Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Bodil Dam Heiselberg
Hold 2020 FyB/1 (3g FyB/1)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Heureka - opdrift og tryk
Titel B Ellære
Titel C Kernefysik Bodil
Titel D Kinematik
Titel E Kræfter og energi
Titel F Stjerner og liv i rummet

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Heureka - opdrift og tryk

Formål:
1. at forklare forskellen på masse og vægt
2. at forklare tryk og at forklare ting fra hverdagen ved hjælp af trykbegrebet
3. at vide at opdrift er et resultat af tyngdekraften
4. at forklare hverdagserfaringer om genstande, der flyder på en væske/svæver i luften, ved hjælp af begrebet opdrift

Hvad skal vi lære i dette forløb:
1. Densitet
2. Tyngdekraften
3. Normalkraften
4. Definition af tryk
5. Tryk i en væskesøjle
6. Opdrift
7. Forklaringer til hverdagsfænomener, der skyldes tryk og opdrift.
8. Uafhængig og afhængig variabel samt lineære sammenhænge og proportionalitet.
Pensum:
Spektrum 1 af Erik Both m.fl. Kernestof: s.23-35 + 56-70
Orbit B: kap. 10.13 Udledelse af opdriftskraften
Forsøg:
1. Kraft og masse
2. Trykket i en væskesøjle
3. Nyttelast for en fyrfadsbåd.
4. Archimedes  lov

Samt en masse små forsøg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Trykket af en væskesøjle 02-09-2020
Fysikopgaver til aflevering 1 Tryk 15-09-2020
Fysikopgaver til aflevering 2 Opdrift 23-09-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Ellære

Intro: Vi skal se på elektriske kredsløb med stationære strømme og se på hverdagens elting. Desuden afsluttes forløbet med et engineering forløb - byg en sensor, hvor en lysdiode skal lyse, når det bliver mørkt.

Faglige mål:  Du skal lære
1. Definitionen for strømstyrke
2. Definitionen for spænding
3. Definitionen for resistans
4. Ohms 1.lov og kunne anvende den
5. Kirchhoffs 1.lov og kunne anvende den
6. Karakteristikker for forskellige elektriske komponenter
7. Parallel- og seriekoblinger
8. Resistansen i en tråd
9. Joules lov
10.  Have forståelse for, hvorledes en sensor kan virker

Pensum: Orbit BA s. 8-34+40-51
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver til aflevering i ellære 06-10-2020
Prøve i tryk, opdrift + el 08-10-2020
Video om Engineeringprojektet 05-11-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Kernefysik Bodil

Hvad skal vi lære ifølge læreplanen?
Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven.
Ækvivalensen mellem masse og energi.

Hvad skal vi lære i dette forløb:
1. Kræfterne i atomkernen
2. Bevarelsessætningerne for kerneprocesser samt kunne anvende dem.
3. Vide hvad alfa, beta og gamma-stråling er, samt K-indfangning.
4. Forståelse af samt anvendelse af kernekortet.
5. Forståelse af den måde som radioaktive kerner henfalder på herunder anvendelse af henfaldsloven.
6. Forståelse af begrebet aktivitet samt anvendelse af loven for aktivitet.
7. Kunne forklare og anvende afstandskvadratloven og absorptionsloven.
8. Kunne beregne dosisækvivalentet H og vurderer risici.
9. Kendskab til hvorledes radioaktivstråling kan detekteres.
10. Kendskab til baggrundsstrålingen.
11. Kunne beregne bindingsenergi og Q-værdi
12.   Atombomben
13.   Atomkraft
14    Fusionskraft

Pensum:
OrbitB i bog afsnit 11
”Medicinsk fysik – om stråling og kræft” af Brian Krog Christensen s. 51 – 53 Usikkerheder og fejlkilder ved kernefysikforsøg
Manhattanprojektet

Forsøg:
1.  Terningekast som intro til henfaldsloven, aktivitetsloven og A=k·N.
2.  Halveringstiden ud fra skolens 4 γ-kilder.
3.  Halveringstykkelse via engineeringprojekt
4.  Afstandskvadratloven
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afleveringsopgave i kernefysik 30-11-2020
Prøve i kernefysik 09-12-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Kinematik

Hvad skal vi lære ifølge læreplanen?
– Kinematik - beskrivelse af bevægelse i én dimension.

Hvad skal vi lære i dette forløb:
Lærte begreber:
1. Fart
2. hastighed
3. acceleration

Anden erhvervet viden:
1. Fremstille og forklare et s(t)-diagram.
2. Fremstille og forklare et v(t)-diagram, husk areal under kurven er lig den tilbagelagte strækning.
3. Fremstille og forklare et a(t)-diagram.
4. Bevægelsesligningerne for en bevægelse med konstant acceleration.
5. Specielt frit fald og lodret kast undersøges.

Pensum:
Orbit BA 60-75
Forsøg:
Journalforsøg: Loggerpro og videoanalyse, Reaktionstid
Rapport: Hoppende bold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Kræfter og energi

Formål
Vi skal se på, hvorledes kræfter hænger sammen med genstandens bevægelse og dens energi.
Hvad skal vi lære i dette forløb?
1. Diverse kræfter specielt gnidningskraften og luftmodstanden
2. Newtons 2.lov og sammenhængen mellem kræfter og bevægelse
3. En krafts arbejde
4. Sammenhængen mellem arbejde og energi

Pensum  OrbitBA –
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Stjerner og liv i rummet

Intro:
Vi skal i dette forløb beskæftige os med, hvorledes Universet har udviklet sig lige fra Big Bang til i dag. Vi skal også se på, hvorfor vi tror på Big Bang- teorien i dag.


Faglige mål:
1. Kunne beskrive, hvad Universet indeholder i dag, og hvilke afstande vi snakker om. (Arbejdsarket: Universet i dag – afstande og indhold)
2. Kunne forklare en stjernes liv ud fra et Hertzsprung Russell diagram.
3. Kunne forklare, hvorledes de tunge grundstoffer dannes.
4. Kort beskrivelse af Big Bang, samt redegørelse for de tre grundpiller teorien bygger på: a) stoffets sammensætning, b) baggrundsstrålingen og c) Hubbles lov.
5. Universets fremtid
6.     Exoplaneter
7.     Er der liv i rummet?
Bygger på ?? men lavet via arbejdsark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer