal give”)
- Timé (ære)
- Kléos (ry)
- Antropomorfisme (guder pålægges menneskelige karaktertræk)
- Teofani (guders tilsynekomst)
- Moira (skæbne)
- Areté (bedsthed)
- Ménis (vrede)
- Oikos (hus/familie/slægt)
- Polis (bystat)
- Epitet (tilnavne/besmykkende adjektiver)
- Patronymikon (fædrene slægtsnavn)
- Xenía (gæstevenskab)

Litteratur:
- Due, Otto Steen. Homers Iliade. Gyldendal, 2006.
- Andreasen, Brian et al. Paideia. Systime, 2013.

Perspektivering:
- Film: 'Troy' (2004)
- Serie: 'Troy: Fall of a City' (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie - Ødipus af Sofokles

Omfang (skønsmæssigt): 83 sider
Samlet undervisningstid: 13,5 timer à 60 minutter

Forløbet har fungeret som en introduktion til det antikke drama. Vi har arbejdet med 'Ødipus' af Sofokles ved Garff og Hjortsø. Vi har desuden stiftet bekendtskab med Aristoteles' dramateori (den dramtiske trekant), som er med til at give et indblik i tragediens opbygning og struktur. Eleverne får dermed bedre mulighed for at forstå og reflektere over egen kultur ved at have analyseret og fortolket på relevante elementer i 'Ødipus', som kan påvirke vores måde at anskue verdenen på.
Eleverne sluttede forløbet af med en remediering af værket, som de skulle opføre i grupper på klassen, hvilket fik fuldendt deres helhedsoplevelse af dramagenren.
Som en del af forløbet har eleverne set en moderne opførsel af Sofokles "Antigone", og tragediens opbygning, funktion og paralleller fra det læste værk til teateropførslen er blevet diskuteret i klassen.

Undervejs i læsningen af tragediens har fokus har været på følgende:
- Tragediegenren
- Ødipus' karakter og udvikling i løbet af værket
- Gennemgang af det antikke drama (mest tragediegenren)
- Ødipus' slægt
- Temaer: Skæbne, fri vilje, at kende sig selv, at være helt, determinisme og indeterminisme
- Tragisk ironi
- Aristoteles' dramatiske trekant (desis, anagnorisis, peripeti, lysis)

Kernestof:
- Ødipus af Sofokles ved Alex Garff og Leo Hjortsø, 4. reviderede udgave, 16. oplag

Supplerende stof:
- Paideia (drama hos grækerne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens skulpturer

Samlet undervisningstid: 9 timer à 60 min.

Kunstsøjle. Eleverne har i forløbet tilegnet sig viden om hvordan antikkens skulpturer udviklede sig. Forløbet har taget udgangspunkt i den arkaiske, klassiske, hellenistiske og romerske periode. I forløbet har eleverne arbejdet i grupper, hvor de til slut har lavet en oversigtplakat over de fire antikke perioder med billedmateriale, som de selv har produceret.


Begreber/temaer:
- Stilisering: forenkling af mennesket
- Naturalisme: gengivelse af mennesket korrekte proportioner og korrekt anatomi
- Idealisering: forskønnelse af menneskekroppen
- Frontalitet: at skulpturen har en lodret akse ned gennem rygsøjlen og vandrette akser gennem skuldre og hofter. En underart: det frontale stillingsmotiv
- Rundskulptursteknik
- cire perdue
- Kore og kouros
- Sneglekrøller
- Perlelokker
- Telefonører
- Mandeløjne
- Arkaisk smil
- Indridset og plastisk muskulatur
- Kontrapost (statisk og uharmonisk til dynamisk)
- Våddrapperi/wet look


Kernestof
Arkaisk skulptur:
o Kouroi:
- Sounion-kouros
- Anavyssos-kouros
- Aristodikos-kouros
o Korai:
- Berliner-koren
- Peplos-koren
- Senarkaiask kore ”Akropolis 670”
- Lyon-koren
o Kursorisk behandlet:
- Kleobis og Biton
- Kalvebæreren
- Antenorkoren

Klassisk skulptur:
o Artemisionbronzen
o Atlas-metopen fra Olympia (fokus på Athene)
o Doryphoros
o Paionios’ Nike
o Hermes med Dionyssosbarnet
o Afrodite fra Knidos
o Marathondrengen
o Kursorisk behandlet:
- Sandalbinderen (Louvre)
- Karyatide (British Museum)
- Kritiosdrengen
- Vognstyreren fra Delfi
- Apoxyomenos

Hellenistisk skulptur:
o Laokoön-gruppen (Vatikanmuseet i Rom)
o Døende galler (Musei Capitolini i Rom)
o Fuld gammel kone (Glyptoteket i München)
o Bokseren (Palazzo Massimo alle Terme i Rom)
o Athene i kamp med giganter, Pergamonfrisen (Pergamonmuseet i Berlin)

Romersk skulptur:
o Augustus fra Primaporta (Vatikanmuseet i Rom)
o Buste af romersk mand, ”Osimo-busten”
o Buste af romersk mand, ”Torlonia-patricieren”


Øvrigt materiale
- Andreasen, B. & Poulsen, J. R.: Paideia: grundbog i oldtidskundskab (2013), p. 45-51, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-253


Supplerende perspektivskulpturer
- ”Virgin with child”, Franconia, Germany
- ”Dionyssos” af Michelangelo, 1496-1497
- ”Proserpinas rov” af Bernini, 1621-1622
- ”Jason” af Thorvaldsen, 1802-1803
- ”Cristo Redentor”, 1922-1931
- “Lazarus”, Christian Lemmerz, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi og demokrati

Omfang (skønsmæssigt): 19 sider
Samlet undervisningstid: 10,5 timer à 60 minutter

Litterær søjle. Som introduktion til forløbet har eleverne arbejdet med digital dannelse ved at researche og kritisk tilegne sig viden om filosofiske strømninger i antikken, som de gruppevis har præsenteret for klassen med det formål at eleverne har opnået en overordnet forståelse for den filosofiske udvikling i antikken fra naturfilosofferne til epikuræismen og stoicismen. Eleverne er desuden blevet introduceret til de antikke styreformer oligarki, monarki og demokrati. Centralt for forløbet er en autopisk tilgang til udvalgte tekster af Platon, Cicero og Seneca. Læsningen har bl.a. givet afsæt til at diskutere Sokrates’ syn på demokratiet samt at perspektivere de hellenistiske filosofiske strømninger til samtidige, samfundsmæssige tendenser, hvorved eleverne har inddraget viden fra samfundsfag og historie. I tekstlæsningen har vi haft fokus på, hvordan de antikke filosoffer forholder sig til fire centrale spørgsmål:
- Hvordan bør vi indrette vores samfund?
- Hvordan lever vi et moralsk og godt liv?
- Hvad vil det sige at være et godt menneske?
- Hvad er et lykkeligt liv?

Begreber/temaer:
- Oligarki, athensk demokrati, monarki
- Filosofia (kærlighed til visdom)
- fra mythos til logos (religiøs til filosofisk verdensforklaring)
- arké (grundprincip/oprindelse)
- fysis (natur) vs. nomos (menneskeskabt vedtægt)
- hen oida hoti ouden oida (Jeg ved én ting, at jeg intet ved)
- Sokratisk/dialektisk metode + majeutik (fødselshjælp)
- Doxa, elenchos, aporia, episteme + erkendelse vs. viden
- Hedoné (græsk; nydelse)
- Voluptas (latin; nydelse) og dolor (latin; smerte)
- Moira/fatum (skæbne)
- ratio (fornuft) vs affectus (følelser)

Kernestof
- Hulebilledet (1-4). I: Kend dig selv - et Platon-udvalg, J. Mejer og C. G. Tortzen (2000), p. 162-170
- Forfatningsdebatten (3. bog, kapitel 80-83). I: Fra: Herodots historie I - Bog I-IV, ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø, (1979), p. 198-201.
- Om det højeste mål for godt og ondt (58-71). I: Cicereros filosofiske skrifter, bind II, ved T. Hastrup og P. Krarup (1968), s. 289-299
- Seneca: Om det lykkelige liv, i: Fornuft og livsklogskab, A. Jørgensen (1995), s. 30-34

Øvrigt materiale:
- Andreasen, B. & Poulsen, J. R.: Paideia: grundbog i oldtidskundskab (2013), p. 137-163
- Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati, 1. afsnit. DRK (2011), 49 min.

Supplerende perspektivtekster/paralleltekster
- Hyrdinden og skorstensfejeren. I: Samlede eventyr og Historier, H. C. Andersen (1993), p. 271-274
- Video om Platons idélære, https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA
- Millionær, Rasmus Seebach feat Ankerstjerne: https://www.youtube.com/watch?v=bnqBLeg4Jbo
- 10 råd til min søn og andre nye studenter, S. Brinkmann. Debat fra Kristeligt Dagblad, 21.6.2022: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/svend-brinkmann-10-raad-til-min-soen-og-andre-nye-studenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Scor & hor

Omfang (skønsmæssigt): 22 sider
Samlet undervisningstid: 9 timer à 60 min.

Litterær søjle. I forløbet har eleverne beskæftiget sig med udviklingen af kærlighedsbegrebet fra antikken til i dag og kønsroller i antikkens samfund. Eleverne har læst uddrag af de romerske forfattere Catul og Ovid, Platons Symposium samt den arkaiske digterinde Sappho. Eleverne har desuden draget paralleller til den viden, de har fra religionsundervisning om synd, dyd og kardinaldyder. Som en del af forløbet har eleverne arbejdet selvstændigt med et projektpræget forløb i form af podcastproduction i grupper, som har taget udgangspunkt problemstillingen:  ”Hvordan bliver konceptet kærlighed fremstillet i antikken, hvad fortæller dette os om samtiden og bliver kærlighed fremstillet på samme måde i dag?”.

Begreber/temaer:
- Amor (kærlighed/lyst, græsk: eros)
- Virtus (dyd/styrke) og det augustæiske dydssamfund
- Elegi (poetisk genre)
- Elegisk distikon (hexameter + pentameter)
- Brugen af mytologi som stiltræk Ovid, Catul og Sappho
- Brugen af ironi som stiltræk ved Ovid
- Saphisk strofe (a a a b)
- Patriarkalsk samfund, kønsroller i antikken og pæderasti
- Kærlighedsbegrebets udvikling fra eros til agape til romantisk kærlighed/”den eneste ene”
- Ætiologisk myte (oprindelsesmyte)

Kernestof
- Ovids Elskovskunst: håndbog i hor, ved O. S. Due (2019), v. 1.491-524, 1.565-640, 1.747-770, 2.682-746
- Catuls Digte, ved H. Voetman (2023), 3 (p. 20), 5 (p. 22), 16 (p. 36), 51a (p. 71), 72 (p. 141),
- Sappho, Jeg er grønnere end græs – fragmenter af Sapfo, ved S. Andersen, L. Carlskov og M. Søndergaard (2020), 16 (p. 53), 31 (p. 87)
- Pyramus og Thisbe. I: Ovids Metamorfoser, ved O. S. Due (2005, 2. udgave, 1. oplag). 4 sang, v. 54-166 (s. 101-105)

Øvrigt materiale
- Andreasen, B. & Poulsen, J. R.: Paideia: grundbog i oldtidskundskab (2013), pp. 212-213 + 216-217 + 228 + 232-233 + 239-241

Supplerende perspektivtekster/paralleltekster
- Skov Hansen, M. Når Amors pil rammer: Hvad ved filosoffer egentlig om kærlighed? (13. februar 2018). https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/kaerlighed
- Mosgaard, J.: Nr. 31: Flirt handler om at score og er ikke nødvendig, når vi har fundet sammen (pp. 88-90). I: 100 myter om kærlighed og forelskelse. (2018).
- Perseus med Medusas hoved, bronzeskulptur af B. Cellini, 1545-1554
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Scor&hor 03-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer