Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bettina Korntoft Bjernø
Hold 2018 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A The American Dream
Titel B Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel C DHO
Titel D Fra ekspansion til Brexit
Titel E Dem & os
Titel F Europa - et naturligt fællesskab?
Titel G Da Danmark blev Danmark
Titel H Totalitarismens århundrede
Titel I Kold Krig og ny verdensorden
Titel J Det moderne Kina
Titel K Romerriget

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A The American Dream

Der er fokus på de lange linjer i USA's historie de seneste 400 år, hvor forløbet er bygget op om: amerikanernes selvbevidsthed som immigrationsland og mulighedernes land samt på amerikanernes forhold til en centraliseret statsmagt.

Emner i forløbet:
Oprør, Uafhængighedserklæring. De første immigrationsbølger. Om trekanthandel, religiøse minoriteter, og uafhængighed
Amerikanske idealer og nationalkarakter, ekspansionen mod Vest.
Nord mod syd – og fra øst mod vest. Ekspansion mod øst, indianere.  Modsætningsforhold mellem nord og syd
Anden immigrationsbølge og industri. Den amerikanske drøm
Den delte nation. 1. Føderationens historie (hvor meget stat?) 2. Amerikanernes sociale baggrunde (den kulturelle smeltedigel)
De brølende tyvere og depressionen. Wall Street, John Maynard Keynes, Roosevelt
New Deal, Great Society. Amerikanernes vilje/modvilje over for statens indgriben i den personlige frihed
Borgerrettighedsbevægelsens historie

Materiale:
Fra kolonier til uafhængighed: http://emu.dk.usvpp.gov/index/5/historie/2.html
Grundbog til historie 1750-1945 af Olaf Søndberg, Knud Ryg Olsen & Peter Frederiksen, Systime, 2001, side 15-19, 68-73, 202-208
USA - den universelle nation, Fuglede, Gyldendal, 2007, side 7-9, 19-24, 31-34, 36-39
USA, historie og identitet, Bjerre Poulsen, Systime, 2010, 33-34, 38-45
Verden før 1914, Systime, I-bog, p449-450

Supplerende:
USA's historie, afsnit 1, Nybyggerne ankommer
Film: Historiens største helte: Abraham Lincoln
Kanslergadeforliget, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/
Kilde: Boom'et 1928-1929, Grundbog til historie 1750-1945 af Olaf Søndberg, Knud Ryg Olsen & Peter Frederiksen, Systime, 2001, side 220-221

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie (USA)
- redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie (fokus USA)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Fra fattighjælp til velfærdsstat

Velfærdsstatens rødder og systemskiftet
•Fattighjælp
•Hjælp til selvhjælp ("værdigt trængende")
•Systemskiftet og forfatningskampen
•Industrialisering og arbejderbevægelse

Velfærdsstaten undfanges
•Socialreformen 1933 (Kanslergadeforliget)
•Forsørgelse og forsikring
•Almisse eller ret til hjælp
•Den økonomiske verdenskrise i 1930erne


Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
•Folkepensionen 1956
•Velfærdsstaten - for og imod
•Aktiv socialpolitik
•1950 som skel i Danmarkshistorien
•Vækstperioden 1957-1973

Velfærdsstatens krise
•Jordskredsvalg og oliekrise 1973
•De politiske partier og velfærdsstaten
•Udlicitering af velfærdsstaten
•EF og EU

Velfærdsstaten til debat
•Efterlønnen 1979
•Workfare
•Flexicurity
•Socialstat eller minimalstat
•Velfærdskommissionen
•Velfærdsstaten i verden - en sammenligning
•Fra kold krig til 11. september
•Konkurrencestaten


Materiale:
Danmarkshistorisk Oversigt, Larsen & Smitt, Systime, 2006: side 67-69, 71-74, 78-79, 82-85, 90-91, 94-119
Fokus 3, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2008, side 48-49

Supplerende materiale:
Kilde: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden - 1908) i Fokus 3, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010, side 63
Kilde, Lydoptagelse fra 1934 taler den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke (1880-1963) om socialreformen af 1933, som blev vedtaget i forlængelse af Kanslergadeforliget. (http://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Lyd/Dansk_Lydhistorie__Statsbiblioteket/Politikere/K._K._Steincke_1934.mp3)
Kilde: "Om socialreformen". Avisen Berlingske Tidende bragte 10. april 1933 en lederartikel om vedtagelsen af loven om offentligt forsorg, en af hovedlovene i Socialreformen af 1933.
Kilde: Livet som arbejdsløs i 30'erne,  i Fokus 3, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010, side 65-66
Kilde: Vejen frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961
Miniforedrag: Velfærdsstaten, Peter Yding Bruunbech, danmarkshistorien.dk
Kilde: Et spark i røven (uddrag) fra Poul V. Nielsen "Fremskridtsarbejderen - kammerat eller fjende, 1977, interview med Frede Olsen.
Kilde: Velfærsstaten er en taberfabrik, 19. juni, 2007, Politiken.dk
Kilde: Velfærdsstaten gjorde mig til mønsterbryder - pas godt på den, 25. april 2015, Politiken.dk
Kilde: Den nye velfærdsstat (uddrag) Professor Ove K. Pedersen, 4. sep. 2006, Information.dk

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-  hovedlinjer i Danmarks historie
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Fra ekspansion til Brexit

Det Britiske Imperium omfattede på sit højdepunkt 25% af jorden befolkning og landmasse og strakte sig over 5 kontinenter. I dag er der kun en lille del tilbage, men forestillingen om imperiet lever stadig i den engelske selvforståelse, og det at genskabe ånden og modet fra imperiets storhedstid kan stadig bruges som politisk løsningsforslag på nutidens udfordringer. Men både briter med rødder i imperiets kolonier, skotter, walisere og nordirere kan have svært ved at identificere sig med fortidens værdier. Fokus i forløbet er dermed på perioden fra 1558 til i dag, hvor vi undervejs har følgende nedslag:
England 1500-1700
Imperiet ændrer sig
Det første imperium 1707-1783
Den industrielle revolution
Imperialismens storhedstid
Bosættelseskolonierne
Imperiet i krig
Afkolonisering
Arven fra imperiet
Brexit, herunder erindringshistorisk analyse.

Materiale:
Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth, Helle Folkersen, Systime:
s. 11-12, 14-18, 30-37, 62-71, 81-82, 87-91, 96-105, 114-116, 130-132
Overblik - Verdenshistorie i korte træk, s. 124-133

Supplerende materiale:
Dokumentar, Dronning Victoria, afsnit 1: Maskinernes indtog
Drømme om fortiden og frygt for fremtidens masseindvandring,af Mads Malik Fuglsang Holm, Notat.dk, 22. maj 2015
Britisk storstatsvanvid: Det gamle imperiums europæiske tømmermænd, Magasinet Europa, 16. april 2015
Britisk EU-modstander: Vi har en anderledes politisk tradition og kultur end resten af EU, Kristeligt Dagblad, 17. juni, 2016
Britisk EU-fortaler: Brexit bunder i en selvisk opfattelse af Englands fortid, Kristeligt Dagblad, 17. juni, 2016
EU bag lukkede døre: Brexit-kaos, dr.dk, 2019, 60 min.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Dem & os

Tematisk forløb fra antikken og op til i dag. Fokus er på hvordan og hvorvidt historien har været præget af forestillingen "dem og os" gennem tiderne. Kulturmøder, kultursammenstod, vores forståelse af os selv, herunder når vi ser på andre. Nedslag i forløbet:
Herodot, Romerne><kristendommen, Kristendommen >< jøderne, Korstogene, Opdagelserne, Imperialisme, Menneskerettighederne, Islam og Vesten i dag
Begreber til analyse af kulturmøder/kultursammenstød:
Dialogisk eller konfrontatorisk
Symmetrisk eller asymmetrisk
Ekspansivt eller defensivt
Kulturfundamentalisme eller kulturrelativisme
Stereotyp
Statisk eller dynamisk kultursyn


Materiale:
Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad? Gad 1998 s. 18-27, 43-45, 74-76
Gade, Hans Kurt m.fl.: Europas Vej. Munksgaard 1994 s. 168-173
Nielsen, Henrik Skovgaard: Imperialismen 1870-1914. Gjellerup 1974 s. 3-13
Gade, Hans Kurt og Madsen, Flemming Kiilsgaard: Menneskerettighederne, ideal eller ideologi. Munksgaard 1998 s. 15-20

Supplerende materiale:
Kilde, Urban 2.’s tale i Clermont 27. November 1095, s. 48-49 & Usama om Frankerne s. 54, Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad? Gad 1998
Kilder, Hvordan beskrev  Las Casas og Sepulveda den oprindelige befolkning i Amerika, s. 43-45, Madsen, Flemming Kiilsgaard og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne, kulturmøder eller kultursammenstød. Munksgaard 1995
Kilde: Leksikonopslag om "Negeren" (1902) Salmonsens store illustrerede leksikon, udgivet 1893-1911, skriver om "negeren" under opslaget Afrika.
Kilde: Uddrag af ”Islam versus menneskerettigheder” af Roy Brown i Information den 10. december 2008.
Billedanalyse: En britisk religiøs traktat (religiøst tidsskrift) bragte i 1879 to billeder af Stillehavøsen Pukapuka før europæernes ankomst, under hedenskabet, og efter kristningen og civiliseringen var gennemført. Kilde: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=463
Artikel 1 & 19, Verdenserklæringen om menneskerettighederne
Artikel 1 & 22, Cairo-erklæringen om menneskerettigheder
Plyndringernes tid, 1500-tallet og 1600-tallet, Verdenshistorien, afsnit 5 (50 min.) BBC, 2012

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• fkulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Europa - et naturligt fællesskab?

Kan de europæiske ledere blive enige om en fælles plan for fremtiden eller vil fællesskabet falde fra hinanden? Til trods for det finansielle og politiske stormvejr, er vi den første generation der har overvundet ”kontinentets forbandelse”: den ødelæggende nationale splittelse, spænding og uophørlige krige.
Fra naturens side er Europa ikke nogen veldefineret verdensdel; det afgrænses ikke af hav til alle sider som andre kontinenter. Europa er en idé, en abstrakt tanke, en forestilling om sammenhæng på tværs af landegrænserne. Det vil sige, at ”Europa” og ”europæisk” er noget der er skabt gennem historien og stadig skabes.
I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med den langstrakte overgang fra en kampfyldt fortid til et forenet Europa og de forskellige forestillinger om ”Europa” og ”europæisk” fra Romerriget over Middelalderen og renæssancen til 1800-tallets nationale opblomstring til det 20 århundredes altødelæggende verdenskrige og senere ideologiske spændinger under den kolde krig for til sidst at diskutere, hvorvidt vore dages EU har skabt en fælles Europa?

Materiale:
Verden efter 1914, systime, i-bog, p364, p67, p796 & 797
Middelalderen, Knudsen & Danielsen, Systime, 2011, s. 10-17, 20-21
Hvorfor, hvorhen, hvorfor, Kühle, Gyldendal, 1998, s. 94-97
Moderne europæisk nationalisme, Lebech & Nørgaard, Gyldendal. 1996, s. 12-14, 17-18, 20-21
Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008 s. 31-33, 37, 39, 50-51 (uddrag)

Supplerende materiale:
"Store & gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere samlede ved Ove Malling", Fokus 2, Fra oplysningstid til imperialisme, Andersen m.fl., Gyldendal 2008, s. 104
"Laurids Engelstoft: Nationalopdragelsen betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almenaand og Fædrelandskærlighed", Fokus 2, Fra oplysningstid til imperialisme, Andersen m.fl., Gyldendal 2008, s. 105
Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse & Den tyske repræsentants tale ved traktatforelæggelsen
Skæbnestund for det europæiske projekt, Information, 15.5.2012
Vi skylder middelalderen meget, Information, 22. oktober, 2008
Middelalderen rummer nøglen til det moderne Europa, Videnskab.dk, 10. november 2016, Jørgen Møller, professor, institut for statskundskab
Video: Benedict Anderson om europæisk identitet, Verden efter 1914, systime, i-bog, p75
Macron: ”Jeg vil ikke høre til en generation af søvngængere”, Altinget, 17. april, 2018

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
• redegøre for sammenhænge i den europæiske udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas historie
• stats- og nationsdannelser
• regionale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Da Danmark blev Danmark

5 ud af 7 moduler var virtuel undervisning.

Forløbet har fokus på rigsdannelse, vikingetidens samfund, kristningen af Danmark, vikingetogterne, historie- brug og formidling, histografisk analyse (diakron/synkron, ophav, hovedpersonerne i fremstillingerne, kontinuitet og brud, samtiden, udeladelse, erindringsfællesskab) 1800-tallets betydning for vores forståelse af begrebet, vikinger, i dag.

Materiale:
Peter, Frederiksen et. al: Grundbog til Danmarkshistorien. Århus 2006, s. 27-35
Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik, dr.dk, 15. april, 2017
Matsen, Bjørn & Ole Bjørn Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn, Århus 2006 s. 78-83
Iversen, Kristian & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. København 2014, s. 35-36, 38-44
Farvel til vikingetiden, Anders Lundt Hansen, Weekendavisen, 25. maj, 2018

Supplerende materiale:
Anm: Landmænd med udlængsel eller voldsmænd på rov? Politiken.dk, 17. april, 2017
Anm: Den gode gamle vikingehistorie, Kristeligt Dagblad, 18. april 2017
Anm: Dengang Svend Tveskæg erobrede verden, Information.dk, 18. april 2017
Anm: DRs danmarkshistorie mangler arkæologiske fund og videnskabelig uenighed, Berlingske.dk, 17. april 2017
Vellykket vikingetid - men hvad blev der af jernalderen? Adam Wagner, Critique, 17. april 2017
Rigs vandring, Peter, Frederiksen et. al: Grundbog til Danmarkshistorien. Århus 2006, s. 38-43
Tekst 54 Widukind om Haralds omvendelse til kristendommen. Tekst 55 Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Tekst 56 Sigebert af Gembloux' beretning om Haralds dåb. Tekst 57 Otto den Stores frihedsbrev til de danske bispesæder, 965 (alle tekster er fra: De danske vikinger : samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050, Arendse & Johnny Thiedecke, Pantheon, 2003, s. 106-107, 110)
Plakat fra Frikorps Danmark: Danmark mod bolchevismen (1940)
Plakat, Sommermarked Folkeparken Hjørring, "Revolution mod Københavnerriet", 1954
Billede: Roligans, VM Sydafrika 2010

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmark og Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Totalitarismens århundrede

Alle moduler i 2g var virtuelle, forløbet fortsatte i 3g.

Rids af Tysklands historie med fokus på de sociale, økonomiske og politiske udviklinger og strukturer efter 1. verdenskrig, forløbet afsluttes med at så på Italien og Sovjetunionen ift. ligheder og forskelle, herunder forskellen på totalitære og autoritære regimer.
Mellemkrigstiden
Antisemitisme og nazificering: HJ, propaganda og ensretning
Vejen mod holocaust, -Nürnberglovene, -Krystalnatten
Erindring og kollektiv skyld?
Kampen om historien
Holocaust >< Holocaustbenægtere
Kildekritik på nettet
Fascismen som diktatur
-forfølgelser
-korporatisme
-fascistizzazione
-kirkens og kvindens rolle
Den russiske revolution
Forskelle og ligheder i de tre lande.
Personkult (Hitler, Mussolini, Stalin)

Materiale:
Bryld, Verden efter 1914, Systime, I-bog, p602, 586, 603 og 604, p587, 609-610, 562, 572-575, 564, 576 og så 565
Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof, Columbus 2006, side 132-138
Larsen, Flemming: Fascismens Italien, Frydenlund 2010. side 28-41
Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 31-32, 56-63, 75-79, 109-11, 142-144
Ideologien i Sovjetunionen, http://www.folkedrab.dk/sw53379.asp

Supplerende materiale:
Den totalitære nationalismes genkomst, Information.dk 4. april 2015,
Tekst 31: Hvad skal jøden med et klaver? Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 185-187
Tekst 32: At følge føreren. Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 187
Tv-udsendelse, Den italienske fascisme, afsnit 1, DR2, 2008
Tv-udsendelse, Josef Stalin (1) Myten, DRkultur, 2010

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
• redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske og udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europa
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale og regionale og globale konflikter
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Kold Krig og ny verdensorden

Forløbet har fokus på følgende:
-Ideologiernes kamp
-Analyser af den kolde krigs begyndelse og tidlige udvikling med fokus på Europa.
-Analyse af USA’s rolle i den kolde krig.
-Murens fald og den kolde krigs afslutning. (kausal, intentionel, funktionel forklaring)
-Diskussion af den kolde krigs betydning for vores samfund og historie i dag. (Huntington/Fukuyama)

Situationen lige efter 2. verdenskrig: Jaltakonferencen, Trumandoktrinen, Marshallhjælpen, Hvem havde ansvaret for den kolde krig, traditionalister >< revisionister, Kold krigs betydning i dag, den kommunistiske indflydelse i DDR, Stalins tilnærmelse til samlet og neutral Tyskland, Vesttysklands afvisning af Stalins tilbud, Cubakrisen, Gorbatjovs omlægning af Sovjetunionens udenrigs- og indenrigspolitik.

Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (iBog). s. 199, 632, 642, 212-213, 252
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-2000. Århus 2000. s. 10-17, 108-112
Olsen, Knud R. & Olaf Sønderberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 78-80
Roslyng-Jensen, Palle: Vi vandt Den kolde Krig - og andre forklaringer på Den kolde Krigs ophør. Noter. bd. 163. 2004. s. 27-29, 31-32.

Supplerende materiale:
Var vi vanvittige dengang i 1989? Tvivl og selvransagelse præger Europas jubelår, Lykke Friis, Berlingske.dk, 23. feb. 2019
Den Kolde Krig er mere nutid end fortid i Rusland, Berlingske, 8.2.2015
Dokumentar: Den kolde krig, afsnit 2: Jerntæppet 1945-47
Trumans tale til kongressen, 1947, Atlantpagten 4. april 1949, Trumans tale 27. juni 1950 Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 17-21, 24-25, 63-64
Klos, Michael: DDR 1949-1989 – Den virkeliggjorte socialisme? København 2006. s. 24, 39-40 (kilder fra tilhørende hjemmeside: www.his2rie.dk)
Marshall-planen, 1948-1953, danmarkshistorien.dk
Kilde: Sovjetisk erklæring, Bertelsen, I. og K. Jakobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. Kbh. 1982. s. 77-79
Kilde: Dobrynin & Kennedy, Olsen, Knud R. & Olaf Sønderberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering. Århus 2009. 89-93

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Det moderne Kina

Kun 1 modul var almindelig undervisning, resten var virtuelt.
Fokus i forløbet er dannelsen af det moderne Kina, hvor vi har set på følgende:
KKPs vej til magten, Maoismen, personkulten ift. Mao, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Dengs reformer (socialisme med kinesiske karakteristiak) Gaige kaifang, Duiwai kaifang, forskelle og ligheder ml. de 4 ledere, Mao, Deng, Hu & Xi.

Materiale:
• Madsen, Jens-Peter Fage, Kina på Tærsklen til det 21.århundrede – en rejse gennem de seneste 100 års kinesiske historie, Forlaget Lee, 2000, s.37-45
• Madsen, Jens-Peter Fage, Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – historie – samfund, forlaget Pantheon, 2010, s.79-83, 112-120
• Larsen, Henrik Bonne et.al., Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny, s. 135-147
* Verdenshistorie til HHX, systime, i-bog, p1021

Supplerende materiale:
• Dokumentar: Opbygningen af Mao
• Plakat: The sunlight of Mao Zedong Thought illuminates the road of the Great Proletarian Cultural Revolution, August 1966
• Plakat: The growth of all things depends on the sun, early 1970s
* Plakat: Red loudspeakers are sounding through every home, 1972
• Mao Zedong, Om Folkets demokratiske diktatur, 1.juni 1949
• Tegneserie, Li Kunwu, Et kinesisk liv, 1. bog, Faderens tid, 1950-1976, Forlaget Alvilda, 2011 (om Det store spring fremad) s. 38-79, 88-91
• 16.punkts programmet for kulturrevolutionen. August 1966
• Resolution vedrørende visse spørgsmål i partiets historie siden grundlæggendes af Folkerepublikken Kina, 1981
• Deng Xiaoping, At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk, 1984
• Kineserne skal have »nye« værdier, Berlingske 8. juni 2006
• Hu’s Kina rummer store spændinger, Berlingske 13 juni 2012
• Han er Kinas nye Mao, Berlingske 9 april 2016
• Portræt: Kinas stærke mand får endnu mere magt, dr.dk, 18. okt. 2017

Faglige mål:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder iverdens historie
• redegøre for sammenhænge i den globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelse
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Romerriget

2 moduler var almindelig undervisning, 9 var virtuel undervisning.
Forløbets fokus: Romerrigets betydning for os i dag, både i vores almindelige hverdag samt politisk. Den tidlige republik, herunder det politiske system. Senrepublikkens problemer, populares vs. optimates, fra republik til kejserdømme. Kejsertiden, herunder det politiske system. Slaver. Romerrigets undergang.

Materiale:
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie - fremstillinger og kilder. Århus 2015, s. 8-15, 19-24, 41-44
Carlsen, Jesper: Romerriget - samfund, familie, slaver. Århus 2001, s. 21-25, 60-65, 70-71
Helles, Knud: Romerriget. København 1987, s. 68-75

Supplerende materiale:
Boris Johnson: The Dream of Rome, London, 2006, s. 29-33
Ciceros råd om valgkamp, fra Knud Helles, Romerriget, 1996, s. 48-50
Carlsen, Jesper: Romerriget - samfund, familie, slaver. Århus 2001, s. 26-29 (Tekst 4, Augustus, Res gestae, Tekst 5, Tacitus, Vurdering af Augustus' styre, Tekst 6, Sueton, Den guddommelige Augustus)
Valget af Donald Trump indvarsler Vestens fald. Kristeligt Dagblad, 15. nov. 2016.
Jesper Carlsen & Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, s. 40-44 (uddrag) , 59-60 (Cato om en godsejers opgaver, Varro om slaver i landbruget, Seneca, af Breve til Lucilius)

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer