Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Thea Schultz Hansen
Hold 2020 psC/1 (3g psC/1)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Intro - metode
Titel B Ondskab til debat
Titel C Hukommelse og læring
Titel D Stress og coping

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel B Ondskab til debat

Forløbet er indledt med grundlæggende socialpsykologi, hvor vi skelner mellem individualpsykologiske og gruppepsykologiske perspektiver. Vi har arbejdet med:
- Flokmentalitet (le Bon), konformitet (Asch), gruppetænkning (Irving Janis), gruppepolarisering (James Stoner) og Sunsteins eksperiment samt set på forskellige gruppetyper og roller.
- Intergruppekonflikter - Den realistiske konfliktteori (Robbers Cave) og Den sociale identitetsteori (Taijfels minimalgruppeeksperiment).
- Holdninger (Kognitive-, adfærds- og affektive komponent) og kognitiv dissonans og konsonans (Leon Festinger).

I selve ondskabsdelen af forløbet er vi kommet ind på temaerne terrorisme og mobning og har arbejdet med følgende 3 perspektiver:
1. Ondskab som et resultat af indre kræfter (genetiske, opvækstforhold), hvor vi anvendte teorier fra evolutionspsykologi (Lorenz), psykoanalyse (Freud) og neuropsykologi (Baron-Cohen)
2. Under de rette betingelser kan ondskab udføres af helt almindelige mennesker. Her anvendte vi socialpsykologien til at forstå, hvordan fx gruppepres, ansvarsforflygtigelse, autoritære systemer og moralsk frakobling (Bandura) kan fremme ondskab.
3. Ondskab udøves af mennesker med en fri vilje (eksistentielle psykologi), hvor Lars Svendsen skelner mellem det naturlig onde og de moralske onde (4 former).

Afslutningsvis tog vi fat i kulturmøder og kulturelle forskelle, hvor vi kom ind på etnocentrisme og kulturrelativisme i forbindelse med stereotyper og fordomme i forhold til mobning og diskrimination. Her kom vi desuden ind på Kontaktteorien og Den socio-kulturelle indlæringsteori, hvor Jane Elliot demonstrerer, hvor hurtigt fordomme og diskrimination kan foregå.
I løbet af forløbet har vi kommet ind på kritik af eksperimenter herunder fejlkilder, årsagssammenhænge, økologisk validitet og etik.


Vi har set følgende film/klip:

- Robbers Cave (Muzafer Sherif)
- Anders Breivik and The Norway Massacre
- Den danske udgave af Milgrams "Lydighedens dilemma"
- "The Stanford Prison Experiment" (Zimbardo)
- The Marshmallow Test
- The Doll Test
- A Class Divided (Jane Elliot)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Hukommelse og læring

Forløbet indledes med grundlæggende teori om vores hukommelse, hvor b.la Ebbinghaus og Bartletts forskning inddrages, hvorefter vi arbejder med informationsprocesser (den måde vi modtager, lagre, bearbejder og anvender information på) ved at se nærmere på opmærksomhed, perception og hukommelse.
I forbindelse med opmærksomhed kommer vi ind på:
Selektiv, delt, ufrivillig og frivillig opmærksomhed, uopmærksom blindhed samt automatiserede og kontrollerede processer.
I forbindelse med perception kommer vi ind på:
Top down- og bottom up-processer, objektperception, social perception (halo og Rosenthal effekt) og sterotyper.
I forbindelse med hukommelse kommer vi ind på:
Atkinsons og Shiffrins hukommelsesmodel og ser yderligere på langtidshukommelsens inddeling i explicit (episodisk og semantisk) samt implicit hukommelse (procedural, perceptuel og emotionelle reaktioner).
Som afslutning på hukommelsen stiller vi spørgsmålstegn til, om hvorvidt vi kan stole på vores hukommelse (falske erindringer), ved supplerende artikler om utroværdige vidneudsagn, falske tilståelser og falske fortrængninger.
Sidste del af forløbet handler om viden (tavs og sproglig) læringsteorier (Behavioristisk og Piagets kognitive læringsteori) og vi ser på Lars Qvortrup's vidensformer (kvalifikationer, kompetencer og kreativitet) samt samspils- og motivationsprocesser. Desuden ser vi på hvordan den emotionelle hjerne og belønningssystemet kan have indflydelse på læring.

Vi har set filmklip fra:
-Opmærksomhed - http://www.awarenesstest.co.uk
-Halo-effekt: The Halo Effect, Reverse Halo Effect and Horn Effect Defined & Explained
-Rosenthal-effekt:The Pygmalion Effect and the Power of Positive Expectations
-Little Albert – klassisk betingning
-Feats of memory anyone can do
-Bobo Doll - Imitation (Bandura – social indlæringsteori)
-Your body language may shape who you are - tavs viden

Eksperiment:
Genkaldelse - Dobbeltkoding

Metode:
Vi har set Eksperimentelle metoder del 1 og 2 i ReStudy og arbejdet med Bob Doll eksperimentet som eksempel.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Stress og coping

Forløbet blev indledt med at definere akut og kronisk stress er, hvor vi arbejdede med ydre og indre faktorer og kom ind på:
- Holmes og Rahes sociale belastningsskala
- Kognitive, perceptuelle, emotionelle, manuelle/motoriske, og kvantitative krav samt psykologiske, fysiske og biologiske stressorer.
- Karasek og Theorells krav-kontrol-model
- Forsigtige og risikovillige typer - Høegh-Olesen
- Optimal stimulationsniveau (OSN) - Høegh-Olesen
- Attributionsteori - forklaringsstile (optimistisk/pessimistisk)
- Oplevelse af sammenhæng (OAS) - Antonowsky

Vi har set på copingstrategier og kommet ind på problemfokuseret og emotionsfokuseret coping(Lazarus).
Afslutningsvis arbejdede vi med eksistentiel psykologi for at undersøge om mennesker har et valg samt den humanistiske psykologi, der ser på det raske menneske og muligheden for selvaktualisering (Maslow) og samt flow (Csikzentmihalyi).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer