Holdet 2024 Sa/2Force Sa2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Rosborg Gymnasium og HF 3
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Peter Sandholt
Hold 2024 Sa/2Force Sa2 (2Force Sa2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge og identitet i det senmoderne samfund
Titel 2 Kriminalitet og bandekriminalitet
Titel 3 Politik og partiadfærd
Titel 4 Velfærdsstat eller konkurrencestat?
Titel 5 Medier og politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge og identitet i det senmoderne samfund

I dette forløb om "Unge og identitet i det senmoderne samfund" har vi fokus på unges identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Med anvendelse af viden fra kernestoffet samt supplerende materiale forsøger vi med inddragelse af begreber og teorier at anskueliggøre hvordan unge påvirkes i deres socialiseringsproces. Der vil således gennem forløbet være både et mikro- og et makroperspektiv til at forklare de sociale og kulturelle mønstre, der kendetegner unges socialisering. Eleverne skal på den måde opnå og kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder til at arbejde med denne del af det sociologiske hovedområde. Forløbet bliver afsluttet med en synopsisøvelse i tilknytning til emnet, hvor eleverne skal arbejde med fagets taksonomiske niveau. I forløbet har vi været omkring følgende emner:

Emner:
- Socialisering – hvem påvirker din identitet?
- Dobbeltsocialisering = familiens endeligt?
- Identitet – hvad er det?
- Det traditionelle samfund, industrisamfundet og senmoderniteten.
- Det senmoderne samfund – fire bud på samtidsdiagnoser.
- Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse.
- Richard Sennett – konsekvensen af det fleksible arbejdsliv.
- Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet.
- Sociale medier – hvordan påvirkes du?
- Sherry Turkle – tager teknologien magten over os?
- Goffman – frontstage og backstage
- Køn – et begreb i forandring!

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger i Danmark.
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Kernestof: Oliver B. Skov m.fl., "Samf på B", 3. udg: S. 13-55

Relevante fagbegreber:
Social rolle, identitet, identitetsløs, formel norm, uformel norm, sanktion, social struktur, social rolle, rollekonflikt, internalisering, George Herbert Mead, rolletagning, bestemt anden, generaliseret anden, selvet, jeg´et og mig´et (Me og I), socialisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, referencegruppe, den tertiære socialisering, det traditionelle samfund, urbanisering, blaserthed, ansigtsløse relationer, Anthony Giddens, det senmoderne samfund, valgmuligheder, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanisme, ekspertsystemer, Thomas Ziehe, øget refleksivitet, formbarhed, individualisering, kulturel frisættelse, subjektivisering, potensering, ontologisk usikkerhed, emblematisering, Richard Sennett, fleksibilitet, arbejdskultur, narrativitet, karaktermæssige kriser, Hartmut Rosa, accelerationssamfundet, højhastighedssamfundet, hamsterhjul, fremmedgørelse, den teknologiske acceleration, acceleration af social forandring, acceleration af livstempoet, konkurrencelogik, social kappestrid, sociale medier, neværksindividet, zapperkultur, sociale arenaer, Sherry Turkle, alene sammen, Erving Goffman, Social konstruktion, indtryksstyring, frontstage, backstage, face, selvet, performativ Judith Butler, queer, den heteroseksuelle matrix, heteronormativ, det forståelige køn, den heteroseksuelle norm, performing af køn, citering af køn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet og bandekriminalitet

I dette forløb om kriminalitet og bandekriminalitet har vi fokus på kriminalitet i al almindelighed. Med inddragelse af virkelighedsnære og professionsrettede problemstillinger skal eleverne anvende viden og begreber fra faget til at forklare og diskutere disse problemstillinger. Sigtet med forløbets indhold er at kunne arbejde med bandekriminalitet til slut i forløbet. Til dette inddrages teori og empirisk materiale (tabeller, diagrammer og enkle modeller) som kan belyse emnet ud fra en både sociologisk og politisk vinkel og forklare sociale og kulturelle mønstre.

Som en central del af forløbet indgår også et PP3 forløb, hvor emnet anskues i samspil med psykologifaget. Også denne del er professionsrettet bl.a. med inddragelse af et foredrag af en politibetjent.

Særligt for PP3 forløbet gælder, at eleverne arbejder med deres fagpakker. Formålet med PP3 er at giver eleverne en indsigt i sammenhængen mellem deres fagpakke og videregående uddannelser. Derudover er PP3 også en øvelse op til deres SSO. Her kan de repetere og viderebygge på deres erfaringer fra historieopgaven og dermed blive endnu bedre rustet, når de skal til at skrive SSO.

Undervisningen foregår op til og efter den praktisk del af praktikken, hvor de kan arbejde med deres tema.

Slutproduktet for PP3 forløbet:
Slutprodukt skal være en disposition, som skal indeholde følgende:
1.     Indledning, hvor eleverne præsenterer emnet.
2.     En opgaveformulering med tre spørgsmål (problemstillinger) - redegørende, analyserende og diskuterende/vurderende niveauer.
3.     Teori og materiale til besvarelse af opgaveformuleringen med inddragelse af begge fag.
4.     Udkast til besvarelsen af opgaveformuleringen - hvad skal der fokuseres på på i besvarelsen af redegørende, analyserende og diskuterende/vurderende problemstillinger (i punktform).
5.     Litteraturliste

Hele forløbet sluttes af med en synopsisøvelse, hvor fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi øves.

Emner for forløbet:
- Hvad er kriminalitet?
- Udviklingen i kriminalitet
- Årsager til kriminalitet
- Hvordan fungerer retssystemet?
- Straf – resocialisering
- Straf et middel til orden
- Kriminalitet og politik
- Bandekriminalitet

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof inkl. PP3 forløb
Bjørnstrup m.fl. ”Fra drengestreger til bandekrig”
S. 11-15, 15-20, 20-24, 27-37, 38-50, 77-83, 83-87, 88-92, 92-98, 99-110,

Relevante fagbegreber
Kriminalitet, ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser, anden kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet, mørketal, ungdomskriminalitet, kriminelle lavalder, social arv, social baggrund, socialisering, internalisering, imitation, livsstilskriminelle, engangsovertrædere, kriminalitetsfaktorer, SNAP faktorer (belastning, netværk, attraktivitet, person), overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet, organisk kriminalitet, Robert Mertons teori om overlevelseskriminalitet, behovsfrustration, afvigermentalitet, skolen og kriminalitet, inklusion, eksklusion, latentdysfunktion, Edward Sutherlands teori om opvisningskriminalitet, referencegruppe, kopieringsproces, rollemodeller, social interaktion, Travis Hirschis teori om social kontrol, binding, aktivitetsniveau, engagement, vurderinger, bandekriminalitet, rockergrupperinger og bander, organiseret kriminalitet, exit-programmer,  retssystemet, Danmarks Grundlov, magtens tredeling, den lovgivende magt, den udøvende magt, den dømmende magt, to-instansprincip, personlige rettigheder, sigtelse, grundlovsforhør, byretten, landsretten, Højesteret, staten og straf, Thomas Hobbes og samfundspagten, fængslets rolle, straf, resocialisering, social stigmatisering, kriminalitet og politik, partiers holdning til kriminalitet og straf, bandepakker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og partiadfærd

I dette forløb har vi fokus på dansk politik og partiadfærd. Fra en generel indføring, eller repetition, i området startende med ideologier og partier, bevæger vi os mere over mod regeringsdannelse, lovgivningsproces og partiers adfærd. Forløbet leder op til en synopsisøvelse, hvor eleverne ud fra udleveret og selvvalgt materiale, og med inddragelse af relevant teori om parlamentarisme og politiske beslutningsprocesser (heriblandt Molins model) skal belyse den politiske proces i praksis.

Emner for forløbet:
- Politiske ideologier
- Politiske partier
- Politiske partiers adfærd
- Det politiske system i Danmark
- Regeringsdannelse og parlamentarisme
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Kommuner og regioner
- Den europæiske union
- EU´s institutioner og beslutningsproces

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et selvvalgt politikområde, herunder evt. betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Ole H. Jensen: ”Samfundsfag B”, s. 51-60, 62-68, 75-81, 81-84, 84-89.

Relevante fagbegreber:
Politik, David Easton, fordelings- og værdipolitik, ideologi, stat, marked og det civilesamfund, liberalisme, John Locke, Adam Smith, ejendomsret, markedsøkonomi, konservatisme, Edmund Burke, socialkonservatisme, socialisme, Karl Marx, socialistiske hovedretninger, moderne socialisme, socialdemokratisme, socialliberalisme, politiske partier, de danske folketingspartier, klassepartier, catch-all partier, højre-venstre skala, fordelingspolitik, værdipolitik, rød og blå blok, politiske partiers adfærd, Molins model, populisme, kernevælgere, marginalvælgere, politiske beslutningsprocesser, rationel problemløsning, forhandlingsmodellen, skraldespandsmodellen, demokrati, magtens tredeling, lovgivende magt, udøvende magt, dømmende magt, regeringen, regeringsdannelse og parlamentarisme, mindretalsregering, støttepartier, lovgivningsprocessen i Danmark, finanslov, kommuner og regioner, centralisering og decentralisering, nærdemokrati, kommunal selvstyre, EU, EU´s medlemslande, EU´s institutioner, Kommissionen, Ministerrrådet, Europaparlamentet, EU-domstolen, mellemstatslige og overstatslige beslutninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstat eller konkurrencestat?

I dette forløb sætter vi skarpt på velfærdsstaten; hvad er det for en størrelse, hvorledes kan den måles, hvorledes kan den styres, og hvilke udfordringer står den overfor i fremtiden?

Forløbet afsluttes med et miniprojekt, hvor eleverne i grupper skal besvare spørgsmålet "Hvad er fremtiden for dansk velfærd". Produktkravene:
- Præsentationen skal være bygget op efter de taksonomiske niveauer, altså skal den indeholde en redegørelse, en analyse og en diskussionsdel (denne sidste del skal besvare spørgsmålet ”Hvad er fremtiden for dansk velfærd?”)
- Præsentationen skal indeholde
    o De økonomiske mål
    o Velfærdsstatens udfordringer
    o Hvordan fremtiden tegner sig for det danske velfærdssamfund
    o Hvad løsningerne på udfordringerne kan være i henhold til økonomisk politik

Emner for forløbet:
- Hvad er velfærd?
- Udviklingen af den danske velfærdsstat
- Velfærdsmodeller
- Økonomien bag velfærdsstaten
- De samfundsøkonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb og konjunkturer
- Økonomisk politik; finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik)
- Arbejdsmarkedspolitiske strategier (herunder stramnings- og opkvalificeringsstrategi)
- Skattepolitik
- Velfærdsstatens udfordringer
- Velfærdsstatens fremtid - hvem skal løse opgaverne?
- Konkurrencestaten

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
Bjørnstrup m.fl: ”Velfærdsstatens under pres”, s. 18-22, 48-54
Oliver Skov m.fl, ”Samf på B", 3. udg., s. 159-164, 220-226, 226-232, 234-238, 238-242, 242-246, 168-172, 173-183.
Brøndum & Hansen: "Luk samfundet op", s. 216-220

Relevante fagbegreber:
Velfærd, det objektive velfærdsbegreb, BNP, Gini-koefficienten, HDI-indekset, det behovsorienterede velfærdsbegreb, velstand vs. velfærd, Erik Allardts behovsteori, at have/at elske/at være, udviklingen af den danske velfærdsstat, kanslergadeforliget, velfærdsstatens guldalder, socialdemokratiet, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, jordskredsvalget i 1973, velfærdsstatens karakteristika, progressivt skattesystem, velfærdsmodeller, den liberale/residuale velfærdsmodel, den konservative/selektive velfærdsmodel, den socialdemokratiske/universelle velfærdsmodel, konkurrencestaten, samfundsøkonomiske mål, økonomisk vækst (BNP), bæredygtigt udvikling, lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, arbejdsløshedsformer, balance på de offentlige udgifter, lige fordeling af indkomsterne (Gini-koefficienten), stabil inflation, balancer på betalingsbalancen, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, produktivitet, økonomisk politik, finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik, den danske velfærdsstats udfordringer, velfærdsklemmerne, interne danske klemmer, individualiserings- og forventningsklemmen, demografiklemmen, ældrebyrde, integrationsbyrden, eksterne klemmer, globaliseringsklemmen, outsourcing, brain-drain, EU-klemme, strukturpolitik, arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedspolitiske strategier, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien, skattepolitik, substitutionseffekten, indkomsteffekten, løsninger på velfærdsstatens udfordringer, finansieringsrollen, producentrollen, brugerbetaling, adfærdsregulator, udlicitering, privatisering, frivillighed, velfærdsværnepligt, velfærdspligt, indkomstregulerede/indkomstafhængige ydelser, integration på arbejdsmarkedet, tidligere start på arbejdsmarkedet, bedre uddannelser, konkurrencestaten, konkurrencestatsvinder, konkurrencestatstaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medier og politik

Medier og politik

I dette forløb har vi fokus på medier, deres rolle for danskerne og deres betydning for dansk politik. Vi starter med at forstå kommunikationens grundessens i form af retorik og argumentation. Dernæst bevæger vi os videre til at forstå mediernes rolle i danskernes hverdag. Den sidste del af forløbet centrerer sig om digital dannelse, og hvilke roller diverse medier spiller i danskernes liv generelt og i forhold til demokrati og politik.

Forløbet afsluttes med en synopsisøvelse.

Emner for forløbet:
- Retorik og argumentation i politik
- Danskernes brug af forskellige medier
- Kampen om den politiske dagsorden
- Teorier om mediepåvirkning og diskurser
- Sociale medier og digital dannelse
- Bobler, shitstorme og ekkokamre
- Mediernes rolle ift. demokratiet

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Ole Jensen, "Samfundsfag B": S. 93-99, 103-107, 107-111.
Brøndum & Hansen, "Luk samfundet op", 3. udg: S. 159-163, 163-167, 167-173.

Relevante fagbegreber:
Retorik, appelformer og virkemidler, retoriske virkemidler, argumentation, Toulmins model om påstand, belæg og hjemmel, vægt (ekspertudsagn, højere instanser og høje tal), relevans og hæderlighed, argumentkneb, medieret kommunikation, medialisering, klassiske massemedier, nyhedskriterier, digitale medier, sociale medier, den politiske dagsorden, politisk kommunikation, meningshorisont, handlingshorisont, politisk spin, spinnokrati, teorier om mediepåvirkning, kanyleteorien, totrinshypotesen, referencemodellen, diskurser, nodalpunkter, ækvivalenskæder, digital dannelse, fake news, troldefabrikker, bobler, shitstorme og ekkokamre, mediernes rolle for demokratiet, postfaktuelt samfund, alternative facts, mediernes rolle som vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer