Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anders Bundgård Vinther
Hold 2020 sa/b (1b sa)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Dansk politik i opbrud?
Titel B Det skæve Danmark
Titel C Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel D Medier mellem identitets- og meningsdannelse

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Dansk politik i opbrud?

I grundforløbet har vi beskæftiget os med centrale aspekter af kerneområdet det danske politiske system og dansk politik, herunder hvorvidt der er tale om opbrud i dansk politik.

Centrale elementer:
- ideologierne (liberalisme, socialisme, socialliberalisme, konservatisme, populisme)
- værdipolitik og fordelingspolitik
- mindretals- og flertalsregering
- de danske partier
- masse-parti og catch all-parti
- partiadfærd (Molins model og Strøms model)
- vælgeradfærd (nærhedsmodellen, retningsmodellen; Ronald Ingleharts postmaterialisme)
- politiske deltagelsesformer
- Grundloven og magtens tredeling
- valg til Folketinget
- Folketingets og regeringens opgaver

Supplerende materiale:
Jakob G. Jensby, Anders E. Pedersen og Peter Brøndum (2017): "Politikbogen", Columbus, s. 99-103.

Christian Bennike: ”Samfundsforsker: De materielle vilkår, unge vokser op under, bestemmer, hvor tolerante de bliver”, Information d. 30. juli 2018

Henrik Dørge: "Klassekampen lever", Weekendavisen d. 11. maj 2019.

Peter Nedergaard: "Den ombejlede midtervælger", Kristeligt Dagblad 18. maj 2019.


FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Det skæve Danmark

Klasser og social stratifikation
• Marxistisk klasseteori
• Webers klasseteori
• Socialgruppe- og socialklasseinddeling
• Livsstile
• Mineva- modellen
• Gallup Kompas
Identitet og identitetsdannelse
- Normer, grupper og roller
- Eriksons livsfaseteori
- George Mead: Rolleovertagelse og den generaliserede anden
- Social kontrol og sanktioner
- David Riesman: Traditionstyret, indrestyret og gruppestyret(socialkarakterer)
- Thomas Ziehe: Subjektivisering, ontologisering og potensering
Socialisation
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisation
-Tertiær socialisering?
-Lars Dencik: Arenaer, familietypologier og
”socialisationsmodellen”
-Jürgen Habermas: System- og livsverden, ”family-management” og patologier(meningstab, svækket solidaritet, svækket legitimitet)
Fattigdom og økonomisk ulighed
• Absolut og relativ fattigdom
• Fattigdomsgrænse?
• Peter Townsend: afsavn/deprovation
• Lorenz-kurven og gini-koefficienten
• Livsindkomst
Social arv
- Habitus
- Økonomisk, kulturel, social
   og symbolsk kapital
- Felt
- Chanceulighed
- Push-/pull-faktorer
Den usynlige arv
- Social arv i DK
- Fattigdom i DK?
Den nye ulighed
- Lars Olsen: Nye ikke- økonomiske uligheds faktorer/ressourcebeholdere.
En syg forskel
- Ulighed i sundhed
Forklaringer på fattigdom
- Aktør-forklaringer på fattigdom
- Strukturelle forklaringer på fattigdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 2)demonstrere viden om fagets identitet og metoder 3)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel C Fra velfærdsstat til konkurrencestat

De samfundsøkonomiske mål
- De 6 samfundsøkonomiske mål
- målkonflikter
- politiske prioriteringer
Velfærdsmodeller
- den skandinaviske/universelle velfærdsmodel
- den centraleuropæiske /selektive velfærdsmodel
- den angelsaksiske/liberale velfærdsmodel
Det økonomiske kredsløb
- Penge og reale kredsløb
- De økonomiske sektorer
- Produktion (BNP)
Konjunkturer og finanspolitik
- Høj- og lavkonjunktur
- Stram/lempelig finanspolitik
Pengepolitik
- Stram og lempelig pengepolitik
- De pengepolitiske instrumenter
Arbejdsmarkedspolitik
- Arbejdsstyrken
- Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen
- Konjunkturarbejdsløshed og strukturel arbejdsløshed
- Lønspredning =>”Working poor” og opkvalificering =>”Working rich”
- Stramnings-, incitaments- og opkvalificeringsstrategien
- Flexicurity
- Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Velfærdsstatens udfordringer
- Interne og eksterne udfordringer for den universelle (danske) velfærdsstat
Konkurrencestaten
- Velfærdsstaten vs. konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå 2)undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold 3)på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel D Medier mellem identitets- og meningsdannelse

Det senmoderne samfund
Anthony Giddens:
- Aftraditionalisering
- Individualisering
- Adskillelse af tid og rum.
- Udlejring af sociale relationer
- Øget refleksivitet

Mediebilledet i dag
o Medier, massemedier og sociale medier
o Den klassiske, den moderne og den senmoderne medieperiode
o Kanyleteorien, to-trinshypotesen og referencemodellen
Demokrati og sociale medier
o Direkte og indirekte demokrati
o Eastons model
o Robert A. Dahl: 5 kriterier for det repræsentative demokrati
o Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
o Jürgen Habermas: Det deliberative demokrati
Medier og medialisering
o Medialisering
o De 5 nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation
o Mediernes ”hundekennel” ved Peter Bro: Hyrdehund, vagthund, redningshund og jagthund.
Medier og køn
o Det biologiske, sociale og diskursive køn
o Biologisk determinisme vs social konstruktivisme
Identitetsdannelse i medierne
o Abraham Maslow: Fra mangelbehov til vækstbehov (Maslows behovspyramide)
o Ronald Inglehart: Det postmaterielle samfund (Den omvendte behovspyramide)
o Anthony Giddens: Formbare identiteter
o Alain de Botton: Statusangst
o Christopher Lasch: Narcissisme
o Erving Goffman: Frontstage, middle region og backstage
Medier og medborgerskab
o Statsborgerskab og medborgerskab
o Civile, politiske og sociale rettigheder
o Den ansvarlige medborger
o Den demokratiske medborger
o Den værdiorienterede medborger
o Den økologiske medborger
Overvågningskapitalisme
o      Shoshana Zuboff
o Fordele og ulemper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer 2)med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber 3)argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde