Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bettina Korntoft Bjernø
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Da Danmark blev Danmark
Titel 2 DHO
Titel 3 2: The American Dream
Titel 4 3: Dem & Os
Titel 5 4: Antikkens Grækenland
Titel 6 5: Demokratiets krise - Nazismen i Tyskland
Titel 7 6: Kold krig og ny verdensorden
Titel 8 7: Kina - riget i midten?
Titel 9 8: Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 10 Kronologi + repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Da Danmark blev Danmark

Forløb om Danmark i vikingetiden og middelalderen. Forløbet har derfor en hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og 1500. Der er fokus på, hvad der kendetegner vikingetidens samfund, herunder levevis, togter og religion. Herudover er et grundlæggende tema være historiebrug, og hvilke interesser der kan være i spil, når man fortolker danmarkshistorien. Forløbet dækker over følgende faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra 500 til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug- og formidling.

Materiale:

- DR, Historien om Danmark, episode 3 (”Vikingetiden”) (dokumentar) (59 minutter)
- Bo Tao Michaelis, ”Anm: Landmænd med udlængsel eller voldsmænd på rov?”, Politiken, no. 17. april 2017 (2017), s. 4 (ca. 2 sider)
- Peter Yding Brunbech, ”Anm: Den gode gamle vikingehistorie”, Kristeligt Dagblad, no. 18. april 2017 (2017), s. 6 (ca. 2 sider)
- Christian Monggaard, ”Anm: Dengang Svend Tveskæg erobrede verden”, Information, no. 18. april 2017 (2017), s. 14 (ca. 2 sider)
- Bent Blüdnikow, ”Anm: DRs danmarkshistorie mangler arkæologiske fund og videnskabelig uenighed”, Berlingske, no. 17. april 2017 (2017), s. 15 (ca. 1,5 sider)
- Adam Wagner, ”Vellykket vikingetid – men hvad blev der af jernalderen?”, Critique, no. 17. april 2017 (2017) (ca. 2,5 sider)
- Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 27 – 39, s. 38 – 43, s. 30 – 32, s. 32 – 35, (ca. 13 sider)
-Bryld, Carl-Johan, Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Systime, i-bog, p132, 246
- Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen, Vikinger – indsigt og udsyn (Århus: Systime, 2006), s. 78 – 83, 129-137
- Anders Lundt Hansen, ”Farvel til vikingetiden”, Weekendavisen, no. 25. maj 2018 (2018), s. 8 – 9 (ca. 4 sider)

Kilder:
-En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby o. 965 (Grundbog til Danmarkshistorien)
- ”6. Sven Tveskægs erobring af England” i Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 47 – 49 (ca. 3 sider)
- Ibn Fadlan, ”5. Vikingerne ved Volga” i Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 45 – 47 (ca. 3 sider)
- Lorenz Frölich, Rigets modige forsvarer, 1855
- SS-hverveplakat fra 1930'erne
- Reklamer fra hhv. Stryhns og GØL 1960-61
- Rooligan 1980'erne
- Hovedpersonerne i serien, "Vikings", 2013-2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO

I forløbet har vi arbejdet med skiftende perioders opfattelser af familieliv og ægteskab. Vi har set på brud/kontinuitet i disse opfattelser samt årsager til diverse brud. Forløbet har fokus på Danmark med perspektivering til Europa ift. perioders ideer og centrale begivenheder. Der er arbejdet med følgende perioder:
Høj- og senmiddelalderen
Reformation
Enevælden
Oplysningstiden
Det moderne Danmark
Det senmoderne Danmark

Kernestof:
Dansk historie og litteratur, fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, Systime, 2010: s. 10-14, 31-37, 57-63, 79-86, 107-115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2: The American Dream

The American Dream

Der er fokus på de lange linjer i USA's historie de seneste 400 år, hvor forløbet er bygget op om: amerikanernes selvbevidsthed som immigrationsland og mulighedernes land, med særlig fokus på undertrykkelsen af afro-amerikanerne og kampen for borgerrettigheder. I forløbet er der arbejdet med modsætningen mellem ideernes USA og virkelighedens USA, herunder USA som den universelle nation og centrale værdier såsom: frihed, klassisk liberalisme, individualisme, lighed og demokratisme.

Emner i forløbet:
Oprør, Uafhængighedserklæring. De første immigrationsbølger. Om trekanthandel, religiøse minoriteter, og uafhængighed
Amerikanske idealer og nationalkarakter, ekspansionen mod Vest.
Nord mod syd – og fra øst mod vest.
Modsætningsforhold mellem nord og syd
Anden immigrationsbølge og industri. Den amerikanske drøm
Den delte nation. Abraham Lincoln. Borgerkrigen. Reconstruction.
Kampen om historien. Monumentanalyse. The Lost Cause. "The War of Northern Agression". Erindringshistorie. Diskussion: for og imod Sydstaternes monumenter.
Racediskriminationen efter borgerkrigen. Black codes, de 3 forfatningstilføjelser, literacy tests, Jim Crow-love, "adskilt, men ligestillet"
Borgerrettighedsbevægelsens mål og midler.

Materiale:
Fra kolonier til uafhængighed: https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-uafhaengighedskrig
Grundbog til historie 1750-1945 af Olaf Søndberg, Knud Ryg Olsen & Peter Frederiksen, Systime, 2001, side 15-19, 68-73, 202-208
USA - den universelle nation, Fuglede, Gyldendal, 2007, side 7-9, 19-24, 31-34, 36-39
USA, historie og identitet, Bjerre Poulsen, Systime, 2010, 33-34, 38-45
Verden før 1914, Systime, I-bog, p449-450
USA – historie og identitet, i-bog, p. 170, 171, 173-176 og 178, Niels Bjerre-Poulsen, systime (Uddrag)


Supplerende:
USA's historie, afsnit 1, Nybyggerne ankommer
Film: Historiens største helte: Abraham Lincoln
The Emancipation and Freedom Monument
Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter, DEBAT 22.08.17 KL. 00:00, KRISTELIGT-DAGBLAD.DK
William Blakes tegning “A Negro hung alive by the Ribs to a Gallows” er fra bogen Narrative of a Five Years’ Expedition (1796).
Emancipationserklæringen, 22. september 1862, uddrag
Lincoln Monument, Emancipation Monument, 1876


Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie (USA)
- redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie (fokus USA)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3: Dem & Os

Tematisk forløb fra antikken og op til i dag. Fokus er på hvordan historien har været præget af forestillingen "dem og os" gennem tiderne. Kulturmøder, kultursammenstod, vores forståelse af os selv, herunder når vi ser på andre. Nedslag i forløbet:
Herodot, Romerne><kristendommen, Kristendommen >< jøderne, Korstogene, Opdagelserne, Imperialisme, Menneskerettighederne, herunder universalisme og kulturrelativisme, Islam og Vesten i dag, Muhammedtegningerne, Fukuyama >< Huntington
Begreber til analyse af kulturmøder/kultursammenstød:
Dialogisk eller konfrontatorisk
Symmetrisk eller asymmetrisk
Ekspansivt eller defensivt
Kulturfundamentalisme eller kulturrelativisme
Stereotyp
Statisk eller dynamisk kultursyn


Materiale:
Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad? Gad 1998 s. 18-27, 43-45, 74-76
Gade, Hans Kurt m.fl.: Europas Vej. Munksgaard 1994 s. 168-173
Nielsen, Henrik Skovgaard: Imperialismen 1870-1914. Gjellerup 1974 s. 3-13
Gade, Hans Kurt og Madsen, Flemming Kiilsgaard: Menneskerettighederne, ideal eller ideologi. Munksgaard 1998 s. 15-20
Ohrt, Thomas, De store opdagelser. Århus 2001, s. 7-8, 15-17
Menneskerettigheder, Thorndal & Tefre, Forlaget Columbus, 2005, s. 10-16, 20-23, 26 (Uddrag)
Vores Verdenshistorie 3, Peter Frederiksen, forlaget Columbus, 2021, side 258, 260-262
Verden og den arabiske udfordring – følgerne af Det arabiske forår, ibog, systime, p126, Uddrag

Supplerende materiale:
Kilde, Urban 2.’s tale i Clermont 27. November 1095, s. 48-49, Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad? Gad 1998
Kilder, Hvordan beskrev  Las Casas og Sepulveda den oprindelige befolkning i Amerika, s. 43-45, Madsen, Flemming Kiilsgaard og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne, kulturmøder eller kultursammenstød. Munksgaard 1995
Billedanalyse: En britisk religiøs traktat (religiøst tidsskrift) bragte i 1879 to billeder af Stillehavøsen Pukapuka før europæernes ankomst, under hedenskabet, og efter kristningen og civiliseringen var gennemført. Kilde: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=463
Thomas Babington Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835, Det Britiske Imperium - fra engelske ekspansion til Commonwealth, Systime, i-bog, p172
Plyndringernes tid, 1500-tallet og 1600-tallet, Verdenshistorien, afsnit 5 (50 min.) BBC, 2012
”Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?” (Uddrag) Information, 3. januar, 2015
Ytringsfrihed : Muhammeds ansigt, af FLEMMING ROSE, kulturredaktør, Jyllands-Posten, den 30. september 2005
Fukuyama tager opgør med identitetspolitikken, altinget.dk, 15. januar, 2019 (Uddrag)
Francis Fukuyama: »Vi kan ikke bygge et samfund på mangfoldighed. Det er er det samme som at sige, at vi ikke har noget til fælles« Information, 28. september, 2018 (Uddrag)


Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• fkulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4: Antikkens Grækenland

Forløbet har fokus på følgende:

- Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
- Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne for idealerne
- Borgerliv i Athen
- Sokrates og Platons kritik af demokratiske idealer
- Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
- Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

Materiale
Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime, 2008, s. 19-20
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, Forlaget Columbus, 2019, s. 25-29, 30-32, 43-47
Grubb, Ulrik, et. al, "Overblik - verdenshistorie i korte træk", Nordisk forlag, 2008, s. 23-28
Helles, Knud, et al., "Store linjer i verdenshistorien", Nordisk forlag, 1996, s. 30, 32-33, 36-38
Mogens Herman Hansen, Sparta - forfatning og historie, lex.dk (2010) uddrag
Thomsen, Rudi, Idehistorie - filosofferne og demokratiet, s. 54-59
Uddrag af Aristoteles Statslære - Familien - det private og det offentlige Gengivet i
Isager, Signe og Margrethe Wind, Han, Hun og Hellas, Systime 1989, s.53-54
Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati CFU, 2011: 22.28-35.50
Dansk oversættelse af Lycurgus taler i retten, imod Leocrates: LCL 395 - s. 17 l. 23
Dansk oversættelse af Euxitheus mod Eubulides, en appel,  Demosthenes 57 (Dem. 57. 46) ca. 345 f.v.t.
Perikles’ gravtale


Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5: Demokratiets krise - Nazismen i Tyskland

Det centrale fokus i forløbet er Tysklands historie, herunder sociale, økonomiske og politiske udviklinger og strukturer efter 1. verdenskrig og frem til 2. verdenskrigs afslutning. (Mellemkrigstiden, Hitlers vej til magten, Antisemitisme og nazificering: HJ, propaganda og ensretning, Vejen mod holocaust, -Nürnberglovene, -Krystalnatten)
Vi har arbejdet med begrebet folkedrab, herunder styrker og svagheder ved sådan et begreb. Eleverne har arbejdet med Stantons model med de 10 stadier ift. folkedrab, og som perspektivering, har eleverne haft et miniprojekt, hvor de arbejdede med Det armenske folkedrab.
Forløbet afsluttes med et overordnet blik på, hvordan Tyskland og tyskerne efter 2. verdenskrig og frem til i dag forholder sig til denne periode i deres historie, med særlig fokus på ansvar, skyld og erindring.

Materiale:
Bryld, Verden efter 1914, Systime, I-bog, p602, 586, 604, p587, 609
Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof, Columbus 2006, side 132-138
Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 31-32, 56-63, 75-79, 109-11, 142-144
Bæk Meier, Jeppe og Rasmus Thestrup Østergaard, Tyskerne og Nazismen, Forlaget Columbus, kap. 5 (uddrag)

Supplerende materiale:
Hjemmesiden, folkedrab:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-omstridt-begreb
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien, herunder selvvalgte kilder
Tale af Björn Höcke til partiets ungdomsafdeling i Dresden, 17. januar 2017, oversat af Nicolai Bjernø



Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
• redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske og udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europa
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale og regionale og globale konflikter
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Holocaust og andre folkedrab
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6: Kold krig og ny verdensorden

Forløbet har fokus på følgende:
-Ideologiernes kamp, den kolde krigs begyndelse og tidlige udvikling med fokus på Europa. (Situationen lige efter 2. verdenskrig: Jaltakonferencen, Trumandoktrinen, Marshallhjælpen) Kommunismens indflydelse i Østblokken, med særlig fokus på DDR. Perspektivering til mccarthyisme i USA.
- Cubakrisen som eksempel på de 2 stormagters politik under den kolde krig
-Gorbatjovs omlægning af Sovjetunionens udenrigs- og indenrigspolitik. Brezjnedoktrin >< Sinatradoktrinen
-Murens fald og den kolde krigs afslutning. (aktør/struktur)
-Diskussion af den kolde krigs betydning for vores samfund og historie i dag.


Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (iBog). s. 199, 632, 642, 212-213, 252
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-2000. Århus 1995. s. 10-17, 108-112
Olsen, Knud R. & Olaf Sønderberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 78-80
Roslyng-Jensen, Palle: Vi vandt Den kolde Krig - og andre forklaringer på Den kolde Krigs ophør. Noter. bd. 163. 2004. s. 27-29, 31-32.

Supplerende materiale:
Var vi vanvittige dengang i 1989? Tvivl og selvransagelse præger Europas jubelår, Lykke Friis, Berlingske.dk, 23. feb. 2019
Den Kolde Krig er mere nutid end fortid i Rusland, Berlingske, 8.2.2015
Dokumentar: Den kolde krig, afsnit 7: Efter Stalin
Dokumentar, Den kolde krig, afsnit 10, Cuba 1959-63
Trumans tale til kongressen, 1947, Atlantpagten 4. april 1949, Trumans tale 27. juni 1950 Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 17-21, 24-25, 63-64
Marshall-planen, 1948-1953, danmarkshistorien.dk
Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, september 1947
Kilde 7: Hvorfor findes der ingen opposition i DDR?, 17. maj 1957, https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-7/
Kilde 8: Ulbrichts ti bud, juli 1958, https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-8/
Nato, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig...eller  noget værre (Uddrag) altinget.dk, 6. august, 2022

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7: Kina - riget i midten?

Forløbet strækker sig fra 1500-tallet til i dag. Fokus er Kinas selvforståelse, forskellige kulturmøder- og sammenstød med andre lande. Forandringer i Kina både før og efter revolutionen, med særlig fokus på politiske og økonomiske. KKPs vej til magten, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Dengs reformer (socialisme med kinesiske karakteristika)  forskelle og ligheder ml. de 4 ledere, Mao, Deng, Hu & Xi. Erindringshistorie ift. Den Lange March, Den Himmelske Freds Plads 1989

Materiale:
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, bind 2, forlaget Columbus, 2021, s. 216-228
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, bind 3, forlaget Columbus, 2021, s. 235-237, 243-247
• Madsen, Jens-Peter Fage, Kina på Tærsklen til det 21.århundrede – en rejse gennem de seneste 100 års kinesiske historie, Forlaget Lee, 2000, s.37-45 (Uddrag)

Supplerende materiale:
Kilde 71: Den kinesiske kejsers brev til George 3., Kilde 72: Lin Zexus brev til dronning Victoria, Kilde 73: Nanjing-traktaten: Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, bind 2, forlaget Columbus, 2021, s. 217, 219 og 221
• Dokumentar: Opbygningen af Mao
• Dokumentar: Revolutionernes tid, episode 6, Kinas Historie
• Tegneserie, Li Kunwu, Et kinesisk liv, 1. bog, Faderens tid, 1950-1976, Forlaget Alvilda, 2011 (om Det store spring fremad) s. 38-79, 88-91
• 16.punkts programmet for kulturrevolutionen. August 1966
• Resolution vedrørende visse spørgsmål i partiets historie siden grundlæggendes af Folkerepublikken Kina, 1981
Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne, dr.dk, 4. juni 2019
Myten, der ikke vil dø, information.dk, 6. juni, 2011
• Kineserne skal have »nye« værdier, Berlingske 8. juni 2006
• Hu’s Kina rummer store spændinger, Berlingske 13 juni 2012
• Han er Kinas nye Mao, Berlingske 9 april 2016
Kinas kommunistparti fejrer 70 år ved magten med militærparade og store ambitioner (Uddrag) Information.dk 1.  okt. 2019


Faglige mål:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder iverdens historie
• redegøre for sammenhænge i den globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelse
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 8: Fra fattighjælp til velfærdsstat

Fokus i forløbet:
Velfærdsstatens rødder og systemskiftet
•Fattighjælp
•Hjælp til selvhjælp ("værdigt trængende")
•Systemskiftet og forfatningskampen
•Industrialisering og arbejderbevægelse

Velfærdsstaten undfanges
•Socialreformen 1933 (Kanslergadeforliget)
•Forsørgelse og forsikring
•Almisse eller ret til hjælp
•Den økonomiske verdenskrise i 1930erne

Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
•Folkepensionen 1956
•Velfærdsstaten - for og imod
•Aktiv socialpolitik
•1950 som skel i Danmarkshistorien
•Vækstperioden 1957-1973

Velfærdsstatens krise
•Jordskredsvalg og oliekrise 1973
•De politiske partier og velfærdsstaten
•Udlicitering af velfærdsstaten
•EF og EU

Velfærdsstaten til debat
•Efterlønsdebatten
•Privatisering, brugerbetaling
•Flexicurity
•Socialstat eller minimalstat
•Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Materiale:
Danmarkshistorisk Oversigt, Larsen & Smitt, Systime, 2006: side 67-69, 71-74, 78-79, 82-85, 90-91, 94-119
Jensen, Jeppe; ”Veje til Velfærdsstaten”, forlaget Columbus, i-bog, p145, 153, 152, 151 (uddrag)
Fokus 3, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2008, side 48-49

Supplerende materiale:
Kilde: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden - 1908) i Fokus 3, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010, side 63
Kilde, Den senere socialdemokratiske minister K.K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning, 1915
Kilde: Vejen frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961
Kilde: Et spark i røven (uddrag) fra Poul V. Nielsen "Fremskridtsarbejderen - kammerat eller fjende, 1977, interview med Frede Olsen.
Kilde: Statsminister Poul Schlüters nytårstale 1. januar 1987 (uddrag)
Kilde: Statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstale, 1. januar 1999 (uddrag)
Kilde: Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale, 1. januar 2002 (uddrag)


Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-  hovedlinjer i Danmarks historie
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer