Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Borch Vinther
Hold 2020 ol/m (3m ol)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A KUNST: Skulptur + intro til græsk historie
Titel B EPOS: Odysseus og kvinderne
Titel C DRAMA :: Medea
Titel D STYREFORMER
Titel E FILOSOFI :: Lykke (romersk)

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A KUNST: Skulptur + intro til græsk historie

Efter dette forløb er eleverne i stand til at
- dokumentere viden om centrale udviklingslinjer inden for græsk skulptur
– analysere og fortolke græske skulpturer i deres antikke kontekst
- dokumentere hvordan romerne brugte og videreudviklede det græske formsprog i deres skulpturer
- dokumentere hvordan senere tider har brugt antikkens formsprog i deres kunst og derved kan se den antikke skulpturs betydning for senere europæisk kunst (herunder middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme og moderne kunst)

MATERIALE:
Fich, Henrik et al. Græsk kunst, Gads Forlag, København 1999 s. 70-73, 76-78, 134, 150-151, 157-159, 225-226, 230-233, 286-295 (minus om byggeri), 312-314

Følgende skulpturer er behandlet i undervisningen - ELEVERNE PRØVES I UKENDTE SKULPTURER:

ARKAISK
Auxerre Kore (Græsk kunst = GK nr. 83) 640 f.Kr.
To Kouroi (GK nr. 98) 580 f.Kr.
Sounion kouros (GK nr. 102) 590-580 f.Kr.
Anavysos kouros (GK nr. 103) 530-520 f.Kr.
Kouros (GK. Nr. 105) 510 f.Kr.
Kritiosdrengen (GK nr. 64) 490-480 f.Kr.
”Peplos” kore (GK nr. 110) 530 f.Kr.
Kore m. Chiton (GK nr. 70) 510 f.Kr.

KLASSISK

Tidligklassisk
Vognstyrer (GK nr.238) 475 f.Kr.
Midtergruppen fra vestgavlen i Zeus templet i Olympia (GK nr.222) 460 f.Kr.
Zeus / Poseidon fra Artemission (GK nr.239) 460 f.Kr.
Diskoskasteren (GK nr. 242) 450 f.Kr.

Højklassisk
Athene (GK nr. 243 og side 269) 450 f.Kr.
Spydbæreren (GK nr. 244) 440 f.Kr.
Anakreon (GK nr.246) 440 f.Kr.
Såret Amazone (GK nr. 249)440-430 f.Kr.

Senklassisk
Sandalløsende Nike (GK nr. 198) 410 f.Kr.
Afrodite fra Knidos (GK nr. 273) 350 f.Kr.
Hermes med Dionysosbarnet (GK nr. 274) 350 f.Kr.

HELLENISTISK

Hellenistisk rokoko
Afrodite og Pan (GK nr. 312) 100 f.Kr.
Sovende satyr (GK 314) 200 f.Kr.
Afrodite Kallipygos (GK 316) 100 f.Kr.

Hellenistisk barok
Lakoon (GK nr. 306) 100 f.Kr.
Galler der dræber sig selv og sin hustru (GK nr. 290) 230-220 f.Kr.

Det realistiske portræt
Gammel markedskone (GK nr. 302) 200 f.Kr.

Den nøgne kvindekrop
Nike Samothrake (GK nr. 300) 200 f.Kr.

ROMERSK
Prima Porta (Augustus) 100 e.Kr.
Vægmaleri fra Pompeji – de tre gratier 60 e.Kr.

MIDDELALDER/OVERGANG TIL RENÆSSANCE
Venus med blomsterudsmykket tavle (GK nr. 325) 1480

RENÆSSANCE
Michelangelo David (udleveret) 1501-1504
Botticelli Venus’ fødsel (GK nr. 324) 1485
Boticelli – udsnit med de tre gratier fra maleriet Foråret 1482

BAROK
Berninis Hades og Persefone 1621-1622
Berninis Apollon og Dafne 1622-1625

NYKLASSICISME
Thorvaldsens Jason (GK nr. 326) 1808-1828
Canovas De tre Gratier 1814-1817

NYERE TID (MODREAKTION)
Keith Vaughan Kouros (1980) (maleri)
Michael Kvium Blindt billede, 1991-92 (maleri)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B EPOS: Odysseus og kvinderne

Efter dette forløb har eleverne
• kendskab til de 12 olympiske guder samt deres embeder efter at have arbejdet selvstændigt i et virtuelt forløb med at lave materiale og holde oplæg om hver deres gud som indledning til forløbet.
• kendskab til, hvad en myte er, dens formål og særlige karakteristika set i modsætning til logos
• indgående kendskab til det homeriske spørgsmål, Odysseens overlevering samt eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Odysseen.
- herunder: epitet, patronymikon, formelvers, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse.
• indgående kendskab til Odysseus som helt, som han fremstilles i Odysseen samt indgående viden om de homeriske helteidealer.
- herunder: det dobbelte univers med heltene (timé, kleos og areté) og guderne (antropomorfisme, teofani, gudernes sympatier og antipatier) samt xenia-begrebet.
• indgående kendskab til de forskellige kvinderoller i Odysseen, som de kommer til udtryk i scenerne med Kalypso, Kirke og Nausikaa.
• kendskab til mykensk tid, og de er således i stand til at sætte de helteroller, vi møder, i relation til den historiske kerne og samfundsstrukturen på dette tidspunkt.

• Ovid og hans romerske samfund
• Værker ’Metamorfoserne’ og dets indhold, inkl. begrebet aitiologisk myte.
Kernestof:
Homers Odyssée (oversættelse v. Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002)
- 1. sang vv.1-87 (s.7-9)
- 5. sang vv.1-227 (s.77-83)
- 6. sang vv. 1-331 (s.93-101)
- 8. sang vv. 521-586 (s. 130-132)
- 9. sang vv. 1-38 + 105-566 (s. 135-136 + 137-149)
- 22. sang vv. 1-98 (s. 349-351)

(Kurisorisk læsning af  X, 133-243 (Om Kirke) læses ekstenstivt, så eleverne også har denne kvinde karakteriseret)

Ovids Metamorforser (ovs. v. Otto Steen Due, Forlaget Centrum, 1989)
- 1. sang vv. 452-567 (s. 24-28 = ’Apollo og Daphne’)
- 3. sang vv. 341-510 (s. 89-95 = ’Ekko og Narcissus')
NB! Myten om Apollo og Daphne samt realia om det romerske epos blev gennemgået virtuelt under hjemsendelse i december '20.

De romerske myter blev behandlet i et flerfagligt forløb i samarbejde med dansk med særligt fokus på mytens karakteristika og et diakront blik på mytens anvendelse i senere moderne dansk litteratur. Eleverne arbejdede selvstændigt i grupper i et projektforløb, hvor de skulle lave en projektbeskrivelse som til SRP.

Perspektivering:
Kavafis 'Ithaka' (1911) - gennemgået virtuelt

Supplerende stof:
Andreasen/Poulsen ’Paideia – grundbog til oldtidskundskab’, Systime 2012, s. 11-13, 16-22, 30-31, 37-38 (samlet i komp.)
Lærerproduceret PP om eposet karakteristiske træk, herunder daktylisk heksameter, prooimion, epiteter, patronymikon, homeriske lignelser, det homeriske spørgsmål (unitaer og analytikere), formelvers, værkernes overlevering samt om Odyseéns struktur. + Eposets historiske kerne (mykensk tid?)
De sange, der ikke læses, læses der referater af efter Paideia s. 20-21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C DRAMA :: Medea

Formål
Forløbet fokuserer på mytologiske og psykologiske motiver til jalousi og drab i Euripides’ Medea. Ydermere får eleverne gennem forløbet kendskab til det græske dramas ydre kontekst samt til dramaets særlige karakteristika på baggrund af Aristoteles’ dramateori. Søjlen har et litterært tema, idet læsningen i særdeleshed fokuseres omkring personkarakteristikken af protagonisten Medea og af Jason samt mere overordnet af kvinde- og manderoller set i forhold til værkets historiske kontekst og forfatteren. Det antikke drama perspektiveres til moderne tekster, der behandler samme tema.

Kernestof
Euripides’ Medea oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal/Klassikerforeningen (1952)  (ikke 2. stasimon)

Forslag til perspektivtekster
Robinson Jeffers: Medea, overs. af Kai Friis Møller, 1. akt. (v. 1-96) (1946)
Lars von Triers Medea (film) (1988)
Nietzsches kritik af Euripides i: Tragediens fødsel (f.eks. kap. 11, 12 eller 17)

Supplerende materiale
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen Paideia, Systime (2012): s. 101-111 (om drama og tragedie), 115-116 (om Aristoteles’ dramateori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D STYREFORMER

Med moderne udgangspunkt i perspektivteksten

Efter det forløb har eleverne
- kendskab til det athenske demokratis opståen og dets væsentligste institutioner
- viden om de forskellige syn på demokratiet, som det kommer til udtryk allerede i antikken hos Herodot
-       diskuteret forskellige og ligheder mellem det repræsentative demokrati og det direkte demokrati

KERNESTOF
M.H. Hansen Kilder til Demokratiet i Athen
o s. 25-27 (Om Herodot og forfatningsdebatten) tekst s. 73-77

PERSPEKTIVERENDE STOF
Rasch-Christensen, Anders 'Har vi et ringere demokrati end de gamle grækere?' Jyllandsposten, aug. 1998

SUPPLERENDE STOF
Lærerproduceret ppt om demokratiets opståen, de væsentligste embeder og demokratiets grundlæggende princippet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E FILOSOFI :: Lykke (romersk)

FILOSOFISK SØJLE
Hvordan bliver jeg lykkelig?
Omfang: 4 moduler

Formål:
Forløbets sigter efter at udforske begrebet ”lykke”. Med udgangspunkt i moderne artikler, der redegør for og diskuterer danskernes stilling som verdens lykkeligste folk, søges en grundigere undersøgelse af lykkebegrebet ved læsningen af udvalgte græske og især romerske forfattere og filosoffer. Forløbet har således til formål at kortlægge den antikke især hellenistiske forståelse af begrebet og sammenligne denne med den moderne europæiske samt at introducere romersk tid og litteratur.

Fra læreplanen: at
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur.
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
En tekstsøjle med et filosofisk tema.
Oversatte tekster fra især den romerske oldtid.
Væsentlige sider af antikkens historie og filosofi
Antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Materiale:
Kernestof:
Seneca, Brev 61
Uddrag af: Seneca, brev 9 og 13
Uddrag af: Epikur, brev til Menoikeus

Perspektiverende stof:
”Hvorfor er danskerne så lykkelige?”, Kristeligt Dagblad, 20.09.13
” Det lykkeligste folk i verden”, Kristeligt Dagblad, 20.09.13

Supplerende stof:
Paideia s. 159-166

Metode:
Forløbet indledes induktivt med en åben diskussion om lykkebegrebet, og hvad eleverne forstår herved. Diskussionen tager udgangspunkt i moderne tekster, der behandler begrebet ud fra et moderne perspektiv.
Der arbejdes hovedsageligt deduktiv og med høj lærerstyring grundet klassens faglige formåen og sociale sammensætning. Forløbets formål og læringsmålene præsenteres for klassen ved søjlens begyndelse. Dog skal eleverne også arbejde mere selvstændig i mindre gruppe med analyse af tekster, som de skal fremlægge for hinanden.

Evaluering:
Der evalueres løbende gennem lektietjek. Forløbet afrundes med evaluering evt. i form af Kahoot el. lign.  
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer