|
Titel
3
|
Ideologier og partier
Formålet med forløbet er todelt.
Det er dels at introducere eleverne for, hvad politik og politologi bl.a. handler om, og samtidig tilbyde eleverne mulighed for at opnå en bedre forståelse for de politiske partier og de politiske ideologier som partierne er inspireret af. Forløbet er struktureret omkring nedenstående seks overordnede spørgsmål, som giver den tematiske undervisning en problemorienteret og undrende tilgang, hvilket kan stimulere elevernes motivation til fra start af, at arbejde med det samfundsfaglige stof.
• Hvad handler politik om?
• Hvad er en politisk ideologi?
• Hvad er et politisk parti?
• Hvilke politiske partier er der i Danmark?
• Hvilke holdninger og værdier er repræsenteret hos de politiske partier, og hvorfra stammer disse holdninger og værdier?
• Hvordan placerer de politiske partier sig i forhold til hinanden og hvad kæmper de om?
Dels vil der i forlængelse heraf være fokus på, hvad demokrati er, hvilke forskellige former for demokrati der findes, og hvilken form vi benytter i Danmark.
Det vil også være i den første del af forløbet, at vi kigger på, hvem der kan lovgive og hvordan en lovgivningsproces finder sted.
Der sættes også lys på det at deltage aktivt både politisk, men også på anden vis i samfundslivet i Danmark. Der introduceres til henholdsvis begreberne statsborgerskab og medborgerskab, og der gives plads til at diskutere hele spørgsmålet omkring medborger, rettigheder og pligter. I forlængelse heraf skal det anskues og diskutere, hvilke udfordringer det danske demokrati står overfor.
Som en del af forløbet indgår et SRP forløb i kombination med faget bioteknologi, hvor forløbet knytter an til emnet ”Gentest- et globalt problem der behandles lokal". Her skal eleverne arbejde med:
1. Globale kompetencer. I henhold hertil skal eleverne
a. Præsenteres for Rosborgs model for globale kompetencer
b. Stifte bekendtskab med globale problemstillinger
c. Arbejde med løsningsforslag på globale problemstillinger
2. Problemstillinger. I henhold hertil skal eleverne
a. Øve at opstille problemstillinger (som forudsætter, at begge fag og deres teori inddrages til at besvare problemstillingen).
b. Mundtligt præsentere en problemstilling og dertil hørende løsningsforslag (varighed: 10 min)
c.. Give peer feedback på hinandens præsentationer
3. Fag og metode :
Eleverne skal lave refleksioner over de involverede fags muligheder, begrænsninger og metoder bl.a. ved at besvare spørgsmål i Google Classroom.
Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Centrale begreber:
Politiske ideologi, regressiv og progressiv ideologi, komparativ metode, menneskesyn, samfundsopfattelse, synet på statens rolle, Montesqieu og magtens tredeling, liberalisme, klassiske liberalisme, John Locke, Adam Smith, kapitalisme, konservatisme, traditionel konservatisme, Edmund Burke, Socialisme, Karl Marx, klassekamp, ideologiske forgreninger, socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, reformistisk socialisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, partier og ideologier, fordelingspolitisk højre-venstre akse, nypolitik/værdipolitik, issue-voting, Downs model, Molins model, partiers adfærd, adfærdstrekanten.
Politik, materielle værdier, immaterielle værdier, David Easton, demokratiformer, demokrati, autokrati, teokrati, direkte og repræsentativ demokrati, folkeafstemninger, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, den parlamentariske styringskæde, valgmåde, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, parlamentarisk demokrati, præsidentialsystem, magt, lovgivende, udøvende og dømmende magt, kernevælgere, marginalvælgere, topartisystem, flerpartisystem, politisk parti, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, klasseparti, jordskredsvalget i 1973, catch-all partier, regerings- og oppositionspartier, lovgivningsprocessen, initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen, implementeringsfasen, positiv og negativ parlamentarisme, mindretalskoalitioner, politisk deltagelse, mægtiggørelse, myndiggørelse, statsborger, medborger, modborger, civile, politiske og sociale rettigheder, rettigheder og pligter, demokrati i krise, dalende politikertillid, partihoppere, politiske forbrugere, hverdagsmager, deltagelsesformer.
|