Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bettina Korntoft Bjernø
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Da Danmark blev Danmark
Titel 2 DHO
Titel 3 2: The American Dream
Titel 4 3: Dem & Os
Titel 5 4: Antikkens Grækenland
Titel 6 5: Demokratiets krise - Nazismen i Tyskland
Titel 7 6: Kold krig og ny verdensorden
Titel 8 7: Kina - Riget i midten ?
Titel 9 8: Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 10 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Da Danmark blev Danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO

I forløbet har vi arbejdet med skiftende perioders opfattelser af familieliv og ægteskab. Vi har set på brud/kontinuitet i disse opfattelser samt årsager til diverse brud. Forløbet har fokus på Danmark med perspektivering til Europa ift. perioders ideer og centrale begivenheder. Der er arbejdet med følgende perioder:
Høj- og senmiddelalderen
Reformation
Enevælden
Oplysningstiden
Det moderne Danmark
Det senmoderne Danmark

Kernestof:
Dansk historie og litteratur, fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, Systime, 2010: s. 10-14, 31-37, 57-63, 79-86, 107-115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2: The American Dream

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3: Dem & Os

Tematisk forløb fra antikken og op til i dag. Fokus er på hvordan historien har været præget af forestillingen "dem og os" gennem tiderne. Kulturmøder, kultursammenstod, vores forståelse af os selv, herunder når vi ser på andre. Nedslag i forløbet:
Herodot, Romerne><kristendommen, Kristendommen >< jøderne, Korstogene, Opdagelserne, Imperialisme, Menneskerettighederne, Islam og Vesten i dag
Begreber til analyse af kulturmøder/kultursammenstød:
Dialogisk eller konfrontatorisk
Symmetrisk eller asymmetrisk
Ekspansivt eller defensivt
Kulturfundamentalisme eller kulturrelativisme
Stereotyp
Statisk eller dynamisk kultursyn


Materiale:
Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad? Gad 1998 s. 18-27, 43-45, 74-76
Gade, Hans Kurt m.fl.: Europas Vej. Munksgaard 1994 s. 168-173
Nielsen, Henrik Skovgaard: Imperialismen 1870-1914. Gjellerup 1974 s. 3-13
Gade, Hans Kurt og Madsen, Flemming Kiilsgaard: Menneskerettighederne, ideal eller ideologi. Munksgaard 1998 s. 15-20

Supplerende materiale:
Kilde, Urban 2.’s tale i Clermont 27. November 1095, s. 48-49 & Usama om Frankerne s. 54, Nielsen, Henrik Skovgaard: Korstog og Jihad? Gad 1998
Kilder, Hvordan beskrev  Las Casas og Sepulveda den oprindelige befolkning i Amerika, s. 43-45, Madsen, Flemming Kiilsgaard og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne, kulturmøder eller kultursammenstød. Munksgaard 1995
Kilde: Leksikonopslag om "Negeren" (1902) Salmonsens store illustrerede leksikon, udgivet 1893-1911, skriver om "negeren" under opslaget Afrika.
Kilde: Uddrag af ”Islam versus menneskerettigheder” af Roy Brown i Information den 10. december 2008.
Billedanalyse: En britisk religiøs traktat (religiøst tidsskrift) bragte i 1879 to billeder af Stillehavøsen Pukapuka før europæernes ankomst, under hedenskabet, og efter kristningen og civiliseringen var gennemført. Kilde: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=463
Artikel 1 & 19, Verdenserklæringen om menneskerettighederne
Artikel 1 & 22, Cairo-erklæringen om menneskerettigheder
Plyndringernes tid, 1500-tallet og 1600-tallet, Verdenshistorien, afsnit 5 (50 min.) BBC, 2012

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• fkulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4: Antikkens Grækenland

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5: Demokratiets krise - Nazismen i Tyskland

Det centrale fokus i forløbet er Tysklands historie, herunder sociale, økonomiske og politiske udviklinger og strukturer efter 1. verdenskrig og frem til 2. verdenskrigs afslutning. (Mellemkrigstiden, Hitlers vej til magten, Antisemitisme og nazificering: HJ, propaganda og ensretning, Vejen mod holocaust, -Nürnberglovene, -Krystalnatten)
Forløbet afsluttes med et overordnet blik på ligheder og forskelle ift. andre regimer i denne perioden, nemlig fascismen i Italien og kommunismen i Sovjetunionen, samt hvordan Tyskland og tyskerne i dag forholder sig til denne periode i deres historie, med særlig fokus på ansvar, skyld og erindring.

Materiale:
Bryld, Verden efter 1914, Systime, I-bog, p602, 586, 604, p587, 609
Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof, Columbus 2006, side 132-138
Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 31-32, 56-63, 75-79, 109-11, 142-144

Supplerende materiale:
Den totalitære nationalismes genkomst, Information.dk 4. april 2015,
Tekst 31: Hvad skal jøden med et klaver? Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 185-187
Tekst 32: At følge føreren. Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001, side 187
75-året for Hitlers selvmord: Der Führer var besat af den totale undergang (Førerrollen) Kristeligt Dagblad, 27.04.2020 (uddrag)


Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
• redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske og udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europa
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale og regionale og globale konflikter
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6: Kold krig og ny verdensorden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7: Kina - Riget i midten ?

Forløbet strækker sig fra 1500-tallet til i dag. Fokus er Kinas selvforståelse, forskellige kulturmøder- og sammenstød med andre lande. Forandringer i Kina både før og efter revolutionen, med særlig fokus på politiske og økonomiske. KKPs vej til magten, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Dengs reformer (socialisme med kinesiske karakteristika)  forskelle og ligheder ml. de 4 ledere, Mao, Deng, Hu & Xi. Erindringshistorie ift. Den Lange March, Den Himmelske Freds Plads 1989

Materiale:
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, bind 2, forlaget Columbus, 2021, s. 216-228
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, bind 3, forlaget Columbus, 2021, s. 235-237, 243-247
• Madsen, Jens-Peter Fage, Kina på Tærsklen til det 21.århundrede – en rejse gennem de seneste 100 års kinesiske historie, Forlaget Lee, 2000, s.37-45 (Uddrag)

Supplerende materiale:
Kilde 71: Den kinesiske kejsers brev til George 3., Kilde 72: Lin Zexus brev til dronning Victoria, Kilde 73: Nanjing-traktaten: Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, bind 2, forlaget Columbus, 2021, s. 217, 219 og 221
• Dokumentar: Opbygningen af Mao
• Tegneserie, Li Kunwu, Et kinesisk liv, 1. bog, Faderens tid, 1950-1976, Forlaget Alvilda, 2011 (om Det store spring fremad) s. 38-79, 88-91
• 16.punkts programmet for kulturrevolutionen. August 1966
• Resolution vedrørende visse spørgsmål i partiets historie siden grundlæggendes af Folkerepublikken Kina, 1981
Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne, dr.dk, 4. juni 2019
Myten, der ikke vil dø, information.dk, 6. juni, 2011
• Kineserne skal have »nye« værdier, Berlingske 8. juni 2006
• Hu’s Kina rummer store spændinger, Berlingske 13 juni 2012
• Han er Kinas nye Mao, Berlingske 9 april 2016
Kinas kommunistparti fejrer 70 år ved magten med militærparade og store ambitioner (Uddrag) Information.dk 1.  okt. 2019


Faglige mål:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder iverdens historie
• redegøre for sammenhænge i den globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelse
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer