Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Camilla Ehlers-Kock
Hold 2020 ngC/1 (3g ngC/1)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Jordskælv og vulkaner - Hvor rammer katastroferne?
Titel B Møns klint - et møde mellem fortid og nutid
Titel C Hvordan kan man undgå oversvømmelser i Virum?
Titel D Er verdens energiforbrug bæredygtig?
Titel E Hvordan kan man klimatilpasse mod oversvømmelser?
Titel F Hvorfor er der monsunregn i Indien om sommeren?

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Jordskælv og vulkaner - Hvor rammer katastroferne?

Kernestof:
-Jordens opbygning. Bjergarter og mineraler med særligt fokus på granit og basalt. Den pladetektoniske model med fokus på jordskælvs opståen, registrering og lokaliseringsmønstre samt dannelse af forskellige typer af vulkaner.
Bjergkædedannelse og andre fænomener der knytter sig til de forskellige typer af pladegrænser.
Analyse og tolkning af data om det globale jordskælvsmønster og dets sammenhæng med teori om styrke og dybdeforhold. Tsunamibølger og deres konsekvenser.

Eksperimentelt arbejde:
Massefylde af granit og basalt
Opgave med tolkning af et seismogram og  bestemmelse af lokalisering og Richtertal udfra seismogrammer
Virtuel Google Earth opgave med klassificering af forskellige vulkantyper ved analyse af sattelitbilllder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Møns klint - et møde mellem fortid og nutid

Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weischel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred.


Eksperimentelt arbejde:
Øvelse: Fossilbestemmelse i klasselokalet
Ekskursion med feltarbejde ved Møns Klint
Øvelse: Med kalk og granit
Øvelse med korttegning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Hvordan kan man undgå oversvømmelser i Virum?

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Vandets kredsløb, vandbalancen og vandskel.
Grundvandsdannelse (herunder regionale forskelle i DK).
Undersøgelse af permeabilitet og vandkapacitet i forskellige jordbundstyper med henblik på vurdering af regionale forskelle i oversvømmelsesrisiko.
Nedbørsdannelse og luftfugtighed og temperatur i relation til global opvarmning og risiko for skybrud og oversvømmelser i lokalområdet.
LAR-løsninger i Virum.


Forsøg:
Forskellige jordtypers permeabilitet og vandkapacitet
LAR løsninger i Virum (virtuelt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Er verdens energiforbrug bæredygtig?

Forløbet tager udgangspunkt i FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren. Vi har arbejdet med:
Dannelse af olie og naturgas. Eleverne har konstrueret egne forsøg for at se nærmere på oliens migration.
Overblik over verdens ressourcer og reserver af de 3 fossile brændsler Et par forskellige vedvarende energikilder med fokus på deres fordele og ulemper er inddraget. Derudover har vi arbejdet med DK's udledning af CO2 fordelt på sektorer og DK's energikilder.
Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og global opvarmning, samt klimaændringer i før-, nu- og fremtiden. Vi har desuden arbejdet med konsekvenser af global opvarmning og feedbackmekanismer herunder grønlandspumpen.

Øvelser:
Oliedannelse og olieforekomster (hjemmeforsøg)
Energi og forbrænding (hjemmeforsøg)
Drivhuseffekt (hjemmeforsøg)
Grønlandspumpen (hjemmeforsøg)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Hvordan kan man klimatilpasse mod oversvømmelser?

Forløbet tager afsæt i FN´s bæredygtighedsmål 13: Klimaindsalt. Eleverne har deltaget i et engineeringprojekt og fået til opgave at lave en bæredygtig klimatilpasningsløsning imod havstigninger og oversvømmelser ved Vedbæk havn og Lokes høj. Løsning skal indeholde en grundig vurdering af oversvømmelsesrisikoen i fremtiden ved hjælp af diverse kortbladsanalyser samt en feltekskursion til Vedbæk havn og Lokes høj. Der skal desuden tages højde for:
a. Eksisterende kystbeskyttelse
b. Befolkningstæthed og bygnings – og kulturværdier
c. Borgernes behov og ønsker i forhold til fx infrastruktur, æstetik
d. Drift og produktionstab

Produktet (prototypen bliver en plakat (et kortprodukt), der skal indeholde følgende:
1. En kortbladsanalyse og visualisering af klimatilpasning i form af kystsikring i området omkring Vedbæk havn og Lokes høj.
2. En diskussion omkring valget af kystsikring, samt hvorvidt den er bæredygtig.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Hvorfor er der monsunregn i Indien om sommeren?

Temperatur, strålingsbalance og årstidernes gang samt termiske tryk og vind.
Det globale vindsystem med særligt fokus på forholdene omkring Ækvator.
Vindfænomener herunder sø og landbrise samt monsunvind. Nedbørsdannelse og nedbørstyper og globale eksempler på lokaliteter med megen og lidt regn. Definitioner på Klima- og plantebælter og global fordeling samt tolkning af klimadata


Øvelser:
Opvarmning af "land" og "hav" (Journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer