Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Rosborg Gymnasium og HF 2
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Casper Grue Jørgensen
|
Hold
|
2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Antikkens styreformer
Vi starter historie op med et forløb om det antikke samfund. Forløbet starter med en klarlæggelse af, hvad historie egentlig er. Dernæst beskæftiger vi os med forskellige samfunds og styreformer i det antikke Grækenland eksemplificeret ved bystaterne Sparta og Athen. Efterfølgende undersøger vi kulturoverleveringerne gennem hellenismen og bevæger os til opståelsen, udviklingen og afviklingen af Romerriget. Her er fokus på udviklingen fra kongemagt til republik til kejserdømme og på de overleveringer fra Romerriget, som stadig ses i vor tid.
Ca 50 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Vikings! - Middelalder I
Vikings! er et forløb med fokus på de danske vikinger og den verden, de levede i. Forløbet tager sit udspring i overgangen fra romerrigets storhedstid til goterne og frankernes middelalder. Herfra undersøger vi, hvornår man kan tale om et egentligt Danmark og hvilke faktorer, der gør, at man kan tale om en reel statsdannelse. Særligt fokus i dette forløb bliver vikingetiden fra 800 til 1050. Her undersøger vi såvel vikingernes samfund og religion, som de togter, vikingerne drog på. Et andet særligt fokus lægges på fænomenet historiebrug, hvor vi undersøger, hvorfor vikingerne blev genstand for en romantisering i 1800-tallets Danmark, samt hvorfor vi i 2000-tallet er så betagede af vikingernes verden og hvilken fremstilling af vikingerne, vi ser i populærkulturen i dag. Endelig skal I skrive jeres DHO i dette emne, så fokus vil også være på skriftlig formidling af faget.
Ca 50 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Pest og korstog - Middelalder II
Forløbet tager sit udgangspunkt i en beskrivelse af middelalderens samfundsstruktur med fokus på det feudale system, samt på de autoriteter, som styrede folket - vigtigst her er konge og kirke. Definerende for især højmiddelalderen er korstogene og den sorte død - pesten. Forløbet kigger på årsager og konsekvenser af disse markante begivenheder. Forløbet rundes af med en screening af Kingdom of Heaven, som analyseres som både fremstilling, men også som en kilde, der gør brug af historien og korstogene.
Ca 40 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Renæssancens Italien
Som optakt til en studietur til Firenze er fokus i forløbet her på renæssancen i Italien. I særligt fokus er perioden omkring Medici'ernes storhedstid og de kunstneriske levn fra samme tid. Forløbet undersøger arkitektur og kunst som et udtryk for den spirende humanisme, ligesom blandingen af dette med religionen spiller en stor rolle. Fokus er naturligt på forskellige kirkers byggestile, samt religiøse motiver i kunsten. Desuden et fokus på bruddet mellem religionen og naturvidenskaben og på styreformen inspireret af Machiavellis Fyrsten.
Ca 60 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Europæisk ekspansion
Europæisk ekspansion behandler opdagelsestiden, hvor Europa ekspanderede og koloniserede store dele af verden. Begyndende med Tordesillastraktaten i 1492, samt en teknologisk udvikling som muliggør kortlæggelsen og dermed udvidelsen af den kendte verden, bevæger forløbet sig kronologisk frem og kigger på koloniseringen og hvordan denne foregik i forskellige dele af verden. Endelig analyseres også overgangen fra kolonier til imperiedannelserne for ultimativt at undersøge afkoloniseringen og de udfordringer, de tidligere kolonier har stået over for efter deres selvstændighed.
Ca 70 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bryld,Carl-Johan: VERDENFØR1914, Systime; sider: 157-159
-
Columbus - Santangelbrevet 1493 - Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s. 35-36.pdf
-
Drabet på Motecuzoma 1521.pdf
-
Adriansen,Ingem.fl.: FRAOPLYSNINGSTIDTILIMPERIALISME, Gyldendal; sider: 9-18, 170-174, 178-182, 185-186
-
Jules Ferry, 1885 - Friisberg, Kilder til verden og danmark, 2000, s. 169-170.pdf
-
Bryld,CarlJohan: VERDENEFTER1914, Systime; sider: 183-190, 196-200
-
Kolonihistoriske årsager
-
Rwandas historie - baggrunden for folkedrabet.pdf
-
Folkedrabet i Rwanda
-
FNs blinde øje for folkemordet i Rwanda.pdf
-
Efter folkedrabet
-
Efterspil og projekt ny nation
-
FNs folkedrabskonvention
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Revolutioner og menneskerettigheder
Revolutioner og menneskerettigheder er et diakront forløb - dvs et tematisk forløb, hvor vi laver nedslag i forskellige historiske perioder for at forstå en udvikling inden for temaet. Forløbet tager sit udgangspunkt i oplysningstidens brud med den religiøse dogmatiske tænkning i renæssancen, som især næres af de franske oplysningsfilosoffer. Vi analyserer disse med henblik på at forstå forandringen i menneskesynet og dermed det bagvedliggende syn på de mange magtomvæltninger oplysningstiden bringer. Her fokuseres især på den franske revolution og den amerikanske revolution, som udsættes for en komparativ analyse med henblik på at forstå ligheder og forskelle på de to revolutioner. Dernæst springer vi til FNs menneskerettighedserklæring efter 2. verdenskrig og sammenligner den med den franske menneskerettighedserklæring fra 1789. Endelig laver vi et nedslag i det arabiske forår for at diskutere, om dette er en revolution og hvordan den udspringer af et krav om menneskerettigheder. Vi slutter af med at se dokumentaren "1/2 revolution" (2011) af Omar Shargawi.
CA 50 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Danmark i 1800-tallet
Danmark blev moderne i 1800-tallet. Intet andet århundrede har set så drastisk en udvikling i Danmark både når det gælder demografi, geografi og teknologisk og industriel udvikling. I dette forløb fokuserer vi på Danmark i det 19. århundrede og laver nedslag i de store begivenheder, som havde betydning for denne modernisering og gennemgribende forandring af det danske samfund. Her er fokus på Danmarks rolle i Napoleonskrigene, Danmarks statsbankerot, udviklingen af nationalromantikken, de slesvigske krige, omstillingen til animalsk landbrug og moderniseringen af landbruget, etableringen af andelsbevægelserne, fagbevægelsernes udvikling, samt ikke mindst udviklingen fra oplyst enevælde til grundlov og flere revisioner af grundloven, som griber ind i det 20. århundrede.
Ca. 60 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ideologiernes kamp - fra verdenskrig til civ. sam.
Med udgangspunkt i 1. verdenskrigs optakt, forløb og resultat analyseres den politiske situation, som krigens afslutning efterlader Europa i. Splittet og i tvivl om, hvorvidt demokratiet er den eneste rette vej frem, eksperimenterer forskellige europæiske lande med forskellige styreformer og det bliver kendt som ideologiernes kamp. Kommunisternes Sovjet, fascisterne i Spanien og Italien, nazisterne i Tyskland og kapitalisterne i England og USA er omdrejningspunktet for de forskellige ideologier, som overvejedes i mellemkrigstiden. 2. verdenskrig 'rydder op' i de mange ideologier og i asken fra krigen består kun to ideologier - kommunisme og kapitalisme. Verden fortsætter i denne bipolare kamp under den kolde krig, som først afsluttes med Sovjetunionens fald i 1990. Herefter er historien slut - kapitalismen har vundet - eller hvad? Er vi på vej mod en ny kold krig? Dette, samt de mange andre konflikter i perioden diskuteres afslutningsvist i forløbet.
CA 80 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bryld,CarlJohan: VERDENEFTER1914, Systime; sider: 31-40, 46-53, 59-72, 74-78, 85-88, 94-108, 110-114, 149-158, 297-304
-
Lenins aprilteser.pdf
-
Stanton: Folkedrab som stadier
-
Holocaust og folkedrab.pdf
-
Den korporative stats opbygning - Italien.pdf
-
Harry S. Truman - "The Truman Doctrine"
-
Churchills jerntæppetale
-
Huntingtons civilisationernes sammenstød - kort.pdf
-
Fukuyama - Historiens afslutning og det sidste menneske.pdf
-
Putins tv-tale om angreb på Ukraine 22-2-22.docx
-
Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie?
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Danmark under besættelsen
Danmark under besættelsen behandler de 5 år fra 1940 til 1945, hvor Danmark blev besat af det tyske rige. Mange ting blev her sat på spidsen - demokratiet blev presset til sit yderste, folket var splittet og hverdagen stærkt forandret for mange danskere - særligt efter samarbejdspolitikkens sammenbrud. Samtidig er dansk besættelsestidshistorie blevet genstand for megen politiserende og kommercielt historiebrug i eftertiden. Alt dette analyserer vi i dette forløb, som også har udblik til begivenhederne i resten af verden under 2. verdenskrig. Vi runder forløbet af med at se og analysere et eksempel på historiebrug af besættelsestiden - spillefilmen 'De forbandede år' med henblik på at samle op på pointer omkring såvel indholdsperspektiv, historiebrug og historiesyn.
Ca 80 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Mellemøstens moderne historie
Forløbet tager sit afsæt i en afgrænsning - eller mangel på samme - af det geografisk territorium, som kaldes Mellemøsten. Dernæst arbejdes med Osmannerrigets fald især med fokus på den situation, det efterlader Mellemøsten i. Over mandatperioder og protektoratstyre til de enkelte landes selvstændighed rykker vi frem til de mange interne konflikter, Mellemøsten har set op gennem det 20. og 21. århundrede. Disse berøres perifært for at konstatere, at pan-arabismen er død. Dernæst laves et historisk nedslag i den betændte konflikt mellem Israel og Palæstina og den legitimering, som anvendes på begge sider, af deres krav på området mellem Jordan-floden og Middelhavet. Her fremhæves især de gordiske knuder, som gør konflikten noget nær uløselig, ligesom det historiske perspektiv og forskellige forsøg på mægling bearbejdes.
Kompendium:
Steiner Jensen, Poul: Mellemøsten, Systime 2009, s. 8-38
Vestermark, Birgitte: Det Moderne Mellemøsten, Frydenlund 2016, s.68-87
Ca 70 NS
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kronologiforløb
OPGIVES IKKE SOM EN DEL AF PENSUM
Fordeling af emner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3206/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74388937761",
"T": "/lectio/3206/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74388937761",
"H": "/lectio/3206/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74388937761"
}