Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Borch Vinther
Hold 2020 ol/d (3d ol)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A KUNST: Skulptur + intro til græsk historie
Titel B EPOS: Guder og helte (Iliaden)
Titel C DRAMA :: Ødipus
Titel D FILOSOFI Platons 'Symposion'
Titel E Forløb#2
Titel F Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A KUNST: Skulptur + intro til græsk historie

Efter dette forløb er eleverne i stand til at
- dokumentere viden om centrale udviklingslinjer inden for græsk skulptur
– analysere og fortolke græske skulpturer i deres antikke kontekst
- dokumentere hvordan romerne brugte og videreudviklede det græske formsprog i deres skulpturer
- dokumentere hvordan senere tider har brugt antikkens formsprog i deres kunst og derved kan se den antikke skulpturs betydning for senere europæisk kunst (herunder middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme og moderne kunst)

MATERIALE:
Fich, Henrik et al. Græsk kunst, Gads Forlag, København 1999 s. 70-73, 76-78, 134, 150-151, 157-159, 225-226, 230-233, 286-295 (minus om byggeri), 312-314

Følgende skulpturer er behandlet i undervisningen - ELEVERNE PRØVES I UKENDTE SKULPTURER:

ARKAISK
Auxerre Kore (Græsk kunst = GK nr. 83) 640 f.Kr.
To Kouroi (GK nr. 98) 580 f.Kr.
Sounion kouros (GK nr. 102) 590-580 f.Kr.
Anavysos kouros (GK nr. 103) 530-520 f.Kr.
Kouros (GK. Nr. 105) 510 f.Kr.
Kritiosdrengen (GK nr. 64) 490-480 f.Kr.
”Peplos” kore (GK nr. 110) 530 f.Kr.
Kore m. Chiton (GK nr. 70) 510 f.Kr.

KLASSISK

Tidligklassisk
Vognstyrer (GK nr.238) 475 f.Kr.
Midtergruppen fra vestgavlen i Zeus templet i Olympia (GK nr.222) 460 f.Kr.
Zeus / Poseidon fra Artemission (GK nr.239) 460 f.Kr.
Diskoskasteren (GK nr. 242) 450 f.Kr.

Højklassisk
Athene (GK nr. 243 og side 269) 450 f.Kr.
Spydbæreren (GK nr. 244) 440 f.Kr.
Anakreon (GK nr.246) 440 f.Kr.
Såret Amazone (GK nr. 249)440-430 f.Kr.

Senklassisk
Sandalløsende Nike (GK nr. 198) 410 f.Kr.
Afrodite fra Knidos (GK nr. 273) 350 f.Kr.
Hermes med Dionysosbarnet (GK nr. 274) 350 f.Kr.

HELLENISTISK

Hellenistisk rokoko
Afrodite og Pan (GK nr. 312) 100 f.Kr.
Sovende satyr (GK 314) 200 f.Kr.
Afrodite Kallipygos (GK 316) 100 f.Kr.

Hellenistisk barok
Lakoon (GK nr. 306) 100 f.Kr.
Galler der dræber sig selv og sin hustru (GK nr. 290) 230-220 f.Kr.

Det realistiske portræt
Gammel markedskone (GK nr. 302) 200 f.Kr.

Den nøgne kvindekrop
Nike Samothrake (GK nr. 300) 200 f.Kr.

ROMERSK
Prima Porta (Augustus) 100 e.Kr.
Vægmaleri fra Pompeji – de tre gratier 60 e.Kr.

MIDDELALDER/OVERGANG TIL RENÆSSANCE
Venus med blomsterudsmykket tavle (GK nr. 325) 1480

RENÆSSANCE
Michelangelo David (udleveret) 1501-1504
Botticelli Venus’ fødsel (GK nr. 324) 1485
Boticelli – udsnit med de tre gratier fra maleriet Foråret 1482

BAROK
Berninis Hades og Persefone 1621-1622
Berninis Apollon og Dafne 1622-1625

NYKLASSICISME
Thorvaldsens Jason (GK nr. 326) 1808-1828
Canovas De tre Gratier 1814-1817

NYERE TID (MODREAKTION)
Keith Vaughan Kouros (1980) (maleri)
Michael Kvium Blindt billede, 1991-92 (maleri)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B EPOS: Guder og helte (Iliaden)

Efter dette forløb har eleverne
- kendskab til de 12 olympiske guder samt deres embeder efter at have arbejdet selvstændigt i et virtuelt forløb med at lave materiale og holde oplæg om hver deres gud som indledning til forløbet.
- kendskab til, hvad en myte er, dens formål og særlige karakteristika set i modsætning til logos
-      kendskab til det homeriske spørgsmål, Iliadens overlevering samt eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Iliaden. Eleverne har herunder kendskab til homerisk lignelse, daktylisk heksameter, rapsoder, epitet.
- indgående kendskab til de heltetyper, der fremstilles i Iliaden samt indgående viden om de homeriske helteidealer. Vi har herunder særligt arbejdet med begreberne arete, time, kleos, oikos, moira, teofani, antropomorfisme, do ut des,- hybris, nemesis
- kendskab til mykensk tid, og de er således i stand til at sætte de helteroller, vi møder, i relation til den historiske kerne og samfundsstrukturen på dette tidspunkt.
- perspektiveret det antikke helteideal med nutidens, som det kommer til udtryk i spillefilmen Troy

Kernestof:

• AF: Homers Iliade ovs. O.S. Due, Gyldendal, Købehavn 2003 s. 6-16 (1. sang, v. 1-244), s. 140-146 (6.sang, v.312-529), s. 355-358 (16. sang, v. 1-101), s. 411-416 (18.sang, v. 1-164), s. 491-506 (hele 22. sang), s. 543-545 (24. sang, 1-77)


Supplerende stof:
Lærerproduceret ark om Homer, mundtlig digtning og eposgenren
Lærerproduceret ark om forhistorien til den trojanske krig
Refslund, J.R og B. Andreasen Paideia Systime, Købehavn 2012 Resumeer af 2.-5. sang, 7.-15. sang, 19.-21. sang og 23. sang i Paideia s. 14-15
Refslund, J.R og B. Andreasen Paideia Systime, Købehavn 2012 Om eposgenren s. 11-13+16-19+23-30
Lærerproducerede noter til navne på guder og helte i Iliaden
Wolfgang Petersen Troy 2004
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C DRAMA :: Ødipus

Hele forløbet er læst virtuelt under nedlukning.
 
Formål   
Efter formålet har eleverne
- fået kendskab til kontekst for det antikke drama herunder dionysosfesterne, teatrets opbygning, særkender for hhv. tragedie- og komediegenren.
- fået kendskab til de tre store tragediedigtere Aischylos, Sofokles og Euripides – deres forskelle og ligheder.
- fået kendskab til Aristoteles dramateori, herunder begreberne mythos, ethos, peripeti, anagnorises, kataris, mimesis samt set dem i anvendelse på Sofokles’ tragedie Ødipus.
- læst store dele af Sofokles’ tragedie Ødipus samt om myten bag.
- set forbindelsen fra den antikke tragedie til moderne udgaver af samme. ß
 
Materiale    
Basistekster
· Sofokles Ødipus (ovs. Otto Foss) (undtaget 2. stasimon, 3. stasimon læst i lærerproduceret referat)
 
Perspektivtekst(er)
Vi nåede ingen perspektivtekst. Eleverne lyttede til podcasten 'Klassikere genfortalt: afsnit 3: Søren Ulrik Thomsen genfortæller Ødipus'

Supplerende
· Lærerproduceret oplæg om det græske drama og tragediegenren med udgangspunkt i s. 101-109 i Paideia.
· Lærerproduceret introduktionshandout om myten og de væsentligste personer + Kahootquiz
· Om Aristoteles’ dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
· Om Aristoteles’ dramateori s. 115-116 i Andreasen og Refslund Poulsen Paideia

Eleverne har desuden læst enten Sofokles' "Antigone eller 'Elektra' eller Euripides' "Kvinderne fra Troja' som del af en såkaldt "Old'eren læseklub"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D FILOSOFI Platons 'Symposion'


Formål:
Læsning og fortolkning af Platons Symposion er omdrejningspunktet for dette forløb. Vi analyserer de forskellige symposiasters taler mhp. at fastslå Platons Eros-opfattelse. Hans idélære vil også indgå.
Vi perspektiverer til Staffeldt  for at forfølge Platons indflydelse i senere europæisk litteratur.
 
Materiale:
Kernetekster:
Platin Hulelignelsen (Kend Dig Selv s. 163-170)
Platon Symposion s. 85-158 i Kend dig selv – et Platonudvalg,  Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen (2000), Gyldendal.
 
Perspektivtekster:
Staffeldt 'Indvielsen'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer