Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ann-Sophie Klemp McLeod
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politisk kommunikation, SoMe
Titel 2 Retorik m. fokus på talen som genre
Titel 3 Kortfilm
Titel 4 Biedermeier - kunstmaleri og litteratur
Titel 5 Det moderne gennembrud I
Titel 6 Det moderne gennembrud + VÆRK 1
Titel 7 Sprog og magt
Titel 8 Dokumentar - ml. virkelighed & fiktion + VÆRK II
Titel 9 Minimalisme og værk III
Titel 10 Minimalisme - fortsat
Titel 11 Autofiktion + Værk IV & V
Titel 12 Romantikken + VÆRK VI
Titel 13 Oplysningstid + VÆRK VII
Titel 14 Den eksistentielle fortælling
Titel 15 Nyhedsjournalistik og fortællende journalistik
Titel 16 Links til eksamen
Titel 17 Det moderne gennembrud I

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politisk kommunikation, SoMe

Forløbet omhandler politisk kommunikation, argumentation og kommunikationsstrategier på sociale medier. Om end forløbet primært har anlagt et kritisk perspektiv på de vilkår den offentlige debat underlægges i en ny medievirkelighed, har klassen også diskuteret fordelene ved kommunikation på sociale medier.

Metodisk introducerer forløbet forskellige kommunikationsmodeller, Stephen Toulmins argumentationsmodel samt Erving Goffman og Joshua Meyrowitz' begreber knyttet til deres performanceteori om personlig identitet i en senmoderne verden.

Primærtekster
- Alex Vanopslagh – diverse Tiktok-videoer.
https://www.tiktok.com/@liberalalliance_/video/7155041698169523462?is_copy_url=1&is_from_webapp=v1

- Mette Frederiksen - diverse Facebookopgslag (makrelmad og vinduespudsning), 30.01.21; 07.02.21.

- Pernille Skipper. Facebookopslag (ænder i baggård under uroligheder på Nørrebro), 18.4.2019.

- Martin Lidegaard. Facebookopslag (om potentiel lovliggørelse af hash). 03.09.2016.

- Diverse skribenter om potentiel lovliggørelse af hash. Kilde: Ekstrabladet.dk/nationen, 2. -5. september 2016.

Supplerende stof:
- Partiernes forbrug på Facebook samt antal interaktioner på Tiktok. Fra: Valdemar Osteds Twitterkonto: https://mobile.twitter.com/valdemarosted


Teori:
- Anna Maria Lassen. "Laswells kommunikationsmodel." I "Sprog i brug". Systime, 2022. Kilde: https://sprogibrug.systime.dk/?id=1

- Ole Schultz Larsen. "Frontstage, backstage og middle region", "sociale medier og argumentation". I "Håndbog til dansk". Systime, 2022. Kilde: https://hbdansk.systime.dk/?id=275

- Issa Mahmoud Jeppesen. Interview m. Astrid Haug og Valdemar Osted (om de politiske partiers brug af sociale medier i valgkampen). Deadline, DR2. 28.10.22.

- Hans-Christian Christiansen og Gitte B. Rose. "Figur 1 og 2" (modeller over viral kommunikation og flervejskommunikation på sociale medier). I "Sociale medier*". Hans Reitzels forlag, 2017, s. 31-32.

Nøglebegreber:
- deskriptive vs. normative modeller
- Harold Laswells kommunikationsmodel (og i den forbindelse kritikken af modellen som injektionsmodel, der understøtter en simpel stimulus-respons-sammenhæng mellem afsender, budskab og modtager)
- faktisk kommunikation (vi har ikke beskæftiget os med Roman Jacobsons kommunikationsmodel, men vi har brugt Jacobsons begreb)
- envejs-, tovejs- og flervejskommunikation
- Stephen Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, rygdækning, hjemmel, styrkemarkør (optonende, nedtonende), gendrivelse
- argumentationstyper: generaliserings-, klassifikations-, sammenlignings-, tegn-, årsags-, konsekvens-, belønningsargumentation etc.
- argumentationskneb: ad hominem argumentation, stråmandsargument, overgeneralisering (glidebaneargumentation), postulat, cirkelargumentation, eristisk argumentation, naturalistisk fejlslutning etc.
- Christian Kocks tre kriterier for "lødig argumentation": relevans, vægt, rigtighed (vi har kort berørt, at disse begreber stammer fra Jürgen Habermas' teori om den borgerlige offentlighed og det deliberative demokrati).
- Erving Goffmans begreber: frontstage, backstage; Joshua Meyrowitz' begreber: deep backstage, front fronstage, middle ground.

Skønnet omfang: 40 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik m. fokus på talen som genre

Forløbet falder i to dele: en receptiv del, der sigter efter at introducere en række retoriske grundbegreber og oparbejde en retorisk fokuseret analytisk færdighed og en produktiv del, der sigter efter at gøre eleverne i stand til selv at skabe lødig, effektiv og overbevisende tekster.

Den receptive del af forløbet bygger på grundforløbet, der omhandler retorik m. udgangspunkt i analysen af tre lejlighedstaler, som også fungerer som krisekommunikation. I nærværende forløb har vi fokuseret på hybridtaler i feltet mellem lejlighedstalen og den politiske tale. Efter en kort gennemgang af nationalromantikkens hovedidéer og hovedtopoi har eleverne læst, analyseret og vurderet to båltaler, der bruger sankthansbålet som bærende billede, og som på hver sin måde forholder sig til en nationalromantisk danskhedsforståelse. Som afslutning på den receptive del af forløbet har eleverne analyseret John F. Kennedy's tale fra 26.6.1963. Den produktive del af forløbet udgøres af elevernes egenproduktion af båltaler m. et politisk-holdningsmæssigt indhold.

Primærlitteratur:
- Holger Drachmann. "Vi elsker vort land" (1885). Kilde: Højskolesangbogen.dk

- Lone Dybkjær. ”Båltale i Frederiksberg Have”, 2000. Kilde: https://dansketaler.dk/tale/lone-dybkjaers-baaltale-2000/

- Bertel Haarder. ”Båltale ved Fredens bro”, 2019. Kilde: https://dansketaler.dk/tale/bertel-haarders-baaltale-2019/

- John F. Kennedy. Tale I Berlin, 1963( ”Ich bin ein Berliner”-talen). Overs. Sarah Høyrup. Kristeligt Dagblad, 25.06.13. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ich-bin-ein-berliner-talen

Sekundærlitteratur:
- "Lidt om nationalromantikken" samt "Iidt om ideen om det nationale fællesskab som et forestillet fællesskab" (2022). Lærerforfattede introduktioner til nationalromantikken og Benedict Anderson.
- Ib Fischer m.fl. "Om Drachmann". I Litteraturhåbndbogen II. Gyldendal, 2004: 43.
- Daniel Øhrstrøm. ”Midsiommervisen: Historien om en ildebrand”. Kristeligt Dablad.dk. KULTUR. 23.06.12. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/historien-om-en-ildebrand
- Leif Ingvorsen og Erling Lindgren. ”Midsommervisen”. Højskolesangbogen.dk. Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/midsommervise
- Sidsel Nyholm. ”Da Kennedy talte til Berlin: ’Ich bin ein Berliner’”. Kristeligt Dagblad, 25.06.13. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/da-kennedy-talte-til-berlin-præcis-50-år-siden

Centrale begreber:
- det retoriske pentagram
- Stephen Toulmins argumentationsmodel
- diverse argumentationskneb og argumentationstyper
- de tre appelformer: patos, logos, etos (eunoia, phronesis, areté)
- topos (jf. nationalromantikkens billedsprog)
- troper (metafor, symbol, sammenligning, personificering, besjæling)
- figurer (gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer)
- elocutiomodellen: exordium, corpus: narration, argumentatio, peroratio
- taleprocessen: invention, disposition, elocutio, memoria, actio
- "imagined communities": horisontalt og vertikalt fællesskab, os-og-dem-retorik (stærke ydre grænser, men ekstrem inklusivitet indadtil)
- Aristoteles' tre taleformål: docere, delectare, movere
- Lejlighedstalen, den politiske tale
- Michelle Condits tre succceskriterier for lejlighedstalen: den gode lejlighedstale er fællesskabsskabende, forklarer og fremstiller (skaber forståelse for sorg, for et problem etc.) og fremviser talerens retoriske evner.  
- nationalromantik (elementer af dansk identitet: landskabet, folkeligheden, sproget, historien (specifikt den nordiske oldtid, vikingetiden) og nationale symboler og ritualer).
- nationalromantikkens naturalisering af den nationale identitet (brugen af familien, kroppen og landskabet som kilder til en nationalromantisk metaforik)

Skønnet omfang: 50 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave 1: Skriv en båltale 08-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kortfilm

Forløbet fungerer som introduktion til filmanalyse og til kortfilmen som genre. Eleverne forventes at kunne analysere genreforhold, filmiske virkemidler, komposition og forbinde denne formanalyse med en sammehængende, tekstindividuel fortolkning. Subsidiært beskæftiger forløbet sig med reklameæstetik og remediering (tekst til film).


Kortfilm:
-"Family City", dansk kortfilm, instruktør: Martin Thurah (2010), https://vimeo.com/channels/299824/1575119

-"Manden der havde en grønthøster i hovedet", dansk kortfilm og reklame fra Avisen i Undervisningen, instruktør: Søren Kragh-Jacobsen (2006), https://www.youtube.com/watch?v=DevDuv16uGE

-"Eating out", norsk kortfilm, instruktør: Pål Sleatune (1993), https://www.youtube.com/watch?v=lUAuXzj9Ou4

-"Småfugle", islandsk kortfilm, instruktør: Rúnar Rúnarsson (2008), http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/smafugle

-"Lovefield", canadisk kortfilm, instruktør: Mathieu Ratthe (2009), https://www.youtube.com/watch?v=4meeZifCVro

-"Det perfekte menneske", dansk kortfilm, instruktør: Jørgen Leth (1968), https://www.youtube.com/watch?v=QMGKw_StDuw

Sekundærlitteratur:
-DR: "Kortfilm - filmiske virkemidler´" (Richard Raskins 7 parametre), http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID=leksikon1&menuID=m_2

-Ole Schultz Larsen: "Genrefilmen". I ”Håndbog til dansk”. Systime, 2015. Kilde: https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=232

-Henrik Poulsen: "Den filmiske syntaks". I "Litteraturens film". Gyldendal, 2015: 15-21.

-Rune Bruun Madsen: "Når fiktion peger fingre - metafiktion i film og tv-serier". I Kosmorama, 11.03.2015. Kilde: http://www.kosmorama.org/Artikler/Metafiktion.aspx (Teksten er forkortet)

-Ole Schultz Larsen: "Art-filmen og den realistiske film". I ”Håndbog til dansk”. Systime, 2015. Kilde: https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=232

-Anne Marit Waade: "Reklameæstetik - teatralisering af beskueren" (2003), http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/publications/amw/Reklameaestetik.pdf (uddrag)

-Berit Riis Langdahl m.fl. "Analyse af levende billeder". I Krydsfelt – grundbog i dansk. Gyldendal, 2010: 229-238.

Skønnet omfang: 60 s. (fraregnet film).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Biedermeier - kunstmaleri og litteratur

Dette forløb træner eleverne i at genkende træk fra Biedermeierkulturen i tekst, billede og lyd. Efter en kort videointroduktion til Biedermeierbevægelsen har eleverne læst Gyllembourgs novelle "Den lille Karen" (1830). Tekstens eventyrtræk er betonet, hvorved eleverne er bekendtgjort med aktant- og kontraktmodellen. Herefter har eleverne analyseret Bærentzens "Familiestykke" (1830) med fokus på Biedermeierkulturens betoning af den patriarkalske orden og det hyggelige hjemmeliv samt Kaalunds digt "Paa det Jævne" (1872) med fokus på digtets understregning af beskedenhed og idyllisk harmonisering. Endelig producerede eleverne en multimodal præsentation af bevægelsens hovedtræk med referencer til de læste tekster samt en selvvalgt Biedermeier tekst.

Nøglebegreber - og teorier:
- Biedermeier
- den romantiske enhedskultur
- kontraktmodellen
- aktantmodellen
- basal billedanalyse:
      - denotativ beskrivelse, konnotativ fortolkning
      - perspektiv (normalperspektiv, frøperspektiv, fugleperspektiv)
      - fladekomposition (midterkomposition, horisontalkomposition, symmetrisk komposition, diagonalkomposition, det
        gyldne snit)
      - lys og skygge (Naturligt lys, belysningslys, clair-obscur, egetlys (guddommeligt lys), det impressionistiske lys,
        reflekslys)
      - farver (primærfarver, sekundærfarver og komplementærfarver, varme farver og kolde farver, symbolske farver)

Produkt: multimodal præsentation

Primærlitteratur:
- Thomasine Gyllembourg. "Den lille Karen" (1830)
- H. V. Kaalund. "Paa det Jævne" (1872).  Musik v. Carl Nielsen (1920)
- Emil Bærentzen. "Familiestykke" (1828)

Sekundærlitteratur:
- Søren Vrist Kristensen. "Biedermeier - dansk litteratur" (introduktionsvideo). Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&t=4s
- Knud Michelsen m.fl. "Guldalderens enhedskultur", "BIedermeier". I "Litteraturens perioder". Gyldendal, 2005: 49-50.
- Ole Schultz Larsen. "Billedanalyse". I "Håndbog til dansk". Dansklærerforeningens forlag, 2020. https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=225#c776

Skønnet omfang: 35 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det moderne gennembrud I

Det moderne gennembrud I

Forløbet  introducerer det moderne gennembrud som litterær periode. Eleverne er kort blevet præsenteret for Georg Brandes' opfordring til en kritisk litterær behandling af kirke, klasse og køn i sine forelæsninger fra 1971, hvorefter vi i klassediskussioner har undersøgt, hvordan litteraturen i perioden så udmøntede denne opfordring ved at analysere og fortolke Herman Bangs "Foran Alteret" (1880) og Holger Drachmanns "Europas gamle Kokotte" (1900).

Ud over den kritiske realisme har undervisningen særligt fokuseret på Bangs impressionisme som en litterær stilart, der kan identificeres gennem sproglig og litterær næranalyse. Klassen er også kort blevet introduceret til impressionismen i fransk malerkunst gennem en diskussion af Claude Monets serielle afbildning af høstakke (1890-91) og Edgar Degas' "Absinthe" (1876). Bangs behandling af "stille eksistenser" og af borgerskabets kvindeskæbner er udforsket igennem en nærlæsning af "Foran Alteret" (1887). Undervisningen i Drachmanns digt "Europas gamle Kokette" har lagt vægt på at give et overblik over Drachmanns forfatterskab, herunder også den lange periode hvor Drachmanns forfatterskab efter et brud med Georg Brandes bedst kan betegnes som nationalromantisk. I tilgangen til digtet er eleverne blevet introduceret til basale formanalytiske begreber, herunder begrebet relateret til metrisk analyse.

Forløbet er afsluttet med skrivningen af dansk-historieopgaven, i hvilken eleverne enten har brugt Bangs "Den sidste Balkjole"(1887) eller Drachmanns "Engelske Socialister" (1872) som primærlitteratur.  

Forløbet fortsættes i skoleåret 23/24 m. læsning af Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø.

Følgende begreber spiller en rolle i behandlingen af impressionismen i forløbet:
- scenisk fremstillingsform
- ydre synsvinkel
- replikindividualisme
- dækket direkte tale
- fortælling som dominerende fremstillingsform
- paratakse
- præsens participium som markeret verbalform
- apposition
- markeret tegnsætning (særligt tankestreger og tøveprikker)

Følgende begreber spiller en rolle i behandlingen af Drachmanns lyrik i forløbet:
- ydre og indre komposition
- lyrisk, episk
- tone, herunder særligt ironi, sarkasme
- besjæling, personificering
- rim (enderim, indrim, øjerim, alliteration)
- metrik (skandering, daktyl, anapæst, jambe, trokæ)

Andre centrale begreber:
- kritisk realisme

Primærlitteratur:
- Herman Bang. "Foran alteret" (1880). I Værker i Mindeudgave. Gyldendal, 1920-21. Her gengivet v.: http://adl.dk/solr_documents/bang02val-workid57838
- Herman Bang. "Den sidste Balkjole" (1887). I Berit Riss Langdahl m.fl., red. Krydsfelt Antologi. København: Gyldendal, 2012: 167-169. (Kun læst og behandlet af en del af klassen.)
- Holger Drachmann. "Engelske Socialister" (1872). I Chr. N. Brodersen og Sven Møller Kristensen, red. "Litteratur i Udvalg". Bind 2. København: Gyldendal, 1962: 87-89. (Kun læst og behandlet af en del af klassen.)
- -------. "Europas gamle Kokette" (1901). I "Broget Løv". København: Gyldendal Boghandels Forlag, 1901: 60-62. Her gengivet fra: https://kalliope.org/da/text/drachmann2019090220


Sekundærlitteratur:
- Georg Brandes. Af "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" (1871). Gengivet på Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871/
- Herman Bang. "Impressionisme – en lille replik". I Steen Fiil og Kirsen Skov. "Herman Bang – prosaens mester". Gyldendal, 1998: 74-76.
- Steen Fiil og Kirsen Skov. "Den impressionistiske stil". I Herman Bang – prosaens mester. Gyldendal, 1998: 87-92.


Samlet skønnet omfang angivet i undervisningsbeskrivelsen efter forløbets afslutning i 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne gennembrud + VÆRK 1

Det moderne gennembrud (DHO-forløb) - fortsat forløb fra før sommerferien

Efter en kort introduktion til det moderne gennembruds vigtigste tendenser og litteratur har eleverne selvstændigt under vejledning arbejdet med udfærdigelsen af den obligatoriske dansk-historie-opgave. Eleverne er ganske kort er blevet introduceret til impressionismen, naturalismen og den kritiske realisme som stilarter og litterære bevægelser, til Georg Brandes som ophavsmand til den kritik det 19. århundredes litteratur, der muliggjorde skrivningen af litteratur, som satte problemer under debat, og til sædelighedsfejden, arbejderbevægelsens opkomst og forholdene på landet i perioden som vigtige emner i samtiden.

Til forløbet knyttes holdets første værklæsning:  Henrik Ibsens "Et dukkehjem" (1879).

Berørte begreber:

-impressionisme som litterær stilart, kendetegnet v. scenisk fremstillingsform, tilbagetrukket fortæller, replikindividualisme og indfangelsen af "det flygtige øjeblik".
- Herman Bangs kvindefigurer som "stille eksistenser"
- sproglige træk ved impressionismen som stil: ydre syn, replikindividualisme, dækket direkte tale, apposition, dvælende og hektisk verbalstil, beretning som dominerende fremstillingsform (i forhold til fx beskrielse og refleksion), paratakse.
- Roland Barthes' "virkelighedseffekt" (den ubetydelige detalje, der ikke er del af tekstens symbolsystem, som kendetegnet for realismen)
- som arbejdsredskab er "de 3 k'er" blevet introduceret som stikord til de områder Brandes ønskede sat under debat (køn, klasse, kirke)
- Pontoppidans "dobbeltsyn", ironi, den autoritative fortællertype
- Drachmanns "revolutionsromantik" som et begreb, der indfanger den fascination af arbejderbevægelsen som Drachmann udtrykker i "Engelsk Socialister" og til dels i "Europas gamle Kokette".
- Naturalisme, impressionisme og realisme

Primærtekster:
- Bang, Herman. "Foran Alteret" (1880)
- Drachmann, Holger. "Europas gamle Kokette" (1901)
- Pontoppidan, Henrik. "En vandringsmand" (1887)
- Ibsen, Henrik. "Et dukkehjem" (1879) - VÆRK I

I forbindelse med udfærdigelsen af DHO-opgaverne har eleverne haft mulighed for at arbejde med følgende tekster:
- Bang, Herman. "Den sidste Balkjole" (1887)
- Drachmann, Holger. "Engelske Socialister" (1872)

Supplerende stof:
- Brandes, Georg. Af "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" (1871).
- Blendstrup, Jens. "Sofus er læge og mor er syg" (2002). I Johannesen, Stine og Rasmus Grøn. "Nye øjne at se med: virkelighedstemaet i ny dansk realisme".  København: Dansklærerforeningen, 2013: 17-18.

Sekundærlitteratur:
- DR dokumentarserie: "1800-tallet på vrangen" (2014). Sæson 2, episode 1 & sæson 2, episode 2. https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen og https://www.youtube.com/watch?v=kZFIoEXzu6U
- DR's dokumentar: Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang. https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang  
- Fiil, Steen og Kirsten Skov. "Herman Bang - prosaens mester". København: Gyldendal, 1997: 87-92
- Johannesen, Stine og Rasmus Grøn. "Introduktion. Virkelighedstemaet i litteraturen". I "Nye øjne at se med: virkelighedstemaet i ny dansk realisme".  København: Dansklærerforeningen, 2013: 9-16.
- Ole Ravn. "Hvad er en novelle". I efterskriftet til "Kærlighedens forunderlige veje – den danske novelle 1790-1990". Aarhus: Munksgaard, 1998: 295; 297-300.

Skønnet omfang: 140 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sprog og magt

Sproget og magt

Forløbet har haft et tematisk fokus på diskurser om nationalisme og prostitution. Forløbet ligger i forlængelse af 1.g-forløbet om politisk kommunikation, der også berørte nationalromantikkens konstruktion af danskhed, og eleverne har indledningsvist lavet diskursanalyser af to nationalromantiske tekster.

Metodisk er formålet således at eleverne skal blive bekendt med diskursteoriens begreber samt fortrolige med selv at foretage diskursanalyser af både fakta- og fiktionstekster. Det primære fokus i forløbet er på diskursanalyse af faktatekster, herunder debatindlæg, politiske taler og valgkampagner, men afslutningsvist skal eleverne dog også forholde sig til diskursanalysens anvendelighed i arbejdet med fiktionstekster

Tekster i forløbet:

Primærlitteratur (eksempeltekster til analyse)
- Andersen, H. C. "Danmark, mit Fædreland" (1850)
- Grundtvig, N. F. S. "Folkeligheden" (1848)
- Dansk Folkeparti. "Der er så meget vi skal passe på". Kampagneplakat, 2016.
- Dansk Folkeparti. "Danmark skal bringes sikkert i havn". Kampagnevideo, 2007.
- Støjberg, Inger. "Glædelig Eid til alle muslimer". I Berlingske.dk. 27. juli 2014. https://www.berlingske.dk/kronikker/glaedelig-eid-til-alle-muslimer
- Reden International (2014): Viden om prostitution, i: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime
- Konservativ Ungdom (2010): Indstilling nr. 9: Stop diskrimination af sexarbejdere, i: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime
- DR (2017): En sugerdaters fortælling, dr.dk/tv
- Sexarbejdernes Interesse Organisation (2022): Hvad vil vi? Og Om sexarbejde, s-i-o.dk
- Beck Nielsen (2010): KU: Prostituerende skal have flere rettigheder, Kristeligt Dagblad (uddrag)
- Aidt, Naja Marie (2006): ”Afbrydelse”, i: Bavian. København: Gyldendal, 2006: 147-163.

Supplerende stof:
Orwell, George. "Principperne i nysprog". I 1984. Overs. v. Rasmus Hastrup. København: Lindhart og Ringhoff, 2020: 355-394.

Sekundærlitteratur (teori):
- fra: Schultz Larsen (2015): Diskursanalyse, i: Håndbog til dansk, Systime
- Græsborg & Jørgensen (2014): "At etablere en diskurs – fire antagonismepar". I: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime.
- Græsborg & Jørgensen (2014): "Temaafsnit: Prostitutionsdebatten i Danmark". I: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime.
- Græsborg & Jørgensen (2014): "Diskursanalyse af skønlitterære tekster". I: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime.
- Kock, Christian. "Newspeak - toppen af et isbjerg". I Nysprog nu. København: C. A. Reitzel, 2006. s. 47-60.

Nøglebegreber:
- nodalpunkt
- ækvivalenskæde - differenskæde
- flydende betegner
- antagonistisk diskurs (antagonisme)
- hegemonisk diskurs (hegemoni)
- newspeak (George Orwells begreb i 1984), og relateret hertil: dysfemisme, eufemisme, framing og priming
- begreber relateret til Michel Foucaults magtanalyse og diskursbegreb (præsenteret i PowerPoint): kapillær magt vs. autoritær magt, episteme


Skønnet omfang: 80 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentar - ml. virkelighed & fiktion + VÆRK II

Forløbet beskæftiger sig med klassiske dokumentargenrer og nyere dokumentarhybrider, der bevæger sig  i spændingsfeltet mellem fakta og fiktion. Forløbet har fokuseret på genrens forhold til virkeligheden og brugen af forskellige filmiske virkemidler som autenticitetsmarkører i en undersøgelse forskellige undergenrer inden for dokumentargenren  Endelig har eleverne i en skriftlig opgave overvejet det ansvar i forhold til etik og manipulation, der hører med til dokumentarfilmens mangfoldige udvalg af udtryksmuligheder.

Forløbet er afsluttet med systematisk analyse og fortolkning af holdets anden værk, tv-dokumentaren "Den utrolige historie om Alexander Blomqvist" (2019), instr. og prod. Michelle Mantley, med særligt fokus på bruge af rekonstruktion, iscenesættelse og autenticitetsmarkører. Vi har i forbindelse med diskussionen af filmen relateret de problemstilinger, filmen rejser, til Anders Petersens begreb om nutidens samfund som et "præstationssamfund" og Alain de Bottons begreb "statusangst".


Tekster:

Film (primærtekster i uddrag):
- Jackson, Peter og Botes, Costa instr. og manuskript. "Forgotten Silver" (1995)
- Moore, Michael, instr. "Sicko" (2007)
- Nilsson, Mads og Kingo, Troels, instr. og tilr. Advokaternes tag-selv-bord" (2015, DR)
- Ladefoged, Joachim, instr. og prod. "Mirror" (2009)
- Engels, Lars. "Dømt til behandling" (1997)
- Szemes, Ziska. "Mig og min næse" (2009)

Værklæsning:  Kringelholt, Anders, tilret. "Den utrolige historier om Blomquist" (2020, DR).  Episode 1 samt uddrag af episode 2 og 3.

Opgaveskrivning om:
- Opgave 1: Analyserende artikel: Lau, Lasse, tilret. og instr. "Lykkelænder" (2018, DR)
- Opgave 2: Debatterende artikel: Pieniowski, Håkan og Andersson, Bo G., tilret. "Skuddet, der dræbte Oluf Palme" (2023). https://www.dr.dk/drtv/se/skuddet-der-draebte-olof-palme_372875 samt
Pedersen, Adrian Adler og Sørensen, Mathias tilret. "Et langsomt mord" (2024). Kilde: https://www.dr.dk/drtv/se/et-langsomt-mord_158656.


Teori (sekundærtektster):
- Granild, Dorte. Dox. Forløb i medier. Lindhardt og Ringhof, 2016: 16-30, 33-44& 53-63.
- Langdahl, Berit Riis m.fl. "Krydsfelt". Gyldendal, 2013: 310, 311, 329-338. (Overblik over filmiske virkemidler, læst i tidligere forløb om kortfilmen som genre).
- Ravn, Kate Marvig  og Ravn, Ole. "Forløb i medier". Systime, 2014: 71-75 & 85-95.
- Holleufer, Klaus og Kristensen, Line Bjerre. "Hvorfor er mine præstationer vigtige for min identitet?" I: "Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag". Systime, 2021. Holleufer, Klaus og Kristensen, Line Bjerre. https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=1

Supplerende stof:
Klip fra diverse dokumentarer og en enkelt spillefilm som illustration af de forskellige genretræk.

Centrale begreber:
- autenticitetsmarkører
- fakta, fiktion
- Filmiske virkemidler: relevante begreber inden for billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelse, klipning, lys, lyd,    
  symbolik.
- Dokumentarens formater/undergenrer: mockumentary, den observerende, den autoritative, den deltagende, den poetiske, den refleksive og den performative dokumentar.
- Fremstillingsformer: rekonstruktion, interview, arkivmateriale.
- Komposition: frame, scene, sekvens; berettermodellen, bølgemodellen - men vi har også diskuteret forskellige litterære kompositionsmodeller, der kan være relevante.
- Supplerede (allerede indlærte begreber):
        - Erving Goffmans teori om identitet som performance: front stage, back stage, middle ground.
        - Argumentationbegreber (Toulmin) og retoriske virkemidler, herunder appelformernes brug
        - Vinkling, præmis, sympati
- præstationssamfund, statusangst

Skønnet omfang: 40 (film fraregnet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Minimalisme og værk III

Forløbet afdækker minimalismens stilistiske karakteristika. De stilistiske ligheder med impressionismen udpeges og den beslægtede bevægelse i amerikansk litteratur (Hemingway, Carver) berøres også. Analytisk lægges vægten på litterær og sproglig nærlæsning. Til dette formål er eleverne blevet introduceret til sproghandlingsteori og samtalestrukturerende begreber (Grices effektivitetsmaksimer og facework fx). Teoretisk betones minimalismens receptive fokus (læseren som medbestemmende for tekstens betydning) og teksternes åbenhed (tomme pladser som principielt ubestemmelige) som et opgør med nykritkkens autonome værkbegreb. Endelig er teksterne sat ind i en senmoderne kontekst.

I forlængelse af forløbet læses Tine Høegs "Tour de Chambre" (2020) (værk III). Men undervisningen har haft til formål at udforske romanen ved at forfølge forskellige spor, der alle er tidstypiske - arven fra 90'ernes minimalisme, genreeksperimenter og genrehybriditet, autofiktion og metafiktion.


Primær tekster:
- Carver, Raymond. "Tag jer en dans" (1988). Overs. Johannes Riis. I "En alvorlig samtale og andre noveller. Gyldendal, 2000: 35-39.
- Helle ,Helle. "En stol for lidt" (1996). Gengivet fra Solveig Bennike m.fl., red. Faglige Forbindelser. Sprog, litteratur, film. Dansklærerforeningen, 2005: 41-42.  Opr. fra Helle Helle. "Rester". Rosinante, 1996.
- Helle, Helle. "Mere kaffe" (2000). I "Biler og dyr. Noveller". Rosinante, 2000: 7-15.
- Fruelund, Simon. "Flod". I "Mælk". Gyldendal 1997: 3-11.
- Høeg, Tine. "Tour de Chambre". Gutkind, 2020.

Sekundærtekster:
- Lassen, Anna Maria. Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation. Systime, 2012; 2020. Kapitel 2: "Sproghandlinger og sprogspil". https://sprogibrug.systime.dk. Sidst tilgået 8.8.20.
- Stilistisk oversigtsark over minimalismen. Dokumentets første to sider er – med mindre omorganisering – udarbejdet af Anne Mette Foss Jørgensen (lektor, VG). De sidste sider er udarbejdet på baggrund af universitetsopgaven "Tendenser i 1990'ernes danske kortprosa" forfattet af Kristian Blum (lektor, VG). Opgaven kan tilgås her: https://www.sdu.dk/~/media/CF7B541FAF014A528DB0AD1EE2AE34EA.ashx. Herudover kapitlet "Perception, dialektik og æstetik" i Ulrik Schmidts monografi Minimalismens Æstetik. Museum Tusculanums Forlag, 2007: 195-225.
- Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen, Tinne Serup. "Litteraturhistorien - på langs og på tværs." Systime, 2014: 156-159 (om minimal modernisme)
- Redaktionen på litteratursiden.  "Helle Helle: Når sandheden skal frem." https://litteratursiden.dk/artikler/helle-helle-nar-sandheden-skal-frem. Sidst besøgt 8.8.2020. Teksten er et uddrag fra Dansk Noter. Årg. 1999, nr 2: 22-25.
- Henriksen, Liselotte. "Erving Goffmanog Joshua Meyrowitz: Livet er en scene" og "Senmoderniteten set i eksistentialistisk lys". I Eksistentialisme i dansk fra Kierkegaard til Sonnergaard. Systime, 2017: 78-81 & 93-96.
- Litteratursiden. "Analyse af Katrine Marie Guldagers 'København'". 29.01.09. Kilde: https://litteratursiden.dk/node/494
-- lærerforfattede introduktion til Michael M. Bakhtins romanteori og metafiktion.
- Christensen, Claus og Jensen, Peter. "Introduktion". I "Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur". Dansklærerforeningens forlag, 2008: 11-17.

Nøglebegreber:
Minimalistiske træk:
- semantisk og formel reduktion
- skaberens anonymitet
- fortællerens tilbagetrukkethed
- tomme pladser
- læseren som medbestemmende, opgør med værkautonomi
- bevægelse mellem symbolsk og bogstavelig læsning

Sproghandlings- og samtaleteori:
-  indirekte sproghadlinger, primær og sekundær illokution
- de fem sproghandlingstyper (J. L. Austen): informerende, handlingsregulerende, selvfremstillende,konventionelle og dialogstrukturerende
- sattelithandlinger og kernehandlinger
- H. P Grices effektivitetsmaksimer: kvantitetsmaximen, kvalitetsmaximen, relevansmaximen, mådesmaximen
- Geoffrey Leech høflighedsmaksimer: takt, generøsitet, accept, beskedenhed, konsensus, sympati
- op- og nedtonere

Senmodernitet og identitetsdannelse:
- globalisering, udlejring af af sociale funktioner
- Erving Goffmans performanceteori: Facework, front stage, back stage, middle stage (Joshua Meyrowitz),  front management.

Nøglebegreber i forb. med værklæsning:
- Mikhail M. Bakhtins romanteori: dialogisme, heteroglossia.
- Minimalisme (arven fra minimalismen - og der hvor den ny litteratur adskiller sig fra den, bl.a. i solidariteten mellem læser, forfatter og de fiktive personer)
- Autofiktion: dobbeltkontrakt, paratekst (inkl. peri-, avant- og epitekst), betydningen af det selvbiografiske i nyere litteratur set i sammenhæng med et nye mediebillede.


Skønnet omfang: 414 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Minimalisme - fortsat

Forløbet er en fortsættelse af forløbet om minimalisme i dansk litteratur, som blev påbegyndt inden sommerferien. Den samlede undervisningsbeskrivelse kan derfor findes under det foregårende forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Autofiktion + Værk IV & V

Forløbet ligger i forlængelse af læsningen af Tine Høegs roman og uddyber kundskaber til den måske mest genenmgående tendens i nyere dansk litteratur: nedbrydningen af skellet mellem selvbiografisk virkelighed og fiktion.Klassen læst et par digte af Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhofs digtsamling "Det nemme og det ensomme" (2013) samt et uddrag af Glenn Bechs "Farskibet" (2021). Centralt i behandlingen af disse står den fastholdte dobbelttydighed, der opstår, når det kontraktlige forhold, som bestemmer, hvorvidt læseren skal forstå værket som selvbiografi eller fiktion - her er særligt Hassans sproglige selvfremstilling behandlet.

Klassens diskussioner tog udgangspunkt i en skelnen mellem forskellige former for autofiktion og i en udforskning af konsekvenserne af brugen af selvbiografisk stof for henholdvis værk og reception af dette. Et subsidiært formål med forløbet har været at diskutere den del af autofiktionen, der skildrer traumeerfaringer.

Centrale begreber:
- sagprosa vs fiktion
- selvbiografi
- dobbeltkontrakt (paratekst, epitekst, peritekst)
- performativ biografisme
- autofiktion som selvfortælling
- Offertrekanten
- traume (definition og reaktioner og det litterære sprog som parallel/formidling af traumet)
- Introvert og ekstrovert autofiktion
- gruppesprog, multietnolekt (subjektfordobling, ligefrem og omvendt ordstilling, genusforenkling - særligt i forbindelse med Hassans digte.

Litteratur:
- -Bech, Glenn. Af "Farskibet". Gyldendal, 2021: 69-79.
- Blendstrup, Jens. "Gud taler ud". Samleren, 2004. (VÆRK IV)
- Hassan, Yahya. "FØDSLEN", "GHETTOGUIDE". I "YAHYA HASSAN". Gyldendal, 2013.
- Nordenhof, Asta Olivia. "Det nemme og det ensomme". Basilisk, 2013. (VÆRK V)


Supplerende stof:
- Interview m. Yahya Hassan. Deadline, DR2. 19.11.13. https://www.youtube.com/watch?v=xV8yIobkWNE&t=538s
  (uddrag)
- Høeg, Mette. "Når selvbiografisk litteratur bliver et instrument for undertrykkelse. Frihedsbrevet.dk. 18.5.22. (i uddrag).


Sekundærlitteratur:
- Behrendt, Poul. "Introduktion". I Poul Behrendt og Mads Buch. "Selvfortalt. Autofiktion på tværs: prosa, lyrik, teater, film". Dansklærerforeningens forlag, 2015: 13-21
- Haaning, Katrine. "Død, tab og sorg". I Katrine Haaning m.fl. De sidste fem års litteratur. Systime, 2021. ISBN: https://5aarslitt.systime.dk/?id=336
- Koester, Thomas & Frandsen, Kim. Introduktion til Psykologi. Teori, anvendelse, praksis. Frydenlund, 2005: 952-967.
- Kjerkegaard, Thomas. "Nøgen nedad Ballerup Boulevard: Autofiktion, ærlighed og etik". Litteratursiden.dk 17.07.24. https://litteratursiden.dk/artikler/nogen-nedad-ballerup-boulevard-autofiktion-aerlighed-og-etik
-  Koester, Thomas & Frandsen, Kim. Introduktion til Psykologi. Teori, anvendelse, praksis. Frydenlund, 2005: 952-967.
-  Nielsen-Danø, Hanna. "Litteratur og sundhed. Om traumet som litterært motiv med udgangspunkt i Joakim Kruse Lykkes roman Et sted at være mor fra". Speciale. Købehavns Universitet, 2024. https://nors.ku.dk/forskning/projekter/narrativ-medicin/Om_traumet_som_litter_rt_motiv_med_udgangspunkt_i_Joakim_Kruse_Lykkes_.pdf
- Spanggaard, Holger. ”Er du offer, krænker eller redder?” 24.01.2016. Fra Bevidsthed.org. https://bevidsthed.org/artikler/offertrekant-dramatrekant/?gad_source=1&gclid=CjwKCAjwufq2BhAmEiwAnZqw8jm_qzXpXyUCsmrcKrxxCd56ezioMZPzt2mN6PGo_ZD5ujHfxaisTxoCDw8QAvD_BwE  

Anslået omfang: 250 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Romantikken + VÆRK VI

Eleverne har arbejdet med tekster, der afdækker de centrale litterære bevægelser inden for romantikken, herunder nyplatonisme, universalromantik og romantisme, således at periodens æstetiske og idéhistoriske karakteristika er behandlet. Nationalromantikken er behandlet i forbindelse med forløbet om diskurs samt i forbindelse med forløbet om lejlighedstaler. Eleverne er gjort bekendt med, hvordan man kan perspektivere centrale idéhistoriske træk til andre litterære perioder gennem perspektivering af de læste tekster til Anders Walters kortfilm "Helium" (2014), som en del af eleverne beskæftigede sig med i en skriftlig opgave og gennem en læsning af Michael Strunges digt "Det kommende" (1978).

I forbindelse med dette forløb har eleverne læst deres 6. værk: Steen Steensen Blichers "Sildig Opvaagnen" (1828).

Centrale begreber:
- det sublime (Longinus, Burke, Kant - nogle elever har skrevet om det sublime og beskæftiget sig kort med disse filosoffers definitioner af det sublime).
- nyplatonisme: idéernes og fænomenernes verden, eros, Diotimas' stige.
- universalromantikken: panteisme, organismetanken, guldaldertanken.
- romantisme: splittelsen, det interessante, kritik af Biedermeierkulturen.

Tekstanalytiske begreber særligt udforsket i dette forløb:
- upålidelig fortæller.
- ydre og indre komposition i lyrik (en smule metrik: trykstærke og tryksvage stavelser, versefødder: jambe, trokæ, anapæst, daktyl, spondæ)
- besjælingens særlige status i romantikken.

Primærlitteratur:
- Andersen, "Klokken" (1850). i Bjerring-Hansen, Mogens m.fl., red. Falkenstjerne dansk litteratur. Gads Forlag, 1998: 44-47.
- Blicher, Steen Steensen. "Sildig Opvaagnen" (1828).I Peter Kaspersen m.fl., red. Spurvesol. Bind 2. Dansklærerforeningen, 1989: 58-73. VÆRK VI.
- Oehlenschläger, Adam. "Guldhornene" (1803).I Mogens Bjerring-Hansen m.fl., red. Falkenstjerne dansk litteratur 1. Fra Oldtiden til Aarestrup. Gads Forlag, 1998: 255-257.
- Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack von. "Indvielsen" (1804) og "Ved Söen" (1804). I "Digte". Andreas Seidelin Forlag, Kbh., 1804: 3-4 & 398–399. Kilde: https://kalliope.org/da/text/staffeldt1804a1; https://kalliope.org/da/text/staffeldt1804a4.
- Aarestrup. "Det Søblaae Blik" (1834). I Efterladte Digte, Christian Winther og F.L. Liebenberg (red.), Samfundet til den danske Literaturs Fremme, Kbh., 1863: 64. Kilde: https://kalliope.org/da/text/aarestrup2018110503


Supplerende stof:
- Platon. "Hulelignelsen". I “Staten” (ca. 377 f.kr).  Museum Tusculanum ,1992: 279-287.
- Anders Walter, instr. "Helium" (2014, kortfilm). Kan tilgås her: https://www.youtube.com/watch?v=k1oe3JkYtk0
- J.Th. Lundbye: 'Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde', 1847 (maleri).
- Grundtvig, J.F.S. "Gunderslev Skov" (1808). Opr. i Tidsskriftet Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1808: 1597-1600. Her gengivet i Bøndergaard, Anne, red. "Danske forfattere". Systime, 2015: ISBN: 9788761649317.  

Sekundærlitteratur:
- Christensen, Søren Vrist. "Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur". Introduktionsvideo, 2019. https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
-----. Romantisme - dansk litteratur". Introduktionsvideo, 2019. https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
- Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd. "Litteraturens veje". Gyldendal, 2010: 154-156 (om nyplatonisme og StaffeldT).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Oplysningstid + VÆRK VII

Forløber giver en introduktion til oplysningstidens centrale idéer og Ludvig Holbergs forfatterskab.

Nøglebegreber og nøglepunkter i undervisningen:
- Immanuel Kants definition på oplysning som "menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed"
- Opdagelsesrejsernes betydning for den vestlige oplysningstanke
- rationalisme, empirisme, utilitarisme, humanisme, sekularisering, tolerance
- Newton's "Principia" som skæringspunkt for perioden
- femaktersmodellen (eksposition, konflikt, peripeti, krise, katastrofe/løsning)
- Aristoteles' tre enheder
- commedia dell'arte
- Holbergs didaktiske formål
- (den borgerlige offentlighed - ikke fuldt udfoldet i undervisningen)
- syllogistisk argumentation
- Tre former for satire: juvenalsk, horatsisk og mennipæisk.

Primærlitteratur:
Holberg, Ludvig. "Erasmus Montanus" (1723), Akt 4, sc. 1 & 3-4. I Langdahl, Berit Riis (red.) m.fl. Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010: 49-56.
-----. "Kongeriget Kokleku" & "Riget Mardak". I "Niels Klims forunderlige rejse" (1741). Gengivet i Henrik Poulsen. Grundbogen, bind 1: Litteratur: 189-193.
-----. "Jeppe på bjerget" (1722). Det kongelige teaters opsætning af værket, 2025. instr. og iscenesættelse Christensen, Heinrich. Eleverne har set og diskuteret udvalgte aspekter af forpremieren. (VÆRK VII)

Supplerende stof:
- Blake, William. "Isaac Newton" (1795). Kobberstik. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Isaac_Newton_(Blake)#/media/Fil:Newton-WilliamBlake.jpg
- Wright, Joseph. "A Philosopher Lecturing on the Orrery" (1766). Olie på lærred. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/A_Philosopher_Lecturing_on_the_Orrery#/media/File:Wright_of_Derby,_The_Orrery.jpg (maleri).

Sekundærlitteratur:
- Berthelsen, Sune. "Rundt om Holberg" (forskellige uddrag). Aarhus Universitetsforlag, 2019. Kilde: https://rundtomholberg.dk
-----. "Holberg og oplysningstiden". Introduktionsvideo. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=QuTNgYBQR7U&t=4s

Skønnet omfang: 67 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Den eksistentielle fortælling

Forløbet har et todelt formål: dels introducerer det centrale idéer i den filosofiske eksistentialisme og bruger disse som rammesætning for analyser af litteratur fra det 20. århundrede, dels introducerer det modernismen som litterær bevægelse og stil. Der er således læst tekster i forløbet, der ikke er modernistiske per se (fx Peter Seebergs "Hullet") og tekster, der ikke har eksistentialistisk indhold (fx Klaus Rifbjergs "Terminologi").

Forløbet tager udgangspunkt i en problematisering af litteraturhistorien som konstruktion. Eleverne er herefter blevet gjort bekendt med to forskellige måder at anskue modernismen på: den strukturelle modernismekonstruktion (der betragter modernisme som en samling af stil- og indholdstræk, der kan optræde i litteraturen i større eller mindre grad) og den funktionelle modernismekonstruktion, der groft sagt er sammenfaldende med Hans Jørgen Nielsens fasekonstruktion. Eleverne er ikke bekendt med alle faserne i denne modernismeforståelse, men har kort beskæftige sig med Hereticamodernismen samt konfrontationsmodernismen som eksempler på modernistiske faser. I forbindelse med læsningen af Kristensen og Lagerkvist er eleverne gjort bekendt med avantgardebegrebet.


Tekster:
- Hansen, Martin A.  "Paradisæblerne" (1953). I "Paradisæblerne og andre historier." Fremad, 1953: 42-47.
- Kristensen, Tom. "Angst" (1930). I "Hærværk" (1930). Gyldendal, 1964.
- Lagerkvist,  Pär. "Ångest er min Arvedel" (1916). I Gustafsson, Lars, red. "Svensk dikt". Wahlström & Widstrand, 1978. 192.
- Rifbjerg, Klaus. "Terminologi" (1960). I "Konfrontation". Gyldendal, 1960: 60.
------. "En naturlig forklaring". I "En naturlig forklaring. Nye noveller i udvalg". Gyldendal, 2006: 90-105.
-----. "Koppen i sneen". I "En naturlig forklaring. Nye noveller i udvalg". Gyldendal, 2006: 105-110.
-----. "En tilstandsform". I "En naturlig forklaring. Nye noveller i udvalg". Gyldendal, 2006: 186-190.
- Peter Seeberg. "Hullet" (1962). I "Eftersøgningen og andre noveller". Gyldendal, 1962: 41-49.


Teori:
- Camus, Camus. "Sisyfosmyten" (1942, uddrag af essay). I Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd, red. Litteraturens huse. Gyldendal, 2009: 364-366.
- Liselotte Henriksen. Eksistentialisme i dansk. Systime, 2017: 14-27 & 97-103.

Supplerende tekster:
- Filmklip fra "The Truman Show" (1998), "Transpotting" (1996) og "Kokkens datter" (oplæsning af Jørgen Leth fra hans erindringsbog af samme navn).  - Brugt til illustration af Kierkegaards stadielære.


Centrale begreber:
- litteraturhistorien som konstruktion
- modernismen som funktionel og strukturel konstruktion
- den tomme transcendens
- det absurde
- grundbegreber i eksistentialismen: eksistens før essens, Kierkegaards stadieteori, Camus' opfatttelse af Sisyfos som en tragisk helt/et lykkeligt menneske, positiv nihilisme
- den eksistentielle fortælling og dennes kendetegn (krisemodellen, typiske temaer)
- novellebegreber: determinationspunkt, tolkningspunkt, begivenhed etc.

Skønnet omfang: 60 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nyhedsjournalistik og fortællende journalistik

Forløbet fokuserer på den genre, der bredt kan kaldes "fortællende journalistik", specifikt på inddragelsen af fiktionstræk i denne genre.

Efter en kort introduktion til forskellige nyhedsgenrer samt grundlæggende analysemodeller og -begreber (fx nyhedstrekanten, Hey You See So-modellen, layoutbegreber og nyhedsværdier) er eleverne blevet introduceret til den fortællende journalistiks karakteristika og forhistorie gennem analyse og diskussion af en række reportager. Begreberne "New Journalism" og "Gonzo-journalistik" er blevet diskuteret i forhold til Morten Sabroes reportageskrivning, mens Cavling og Bangs reportager er behandlet som historiske forløbere for den fortællende journalistik.

Primærlitteratur:
- Bang, Herman. ”Fattigliv”. I Nationaltidende. 19.12.1880. (i uddrag).
- Cavling, Henrik. ”Jens Nielsens Henrettelse.” Politiken. 09.11.1882.
- Læsning af en fuld avis fra: Berlingske Tidende, Politiken, Information, Weekendavisen, Ekstrabladet. BT online.

Sekundærlitteratur:
- Langdahl, Berit Riis m.fl. “Fakta i medierne”. I "Krydsfelt Grundbog i dansk". Gyldendal, 2017, 2. udg.:297-300, 358-362.
- Studieportalens redaktion. “Minervamodellens fem segmenter”.
https://www.studieportalen.dk/kompendier/afsaetning/minerva-modellen/mi nerva-modellens-5-segmenter. Sidst besøgt 22 okt. 2018.
- Ravn, Kate Marvig Ravn og Ravn, Ole. “Nyhedernes funktion”. I "Forløb i medier". Det ny forlag, 2014: kap.4.
- Ann-Sophie McLeod."Fortællende journalistik. Virkeligheden forklædt som litteratur. Begrebskompendium" (2022). Kompendiet er udarbejdet fra følgende kiilder:

* Johannes Fibiger og Gerd Lütken. "Litteraturens huse". Systime, 2021. https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=2420#c10441
* Illum. Barbara & Søndergaard, Rune Kastberg, red. "Textur. Tekstarbejde i dansk". Systime, 2021: 339-340. https://textur.systime.dk/?id=p340).
* Pedersen, Rie. Fortællende journalistik. Gyldendal, 2005: 14-17; 142-45.
* Tom Wolfe: "Why They Aren't Writing the Great American Novel Anymore. A Treatise on the Varieties of Realistic Experience." Esquire, December 1972. https://www.esquire.com/lifestyle/money/a20703846/tom-wolfe-new-jounalism-american-novel-essay/

Centrale begreber:
- den tredje fortælleform
- reportage, feature
- firebladssystemet, omnibusavisen
- impressionistisk stil (se det tidligere forløb om impressionismen som litterær stil)
- journalistikkens hovedgenrer: informerende journalistik, opinionsjournalistik, fortællende journalistik
- fremstillingsformer: beskrivende, berettende informerende, analyserende, reflekterende,  forklarende etc. & scenisk vs panoramisk fremstilling
- kompositionsmodeller: scene-på-scene, "at følge journalisten mens historien bliver til", hey-you-se-so, nyhedstrekanten - samt en række andre kompositionsmodeller lånt fra litteraturens verden (rammefortælling, cirkelkomposition etc.)
- new journalism
- gonzojournalistik
- Tom Wolfes fire grundgreb: detaljer, synsvinkel, scene, dialog.

Skønnet omfang: 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Links til eksamen

Links til eksamen:

Ordbøger og opslagsværker:
https://sproget.dk
https://ordnet.dk
https://intra.virum-gym.dk/VGIntra/KompetencePortalLeksikon.aspx
https://www.synonymbog.com/

Analytiske begreber:
Stilistike begreber:
- Om semantiske felter, konnotation og denotation: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4631

Argumentationsbegreber og lixtal:
- Om hæderlighed i argumentation: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979#c16746
- Lixtalsberegner: https://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm

Fortælleteknik:
- Om fortællertyper: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c11504
- Om den diskursive, den intentionelle og den fortalte fortæller: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c11505
- Om den upålidelige fortæller: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c22667

Om berettermodellen:
https://www.youtube.com/watch?v=xOQEwBYqTnU
https://indidansk.dk/berettermodellen

Analyse af reklamer/kampagner:
-https://dansksiderne.dk/index.php?id=4623 - vist i forbindelse med analyse af DF-kampagne i diskursforløbet.

Om andre filmiske kompositionsmodeller:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/analysemodeller - diskuteret og vist i forb. m. kortfilmsforløbet.

Om nye nyhedskriterier:
- https://journalisten.dk/her-er-zetland-b-t-og-jvs-bud-pa-nye-nyhedskriterier/
- https://journalisten.dk/medieorganisationer-lancerer-nyhedskriterier-for-generation-z/

Om konstruktiv journalistik:
- https://verdensbedstenyheder.dk/konstruktiv-journalistik/

Om aktantmodellen:
-https://www.youtube.com/watch?v=eG5I5-CLEGc

LItteraturhistoriske begreber:
- Om romantikken: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3442
- Om ekspressionisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3435
- Om Heretica: https://dansksiderne.dk/index.php?id=5247
- Om eksistentialisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3436
- Om absurdisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3485
- Om modernisme efter 1950: https://dansksiderne.dk/index.php?id=5242
- Om minimalisme:  https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029 samt file:///Users/ann-sophiemcleod/Downloads/2003_HB8.pdf

Om Biedermeier:
Søren Vrist Christensen om Biedermeier-bevægelsen: https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&t=1s

Om romantisme:
- Søren Vrist Christensen om romantismen: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs

Om Det moderne gennembrud:
- 1800-tallet på vrangen om Georg Brandes:
https://www.youtube.com/watch?v=kZFIoEXzu6U
- Podcast om Herman Bangs forfatterskab:
https://den2radio.dk/udsendelser/danske-klassiker-3-herman-bang/
- Øgendahl og de store forfattere (dokumentar) om Herman Bang:
https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang
- Dansksiderne om poetisk realisme og Biedermeier-bevægelsen:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3437

Om nogle af de forskellige avantgardebevægelser (1900-1930): - supplerende til læsning i "Litteraturens veje"
- Surrealisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=256
- Dadaisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=254
- Ekspressionisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=255
- Futurisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=253
- Generelt om modernismer i mellemkrigstiden: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=204

Om hereticamodernismen:
- Dorte Holm Hansen om Hereticamodernismen: https://www.youtube.com/watch?v=RcVtN7tPWLk&t=31s
-

Om 2. fasemodernismen (konfrontation):
- Søren Vrist Christensen om konfrontationsmodernisme: https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM

Om forskellige former for realisme:
Om 1930'ernes socialrealisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=211
- Om ny socialrealisme (1990'erne og frem):  https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=236
- Om autofiktion: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243

Metoder:
- om nykritikken: https://www.gymdansk.dk/nykritikken.html

Om forskellige temaer i nyere dansk litteratur:
- Om Danmark som kolonimagt: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=247
- Om natur og økodigtning: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=246 + om det antroprocæne: https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/dannelse/antropocaen-dannelse-og-baeredygtighed-i-gymnasiet
- Om identitet: https://pov.international/anerkendelse-og-identitet-i-litteraturen/

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Det moderne gennembrud I

Forløbet  introducerer det moderne gennembrud som litterær periode. Eleverne er kort blevet præsenteret for Georg Brandes' opfordring til en kritisk litterær behandling af kirke, klasse og køn i sine forelæsninger fra 1971, hvorefter vi i klassediskussioner har undersøgt, hvordan litteraturen i perioden så udmøntede denne opfordring ved at analysere og fortolke Herman Bangs "Foran Alteret" (1880) og Holger Drachmanns "Europas gamle Kokotte" (1900).

Ud over den kritiske realisme har undervisningen særligt fokuseret på Bangs impressionisme som en litterær stilart, der kan identificeres gennem sproglig og litterær næranalyse. Klassen er også kort blevet introduceret til impressionismen i fransk malerkunst gennem en diskussion af Claude Monets serielle afbildning af høstakke (1890-91) og Edgar Degas' "Absinthe" (1876). Bangs behandling af "stille eksistenser" og af borgerskabets kvindeskæbner er udforsket igennem en nærlæsning af "Foran Alteret" (1887). Undervisningen i Drachmanns digt "Europas gamle Kokette" har lagt vægt på at give et overblik over Drachmanns forfatterskab, herunder også den lange periode hvor Drachmanns forfatterskab efter et brud med Georg Brandes bedst kan betegnes som nationalromantisk. I tilgangen til digtet er eleverne blevet introduceret til basale formanalytiske begreber, herunder begrebet relateret til metrisk analyse.

Forløbet er afsluttet med skrivningen af dansk-historieopgaven, i hvilken eleverne enten har brugt Bangs "Den sidste Balkjole"(1887) eller Drachmanns "Engelske Socialister" (1872) som primærlitteratur.  

Forløbet fortsættes i skoleåret 23/24 m. læsning af Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø.

Følgende begreber spiller en rolle i behandlingen af impressionismen i forløbet:
- scenisk fremstillingsform
- ydre synsvinkel
- replikindividualisme
- dækket direkte tale
- fortælling som dominerende fremstillingsform
- paratakse
- præsens participium som markeret verbalform
- apposition
- markeret tegnsætning (særligt tankestreger og tøveprikker)

Følgende begreber spiller en rolle i behandlingen af Drachmanns lyrik i forløbet:
- ydre og indre komposition
- lyrisk, episk
- tone, herunder særligt ironi, sarkasme
- besjæling, personificering
- rim (enderim, indrim, øjerim, alliteration)
- metrik (skandering, daktyl, anapæst, jambe, trokæ)

Andre centrale begreber:
- kritisk realisme

Primærlitteratur:
- Herman Bang. "Foran alteret" (1880). I Værker i Mindeudgave. Gyldendal, 1920-21. Her gengivet v.: http://adl.dk/solr_documents/bang02val-workid57838
- Herman Bang. "Den sidste Balkjole" (1887). I Berit Riss Langdahl m.fl., red. Krydsfelt Antologi. København: Gyldendal, 2012: 167-169. (Kun læst og behandlet af en del af klassen.)
- Holger Drachmann. "Engelske Socialister" (1872). I Chr. N. Brodersen og Sven Møller Kristensen, red. "Litteratur i Udvalg". Bind 2. København: Gyldendal, 1962: 87-89. (Kun læst og behandlet af en del af klassen.)
- -------. "Europas gamle Kokette" (1901). I "Broget Løv". København: Gyldendal Boghandels Forlag, 1901: 60-62. Her gengivet fra: https://kalliope.org/da/text/drachmann2019090220


Sekundærlitteratur:
- Georg Brandes. "
- Herman Bang. Impressionisme – en lille replik. I Steen Fiil og Kirsen Skov. Herman Bang – prosaens mester. Gyldendal, 1998: 74-76.
- Steen Fiil og Kirsen Skov. "Den impressionistiske stil". I Herman Bang – prosaens mester. Gyldendal, 1998: 87-92
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer