Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lene Svanholm Rosenbeck
Hold 2018 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Forløb #2: Velfærdsstatens udfordringer
Titel B Forløb #3: Europaparlamentsvalget
Titel C Forløb#4:Skillelinjer i dansk og europæisk politik
Titel D Forløb#5: Udfordringer for demokratiet
Titel E Forløb#6: Social arv
Titel F Forløb#7: Danmarks udenrigspolitik
Titel G Forløb#8: IP-intro: Case: Georgien
Titel H Forløb#9: Økonomisk politik i Corona-krisen
Titel I Forløb#10: Arbejdsmarkedet
Titel J Forløb#11: Amerikansk præsidentvalg
Titel K FF4 Projektbeskrivelse: Overvågningskapitalisme
Titel L Forløb#12: IP-forløb: Is America back?
Titel M Forløb#13: Corona-sociologi

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Forløb #2: Velfærdsstatens udfordringer

Den danske velfærdsstats historie, særlige karakteristika i forhold til andre velfærdsmodeller, herunder de fem kriterier for universalismen, og udfordringer for nuværende model. Undervejs besøger vi på Lyngby Rådhus Sigurd Agersnap (F, formand for miljø- og teknikudvalget) til en snak om velfærd i praksis.

Undervejs Excel-beregninger af demografisk udvikling og opstilling af hypoteser om konsekvenser for velfærdsstaten. Desuden afslutningsvis synopsistræning og FF2 i samarbejde med kunstnerisk fag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grundforløbsprøve 06-11-2018
1. opgave: Excel og hypoteser. ”Befolknings..." 12-11-2018
Synopsis:Udfordringer i velfærdsstaten 06-02-2019
FF2 i 1k 26-02-2019
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Forløb #3: Europaparlamentsvalget

EU´s historie, institutioner, integration i bredden og dybden, flygtningespørgsmålet og demokratiske udfordringer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i forløbet Europaparlamentsvalget 07-05-2019
Europaparlamentsvalget 14-05-2019
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Forløb#4:Skillelinjer i dansk og europæisk politik

Skillelinjer kan defineres som væsentlige politiske spørgsmål, som optager både befolkning og politikere og hvor der er megen uenighed.

Forløbet undersøger med afsæt i valgene til Folketinget og Europaparlamentet sommeren 2019 skillelinjer i både dansk og europæisk politik og består derfor af to dele:
Del 1: Skillelinjer i dansk politik
Del 2: Skillelinjer i europæisk politik

Del 1 tager udgangspunkt i Folketingsvalget 5. juni 2019.
Vi undersøger valgresultat og vælgervandringer og danner os overblik over det nye politiske landskab, herunder regering, støttepartier og opposition. Vi repeterer folketingspartiernes ideologier og deres mulige placering på de 2 akser i dansk politik.
Hvem kan så samarbejde om hvad i folketinget? Vi undersøger 3 forskellige politiske spørgsmål - pension, udlændingepolitik og udenlandsk arbejdskraft - hvor skillelinjerne går på tværs af blokkene.
Hvorfor vælger partierne så de standpunkter, som de gør? Vi analyserer partiadfærd vha. 2 modeller, nemlig Kaare Strøms model og Molins model.
Sammenligningsopgave: Sammenlign de opfattelser af Socialdemokratiets handlemuligheder, som kommer til udtryk i bilagene, og anvend viden om partiadfærd og de 2 akser i dansk politik.

Del 2 tager udgangspunkt i Europaparlamentsvalget 26. maj 2019
Vi undersøger valgresultatet, partiernes hidtige holdning til det europæiske samarbejde og de partigrupper, som de 14 nyvalgte MEP´er skal sidde i i EP, hvor socialdemokraterne og de konservative nu har mistet deres flertal.
Vi undersøger også den nye EU-kommisions tilblivelse, herunder fordelingen af kommisærposter.
Vi repeterer viden fra 1g, når vi skaber overblik over EU´s 5 institutioner og særligt fokus på de 3 lovgivende institutioner EP, ministerrådet og kommisionen. Hvem er de? Hvem repræsenterer de? Hvad er deres rolle i lovgivningsprocessen, er de direkte eller indirekte folkevalgte? Er der tale om degressiv proportionalitet eller får Danmark kun den indflydelse og stemmevægt, som vores beskedne indbyggertal tilsiger?
Desuden repeterer vi, hvordan EU´s udvikling kan illustreres vha. en model over integration i dybde og bredde.
Overblik via notat fra og besøg hos Tænketanken Europa over geografiske skillelinjer mellem EU-landene, hvor der er betydelige forskelle på, hvor meget de enkelte lande befolkninger ønsker, at et givent spørgsmål skal prioriteres i EU.  Hvilke forklaringer kan der være på disse forskelle?
På ekskursionsdagen møder vi både Tænketanken Europa, som beskæftiger sig med hvordan Danmark får mest ud af medlemsskabet af EU og Folkebevægelsen mod EU, som ikke opnåede genvalg til EP, men stadig arbejder på at gøre opmærksom på problemerne i samarbejdet, ikke mindst på miljøområdet, hvor hensynet til fri konkurrence ofte vinder over landenes mulighed for at indføre skrappere miljølovgivning.
Miljø og klima-spørgsmålet behandles også i tekst om partiet De Grønne i Tyskland og partigruppen De Grønne EP, der bæres frem af unge vælgere og vælgere fra Nord- og Vesteuropa.
Brexit - hvorfor blev en folkeafstemning overhovedet udskrevet i Storbritannien, hvad var argumenterne fra Leave- og Remain-siden og hvilke skillelinjer er der i befolkningen i Storbritannien? Vi sammenligner Brexit med det danske nationale kompromis i 1992.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Sammenligning 17-09-2019
Prøve i Europæisk politik 10-10-2019
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Forløb#5: Udfordringer for demokratiet

Hvad er demokrati egentligt og hvilke udfordringer er der for demokratiet i Danmark?

1) Sikkerhedsliggørelse

Forløbet indledes med en undersøgelse af Fremmedkriger-loven fra november 2019, der i visse tilfælde muliggør administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab:
Hvad er baggrunden for loven? Hvilken skillelinje er der i Folketinget på spørgsmålet? Hvorfor hævder modstanderne, at den strider mod Grundloven?  Hvilke øvrige argumenter er der imod? Og hvilke argumenter er der for loven?

Vi inddrager IP-teori om det udvidede sikkerhedsbegreb. Siden 2. verdenskrigs afslutning har man bevæget sig væk fra kun at tale om militære trusler mod en stat. I dag opfattes de sikkerhedspolitiske trusler mod en stat meget bredere:
Foruden militære trusler kan der være politiske, samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige trusler. Truslen kommer fra konkrete aktører eller det kan være strukturtrusler.

Hvordan blev formodede fremmedkrigere et sikkerhedspolitisk spørgsmål i Danmark? IP-teoretiker Ole Wæver har indenfor Københavnerskolen udviklet begrebet "sikkerhedsliggørelse"" til at undersøge, hvordan eksempelvis politikere formår at italesætte en samfundsmæssig udfordring på en sådan måde, at der konstrueres en opfattelse hos befolkningen af, at truslen eksisterer og skal imødegås med ekstraordinære midler.

Også kriminalitet kan italesættes som en sikkerhedspolitisk trussel, der kræver ekstraordinære midler i form af bl.a. øget overvågning. Den franske filosof Michel Foucaults begreb "panoptikon" betyder "alle observeres", eller i hvert fald er alle klar over, at de muligvis observeres, og derfor ændrer vi adfærd. Der er hermed sket en internalisering af overvågning.

Disse 2 eksempler på nationale sikkerhedspolitiske tiltag iværksættes af magthaverne for at beskytte befolkningen. Kritikere trækker paralleller til totalitarisme. Spørgsmålet er, om dette fokus på trusler skaber større sikkerhed og om hensynet til denne sikkerhed skal veje tungere end borgernes frihedsrettigheder.

2) Medieteori

Hvilken rolle spiller medierne i demokratiet?
Politik foregår nu på mediernes præmisser, dvs. politik er blevet medialiseret. Derfor professionaliseres den politiske kommunikation. Massemedier får konkurrence af blandt andet sociale medier, hvor modtager- og afsenderforholdet er udvisket og de klassiske nyhedskriterier ændres fra afsenderorientering og væsentlighedskriterium til større grad af modtagerorientering og andre nyhedskriterier, herunder identifikation. Medierne er 4. statsmagt, dvs. demokratiets vagthund. Pga. øget konkurrence blandt massemedierne ændres rollen dog ofte til enten skødehund eller jagthund.

Vi undersøger vha. uddrag fra dokumentar om Mogens Lykketofts valgkamp i 2005, hvorfor Lykketoft mislykkes med at kommunikere sit politiske budskab gennem medierne.

Kvalitetsjournalistikken er truet pga. polarisering i befolkningen: De mediekompetente og de "druknende, ofte unge, der er overvældede og magtesløse og uvillige til at betale for journalistik. Forskellige løsninger diskuteres.

3) Demokrati-teori

Hvad er så egentlig demokrati?

Vi undersøger fordele og ulemper ved det direkte og det indirekte demokrati, demokratiopfattelser, herunder det deliberative demokrati, der søger at forene hensynet til deltagelse med hensynet til kvalificerede beslutninger.
Vi undersøger forskellige former for magt.

Endelig studerer vi Robert A. Dahls begreb Polyarki som et pragmatisk bud på et levedygtigt demokrati, som ikke lever op til forestillingerne om det ideelle direkte demokrati men ej heller er så snævert styret af en økonomisk magtelite, som eliteteorien siger. Politisk ulighed er dog et vilkår, som vanskeligt lader sig løse.

Overblik over forløbet til sidst vha. gruppearbejde, hvor eleverne giver egne bud på  eksamens-bilagsmateriale og dertil hørende problemformuleringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Forløb#7: Danmarks udenrigspolitik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Forløb#9: Økonomisk politik i Corona-krisen

Akut krisehåndtering og traditionel økonomisk politik.

Forløbet afsluttes med skriftlig årsprøve. Det er aftalt med eleverne, at de i forbindelse med årsprøve og eksamen må tilgå enkelte hjemmesider, som vi løbende bruger i undervisningen:

1) Guide til Skriftlighed i samfundsfag
https://sites.google.com/gg-drev.dk/skr-samf/velkommen

2) DR´s hjemmeside Meningsmåling, som løbende opdateres
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Forløb#10: Arbejdsmarkedet

Dette forløb undersøger karakteristika og styrker og udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Vi indleder med et fokus på beskæftigelsen: Hvordan forsøger man politisk at holde hånden under beskæftigelsen i Corona-krisen? Hvem rammes hårdest af denne krise? Hvilke arbejdsløshedsformer findes der? Og hvor lille kan og bør arbejdsløsheden være?

Hvad er særligt ved den danske model?
Vigtigste begreber: Aktiv arbejdsmarkedspolitik, flexicurity, incitament, dagpenge, kompensationsgrad, organisationsgrad, kollektive overenskomster, trepartsforhandlinger

Arbejdsmarkedet i en global verden: Globalisering, handelsteorier, Konkurrenceevne, lønkonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne, rammevilkår, social dumping, vandrende arbejdstagere, outsourcing, braindrain

Er det attraktivt at drive virksomhed fra Danmark?
Vi besøger Coloplast, en international produktionsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm til en samtale om hvilken arbejdskraft, virksomheden har brug for i Danmark og udlandet og hvad der er fordele og ulemper ved det danske arbejdsmarked og den danske velfærdsstat.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøg det danske dagpengesystem 11-09-2020
Undersøg Danmarks konkurrenceevne 14-09-2020
Genndlevering Undersøg Danmarks konkurrenceevne 05-10-2020
Skriv et notat til beskæftigelsesministeren 06-11-2020
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Forløb#11: Amerikansk præsidentvalg

Tirsdag 3. november er der præsidentvalg i USA. Vores forløb starter umiddelbart inden vi d. 22. oktober får besøg på VG af journalist Annegrethe Rasmussen og vi holder valgaften på VG.
Vi har allerede arbejdet med social ulighed i USA i forbindelse med SRO i 2g og viden herfra vil løbende blive inddraget i arbejdet.

Forløbet falder i 4 hoveddele:

Del 1: Hvad kendetegner det amerikanske politiske system?
Del 2: De politiske partier og deres valgkamptemaer (inklusiv valgvideoer og kandidattest)
Del 3: Valgmønstre, bla. blandt  afroamerikanere og latinoere
Del 4: Hvordan vil valget påvirke amerikansk udenrigspolitik?

Undervejs vil I i klassen skulle formidle lærebogsstof og egen research og I skal lave skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Forløb#12: IP-forløb: Is America back?

Vi tager afsæt i allerede kendte begreber fra International Politik, som I fik introduceret i forløbet om dansk udenrigspolitik. Og vi introducerer nye.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FN´s rolle 18-12-2020
IP-video:USA´s styrker og svagheder i int. politik 22-01-2021
Oplæg i IP-matrix 25-01-2021
Vaccine-diplomati 12-02-2021
IP synopsistræning 28-02-2021
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Forløb#13: Corona-sociologi

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelsesopgave 28-04-2021
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer