Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Z - Rosborg Gymnasium og HF 3
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Ebbe Skovgård Brønnum
|
|
Hold
|
2024 Ng/3cej Ng (3cej Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Stillehavsatoller
PROBLEMSTILLINGER
Hvordan skaffer beboerne på atollerne rent drikkevand?
Hvordan bliver atoløerne påvirket af globalisering?
Hvordan er klimaet på atoløerne?
Hvordan bliver atoløerne påvirket af klimaforandringer?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Infiltrationsforsøg
Smeltende isterninger
KERNESTOF
Dannelse af atoløer, ITK-zone og variation i nedbør, temperatur og fordampning, vandforsyning, grundvand på atoløer, infiltration, tropiske orkaner (dannelse og påvirkning af kysterne), havniveauændringer og påvirkning af kysterne, globalisering og forurening på atoløerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danske landskaber
I forløbet undersøger vi med en induktiv og empirisk tilgang landskaber ved Rosborg og i Vejle. Vi tager på 3-dags feltkursus til Vestkysten, Mols Bjerge og udvalgte landskaber på Djursland.
PROBLEMSTILLINGER
Hvorfor ser landskaberne i Danmark ud som de gør?
Hvilke naturprocesser former landskaberne og hvordan?
Hvordan bliver kyserne i Danmark påvirket af højere havniveau og kraftigere storme?
Hvorfor og hvordan påvirker vi mennesker landskaber og natur omkring os?
Hvilken betydning har vores natursyn på, hvordan vi ser naturen og hvordan vi lever med den?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Feltkursus til Nørre Lyngvig + Djursland
Sigteanalyse af sedimentprøver
Isens tykkelse over Roborg under sidste istid
Hornbæk Havn
KERNESTOF
Del 1: Kystlandskaber
Kysttyper, bølgeteori, sommerprofil, vinterprofil, ligevægtsprofil, udligningskyst, havniveauændringer, kystsikring, strømforhold omkring kysten, sedimenter, etablering af havne, menneskelig påvirkning af kysten
Del 2: Glaciale landskaber
Glaciale landskabsformer, landskabsserie, gletsjerbevægelser, aktualitetsprincip, superpositionsprincip, kornstørrelse, aflejringsforhold, metoder til undersøgelse af landskab, råstofindvinding
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kenya - STAY TOUR
PROBLEMSTILLINGER
Hvilke forskelle er der på at være ung i Nairobi og i Vejle?
Hvordan bliver Kenya påvirket af klimaændringer?
Hvad kan man gøre for at sikre et bedre miljø omkring et forurenet vandløb i Nairobi?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Observation og samtale med kulturguider fra Nairobi i mindre grupper online (indirekte feltobservationer)
FAGLIGE MÅL
KERNESTOF
Klima i Kenya, ITK-zone, nedbørsfordeling, udfordringer som følge af klimaændringer i Kenya, den demografiske transitionsmodel, befolkningsudvikling i Danmark og Kenya
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Regnskov
I dette forløb har eleverne arbejdet med engineering med henblik på finde og teste løsninger som kan registrere når tropisk regnskov fældes
PROBLEMSTILLINGER
Hvorfor bliver regnskoven fældet?
Hvordan kan satellitbilleder give mulighed for at overvåge, når regnskoven fældes?
Hvordan kan analyse af farvebånd i et satellitbillede give specialviden om en overflades beskaffenhed?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Undersøgelse af regnskoven ved hjælp af satellitbilleder i EO-browser. Herunder at eksperimentere med kombinationer af farvebånd for bedst muligt at kunne skelne mellem regnskov, palmeolieplantager og bar jord.
KERNESTOF
Regnskovens økosystem, næringsstofcyklus, vandets kredsløb i regnskoven, palmeolieproduktion, satellitbilleder, elektromagnetisk spektrum, farvebånd, additiv farveblanding, spektral signatur, barren soil, NDVI, brugerdefinerede farveindeks.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Klimaændringer
PROBLEMSTILLINGER
Hvorfor fører udledning af drivhusgasser til global opvarmning?
Hvad kan vi gøre for at fremme den grønne omstilling og mindske klimaforandringer?
Hvordan påvirkes indlandsis, havis og havstrømme af klimaforandringer?
Hvilke konsekvenser medfører global opvarmning i Vejle, Danmark og Verden?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Undersøgelse af gletsjerfronters tilbagetrækning ved hjælp af satellitbilleder
Havisudbredelse (excel dataøvelse)
Grønlandspumpen + indfrysning af saltvand
Undersøgelse af klimamodel og politiske målsætninger (very simple climate model)
Undersøgelse af drivhusgasser ved hjælp af computersimulation
Måling af aktuel strålingsbalance ved Rosborg
Ekskursion til Viuf solcellepark
KERNESTOF
Gletsjerdynamik, isens cyklus, massebalance for Grønlands indlandsis, overvågning af gletsjerfrontens tilbagetrækning over tid (IceFrontiers), havis, ændringer i havisen udbrebelse og volumen, is-albedo-feedback, klimamodeller, strålingsbalance, drivhuseffekt, Parisaftalen og vores indsats for at forhindre klimaændringer
Eksperimenter, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
FILM
DRTV - Fremtidens havnebyer - værn mod stormfloden
DRTV - Kampagnen mod klimaet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Lokal afledning af regnvand i Vejle
I dette forløb har eleverne arbejdet med engineering med henblik på udvælge en lokalitet til et regnvandsbed og udvikle og teste en sammensætning af filtermuld til regnvandsbedet.
PROBLEMSTILLINGER
Hvad er en god placering og dimensionering til et nyt regnvandsbed i Vejle?
Hvordan kan man sammensætte en god filtermuld til et regnvandsbed?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Undersøgelse af og udpegning af LAR-område
K-værdi og ph-værdi i filtermuld
KERNESTOF
Infiltration, grundvand, permeabilitet, porøsitet, ph-værdi, K-værdi, skybrud, regnvandsbede, nedbørsdannelse, tilbageholdelse, oversvømmelser i Vejle
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Geologi - Råstoffer og CCS
PROBLEMSTILLINGER
Hvordan dannes og udvindes mineralske råstoffer?
Hvad er drivkræfterne bag pladetektonik?
Hvordan kan processerne i et magmakammer medvirke til råstofdannelser?
Hvilken geologi er egnet til at lagre CO2 i undergrunden?
Hvor meget CO2 er der bundet i kridt og hvordan hænger det sammen med kulstofkredsløbet?
EKSPERIMENTER, FELTARBEJDE OG ANDET EMPIRIBASERET ARBEJDE
Porøsitet og permeabilitet i kalk
Porøsitet i sand
CO2 i kridt
Bjergarters densitet
KERNESTOF
Klimatiske forhold i Sydamerika i forbindelse med lithiumindvinding, dannelse af guldmalm, dannelse af lithium brine, pladetektonik, vulkaisme, det geologiske kredsløb, magmatiske forekomster, hydrotermale forekomster, sedimentære forekomster, tungsandsforekomster, residualforekomster.
CCS, porøsitet og permabilitet, globale og DK’s CO2-udledninger, CO2 bundet i kridt og kridtaflejringer i NV Europa, Danmarks geologi
FILM:
DRTV - Jorden kalder: Skal vi bo på CO2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74378625891",
"T": "/lectio/3207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74378625891",
"H": "/lectio/3207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74378625891"
}