Holdet 2022 DA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marina Steenberg Pasovski
Hold 2022 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Synden i litteraturen
Titel 2 Kriser i litteraturen
Titel 3 Medier uden grænser
Titel 4 Romantikken
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Retorik og argumentation
Titel 7 Kærlighedens pris
Titel 8 De seneste 5 års litteratur
Titel 9 Dokumentarforløb
Titel 10 Oplysningstiden
Titel 11 Årsprøve
Titel 12 Journalistikkens brug og misbrug
Titel 13 Modernisme og eksistentialisme
Titel 14 Sprog og identitet
Titel 15 Romantikken og romantisme
Titel 16 Repetition og diverse
Titel 17 EKSAMEN - tilladte links, nyttige dokumenter m.m.
Titel 18 EKSAMEN - tilladte links, gode dokumenter m.m.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Synden i litteraturen

Synden i litteraturen er et introducerende forløb, der går på tværs af litteraturhistorien samt genrene, men som gennemgående har 'synden'/'det syndige menneske' som tematik.

Forløbet sigter mod at indføre eleverne i klassiske såvel som moderne noveller og novelleteori, litteraturhistoriske tværsnit af kanonforfattere - herunder Holberg og Blixen samt at læse folkeviser (trylle- og ridderviser). Forløbet sigter desuden mod at give eleverne afsæt til at reflektere over synd gennem tid. Forløbet har været tilrettelagt med hovedfokus på litteratur.

Et yderligere fokus i forløbet har været at introducere eleverne til relevante analytiske begreber til litteraturanalyse. Eleverne har herunder arbejdet med fremstillingsformer, personkarakteristik, miljøkarakteristik, fortællertyper og vinkler.

----------- FORLØBETS MATERIALE ---------

Faglige begreber - i udvalg:
Den klassiske og moderne novelle
Fortællertyper og vinkler
Fremstillingsformer
Intertekstualitet
Syrebadsteknik
Ekspansionsteknik
Kunsteventyr
Folkeeventyr

Skønlitteratur:
Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have, 1. Mosebog kap.3
Brødrene Grimm: Den lille Rødhætte (1812)
Jomfruen og Dværgekongen (nedskrevet ca. 1880)
Ludvig Holberg: Vi har mest lyst til forbudte (1744) Uddrag af essay fra Moralske Tanker
Karen Blixen: Ringen (1958)
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have (1996)
Charlotte Weitze: Villy (1999)

Teoretisk materiale og baggrundsstof:
"Vi tiltrækkes af mørket. Fascinationen af mørket af Søren Flott, 04/03 2018, Fyens.dk
”Folkeviserne”. Fibiger og Lutken i: ”Litteraturens veje”, Systime 2013
”Karen Blixen”: Fra Litteraturhåndbogen, Gyldendal, 1990
”Novellegenren”: Fra efterskriftet til ”Kærlighedens forunderlige veje”, Ole Ravn, Munksgaard 1998
”Eventyranalyse.dk”. Uddrag af Jørn Ingemann Knudsen: Højes forlag 2005
“Forfatteren Karen Blixen”. Uddrag af Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen et al., Systime, 2012

Links:
Klip med synd som tema - Smirnoff Ice reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=xJZMjO0rggc

Klip om intertekstualitet:
https://www.youtube.com/watch?v=g0RlC45J2DI

Klip om Oplysningstiden:
”Oplysningstiden – Hvad skete der lige der” fra Rather Homemade Productions (https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw)

Klip om Holberg:
https://www.youtube.com/watch?v=L38oioiiRbc

Klip om folkeviser:
Folkeviser - dansk litteratur

Introsekvens fra Desperate Housewives:
Desperate Housewives Opening Theme

Skriftlighed:
I forløbet har eleverne desuden afleveret deres første skriftlige opgave (3,5 elevtimer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriser i litteraturen

I dette forløb har vi fokuseret på lyrik. I kraft af krisetematikken har vi både undersøgt store samfundskriser som krig og klima, men også mere personlige kriser som psykiske problemer og dysfunktionalitet i familien.

Litteraturhistorisk startede vi i slut 40'ernes atomfrygtende efterkrigstid, og bevægede os herefter gradvist frem til vores samtid.

Halfdan Rasmussen: Efter bikini (1948)
Ivan Malinovski: Annonce
(1963)
Yahya Hassan: Du kommer i helvede min bror (2013)
Tobias Rahim: Smertefuld Rejse
(2022)
Tobias Rahim: Det næsten ironisk
(2022)
Tobias Rahim: HAV (2022)
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider jeg skal fortælle om (2014)
Caspar Eric: Ude i horisonten (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Medier uden grænser

I forløbet har vi arbejdet på tværs af danskfagets aspekter og både beskæftiget os med litteratur, sprog og medier.

I forbindelse med medieaspektet er eleverne blevet introduceret for “de 5 mediekulturer”, Goffmans begreber om frontstage og backstafe, Meyrowitz’ begreb om middle region samt en oversigt over filmiske virkemidler.

I forbindelse med sprog (og medieaspektet) er eleverne blevet introduceret for kommunikationsmodeller i form af Ciceros pentagram og Laswells kommunikationsmodel.


Sidst, men ikke mindst, afsluttede vi med en novelleanalyse.

Læste tekster:
Tine Høeg: Jeg vælger Valencia 

“De fem mediekulturer” fra Krydsfelt
Emil Olsens reklame for Spotify: https://www.instagram.com/reel/CQgpDIfH77Q/
Spotify's egen reklame: https://www.youtube.com/watch?v=ok-aNnc0Dko&ab_channel=Spotify
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romantikken

Som optakt til DHO og et forløb om det moderne gennembrud, har vi haft 3 indledende moduler om romantikken. Her har vi fokuseret på digtanalyse samt to retninger i romantikken: universalromantikken og nationalromantikken.

Læste tekster:
N. F. S. Grundtvig: De levendes land (1824)
H. C. Andersen: Danmark, mit fædreland (1850), (Kanonforfatter)
Schack Von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse i timen 30-03-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det moderne gennembrud

I forbindelse med dansk-historieopgaven har vi set nærmere på det moderne gennembrud, og hvordan denne tid prægede litteraturen. Vi har først og fremmest fokuseret på noveller, men vi har ligeledes læst et drama (Et dukkehjem), set en kortfilm (ligeledes Et dukkehjem) samt læst et enkelt digt af Holger Drachmann.

I forløbet har vi fokuseret på de 3 k'er: køn, klasse og kirke.

Klassens første værk blev krydset af med kortfilmen Et dukkehjem, som vi arbejdede grundigt med i form af fremlæggelser. Inden arbejdet med kortfilmen læste og analyserede eleverne uddrag fra det originale drama samt fik et overblik over den overordnede handling i alle akterne.

Væsentlige begreber:
- Impressionisme
- Naturalisme

Tekster: 

J. P. Jacobsen: Pesten i Bergamo (1881)

Illa Christensen: Kvinden (1884)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879, uddrag)
Tobias Gundorff Boesen: Et Dukkehjem (2013) 

Herman Bang: Den sidste Balkjole (1887) 

Henrik Pontoppidan: En Vandringsmand (1899) 

Henrik Pontoppidan: Fra Hytterne (1905) 

Holger Drachmann: Foraarsstemning (1872) 

Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)



Supplerende stof:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: “En litterær revolution” fra Litteraturens veje, kapitel 8 

- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: “Kvindehistorie” fra Litteraturens veje, kapitel 8

- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Om naturalisme fra Litteraturens veje 

- Faktalink.dk: Naturalismen og det moderne gennembrud

- Barbara Kjær Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: “1870-1890: Det moderne gennembrud” fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs. 

- Jørn Jacobsen og Conni Paldam: “Kvindernes stilling” fra Det moderne gennembrud 1870-1890, Systime 2011, s. 158-172 

- Jørn Jacobsen og Conni Paldam: “Sociale og politiske forhold” fra Det moderne gennembrud 1870-1890, Systime 2011, s. 62-89

- Steen Fiil og Kirsten Skov: “Herman Bang - prosaens mester” fra Gyldeldal 1992
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Skrappedulle 04-05-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Retorik og argumentation

I dette forløb repeterede vi og byggede videre på begreber omhandlende retorik og argumentation. Eleverne blev introduceret til teori om retorikken- og argumentations grundbegreber, hvilket de vil fik mulighed for at bruge både i et praktisk øjemed, da de skulle producere en tale og argumentere overbevisende, samt i analytisk øjemed, når de analyserede debatindlæg og taler.  

I forløbet blev eleverne yderligere introduceret til den debatterende artikel, som vi øvede gennem små opgaver.

Begreber:
Teoretiske begreber:
- Appelformer: etos, patos og logos. Heriblandt en opdeling mellem forventningsetos og situationsetos.
- Toulmins argumentationsmodel
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Topik
- Retoriske virkemidler
- Argumenttyper

Faglige mål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Tekster (kernestof)
- Cathrine Harbo: Der er ikke nogen tvivl om, at vi unge drikker for meget. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at det ikke er vores skyld
- Tine Høegs nytårstale
- Martin Ågerup: Hold op med at skræmme børn og unge fra vid og sans med klimaangst
- Sofie Lippert: SU’en bør hæves
- Claes Theilgaard: Afskaf SU’en
- Alex Vanopslaghs tale til Folketingets åbningsdebat (https://www.dansketaler.dk/tale/alex-vanopslaghs-tale-ved-folketingets-aabningsdebat-2021/)

Arbejdsformer:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lille debatterende artikel 01-09-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kærlighedens pris

Kernestof: 

Mette Lisbeth Johansen: Lad os tale mere om døden over rødvinen (2022) 

Silja Henderson: 1,7 tipping point (2018)

Naja Marie Aidt: Som englene flyver (1993)
Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017) (VÆRK 2) 

Katrine Marie Guldager: Rotur i Sommervarmen (2009) 

N/A: Jeg savner vores saglige debatter (2022) 



Supplerende stof: 
Forsvarsmekanismer ifølge Freud
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kan værk og kunstner adskilles? 01-10-2023
Skrivekursus 26-10-2023
Delaflevering af Rotur i Sommervarmen 01-11-2023
Rotur i sommervarmen 09-11-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 De seneste 5 års litteratur

I dette forløb har vi læst tekster fra de seneste 5 år. Med brug af teksten ”Tendenser i den nyeste litteratur” har vi undersøgt tematikkerne køn og klasse, dog med en overvægt af klasselitteratur. I forløbet har vi rundet både lyrik, epik, kronikker samt den grafiske roman. Vi har arbejdet med den nykritiske analyse med fokus på teksternes indhold, men vi har ligeledes læst tekster med blik for de autofiktive træk, som ligeledes er en tendens i den nyere litteratur. Udover klasse og køn har vi udforsket tendensen ”det globale blik” med langdigt for et frit Palæstina samt ”kulturmøde” med uddraget fra Blomsterdalen. I forbindelse med sidstnævnte er eleverne blevet introduceret for og har anvendt den postkoloniale læsning som metode.  

Til sammen har forløbet haft som formål at give eleverne forståelse for den slags nyere litteratur, der kan siges at have et formål og, som Georg Brandes proklamerede, sætte problemer under debat. Med viden om dette har vi diskuteret det store spørgsmål om litteraturens rolle i vores samfund, hvilket eleverne har skrevet om i deløvelser i undervisningen, som til sidst mundede ud i en debatterende artikel.

Centrale begreber:
- Realisme
- Autofiktion
- Tendenserne: klasse, køn, kulturmøde, det globale blik

Faglige mål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Kernestof:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Tekster (kernestof)
- Glenn Bech: ”min papsøster i Herning” (2022)
- Glenn Bech: ”min bror mener heller ikke han har noget klogt at bidrage med” (2022)
- Glenn Bech: ”der hvor jeg kommer fra, er køn noget man er” (2022)
- Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen (uddrag, 2020)
- Thomas Korsgaard: Lillejuleaften (2023)
- Eduard Louis: Forvandlingens metode (uddrag, 2021)
- Sofie Riise Nors: Sexmagasinet (uddrag, 2021)
- David Jacobsen Turner: Digteren som demagog (2023)
- Mathies G. Aarhus: Et spørgsmål om klasse (2023)
- Forfattere for et frit Palæstina: Langdigt for et frit Palæstina (2023)

Supplerende stof:
- Anne Bøndergaard: ”At analysere tegneserier og grafiske romaner” fra Textanalyse, Systime 2014.
- Postkolonial litteratur og kunst
- Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: Tendenser i den nyeste litteratur (2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dokumentarforløb

I dette forløb har vi zoomet ind på dokumentarfilm- og serier. Vi har undersøgt dokumentarens forskellige genrer samt fakta- og fiktionskoder, og derudover har vi arbejdet med at identificere og analysere brugen af filmiske virkemidler.

Faglige mål:
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Tekster (kernestof)
- Døden i annekset, episode 1
- Bowling for Columbine (uddrag)
- Historien om Danmark og Grønland (uddrag)
- Efterskolen: et kys  

Supplerende stof:
- Berit Riis Langdahl m.fl. ”Dokumentaren. Kompendium” fra Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal 2017.

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Oplysningstiden

I vores forløb om oplysningstiden har vi fokuseret på at læse værket Erasmus Montanus af Ludvig Holberg. I forbindelse med læsning af dette drama fokuserede vi på følgende træk fra oplysningstiden: det antiautoritære, det antielitære, empirisme, tanken om at verden er forbederlig, tolerance samt popularisering. Yderligere lærte eleverne om dramagenrens træk, og hvordan et drama kan analyseres. Sidst, men ikke mindst, havde vi et sprogperspektiv, hvor vi undersøgte både sproghandlinger og facework.

Efter endt læsning af "Erasmus Montanus" læste eleverne digte af Glenn Bech, der tematiserede skellet mellem land og by, højt- og lavtuddannede, og hvordan sprog kan medføre distance og adskillelse mellem mennesker.

Begreber:
- Oplysningstidens 6 idéer
- Sproghandlinger 

- Face, facework, positivt face, negativt face, aggressivt facework

Faglige mål:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
- Tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstiden.
- Fra dansk litteratur læses mindst en tekst af Ludvig Holberg.
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Tekster (kernestof)
- Værk #3: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus
- Glenn Bech: "at min mor ikke forstår hvad jeg skriver" (2022)
- Glenn Bech: "jeg har det blandet med mit tilegnede akademiske sprog" (2022)

Supplerende stof:
- Holberg og oplysningstiden (Uddrag fra: Krydsfelt - Antologi, 2024, Systime og Litteraturhistorien – på langs og på tværs, 2024, Systime)
- Dramagenren (Dansk i tiden. Grundbog. Systime, 2020)
- Sproghandlinger

Arbejdsformer:
- Analyse og fortolkning
- Diakron perspektivering (Hvad har Glenn Bechs digte til fælles med Erasmus Montanus?)
- Sproglig analyse   
- Dramatisering
- Receptivt og produktivt arbejde: eleverne udvalgte selv hvorledes de ville remediere Erasmus Montanus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Journalistikkens brug og misbrug

I forløbet har vi undersøgt både informations- og opinionsgenren samt fortællende journalistik. Jf. forløbets titel “Journalistikkens brug og misbrug” har vi både læst og analyseret et udvalg af tekster, der lever op til journalistikkens krav, men også eksempler med en lav grad af informationskvalitet. I denne forbindelse har vi fokuseret på ‘fake news’ og vinkling samt forskellen på mis- og desinformation. Vi har desuden haft et mindre fokus på nyheder, hvor vi har arbejdet med nyhedskriterier samt at reflektere over vigtigheden af at læse nyheder.

Sideløbende med fokusset på journalistik har vi arbejdet med den reflekterende skrivegenre gennem forskellige små øvelser, som mundede ud i klassens første reflekterende artikel.

Kernestof:
- VÆRK #4: Jakob Gottschau: Løgnefabrikken (2018)
- Tom Jensen: Vogt dig for konstruktive medier. For konflikter er demokratiets kerne (2022)
- 
Selma Marthedal: Mainstreammedier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere (2023)

Jannie Møller Hartley: Undergraver medierne sig selv og deres mission i deres drøm om personaliserede nyhedssites? (2024) 

- Flemming Christiansen: Den dag Daniel døde (2014)


Supplerende stof:
- 
“Konstruktive nyheder”
og Journalistiske genrer” fra Krydsfelt og Litteraturportalen 

- Rasmus Kleis Nielsen: “Hvorfor er nyheder vigtige?” fra Hvad skal vi med nyhederne?, Informations Forlag, 2020
- “De fem nyhedskriterier” fra Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality. 

- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: “Vinkling og fake news” fra “Krig og kærlighed i nyhedskredsløb”, Dansklærerforeningens forlag, 2023 

- Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard: Skema om informationskvalitet fra “Fake News”, Gyldendal, 2017

Arbejdsformer:
- Arbejde med elevernes udtryksfærdighed (tekstproduktion)
- Remediering
- Fremlæggelser
- Gruppearbejde: analyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse: Løgnefabrikken 06-09-2024
Remediering af Løgnefabrikken 13-09-2024
Kladde til den reflekterende artikel 13-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme og eksistentialisme

I dette forløb har vi zoomet ind på modernisme – en periode, der strækker sig over mange år og derfor også er mangesidig. Vi startede med at fokusere på mellemkrigstidens ekspressionisme, hvorefter vi bevægede os videre til den 'reelle' modernisme i efterkrigstiden: Heretica-modernisme og konfrontationsmodernisme. I forbindelse med særligt Heretica-modernismen har vi arbejdet med eksistentialismen med fokus på Kierkegaard og – i mindre grad – Sartre og Camus.

Kernestof:
Værk #5, Rudolf Broby-Johansen: Blod (1922)

Værk #6: Selvvalgt værk
- Albert Camus: Den fremmede
- Peter Seeberg: Fugls føde
- Erlend Loe: Doppler

- Druk (2020, film)

Erik Knudsen: Svar mig blæst (1948)
Ole Sarvig: Husene (1949)
Ole Sarvig: Fluer (1948)
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)
Peter Seeberg: Patienten (1962)

Supplerende stof:
- Repetition: begreber inden for psykoanalysen
- Ekspressionisme
- Efterkrigstid: eftertanke og eksistentialisme
- Heretica – en flok unge kættere
- Konfrontationsmodernisme
- Om Kierkegaards stadielære. Oversigt sat sammen af Marina Pasovski baseret på følgende kilder: Den eksistentielle virkelighed: Stadier på livets vej – Søren Kierkegaard, Litteraturens genveje: Søren Kierkegaards paradokser, Litteraturportalen: Kierkegaards arketyper og Kristeligt dagblad: Forstå Kierkegaards mest centrale begreber.

Arbejdsformer:
- Individuelt arbejde
- Gruppearbejde
- Arbejde med selvvalgt litteratur
- Fremlæggelser
- Produktion af videoer til "Det er blevet os pålagt"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 29-09-2024
Genaflevering af den reflekterende artikel 24-10-2024
Analyserende artikel I 24-11-2024
Individuel fremlæggelse om selvvalgt roman 15-12-2024
Analyse: Fluer og Annonce 17-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Sprog og identitet

Dette forløb har overordnet haft et sprogligt fokus, men iblandet både det litterære- og mediefaglige perspektiv. Vi startede med at genbesøge argumentations- og kommunikationsanalyse med læsning og analyse af tre debatindlæg, der alle diskuterede det danske sprog på den ene eller anden måde. Herefter blev eleverne  introduceret til sociolingvistiske begreber, hvorefter vi har arbejdet med at anvende disse i praksis på et bredt udvalg af genrer fra digte til forskellige typer videoklip: satire samt en dokumentar.

Vi har desuden genbesøgt dokumentaren og analyse af denne genre.

Kernestof:
- Christina Hagen: Fuld a minderværd i di indbak (2024) fra Pow Pow Pow.
- Lise Heidemann Andersen: Låneord afvikler ikke det danske sprog, men udvikler det (22. Juni, 2021, Information)
- Mads Kastrup: Når de kloge opfører sig som idioter (8. September, 2019, Ekstra Bladet)
- Sif Lindberg: Kritik af kønsneutrale pronominer er verdensfjern (18. September, 2019, Information)
- Yallahrup Færgeby, episode 1
- Tobias Rahim: National Romantik 2021 (2020)
- Rådet for sikker trafik: Tak til jer, der respekterer skolepatruljen (2024)
https://www.youtube.com/watch?v=M2OO_MDM4Oc&ab_channel=R%C3%A5detforSikkerTrafik
- Christian Fuhlendorff et al.: Det slører stadig: Gangstersnak (2013, DR2) https://www.youtube.com/watch?v=FeF6vDSQU4c&ab_channel=DetSl%C3%B8rerStadig
- Christian Fuhlendorff et al.: Det slører stadig: Muslimsk kvinde bliver oversat (2013, DR2) https://www.youtube.com/watch?v=nZM7zqTTNCQ&ab_channel=DetSl%C3%B8rerStadig
- Martin Buch og Rasmus Botoft: Rytteriet: Arbejdsløshed (2013, DR2)
https://www.youtube.com/watch?v=HAtdP3FhLq0&ab_channel=P3xSatire
- Tæt på sandheden: Emil fra Lønneberg (2018, DR)
https://www.youtube.com/watch?v=MO631c6p26E&ab_channel=DRTV
- Fie Laursen: Jeg hader Fie Laursen (2020)
https://www.youtube.com/watch?v=XFnSb2ex7Jo&ab_channel=FieLaursen
- Mathias Helt et al.: Kolonien (2012, DR)
https://www.youtube.com/watch?v=XOnxD4GMJjs&ab_channel=KolonienDR

Supplerende stof:
- Model til kommunikationsanalyse. Udarbejdet fra Helle Borup, "Ud med sproget", 2. udgave, Frydenlund 2011
- Model til argumentationsanalyse. Udarbejdet af Marina Pasovski, 2025.
- Ole Schultz Larsen: "Kommunikationsanalyse – til brug i samtaler." Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier",  Dansklærerforeningens Forlag og Systime.
- Jan Sørensen: Oversigt over sociolingvistiske begreber. fra "Metoder i dansk" (Systime, 2011)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 12-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Romantikken og romantisme

I dette forløb har vi genbesøgt nogle af romantikkens strømninger, som vi første gang lærte om i 1g. Det drejer sig om nationalromantikken og universalromantikken. Derudover har vi spædet til med et fokus på romantismen.

Kernestof:
- H. C. Andersen: Et Blad fra Himlen (1855)
- N. F. S. Grundtvig: Danmarks trøst (1820)
- Christian Winther: Skriftestolen (1843)
- Christian Winther: Natten var mild og kær (1851)
- Steen Steensen Blicher: Gjenfærd (1847)
- H. C. Andersen: Skyggen (1847)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition og diverse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 EKSAMEN - tilladte links, gode dokumenter m.m.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer