Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jan Maintz
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteraturanalyse - introduktion
Titel 2 Nyheder & mediebilledet i dag
Titel 3 Litteraturhistorisk overblik + værklæsning
Titel 4 Litt.his. overblik fortsat - Det mod. gn.brud+DHO
Titel 5 Levende billeder/filmiske virkemidler + kortfilm
Titel 6 Argumentation & retorik
Titel 7 Eksistentialisme + værk
Titel 8 Værklæsning - De nøgne træer
Titel 9 Fakta/fiktionskoder, fiktionalitet, dokumentarfilm
Titel 10 Romantikken og romantismen
Titel 11 Værklæsning: Niels Lyhne (1880), af J.P. Jacobsen
Titel 12 Karen Blixens liv & forfatterskab (m. værklæsning)
Titel 13 Selvet og det politiske i nyere litteratur
Titel 14 Hovedstrømninger i det 20. århundrede
Titel 15 Sprog og erkendelse - billedsprog

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteraturanalyse - introduktion

Fokus på principper for tekstanalyse (dokumentation gennem tekstnedslag, den gode tolkning indfanger (næsten) hele teksten)
Fokus på analysebegreber (fremstillingsformer, fortællertyper, utroværdighed, synsvinkeltyper, tidsforhold, fortælletempo, kompositionstyper, basal metaforteori, tema, hensigt)
Fokus på forskellen på klassisk (Søren Baggesens definition) og moderne novelle.

Læste tekster:
Tove Ditlevsen: "At fange en stemning" (indledningsdigt i Kvindesind, 1955)
Tove Ditlevsen: "Nattens Dronning" (1952)
Gustav Munch-Petersen: "Til mine forældre" (trykt 1932)
Jan Sonnergaard: "Polterabend" (1997)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927)
Benny Andersen: "På det tørre" (1962)
Tom Kristensen: "Græs" (1927 [1922])
Peter Adolphsen: "Madeleine eller lille trist roman" (1996)

Ole Ravn: "Novellegenren" (1998).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den gode indledning 08-12-2022
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Nyheder & mediebilledet i dag

Det medialiserede samfund
De fem nyhedskriterier
Mediebilledet i dag + årsager hertil, herunder Morten Bülows teori om 10 træk ved mediebilledet i dag
Avisens genrer
Nyhedstrekanten
Public service-begrebet
Tech-giganterne
Fake news + årsager
Nyhedsartiklens grundbegreber
Journalistisk sprog
Kommunikationsanalyse

Forløbet indeholder et projektarbejde i grupper og med gruppeoplæg om spørgsmålene: Hvad kendetegner mediebilledet i dag? Og hvorfor er det blevet, som det er?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Litteraturhistorisk overblik + værklæsning

7 perioder:
1. Vikingetid/oldtid 750-1050
2. Middelalder 1050-1500
3. Renæssance 1400-1650
4. Barok 1650-1720
5. Oplysningstid 1720-1800
6. Romantik 1800-1870
7. DMG 1870-1890

Værk: Ravnkel Frøjsgodes saga
I forbindelse med oplysningstiden ser vi filmen En kongelig affære og taler om oplysningstidens idealer om frihed, lighed, demokrati, menneskerettigheder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Remediering - saga 09-02-2023
Saga - individuelle tolkninger 20-02-2023
Oplysningstiden 06-03-2023
Analyserende artikel - om fiktion 13-03-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Litt.his. overblik fortsat - Det mod. gn.brud+DHO

I de to litteraturhistoriske overbliksforløb i 1g gennemgås følgende perioder (de første to blev gennemgået i del 1 i efteråret 1g, herunder Saga-værklæsning):

7 perioder:
1. Vikingetid/oldtid 750-1050
2. Middelalder 1050-1500
3. Renæssance 1400-1650
4. Barok 1650-1720
5. Oplysningstid 1720-1800
6. Romantik 1800-1870
7. DMG 1870-1890

Det moderne gennembrud er emnet for klassens DHO-forløb og -projekt - i samarbejde med historie.

I forbindelse med oplysningstiden ser vi filmen En kongelig affære og taler om oplysningstidens idealer om frihed, lighed, demokrati, menneskerettigheder. Herunder en kort præsentation af noget af Kants og Rousseaus filosofi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Levende billeder/filmiske virkemidler + kortfilm

Vi anvender begrebsapparatet fra Krydsfelt og arbejder med "Ung mand falder", "Grisen" og "Ernst og lyset".

I forbindelse med "Ernst og lyset" læser vi også en lille afklaring ved idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz af, hvad moderniteten/det moderne er, herunder hvad der kendetegner religionens status i et moderne samfund.

Følgende begreber stod i centrum:

4 byggesten:
- Frame
- Scene
- Indstilling
- Sekvens

Fortælleforhold
- synlig fortæller
- usynlig fortæller
- alvidende
- personal
- subjektiv

Billedbeskæring:
- Ultranær
- Nær
- Halvnær
- Halvtotal
- Total
- Supertotal

Perspektiv:
- Normal
- Frø
- Fugle

Kamera:
- statisk kamera
- i bevægelse:
     panorere
     tilte
     travelling
     zoom ind
     zoom ud
     håndholdt

Klipning
Usynlig klipning
- krydsklipning
- elliptisk klipning

Synlig klipning

Belysning:
- Modlys
- Skygger
- High key
- Low key

Farver:
- En varm farveskala
- En kold farveskala
- Specielle farver

Symbolske billeder

Lyd:
- Synkron lyd
- Asynkron lyd
- Stilhed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kortfilm 21-08-2023
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Argumentation & retorik

Forløbet bygger oven på mundtlighedsforløbet i 1g og giver en mere grundig viden om argumentation og retorik.

Indhold, begreber og materialer:

- Bo Weinreich: På de rigtige præmisser (hvad er et argument? hvad er gyldighed? hvad er holdbarhed?)
- af bogen Kort og godt om at argumentere for en holdning (postulat, udeladelse, banalitetstesten, Toulimns model: påstand, belæg, underliggende belæg, gendrivelse, styrkemarkør, rygdækning; ordvalgsargumenter; appelformerne)
- Kristian Koch om argumentationsfejl (generalisering, autoritetsargument, ad hominem-argument, stråmand, cirkelslutning, selvmodsigelse)

+ Argumenterende tekster til brug for analyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Korrekt sprog 30-08-2023
Gyldighed og holdbarhed 04-09-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksistentialisme + værk

Viden om Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Camus. Vi bruger primært bogen "Udsat - en bog om eksistentialisme".

Læsning af Peter Seeberg, Morten Nielsen, Ebbe Traberg, Pia Juul, Martin A. Hansen (kristen eksistentialisme).

Som afslutning på forløbet læser vi Tage Skou-Hansens debutroman, De nøgne træer (1957).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Værklæsning - De nøgne træer

Vi læser romanen og ser filmatiseringen til sidst.

Fokus på eksistentialistiske temaer bredt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fakta/fiktionskoder, fiktionalitet, dokumentarfilm

Vi arbejder med:

- fiktions- og faktakoder med henblik på dokumentargenren (vha. bogen Den iscenesatte virkelighed). Teoretisk ser vi på, hvilken kode (fakta eller fiktion) der typisk knytter sig til de forskellige måder, følgende fænomener kan være på:

- billedudsnit
- perspektiv
- billedkomposition
- kamerabevægelse
- point of view
- lys
- scenografi
- klipning
- forløbsstruktur
- lyd

Vi inddrager teorien om fiktionalitet (Henrik Skov Nielsen m.fl.). Kendetegn:
Fiktionalitet er en retorisk strategi, der kan optræde i alle typer af tekster, fiktive som ikke-fiktive. Definition: man omtaler ikke verden, som den er (ulig sandhed), og man skjuler det ikke (ulig løgnen).
- kan bruges til at behandle det mulige, det ikke-virkelige
- kan findes i alle teksttyper
- er ikke genre-afhængigt (ulig fiktion)
- analytisk relevans: sjovt at se på strategier, konsekvenser, motiver frem for fiktion vs. ikke-fiktion
- to analysemetoder: næranalyse (identificer fiktionaliseringer) og kontekstanalyse (strategi, motiver, konsekvenser, hele sammenhængen)

Vi arbejder også med dokumentar-begrebets betydning (definition) og seks dokumentar-typer.

Forløbets primærtekster: Den hemmelige krig (af Christoffer Guldbrandsen), Ambassadøren (af Mads Brügger), Klovn-afsnit (sæson 7, afsnit 10 ("B.S. Skalaen") og Skyggen af en helt (af Laurits Munch-Petersen).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Resumé af Ambassadøren 17-01-2024
Debatterende - genaflevering 22-01-2024
Klovn - individuelle noter 05-02-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Romantikken og romantismen

På baggund af et tekstkompendium og på skuldrene af dansk-historieforløbet i 1g arbejder vi med romantikken og romantismen.

Vi ser på fire strømninger i romantikken: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, romantisme.

Centrale begreber: kunstnergeni, dualisme-monisme, metafysik, idealisme, litteraturen og følelser (ikke videnskaben, fornuften eller filosofien) som højeste erkendelsesform

Romantismen ser vi som en noget særskilt afdeling af romantikken, som dyrker desillusion, en højere grad af kynisme, et mere realistisk og dennesidigt blik på menneskelivet, biedermeyer-kritik.

I 1g (i overbliksforløbet) læste vi Schack Staffeldts "Indvielsen" og H. C. Andersens "Danmark, mit Fædreland".

Kompendiets indhold:
Artikler om romantikken og romantisme

Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802)
N.F.S. Grundtvig: ”Den signede Dag” (1826)
B.S. Ingemann: "Lysets Engel gaar med Glands"

Romantisme:
Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) (værklæsning)
Om Blicher, fra "Den store danske"
H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847)
Søren Kierkegaard – fra Enten-Eller (1843): ”Diapsalmata” og uddrag af andet halvbind af Enten-Eller (etikeren om at vælge sig selv).
Om Kierkegaard og stadielæren, i Fiktionalitet i litteratur, sprog og medier (2019), s. 126-132.
Et skema over Kierkegaards stadielære
Oversigt over Kierkegaards forfatterskab

Vi læser også Andersens "Den lille Havfrue" og ser en opsætning af den på Det Kongelige Teater.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Elises dagbog 01-03-2024
Analyserende artikel + perspektivering 15-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Værklæsning: Niels Lyhne (1880), af J.P. Jacobsen

I forlængelse af arbejdet med Det moderne gennembrud i 1g og Romantikken i 2g læser vi Niels Lyhne.

Vi har fokus på romanens både tidsbunde (ateisme, naturalisme mv.) og mere almene temaer (kærlighed, identitetsdannelse, sorg, lykke, håb, mod, transcendens- og skønhedslængsel, idealisme mv.).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Niels Lyhne - digt 08-05-2024
2u DA skr. prøve 23-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Karen Blixens liv & forfatterskab (m. værklæsning)

Fokus på fortællestil og skæbnebegrebet/livsfilosofien.

Vi læser "Sorg-Agre" (1942) grundigt efter at have læst "Livets Veje" (1937) og om Karen Blixen. Vi ser også som en del af introduktionen filmen "Karen Blixen - en fantastisk skæbne".

Nøgleord i forløbet:
Skæbne, livsfilosofi, amor fati, Kierkegaard-inspiration, erkendelse, forfatterskab skrevet på levet liv.

Fortælleteknisk: tredjepersonsfortæller, synsvinkelforhold, anagnorisis, peripeti, tomme pladser, intertekstualitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Selvet og det politiske i nyere litteratur

Vi ser på autofiktion som tendens i den nyere litteratur, og vi ser på det politiske som en tendens også.

Vi læser romanen 'de andre' (2021) af Mikael Josephsen og Asta Olivia Nordenhofs digtsamling 'det nemme og det ensomme' (2013).
Vi læser også hhv. Erling Jepsen- (Kunsten at græde i kor), Jens Blendstrup- (Gud taler ud) og Knud Romer-uddraget (Den som blinker er bange for døden) i bogen Livsværk. Og vi ser filmatiseringen af 'Kunsten at græde i kor'.

Derudover læser vi uddrag af Kaspar Colling Nielsens roman 'Det europæiske forår' (2017) og af Glenn Bechs 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' (2022).

Nøgleemner og -begreber i forløbet:

Selvbiografi

Fiktion

Autofiktion

Dobbeltkontrakt

Spørgsmål der rejses af autofiktionen

Hvilket behov dækker selvbiografier?

Per Højholts påbud om ikke som forfatter at tage af hovedstolen

Hvordan forbinder selvbiografi og autofiktion sig med barndom og traumer og etik og moral?
- og med barndommens land?

Misantropisk set kan msk indtage 3 roller (bøddel, offer, medløber)

Selvbiografien er sagprosa, men kan alt tages for gode varer?

Sondringen mellem fortællende jeg og fortalt jeg som relevant i forhold til autofiktionen også

Den franske litteraturteoretiker Gerard Genettes begreb om paratekst

Hvilken indflydelse har autofiktionen på den litteraturmetodiske debat (jf. bevægelsen fra biografisk læsning til nykritik til biografisk læsning, dvs. fra forfatterens død til hans genopstandelse med autofiktionen)?

Hvilken rolle spiller medierne mht. den autofiktive litteratur?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Hovedstrømninger i det 20. århundrede

Forløbets formål er tredelt:
1) idé-/bevidstheds-historisk viden om moderniteten og postmoderniteten, dvs. om betingelserne for det 20. århundredes litterære hovedstrømninger (realisme, modernisme og postmodernisme). Vi arbejder med nogle bestemte definitioner af modernisme, realisme og postmodernisme.

2) viden om (kanoniserede) tekster og forfatterskaber og perioder i det 20. århundrede

3) skærpelse af litteraturanalytiske færdigheder.

Mere overordnet har forløbet - ligesom andre forløb - et dannende sigte, der handler om, at eleverne skal forstå den modernitet, de selv står på, og at de gennem arbejdet med tekster, der tematiserer eksistentielle spørgsmål om det (sen)moderne menneskes eksistensvilkår, opnår en større bevidsthed om de socialhistoriske betingelser for deres egen livssituation – og dermed deres eget liv.

En vigtig sondring i forløbet: Vi forstår modernISMEN som en kunstnerisk rekation på moderniteten (moderniteten er altså den historiske epoke, som kunsten reagerer på), realismen ser vi som en anderledes kunstnerisk reaktion på moderniteten, og vi forstår postmodernISMEN som en kunstnerisk reaktion på postmoderniteten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Sprog og erkendelse - billedsprog

Forløbet går på tværs af stofområderne og handler både om sprog og litteratur. Forløbet fokuserer på metaforen som tænkeredskab og på dens rolle i skønlitteratur og i politik.

Videnselementer i fokus:

1. Hvordan virker en metafor? Ordets etymologi, kildeområde og målområde, skjule og fremhæve, de to potentialer (manipulation og forklaring/anskueliggørelse)
2. Hvad er en sammenligning?
3. Hvilke typer af metaforer er der? (personifikation, besjæling, antropomorficering, animalisering)
4. Den kognitive metaforteori (fra Aristoteles til 1980, Lakoff og Johnsons teori)
5. Prototyper
6. Metaforens mulige roller i hhv. politik og skønlitteratur
7. Orienteringsmetaforer, tre typer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3u DA skr. prøve 07-03-2025
Prøve 07-03-2025
Stil - endnu et autentisk opgavesæt 24-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer