Holdet 2022 DA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ann-Sophie Klemp McLeod
Hold 2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politisk kommunikation, SoMe
Titel 2 Retorik, lejlighedstalen
Titel 3 Kortfilm
Titel 4 Biedermeier - malerkunst og litteratur
Titel 5 Det moderne gennembrud I
Titel 6 Det moderne gennembrud + VÆRK 1
Titel 7 Der var engang... (FF2)
Titel 8 Sprog og magt
Titel 9 Dokumentar - ml. virkelighed & fakta + VÆRK II
Titel 10 Karen Blixen + VÆRK III
Titel 11 Romantikken + VÆRK IV & V
Titel 12 Oplysningstid + VÆRK VI
Titel 13 Den eksistentielle fortælling + VÆRK VII
Titel 14 Nyhedsjournalistik og fortællende journalistik
Titel 15 Tendenser i samtidslitteraturen
Titel 16 Links til eksamen
Titel 17 Nyhedsjournalistik og fortællende journalistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politisk kommunikation, SoMe

Forløbet omhandler politisk kommunikation, argumentation og kommunikationsstrategier på sociale medier. Om end forløbet primært har anlagt et kritisk perspektiv på de vilkår den offentlige debat underlægges i en ny medievirkelighed, har klassen også diskuteret fordelene ved kommunikation på sociale medier.

Metodisk introducerer forløbet forskellige kommunikationsmodeller, Stephen Toulmins argumentationsmodel samt Erving Goffman og Joshua Meyrowitz' begreber knyttet til deres performanceteori om personlig identitet i en senmoderne verden.

Primærtekster
- Alex Vanopslagh – diverse Tiktok-videoer.
https://www.tiktok.com/@liberalalliance_/video/7155041698169523462?is_copy_url=1&is_from_webapp=v1

- Mette Frederiksen - diverse Facebookopgslag (makrelmad og vinduespudsning), 30.01.21; 07.02.21.

- Pernille Skipper. Facebookopslag (ænder i baggård under uroligheder på Nørrebro), 18.4.2019.

- Martin Lidegaard. Facebookopslag (om potentiel lovliggørelse af hash). 03.09.2016.

- Diverse skribenter om potentiel lovliggørelse af hash. Kilde: Ekstrabladet.dk/nationen, 2. -5. september 2016.

Supplerende stof:
- Partiernes forbrug på Facebook samt antal interaktioner på Tiktok. Fra: Valdemar Osteds Twitterkonto: https://mobile.twitter.com/valdemarosted


Teori:
- Anna Maria Lassen. "Laswells kommunikationsmodel." I "Sprog i brug". Systime, 2022. Kilde: https://sprogibrug.systime.dk/?id=1

- Ole Schultz Larsen. "Frontstage, backstage og middle region", "sociale medier og argumentation". I "Håndbog til dansk". Systime, 2022. Kilde: https://hbdansk.systime.dk/?id=275

- Issa Mahmoud Jeppesen. Interview m. Astrid Haug og Valdemar Osted (om de politiske partiers brug af sociale medier i valgkampen). Deadline, DR2. 28.10.22.

- Hans-Christian Christiansen og Gitte B. Rose. "Figur 1 og 2" (modeller over viral kommunikation og flervejskommunikation på sociale medier). I "Sociale medier*". Hans Reitzels forlag, 2017, s. 31-32.

Nøglebegreber:
- deskriptive vs. normative modeller
- Harold Laswells kommunikationsmodel (og i den forbindelse kritikken af modellen som injektionsmodel, der understøtter en simpel stimulus-respons-sammenhæng mellem afsender, budskab og modtager)
- faktisk kommunikation (kun dette begreb - ikke hele Roman Jacobsons kommunikationsmodel - er anvendt i forløbet)
- envejs-, tovejs- og flervejskommunikation
- Stephen Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, rygdækning, hjemmel, styrkemarkør (optonende, nedtonende), gendrivelse
- argumentationstyper: generaliserings-, klassifikations-, sammenlignings-, tegn-, årsags-, konsekvens-, belønningsargumentation etc.
- argumentationskneb: ad hominem argumentation, stråmandsargument, overgeneralisering (glidebaneargumentation), postulat, cirkelargumentation, eristisk argumentation, naturalistisk fejlslutning etc.
- Christian Kocks tre kriterier for "lødig argumentation": relevans, vægt, rigtighed (vi har kort berørt, at disse begreber stammer fra Jürgen Habermas' teori om den borgerlige offentlighed og det deliberative demokrati).
- Erving Goffmans begreber: frontstage, backstage; Joshua Meyrowitz' begreber: deep backstage, front fronstage, middle ground.

Skønnet omfang: 40 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik, lejlighedstalen

Forløbet falder i to dele: en receptiv del, der sigter efter at introducere en række retoriske grundbegreber og oparbejde en retorisk fokuseret analytisk færdighed og en produktiv del, der sigter efter at gøre eleverne i stand til selv at skabe lødig, effektiv og overbevisende tekster.

Den receptive del af forløbet bygger på grundforløbet, der omhandler retorik m. udgangspunkt i analysen af tre lejlighedstaler, som også fungerer som krisekommunikation. I nærværende forløb har vi fokuseret på hybridtaler i feltet mellem lejlighedstalen og den politiske tale. Efter en kort gennemgang af nationalromantikkens hovedidéer og hovedtopoi har eleverne læst, analyseret og vurderet to båltaler, der bruger sankthansbålet som bærende billede, og som på hver sin måde forholder sig til en nationalromantisk danskhedsforståelse. Som afslutning på den receptive del af forløbet har eleverne analyseret John F. Kennedy's tale fra 26.6.1963. Den produktive del af forløbet udgøres af elevernes egenproduktion af båltaler m. et politisk-holdningsmæssigt indhold.

Primærlitteratur:
- Holger Drachmann. "Vi elsker vort land" (1885). Kilde: Højskolesangbogen.dk

- Lone Dybkjær. ”Båltale i Frederiksberg Have”, 2000. Kilde: https://dansketaler.dk/tale/lone-dybkjaers-baaltale-2000/

- Bertel Haarder. ”Båltale ved Fredens bro”, 2019. Kilde: https://dansketaler.dk/tale/bertel-haarders-baaltale-2019/

- John F. Kennedy. Tale I Berlin, 1963( ”Ich bin ein Berliner”-talen). Overs. Sarah Høyrup. Kristeligt Dagblad, 25.06.13. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ich-bin-ein-berliner-talen

Sekundærlitteratur:
- "Lidt om nationalromantikken" samt "Iidt om ideen om det nationale fællesskab som et forestillet fællesskab" (2022). Lærerforfattede introduktioner til nationalromantikken og Benedict Anderson.

- Ib Fischer m.fl. "Om Drachmann". I Litteraturhåbndbogen II. Gyldendal, 2004: 43.

- Daniel Øhrstrøm. ”Midsiommervisen: Historien om en ildebrand”. Kristeligt Dablad.dk. KULTUR. 23.06.12. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/historien-om-en-ildebrand

- Leif Ingvorsen og Erling Lindgren. ”Midsommervisen”. Højskolesangbogen.dk. Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/midsommervise

- Sidsel Nyholm. ”Da Kennedy talte til Berlin: ’Ich bin ein Berliner’”. Kristeligt Dagblad, 25.06.13. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/da-kennedy-talte-til-berlin-præcis-50-år-siden

Centrale begreber:
- det retoriske pentagram
- Stephen Toulmins argumentationsmodel
- diverse argumentationskneb og argumentationstyper
- de tre appelformer: patos, logos, etos (eunoia, phronesis, areté)
- topos (jf. nationalromantikkens billedsprog)
- troper (metafor, symbol, sammenligning, personificering, besjæling)
- figurer (gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer)
- elocutiomodellen: exordium, corpus: narration, argumentatio, peroratio
- taleprocessen: invention, disposition, elocutio, memoria, actio
- "imagined communities": horisontalt og vertikalt fællesskab, os-og-dem-retorik (stærke ydre grænser, men ekstrem inklusivitet indadtil)
- Aristoteles' tre taleformål: docere, delectare, movere
- Lejlighedstalen, den politiske tale
- Michelle Condits tre succceskriterier for lejlighedstalen: den gode lejlighedstale er fællesskabsskabende, forklarer og fremstiller (skaber forståelse for sorg, for et problem etc.) og fremviser talerens retoriske evner.  
- nationalromantik (elementer af dansk identitet: landskabet, folkeligheden, sproget, historien (specifikt den nordiske oldtid, vikingetiden) og nationale symboler og ritualer).
- nationalromantikkens naturalisering af den nationale identitet (brugen af familien, kroppen og landskabet som kilder til en nationalromantisk metaforik)

Skønnet omfang: 50 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kortfilm

Forløbet fungerer som introduktion til filmanalyse og til kortfilmen som genre. Eleverne forventes at kunne analysere genreforhold, filmiske virkemidler, komposition og forbinde denne formanalyse med en sammehængende, tekstindividuel fortolkning. Subsidiært beskæftiger forløbet sig med reklameæstetik og remediering (tekst til film).


Kortfilm:
-"Family City", dansk kortfilm, instruktør: Martin Thurah (2010), https://vimeo.com/channels/299824/1575119

-"Manden der havde en grønthøster i hovedet", dansk kortfilm og reklame fra Avisen i Undervisningen, instruktør: Søren Kragh-Jacobsen (2006), https://www.youtube.com/watch?v=DevDuv16uGE

-"Småfugle", islandsk kortfilm, instruktør: Rúnar Rúnarsson (2008), http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/smafugle

-"Lovefield", canadisk kortfilm, instruktør: Mathieu Ratthe (2009), https://www.youtube.com/watch?v=4meeZifCVro

-"Det perfekte menneske", dansk kortfilm, instruktør: Jørgen Leth (1968), https://www.youtube.com/watch?v=QMGKw_StDuw

Sekundærlitteratur:
-DR: "Kortfilm - filmiske virkemidler´" (Richard Raskins 7 parametre), http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID=leksikon1&menuID=m_2

-Ole Schultz Larsen: "Genrefilmen". I ”Håndbog til dansk”. Systime, 2015. Kilde: https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=232

-Henrik Poulsen: "Den filmiske syntaks". I "Litteraturens film". Gyldendal, 2015: 15-21.

-Rune Bruun Madsen: "Når fiktion peger fingre - metafiktion i film og tv-serier". I Kosmorama, 11.03.2015. Kilde: http://www.kosmorama.org/Artikler/Metafiktion.aspx (Teksten er forkortet)

-Ole Schultz Larsen: "Art-filmen og den realistiske film". I ”Håndbog til dansk”. Systime, 2015. Kilde: https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=232

-Anne Marit Waade: "Reklameæstetik - teatralisering af beskueren" (2003), http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/publications/amw/Reklameaestetik.pdf (uddrag)

-Berit Riis Langdahl m.fl. "Analyse af levende billeder". I Krydsfelt – grundbog i dansk. Gyldendal, 2010: 229-238.

Skønnet omfang: 60 s. (fraregnet film).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Biedermeier - malerkunst og litteratur

Dette forløb træner eleverne i at genkende træk fra Biedermeierkulturen i tekst, billede og lyd. Efter en kort videointroduktion til Biedermeierbevægelsen har eleverne læst Gyllembourgs novelle "Den lille Karen" (1830). Tekstens eventyrtræk er betonet, hvorved eleverne er bekendtgjort med aktant- og kontraktmodellen. Herefter har eleverne analyseret Bærentzens "Familiestykke" (1830) med fokus på Biedermeierkulturens betoning af den patriarkalske orden og det hyggelige hjemmeliv samt Kaalunds digt "Paa det Jævne" (1872) med fokus på digtets understregning af beskedenhed og idyllisk harmonisering. Endelig producerede eleverne en multimodal præsentation af bevægelsens hovedtræk med referencer til de læste tekster samt en selvvalgt Biedermeier tekst.

Nøglebegreber - og teorier:
- Biedermeier
- den romantiske enhedskultur
- kontraktmodellen
- aktantmodellen
- basal billedanalyse:
      - denotativ beskrivelse, konnotativ fortolkning
      - perspektiv (normalperspektiv, frøperspektiv, fugleperspektiv)
      - fladekomposition (midterkomposition, horisontalkomposition, symmetrisk komposition, diagonalkomposition, det
        gyldne snit)
      - lys og skygge (Naturligt lys, belysningslys, clair-obscur, egetlys (guddommeligt lys), det impressionistiske lys,
        reflekslys)
      - farver (primærfarver, sekundærfarver og komplementærfarver, varme farver og kolde farver, symbolske farver)

Produkt: multimodal præsentation

Primærlitteratur:
- Thomasine Gyllembourg. "Den lille Karen" (1830)
- H. V. Kaalund. "Paa det Jævne" (1872).  Musik v. Carl Nielsen (1920)
- Emil Bærentzen. "Familiestykke" (1828)

Sekundærlitteratur:
- Søren Vrist Kristensen. "Biedermeier - dansk litteratur" (introduktionsvideo). Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&t=4s
- Knud Michelsen m.fl. "Guldalderens enhedskultur", "BIedermeier". I "Litteraturens perioder". Gyldendal, 2005: 49-50.
- Ole Schultz Larsen. "Billedanalyse". I "Håndbog til dansk". Dansklærerforeningens forlag, 2020. https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=225#c776

Skønnet omfang: 35 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det moderne gennembrud I

Forløbet introducerer det moderne gennembrud som optakt til skrivning af dansk-historie-ogpaven. Men da forløbet afsluttes i skoleåret 23/24 (begyndelsen af 2.g) kan den fulde forløbsbeskrivelse ses nedenfor.

Samlet skønnet omfang angivet i undervisningsbeskrivelsen efter forløbets afslutning i 2.g.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne gennembrud + VÆRK 1

Det moderne gennembrud - fortsat forløb fra før sommerferien

Forløbet  introducerer det moderne gennembrud som litterær periode. Eleverne er kort blevet præsenteret for Georg Brandes' opfordring til en kritisk litterær behandling af kirke, klasse og køn i sine forelæsninger fra 1971, hvorefter vi i klassediskussioner har undersøgt, hvordan litteraturen i perioden så udmøntede denne opfordring ved at analysere og fortolke Herman Bangs "Foran Alteret" (1880), Holger Drachmanns "Europas gamle Kokotte" (1900) og Henrik Pontoppidans "En Vandringsmand" (1887).

Ud over den kritiske realisme har undervisningen særligt fokuseret på Bangs impressionisme som en litterær stilart, der kan identificeres gennem sproglig og litterær næranalyse. Klassen er også kort blevet introduceret til impressionismen i fransk malerkunst gennem en diskussion af Claude Monets serielle afbildning af høstakke (1890-91) og Edgar Degas' "Absinthe" (1876). Bangs behandling af "stille eksistenser" og af borgerskabets kvindeskæbner er udforsket igennem en nærlæsning af "Foran Alteret" (1887).

Undervisningen i Drachmanns digt "Europas gamle Kokette" har lagt vægt på at give et overblik over Drachmanns forfatterskab, herunder også den lange periode hvor Drachmanns forfatterskab efter et brud med Georg Brandes bedst kan betegnes som nationalromantisk. I tilgangen til digtet er eleverne blevet introduceret til basale formanalytiske begreber, herunder begrebet relateret til metrisk analyse.

Forløbet inkluderer skrivningen af dansk-historieopgaven, i hvilken eleverne enten har brugt Bangs "Den sidste Balkjole"(1887) eller Drachmanns "Engelske Socialister" (1872) som primærlitteratur.  

Til forløbet knyttes holdets første værklæsning:  Henrik Ibsens "Et dukkehjem" (1879) samt en kort perspektivering til realismen som litterær strømning også efter perioden, inklusiv nyere former for realisme, der eksperimenterer med realismebrud (eksemplificeret v. læsning af en novelle a Jens Blendstrup).

Berørte begreber::

-impressionisme som litterær stilart, kendetegnet v. scenisk fremstillingsform, tilbagetrukket fortæller, replikindividualisme og indfangelsen af "det flygtige øjeblik".
- Herman Bangs kvindefigurer som "stille eksistenser"
- sproglige træk ved impressionismen som stil: ydre syn, replikindividualisme, dækket direkte tale, apposition, dvælende og hektisk verbalstil, beretning som dominerende fremstillingsform (i forhold til fx beskrielse og refleksion), paratakse.
- Roland Barthes' "virkelighedseffekt" (den ubetydelige detalje, der ikke er del af tekstens symbolsystem, som kendetegnet for realismen)
- som arbejdsredskab er "de 3 k'er" blevet introduceret som stikord til de områder Brandes ønskede sat under debat (køn, klasse, kirke)
- Pontoppidans "dobbeltsyn", ironi, den autoritative fortællertype
- Drachmanns "revolutionsromantik" som et begreb, der indfanger den fascination af arbejderbevægelsen som Drachmann udtrykker i "Engelsk Socialister" og til dels i "Europas gamle Kokette".
- Naturalisme, impressionisme og realisme

Følgende begreber spiller en rolle i behandlingen af impressionismen i forløbet:
- scenisk fremstillingsform
- ydre synsvinkel
- replikindividualisme
- dækket direkte tale
- fortælling som dominerende fremstillingsform
- paratakse
- præsens participium som markeret verbalform
- apposition
- markeret tegnsætning (særligt tankestreger og tøveprikker)

Følgende begreber spiller en rolle i behandlingen af Drachmanns lyrik i forløbet:
- ydre og indre komposition
- lyrisk, episk
- tone, herunder særligt ironi, sarkasme
- besjæling, personificering
- rim (enderim, indrim, øjerim, alliteration)
- metrik (skandering, daktyl, anapæst, jambe, trokæ)

Primærtekster:
- Bang, Herman. "Foran Alteret" (1880)
- Drachmann, Holger. "Europas gamle Kokette" (1901)
- Pontoppidan, Henrik. "En vandringsmand" (1887)
- Ibsen, Henrik. "Et dukkehjem" (1879) - VÆRK I

I forbindelse med udfærdigelsen af DHO-opgaverne har eleverne haft mulighed for at arbejde med følgende tekster:
- Bang, Herman. "Den sidste Balkjole" (1887)
- Drachmann, Holger. "Engelske Socialister" (1872)

Supplerende stof:
- Brandes, Georg. Af "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" (1871).
- Blendstrup, Jens. "Sofus er læge og mor er syg" (2002). I Johannesen, Stine og Rasmus Grøn. "Nye øjne at se med: virkelighedstemaet i ny dansk realisme".  København: Dansklærerforeningen, 2013: 17-18.

Sekundærlitteratur:
- DR dokumentarserie: "1800-tallet på vrangen" (2014). Sæson 2, episode 1 & sæson 2, episode 2. https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen og https://www.youtube.com/watch?v=kZFIoEXzu6U
- DR's dokumentar: Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang. https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang  
- Fiil, Steen og Kirsten Skov. "Herman Bang - prosaens mester". København: Gyldendal, 1997: 87-92
- Johannesen, Stine og Rasmus Grøn. "Introduktion. Virkelighedstemaet i litteraturen". I "Nye øjne at se med: virkelighedstemaet i ny dansk realisme".  København: Dansklærerforeningen, 2013: 9-16.
- Ole Ravn. "Hvad er en novelle". I efterskriftet til "Kærlighedens forunderlige veje – den danske novelle 1790-1990". Aarhus: Munksgaard, 1998: 295; 297-300.

Skønnet omfang: 140 s.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Der var engang... (FF2)

Der var engang...

Forløbet beskæftiger sig med eventyrgenrens muligheder for at afspejle ubevidste kræfter i det menneskelige sind. Fokuspunkter har været metodebevidst fortolkning med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier om det ubevidstes betydning for menneskets udvikling og psykiske liv. Subsidiært har klassen beskæftiget sig med folkeeventyrets genrekendetegn samt intertekstualitet. .

Nøglebegreber:
- psykoanalytisk læsning - det ubevidste, Freuds personlighedsmodel (superego, ego, id), forsvarsmekanismer (fortrængning, forskydning etc.), symbolet som central trope og figur i den freudianske forståelse af menneskets ubevidste, udviklingsfaser i barndommen (inkl. den ødipale fase)
- intertekst
- folkeeventyr (centrale genretræk)

Sekundærlitteratur:
- Any Thyregod. "Freud og psykoanalysen" (1986). Fra Det ubevdiste. Red. Lars Jensen og Steen Lassen. København: Dansklærerforeningen, 1999: 7-18.
- Povl Markussen. "Forsvarsmekanismer" (1986). Fra Det ubevidste. Red. Lars Jensen og Steen Lassen. København: Dansklærerforeningen, 1999: 19-20.

Primærlitteratur:
- "Rødhætte" (folkeeventyr). Fra Wilhelm og Jacob Grimm, red. Grimms samlede eventyr. København: Nyt nordisk forlag, 2011: 84-86.
- Oh Land. "White Nights" (2011, video)

Supplerende stof:
- Udvalgte malerier og tegninger af Kathrine Ærtebjerg og Julie Nord.

Skønnet omfang: 35 s.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sprog og magt

Sprogets magt

Forløbet har haft et tematisk fokus på diskurser om nationalisme og prostitution. Forløbet ligger i forlængelse af 1.g-forløbet om politisk kommunikation, der også berørte nationalromantikkens konstruktion af danskhed, og eleverne har indledningsvist lavet diskursanalyser af to nationalromantiske tekster.

Metodisk er formålet således at eleverne skal blive bekendt med diskursteoriens begreber samt fortrolige med selv at foretage diskursanalyser af både fakta- og fiktionstekster. Det primære fokus i forløbet er på diskursanalyse af faktatekster, herunder debatindlæg, politiske taler og valgkampagner, men afslutningsvist skal eleverne dog også forholde sig til diskursanalysens anvendelighed i arbejdet med fiktionstekster

Tekster i forløbet:

Primærlitteratur (eksempeltekster til analyse)
- Andersen, H. C. "Danmark, mit Fædreland" (1850)
- Grundtvig, N. F. S. "Folkeligheden" (1848)
- Dansk Folkeparti. "Der er så meget vi skal passe på". Kampagneplakat, 2016.
- Dansk Folkeparti. "Danmark skal bringes sikkert i havn". Kampagnevideo, 2007.
- Støjberg, Inger. "Glædelig Eid til alle muslimer". I Berlingske.dk. 27. juli 2014. https://www.berlingske.dk/kronikker/glaedelig-eid-til-alle-muslimer
- Reden International (2014): Viden om prostitution, i: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime
- Konservativ Ungdom (2010): Indstilling nr. 9: Stop diskrimination af sexarbejdere, i: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag/Systime
- DR (2017): En sugerdaters fortælling, dr.dk/tv
- Sexarbejdernes Interesse Organisation (2022): Hvad vil vi? Og Om sexarbejde, s-i-o.dk
- Beck Nielsen (2010): KU: Prostituerende skal have flere rettigheder, Kristeligt Dagblad (uddrag)
- Aidt, Naja Marie (2006): ”Afbrydelse”. I "Bavian". København: Gyldendal, 2006: 147-163.

Supplerende stof:
Orwell, George. "Principperne i nysprog". I "1984". Overs. v. Rasmus Hastrup. København: Lindhart og Ringhoff, 2020: 355-394.

Sekundærlitteratur (teori):
- fra: Schultz Larsen (2015): "Diskursanalyse". i: "Håndbog til dansk". Systime
- Græsborg & Jørgensen (2014): "At etablere en diskurs – fire antagonismepar". I: "Diskursanalyse i dansk", Dansklærerforeningens Forlag/Systime.
- Græsborg & Jørgensen (2014): "Temaafsnit: Prostitutionsdebatten i Danmark". I: "Diskursanalyse i dansk". Dansklærerforeningens Forlag/Systime.
- Græsborg & Jørgensen (2014): "Diskursanalyse af skønlitterære tekster". I: "Diskursanalyse i dansk". Dansklærerforeningens Forlag/Systime.
- Kock, Christian. "Newspeak - toppen af et isbjerg". I "Nysprog nu". København: C. A. Reitzel, 2006. s. 47-60.

Nøglebegreber:
- nodalpunkt
- ækvivalenskæde - differenskæde
- flydende betegner
- antagonistisk diskurs (antagonisme)
- hegemonisk diskurs (hegemoni)
- newspeak (George Orwells begreb i 1984), og relateret hertil: dysfemisme, eufemisme, framing og priming
- begreber relateret til Michel Foucaults magtanalyse og diskursbegreb (præsenteret i PowerPoint): kapillær magt vs. autoritær magt, episteme

Skønnet omfang: 80 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dokumentar - ml. virkelighed & fakta + VÆRK II

Forløbet beskæftiger sig med klassiske dokumentargenrer og nyere dokumentarhybrider, der bevæger sig  i spændingsfeltet mellem fakta og fiktion. Forløbet har fokuseret på genrens forhold til virkeligheden og brugen af forskellige filmiske virkemidler som autenticitetsmarkører i en undersøgelse forskellige undergenrer inden for dokumentargenren.

Forløbet er afsluttet med systematisk analyse og fortolkning af holdets anden værk, tv-dokumentaren "Den utrolige historie om Alexander Blomqvist" (2019), instr. og prod. Michelle Mantley, med særligt fokus på bruge af rekonstruktion, iscenesættelse og autenticitetsmarkører. Vi har i forbindelse med diskussionen af filmen relateret de problemstilinger, filmen rejser, til Anders Petersens begreb om nutidens samfund som et "præstationssamfund" og Alain de Bottons begreb "statusangst".


Tekster:

Film (primærtekster i uddrag):
- Jackson, Peter og Botes, Costa instr. og manuskript. "Forgotten Silver" (1995)
- Moore, Michael, instr. "Sicko" (2007)
- Nilsson, Mads og Kingo, Troels, instr. og tilr. Advokaternes tag-selv-bord" (2015, DR)
- Engels, Lars. "Dømt til behandling" (1997)
- Szemes, Ziska. "Mig og min næse" (2009)

Værklæsning II:  Kringelholt, Anders, tilret. "Den utrolige historier om Blomquist" (2020, DR).  Episode 1 samt uddrag af episode 2 og 3. Derudover har eleverne i grupper givet en analyse og vurdering af følgende dokumentarer (selvvalgt værklæsning):
- "Muldvarpen"
- Oppenheimer, Joshua. "The Act of Killing" (2012)
-  Dalgaard, Jesper, tilr.. "Kandis for livet" (2021)
- Rasmussen, Jonas Poher, instr. "Flugt" (2021)

Opgaveskrivning om:
- Opgave 1: Analyserende artikel: Lau, Lasse, tilret. og instr. "Lykkelænder" (2018, DR)
- Opgave 2: Debatterende artikel: Pieniowski, Håkan og Andersson, Bo G., tilret. "Skuddet, der dræbte Oluf Palme" (2023). https://www.dr.dk/drtv/se/skuddet-der-draebte-olof-palme_372875 samt
Pedersen, Adrian Adler og Sørensen, Mathias tilret. "Et langsomt mord" (2024). Kilde: https://www.dr.dk/drtv/se/et-langsomt-mord_158656.


Teori (sekundærtektster):
- Granild, Dorte. Dox. Forløb i medier. Lindhardt og Ringhof, 2016: 16-30, 33-44& 53-63.
- Langdahl, Berit Riis m.fl. "Krydsfelt". Gyldendal, 2013: 310, 311, 329-338. (Overblik over filmiske virkemidler, læst i tidligere forløb om kortfilmen som genre).
- Ravn, Kate Marvig  og Ravn, Ole. "Forløb i medier". Systime, 2014: 71-75 & 85-95.
- Holleufer, Klaus og Kristensen, Line Bjerre. "Hvorfor er mine præstationer vigtige for min identitet?" I: "Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag". Systime, 2021. Holleufer, Klaus og Kristensen, Line Bjerre. https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=1

Supplerende stof:
Klip fra diverse dokumentarer og en enkelt spillefilm som illustration af de forskellige genretræk.

Centrale begreber:
- autenticitetsmarkører
- fakta, fiktion
- Filmiske virkemidler: relevante begreber inden for billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelse, klipning, lys, lyd,    
  symbolik.
- Dokumentarens formater/undergenrer: mockumentary, den observerende, den autoritative, den deltagende, den poetiske, den refleksive og den performative dokumentar.
- Fremstillingsformer: rekonstruktion, interview, arkivmateriale.
- Komposition: frame, scene, sekvens; berettermodellen, bølgemodellen - men vi har også diskuteret forskellige litterære kompositionsmodeller, der kan være relevante.
- Supplerede (allerede indlærte begreber):
        - Erving Goffmans teori om identitet som performance: front stage, back stage, middle ground.
        - Argumentationbegreber (Toulmin) og retoriske virkemidler, herunder appelformernes brug
        - Vinkling, præmis, sympati
- præstationssamfund, statusangst

Skønnet omfang: 40 s. (film fraregnet).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Karen Blixen + VÆRK III

Forløbet er centreret omkring Karen Blixens selvbiografiske værk "Den afrikanske farm" (1937). Metodisk ligger forløbet i forlængelse af forløbet om "Det ubevidste" i litteraturen (flerfagligt forløb II med engelsk i 2.g) i den forstand, at der også i dette forløb er fokus på metodebevidst læsning. Eleverne er blevet præsenteret for særligt tre læsestrategier og har anvendt disse i mødet med teksterne.

Læsningen af "Den afrikanske farm" (1937) er således foretaget ud fra en række begreber lånt fra postkolonial teori, mens læsningen af "Ringen" (1958) blev foretaget ud med begreber lånt fra psykoanalytisk teori.  Nykritikkens antagelser (idéen om det autonome værk, systematisk læsning af planlag etc.) samt strukturalismens grundbegreber og modeller er gennemgået og indøvet i forbindelse med læsning af Grimms eventyr om den lille Rødhætte samt folkevisen "Agnete og Havmanden".  Den sidste tekst i forløbet, "Det ubeskrevne blad" (1957),  blev læst prima vista ud fra en mere eklektisk tilgang, der også inddrog overvejelser vedr. Karen Blixens egen poetik.

Tekster:
- Karen Blixen. "Den afrikanske farm" (1937). Gyldendal, 2018.
-  Karen Blixen. "Ringen" (1958). Fra Fra At læse Karen Blixen. Aarhus: Systime, 2011: 69-77.
- Karewn Blixen. "Det ubeskrevne blad" (1957). I "Sidste fortællinger". Gyldendal, 1957: 90-93.
- "Rødhætte" (folkeeventyr). Fra Wilhelm og Jacob Grimm, red. Grimms samlede eventyr. København: Nyt nordisk forlag, 2011: 84-86.
- "Agnete og Havnmanden (folkeeventyr). Fra www.kalliope.dk

Teori:
- Lasse H. Kjældgaard. "En af de farligste bøger, der nogen sinde er skrevet om Afrika? Karen Blixen og kolonialismen" (2009). Tijdschrift voor Skandinavistiek, 30(2), 111-136. https://blixen.dk/magasinet/en-af-de-farligste-boeger-der-nogen-sinde-er-skrevet-om-afrika-karen-blixen-og-kolonialismen
- Ngugi Wa Thion'go. "Her Cook, her Dog. Karen Blixen's Africa" (1981). I Wa Thion'go, Ngugi. "Moving the Centre - Struggles for Cultural Freedom". Heinemann, 1993: 132-135 (i uddrag).
- PPT udarbejdet af læreren med centrale postkoloniale begreber.
- Finn Brandt Pedersen og Anni Rønn-Poulsen. "Nykritikken" og "Strukturalisme". I Metodehåndbogen. Analysemetoder til litterære tekster. Nøgleforlaget, 1980: 11-24 & 37-69  (begge passager i uddrag)

Kernebegreber:
Postkolonial teori:
- magtforhold og diskursteori (sprog er også magtudøvelse)
- orientalisme ("afrikanisme") (Edward Said)
- Mimicry som undertrykkelses -og modstandsstrategi (Homi Bhabha)
-  Det undertrykte koloniserede subjekts påtvungne tavshed (fra Gaytri Spivaks "Can the subaltern speak" (1988))
- kolonialiseret  vs koloniherre
- den "anden"/andethed

Psykoanalytisk teori (se her under det flerfaglige forløb i 2.g):
- det ubevidste (og det litterære rums lighed med dette)
- sindets dele i Freuds teori: ego, id, superego
- symboler
- forsvarsmekanismer
- Jungs arketyper

Nykritik:
- den autonome værkopfattelse
- den intentionelle og den affektive fejlslutning
- de syv planlag

Strukturalisme:
- Ferdinand de Saussure's lingvistik (tegnsystem)
- Vladimir Propps 31 funktioner (eventyrets grammatik)
- Alexander Greimas' narrative grammatik, herunder bl.a. aktantmodellen, kontraktmodellen samt grundforudsætningerne for handling i en narrative tekst (ville, vide, kunne). Det bemærkes, at eleverne ikke har arbejdet med sommerfuglemodellen.
- modsætninger og disses ophævelse som nøgle til formuleringer af teksters udsagn inden for den strukturalistiske litterære teori.

Skønnet omfang: 400 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romantikken + VÆRK IV & V

Forløbet afdækker de centrale litterære bevægelser inden for romantikken, herunder nyplatonisme, universalromantik og romantisme, således at periodens æstetiske og idéhistoriske karakteristika er behandlet. Nationalromantikken er behandlet i forbindelse med forløbet om diskurs samt i forbindelse med forløbet om lejlighedstaler. Eleverne er gjort bekendt med, hvordan man kan perspektivere centrale idéhistoriske træk til andre litterære perioder gennem en læsning af Rasmus Nikolajsens digtsamling "Tilbage til unaturen" (2016) med særligt fokus på den punktering af det sublime (og andre romantiske forestillinger), der karakteriserer samlingen.

I forbindelse med dette forløb har eleverne læst deres 4. værk: Steen Steensen Blichers "Sildig Opvaagnen" (1828) og som sagt deres 5. værk: Rasmus Nikolajsens "Tilbage til unaturen" (2016).

Centrale begreber:
- det sublime (Longinus, Burke, Kant - nogle elever har skrevet om det sublime og beskæftiget sig kort med disse filosoffers definitioner af det sublime).
- nyplatonisme: idéernes og fænomenernes verden, eros, Diotimas' stige.
- universalromantikken: panteisme, organismetanken, guldaldertanken.
- romantisme: splittelsen, det interessante, kritik af Biedermeierkulturen.

Tekstanalytiske begreber særligt udforsket i dette forløb:
- upålidelig fortæller.
- ydre og indre komposition i lyrik (en smule metrik: trykstærke og tryksvage stavelser, versefødder: jambe, trokæ, anapæst, daktyl, spondæ)
- besjælingens særlige status i romantikken.

Primærlitteratur:
- Andersen, "Klokken" (1850). i Bjerring-Hansen, Mogens m.fl., red. Falkenstjerne dansk litteratur. Gads Forlag, 1998: 44-47.
- Blicher, Steen Steensen. "Sildig Opvaagnen" (1828). I Peter Kaspersen m.fl., red. Spurvesol. Bind 2. Dansklærerforeningen, 1989: 58-73. VÆRK VI.
- Nikolajsen, Rasmus. "Tilbage til unaturen". Samleren, 2016.
- Oehlenschläger, Adam. "Guldhornene" (1803).I Mogens Bjerring-Hansen m.fl., red. Falkenstjerne dansk litteratur 1. Fra Oldtiden til Aarestrup. Gads Forlag, 1998: 255-257.
- Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack von. "Indvielsen" (1804). I "Digte". Andreas Seidelin Forlag, Kbh., 1804: 3-4 & 398–399. Kilde: https://kalliope.org/da/text/staffeldt1804a1;
- Aarestrup, Emil. "Med en Brystnaal" (1838). I "Digte". C. A. Reitzels Forlag, 1838: 121–122. Kilde: https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838a29
-----. "Til en Veninde" (1838). I "Digte". C. A. Reitzels Forlag, 1838: 74–75. Kilde: https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838a18.
-----. "En Middag" (1838). I "Digte". C. A. Reitzels Forlag, 1838: 187–188. Kilde: https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b4
-----. "Angst" (1838). I "Digte". C. A. Reitzels Forlag, 1838: 268. Kilde: https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b39


Supplerende stof:
- Platon. "Hulelignelsen". I “Staten” (ca. 377 f.kr).  Museum Tusculanum ,1992: 279-287.
- Lundbye, J. Th.: "Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde", 1847 (maleri).
- Paulesen, Erik. "Sarpfossen", 1789 (maleri).
- Grundtvig, J.F.S. "Gunderslev Skov" (1808). Opr. i Tidsskriftet Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1808: 1597-1600. Her gengivet i Bøndergaard, Anne, red. "Danske forfattere". Systime, 2015: ISBN: 9788761649317.  

Sekundærlitteratur:
- Christensen, Søren Vrist. "Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur". Introduktionsvideo, 2019. https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
-----. Romantisme - dansk litteratur". Introduktionsvideo, 2019. https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
- Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd. "Litteraturens veje". Gyldendal, 2010: 154-156 (om nyplatonisme og StaffeldT).

Skønnet omfang: 150 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Oplysningstid + VÆRK VI

Forløber giver en introduktion til oplysningstidens centrale idéer og Ludvig Holbergs forfatterskab.

Nøglebegreber og nøglepunkter i undervisningen:
- Immanuel Kants definition på oplysning som "menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed"
- Opdagelsesrejsernes betydning for den vestlige oplysningstanke
- rationalisme, empirisme, utilitarisme, humanisme, sekularisering, tolerance
- Newton's "Principia" som skæringspunkt for perioden
- femaktersmodellen (eksposition, konflikt, peripeti, krise, katastrofe/løsning)
- Aristoteles' tre enheder
- commedia dell'arte
- Holbergs didaktiske formål
- (den borgerlige offentlighed - ikke fuldt udfoldet i undervisningen)
- syllogistisk argumentation
- Tre former for satire: juvenalsk, horatsisk og mennipæisk.

Primærlitteratur:
Holberg, Ludvig. "Erasmus Montanus" (1723), Akt 4, sc. 1 & 3-4. I Langdahl, Berit Riis (red.) m.fl. Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010: 49-56.
-----. "Kongeriget Kokleku" & "Riget Mardak". I "Niels Klims forunderlige rejse" (1741). Gengivet i Henrik Poulsen. Grundbogen, bind 1: Litteratur: 189-193.
-----. "Jeppe på bjerget" (1722). Det kongelige teaters opsætning af værket, 2025. instr. og iscenesættelse Christensen, Heinrich. Eleverne har set og diskuteret udvalgte aspekter af forpremieren. (VÆRK VI)

Supplerende stof:
- Blake, William. "Isaac Newton" (1795). Kobberstik. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Isaac_Newton_(Blake)#/media/Fil:Newton-WilliamBlake.jpg
- Wright, Joseph. "A Philosopher Lecturing on the Orrery" (1766). Olie på lærred. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/A_Philosopher_Lecturing_on_the_Orrery#/media/File:Wright_of_Derby,_The_Orrery.jpg (maleri).

Sekundærlitteratur:
- Berthelsen, Sune. "Rundt om Holberg" (forskellige uddrag). Aarhus Universitetsforlag, 2019. Kilde: https://rundtomholberg.dk
-----. "Holberg og oplysningstiden". Introduktionsvideo. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=QuTNgYBQR7U&t=4s

Skønnet omfang: 67 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Den eksistentielle fortælling + VÆRK VII

Forløbet har et todelt formål: dels introducerer det centrale idéer i den filosofiske eksistentialisme og bruger disse som rammesætning for analyser af litteratur fra det 20. århundrede, dels introducerer det modernismen som litterær bevægelse og stil. Der er således læst tekster i forløbet, der ikke er modernistiske per se (fx Peter Seebergs "Hullet") og tekster, der ikke har et eksplicit eksistentialistisk indhold (Kristensens "Angst"). Eleverne har læst Franz Kafkas novella "Forvandlingen" (1915) (VÆRK VII) som en eksistentialistisk fortælling og sammenlignet denne med Søren Jessens grafiske roman af samme navn fra 2017 med fokus på multimodalitetens betydning for tolkningen af Kafkas værk.

Som en del af forløbet er eleverne blevet gjort bekendt med centrale forskelle mellem realisme og modernisme.  Eleverne er ikke bekendt med alle faserne i Hans Jørgen Nielsens modernismeforståelse, men har kort beskæftige sig med en mere strukturel forståelse af modernismen som en litterær bevægelse, der grundlæggende set er formeksperimenterende og modernitetsproblematiserende. Eleverne har kort beskæftiget sig med Hereticamodernismen samt - i forbindelse med læsningen af Kristensen og Lagerkvist – avantgardebevægelserne i modernismens begyndelse.


Tekster:
- Hansen, Martin A.  "Paradisæblerne" (1953). I "Paradisæblerne og andre historier." Fremad, 1953: 42-47.
- Jessen, Søren. "Forvandlingen". Forlaget Fahrenheit, 2017.
- Kafka, Franz. "Forvandlingen" (1915). I "Dommen og andre fortællinger". Sørensen, Villy, red. Gyldendal, 1967; 1995: 51-111.
- Kristensen, Tom. "Angst" (1930). I "Hærværk" (1930). Gyldendal, 1964.
- Lagerkvist,  Pär. "Ångest er min Arvedel" (1916). I Gustafsson, Lars, red. "Svensk dikt". Wahlström & Widstrand, 1978. 192.
- Rifbjerg, Klaus. "En naturlig forklaring". I "En naturlig forklaring. Nye noveller i udvalg". Gyldendal, 2006: 90-105.
-----. "Koppen i sneen". I "En naturlig forklaring. Nye noveller i udvalg". Gyldendal, 2006: 105-110.
-----. "En tilstandsform". I "En naturlig forklaring. Nye noveller i udvalg". Gyldendal, 2006: 186-190.
- Seeberg, Peter. "Hullet" (1962). I "Eftersøgningen og andre noveller". Gyldendal, 1962: 41-49.


Teori:
- Camus, Camus. "Sisyfosmyten" (1942, uddrag af essay). I Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd, red. Litteraturens huse. Gyldendal, 2009: 364-366.
- Liselotte Henriksen. Eksistentialisme i dansk. Systime, 2017: 14-27 & 97-103.

Supplerende tekster:
- Filmklip fra "The Truman Show" (1998), "Transpotting" (1996) og "Kokkens datter" (oplæsning af Jørgen Leth fra hans erindringsbog af samme navn).  - Brugt til illustration af Kierkegaards stadielære.


Centrale begreber:
- litteraturhistorien som konstruktion
- modernismen som funktionel og strukturel konstruktion
- den tomme transcendens
- det absurde
- grundbegreber i eksistentialismen: eksistens før essens, Kierkegaards stadieteori, Camus' opfatttelse af Sisyfos som en tragisk helt/et lykkeligt menneske, positiv nihilisme
- den eksistentielle fortælling og dennes kendetegn (krisemodellen, typiske temaer)
- novellebegreber: determinationspunkt, tolkningspunkt, begivenhed etc.

Skønnet omfang: 180 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Nyhedsjournalistik og fortællende journalistik

Forløbet fokuserer på den genre, der bredt kan kaldes "fortællende journalistik", specifikt på inddragelsen af fiktionstræk i denne genre.

Efter en kort introduktion til forskellige nyhedsgenrer samt grundlæggende analysemodeller og -begreber (fx nyhedstrekanten, Hey You See So-modellen, layoutbegreber og nyhedsværdier) er eleverne blevet introduceret til den fortællende journalistiks karakteristika og forhistorie gennem analyse og diskussion af en række reportager. Begreberne "New Journalism" og "Gonzo-journalistik" er blevet diskuteret i forhold til Morten Sabroes reportageskrivning, mens Cavling og Bangs reportager er behandlet som historiske forløbere for den fortællende journalistik.

Primærlitteratur:
- Bang, Herman. ”Fattigliv”. I Nationaltidende. 19.12.1880. (i uddrag).
- Cavling, Henrik. ”Jens Nielsens Henrettelse.” Politiken. 09.11.1882.
-  Sabroe, Morten. Af ”Undskyld…kan De sige mig, hvor udgangen er?” I Politiken. 02.07.1995.
- Thompson, Hunter S. Af "Kentuckyderbyet er dekadent og depraveret" (1970). Overs. Niels Søndergaard. I Lettres Internationales: Europas Kulturmagasin. Nr. 21 (2010): 126-141.
- Læsning af en fuld avis fra: Berlingske Tidende, Politiken, Information, Weekendavisen, Ekstrabladet. BT online.

Sekundærlitteratur:
- Langdahl, Berit Riis m.fl. “Fakta i medierne”. I "Krydsfelt Grundbog i dansk". Gyldendal, 2017, 2. udg.:297-300, 358-362.
- Studieportalens redaktion. “Minervamodellens fem segmenter”.
https://www.studieportalen.dk/kompendier/afsaetning/minerva-modellen/mi nerva-modellens-5-segmenter. Sidst besøgt 22 okt. 2018.
- Ravn, Kate Marvig Ravn og Ravn, Ole. “Nyhedernes funktion”. I "Forløb i medier". Det ny forlag, 2014: kap.4.
- Ann-Sophie McLeod."Fortællende journalistik. Virkeligheden forklædt som litteratur. Begrebskompendium" (2022). Kompendiet er udarbejdet fra følgende kiilder:

* Johannes Fibiger og Gerd Lütken. "Litteraturens huse". Systime, 2021. https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=2420#c10441
* Illum. Barbara & Søndergaard, Rune Kastberg, red. "Textur. Tekstarbejde i dansk". Systime, 2021: 339-340. https://textur.systime.dk/?id=p340).
* Pedersen, Rie. Fortællende journalistik. Gyldendal, 2005: 14-17; 142-45.
* Tom Wolfe: "Why They Aren't Writing the Great American Novel Anymore. A Treatise on the Varieties of Realistic Experience." Esquire, December 1972. https://www.esquire.com/lifestyle/money/a20703846/tom-wolfe-new-jounalism-american-novel-essay/

Centrale begreber:
- den tredje fortælleform
- reportage, feature
- firebladssystemet, omnibusavisen
- impressionistisk stil (se det tidligere forløb om impressionismen som litterær stil)
- journalistikkens hovedgenrer: informerende journalistik, opinionsjournalistik, fortællende journalistik
- fremstillingsformer: beskrivende, berettende informerende, analyserende, reflekterende,  forklarende etc. & scenisk vs panoramisk fremstilling
- kompositionsmodeller: scene-på-scene, "at følge journalisten mens historien bliver til", hey-you-se-so, nyhedstrekanten - samt en række andre kompositionsmodeller lånt fra litteraturens verden (rammefortælling, cirkelkomposition etc.)
- new journalism
- gonzojournalistik
- Tom Wolfes fire grundgreb: detaljer, synsvinkel, scene, dialog.

Skønnet omfang;: 55 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Tendenser i samtidslitteraturen

Forløbet er en kort introduktion til nogle af de vigtigste tendenser i dansk samtidslitteratur. Efter et læreroplæg om autofiktion, økolitteratur og den sociale vending, diskuterede klassen tre uddrag af nyere dansk litteratur. Forløbet skal også ses i sammenhæng med det forfatterbesøg af Elias Sadaq, som klassen deltog i i marts.

Centrale begreber:
Autofiktion
- Dobbeltkontrakt
- Performativ biografisme
- Paratekst, epitekst, peritekst
- traumelitteratur (indadvendt og udadvendt)
- offertrekanten

Det antroprocæne
- holocæn
- harmonisk versus uharmonisk natursyn
- Timothy Mortons "the mesh"
- posthumanisme

Den sociale vending
- social ulighed
- socialklasse (i sammenhæng med køns- og seksualitetsulighed)
- antroprocentrisme for fald
- vidnesbyrd fra velfærdsstaten (snarere end strukturelle tematikker)


Tekster:
- Bech, Glenn. Af "Farskibet". Gyldendal, 2021. Kilde: Haaning, Katrine m.fl., red. De seneste fem års litteratur. Systime, 2021. ISBN: 9788761667809
-----. Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Gyldendal, 2022. Kilde: Litteraturportalen. Systime, 2023. ISBN: 9788743323143
- Sadaq, Elias. Af "Djinn". Gyldendal, 2024: 3-15.
- Ørntoft. Af "Solar". Gyldendal, 2018.  Kilde: Litteraturportalen. Systime, 2023.  ISBN: 9788743323143
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Links til eksamen

Links til eksamen:

Ordbøger og opslagsværker:
https://sproget.dk
https://ordnet.dk
https://intra.virum-gym.dk/VGIntra/KompetencePortalLeksikon.aspx
https://www.synonymbog.com/

Analysemodeller:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5698#c16351

Analytiske begreber:
Stilistike begreber:
- Om semantiske felter, konnotation og denotation: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4631

Argumentationsbegreber og lixtal:
- Om hæderlighed i argumentation: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979#c16746
- Lixtalsberegner: https://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm

Fortælleteknik:
- Om fortællertyper: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c11504
- Om den diskursive, den intentionelle og den fortalte fortæller: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c11505
- Om den upålidelige fortæller: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3497#c22667

Om berettermodellen:
https://www.youtube.com/watch?v=xOQEwBYqTnU
https://indidansk.dk/berettermodellen

Analyse af reklamer/kampagner:
-https://dansksiderne.dk/index.php?id=4623

Om andre filmiske kompositionsmodeller:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/analysemodeller

Om nye nyhedskriterier:
- https://journalisten.dk/her-er-zetland-b-t-og-jvs-bud-pa-nye-nyhedskriterier/
- https://journalisten.dk/medieorganisationer-lancerer-nyhedskriterier-for-generation-z/

Om konstruktiv journalistik:
- https://verdensbedstenyheder.dk/konstruktiv-journalistik/

Om aktantmodellen:
-https://www.youtube.com/watch?v=eG5I5-CLEGc

LItteraturhistoriske begreber:
- Om romantikken: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3442
- Om ekspressionisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3435
- Om Heretica: https://dansksiderne.dk/index.php?id=5247
- Om eksistentialisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3436
- Om absurdisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3485
- Om modernisme efter 1950: https://dansksiderne.dk/index.php?id=5242
- Om minimalisme:  https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029 samt file:///Users/ann-sophiemcleod/Downloads/2003_HB8.pdf

Om Biedermeier:
Søren Vrist Christensen om Biedermeier-bevægelsen: https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&t=1s

Om romantisme:
- Søren Vrist Christensen om romantismen: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs

Om Det moderne gennembrud:
- 1800-tallet på vrangen om Georg Brandes:
https://www.youtube.com/watch?v=kZFIoEXzu6U
- Podcast om Herman Bangs forfatterskab:
https://den2radio.dk/udsendelser/danske-klassiker-3-herman-bang/
- Øgendahl og de store forfattere (dokumentar) om Herman Bang:
https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang
- Dansksiderne om poetisk realisme og Biedermeier-bevægelsen:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3437

Om nogle af de forskellige avantgardebevægelser (1900-1930):
- Surrealisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=256
- Dadaisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=254
- Ekspressionisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=255
- Futurisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=253
- Generelt om modernismer i mellemkrigstiden: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=204

Om hereticamodernismen:
- Dorte Holm Hansen om Hereticamodernismen: https://www.youtube.com/watch?v=RcVtN7tPWLk&t=31s
- https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=216

Om 2. fasemodernismen (konfrontation):
- Søren Vrist Christensen om konfrontationsmodernisme: https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM

Om forskellige former for realisme:
Om 1930'ernes socialrealisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=211
- Om ny socialrealisme (1990'erne og frem):  https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=236
- Om autofiktion: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243

Metoder:
- om nykritikken: https://www.gymdansk.dk/nykritikken.html

Om forskellige temaer i nyere dansk litteratur:
- Om Danmark som kolonimagt: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=247
- Om natur og økodigtning: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=246 + om det antroprocæne: https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/dannelse/antropocaen-dannelse-og-baeredygtighed-i-gymnasiet
- Om identitet: https://pov.international/anerkendelse-og-identitet-i-litteraturen/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Nyhedsjournalistik og fortællende journalistik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer