Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Katrine Fischer, Jette Pedersen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Da Danmark blev Danmark
Titel 2 Forløb 2: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 3 Forløb 3: Antikkens Grækenland
Titel 4 Forløb 4: Opdagelsesrejserne
Titel 5 Forløb 5: Oplysningstiden
Titel 6 Forløb 6: Kina - Tilbage til Riget i Midten
Titel 7 Forløb 7: Første Verdenskrig
Titel 8 Forløb 8: Danmarks besættelse
Titel 9 Forløb 9: Europa under den kolde krig
Titel 10 Forløb 10: Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Da Danmark blev Danmark

Forløb om Danmark i vikingetiden. Forløbet har derfor en hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og 1500. Der er et særligt fokus på Danmarks stats- og nationsdannelse.
Herudover er et grundlæggende tema historiebrug, og hvilke interesser der kan være i spil, når man fortolker danmarkshistorien. Eleverne arbejder med vikingetidens samfund, togterne, kristendommen og samlingen af Danmark til ét rige. Endvidere arbejdes der med 1800-tallets romantisering af perioden, og hvordan dette har bidraget til danskernes kollektive erindring om vikingetiden samt identitet i dag.
Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
- DR, Historien om Danmark, episode 3 (”Vikingetiden”) (dokumentar) (59 minutter)
- Bo Tao Michaelis, ”Anm: Landmænd med udlængsel eller voldsmænd på rov?”, Politiken, no. 17. april 2017 (2017), s. 4 (ca. 2 sider)
- Peter Yding Brunbech, ”Anm: Den gode gamle vikingehistorie”, Kristeligt Dagblad, no. 18. april 2017 (2017), s. 6 (ca. 2 sider)
- Christian Monggaard, ”Anm: Dengang Svend Tveskæg erobrede verden”, Information, no. 18. april 2017 (2017), s. 14 (ca. 2 sider)
- Bent Blüdnikow, ”Anm: DRs danmarkshistorie mangler arkæologiske fund og videnskabelig uenighed”, Berlingske, no. 17. april 2017 (2017), s. 15 (ca. 1,5 sider)
- Adam Wagner, ”Vellykket vikingetid – men hvad blev der af jernalderen?”, Critique, no. 17. april 2017 (2017) (ca. 2,5 sider)
- Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 27 – 39, s. 38 – 43, s. 30 – 32, s. 32 – 35, (ca. 13 sider)
- ”Widukind om Haralds omvendelse til kristendommen”, ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, ”Sigebert af Gembloux’ beretning om Haralds dåb”, ”Otto den Stores frihedsbrev til de danske bispesæder 965” i Johnny Thiedecke & Arendse, De danske vikinger (Danmark: Pantheon, 2003) (ca. 2 sider)
- Jellingestenens inskription; tilgængelig fra https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/monumenterne-i-jelling/jellingstenen/
- Kildekritikkens ordbog (ca. 2 sider)
- Kort over England (0,5 side)
- ”6. Sven Tveskægs erobring af England” i Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 47 – 49 (ca. 3 sider)
- Ibn Fadlan, ”5. Vikingerne ved Volga” i Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 45 – 47 (ca. 3 sider)
- Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen, Vikinger – indsigt og udsyn (Århus: Systime, 2006), s. 78 – 83, s. 129 – 137 (ca. 10 sider)
- Jordanes, ”Getica” i Allan A. Lund, De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1993), s. 282 – 284 (ca. 1,5 side)
- Gregor af Tours, Frankerkrøniken, oversat af J.P. Jacobsen (København, 1911), s. 159 (ca. 0,5 side)
- Beowulf-kvadet (uddrag) (ca. 1,5 sider)
- De frankiske Rigsannaler (uddrag) (ca. 1 side)
- Otto og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser (ca. 890) (ca. 1 side)
- Anders Lundt Hansen, ”Farvel til vikingetiden”, Weekendavisen, no. 25. maj 2018 (2018), s. 8 – 9 (ca. 4 sider)
- Kort over vikingeangreb og handelsruter i 800- og 900-tallet; tilgængelig fra https://denstoredanske.lex.dk/vikingetiden  (0,5 side)
- Kort over placering af militære anlæg i vikingetidens Danmark; tilgængelig fra https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/danmarks-oldtid/undervisningsrollespil/vikingetiden/arkaeologi/trelleborg-og-broer/ (0,5 side)
- Billede af Trelleborg ved Slagelse (0,5 side)
- Billede af arkæologiske rester ved Gl. Lejre (0,5 side)
- Kort over Danmark fra hhv. 600-tallet, 700-tallet og 800-tallet (1,5 side)
- Lorenz Frölich: Rigets modige forsvarer (1855) (billede) (0,5 side)
- SS, "For Danmark! Mod Bolchevismen!" (1930'erne) (billede) (0,5 side)
- Varemærke for Gøl (1961) (billede) (0,5 side)
- Billede af dansk fodboldfan med vikingehjelm (billede) (0,5 side)
- Plakat over serien, 'Vikings'; tilgængelig fra https://www.europosters.dk/plakater/vikings-table-v32048 (0,5 side)


Omfang: 59 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Danmark i 1800-tallet (DHO)

IKKE EKSAMENSFORLØB

Forløb omhandlende 1800-tallets Danmark/det moderne gennembrud. Dette fungerer som optakt til dansk-historieopgaven (DHO’en) og er koordineret med klassens dansklærer. Eleverne introduceres til tre underemner, som de skal vælge mellem at skrive DHO om. Det første underemne har titlen ”Demokrati” og omhandler forfatningskampen. Det andet underemne, ”Arbejderkamp”, belyser arbejderbevægelsens kamp for bedre arbejdsvilkår. Det tredje underemne bærer titlen ”Kvindefrigørelse” og fokuserer på kønsroller samt kampen for kvindernes seksuelle og politiske rettigheder. Sideløbende med, at eleverne lærer om perioden, oplæres de i, hvordan man skriver en akademisk opgave på de tre taksonomiske niveauer. Følgelig indgår skriftlige øvelser i forløbet. De trænes også i materialesøgning. Derved klædes de på til at skrive DHO’en. Endvidere stifter de bekendtskab med to videnskabsteoretiske begrebspar (kvantitativ og kvalitativ, samt diakron og synkron), som de skal bringe i spil til DHO’ens mundtlige evaluering.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
• DR1, Historien om Danmark, episode 8 (7. oktober 2017); tilgængelig fra https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 (60 min.)
• Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid (Danmark: Munksgaard, 1997), s. 153 – 155, s. 158, 169 – 178, 182 – 184 (17 sider)
• Emil Hornemann, Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København, 1858; tilgængelig fra https://danmark.systime.dk/index.php?id=522&L=0&MP=161-436#c1167 (1 side)
• Cecilie Bønnelycke, Sædelighedsfejden 1883-1887 (10. oktober 2018); tilgængelig fra  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden/ (4 sider)
• Lene Elmegaard Bladt, Kampen for kvinders valgret, 1871-1915 (16. april 2012); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915/ (2 sider)
• PowerPoint om videnskabsteoretiske begrebspar (diakron >< synkron, kvantitativ >< kvalitativ)



Omfang: 24 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Antikkens Grækenland

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Det belyser indledningsvis antikkens periodisering, samt hvordan antikkens græske bystater opstod og udviklede sig. I forlængelse heraf undersøges det, hvordan især det athenske demokrati var indrettet, hvilke holdninger der var til den demokratiske styreform, og hvordan det adskiller sig fra det demokrati, vi kender i dag. Desuden beskæftiger forløbet sig med, hvilken betydning antikkens Grækenland gennem tiden har haft for den vestlige verdens selvforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder


Materiale:
- DR Kultur, De gamle grækere (2013) (53 min.)
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1 (Danmark: Forlaget Columbus, 2021), s. 24 – 28, 30 – 34, 36 – 47 (22 sider)
       - Velstående kvinder, der bringer gaver til brud efter bryllup. Motiv på rødfigurvase (billede)
- Knud Helles et al., Store linjer i verdenshistorien (Danmark: Nordisk Forlag, 1996), s. 30 (1 side)
- DR Kultur, Sandheden om Athens demokrati, episode 1 (2011) (49 min.)
- Ulrik Grubb, Overblik – verdenshistorie i korte træk (Danmark: Nordisk Forlag, 2008), s. 25 – 28 (4 sider)
- Signe Isager & Margrethe Wind, Han og hun i Hellas (Danmark: Systime, 1989), s. 53 – 60 (8 sider)
- Mogens Herman Hansen, Sparta – Historie (29. januar 2010); tilgængelig fra: https://denstoredanske.lex.dk/Sparta_-_historie (1 side)
- Thomas Sehested, aristokrati (6. juli 2020); tilgængelig fra den store danske (2,5 side)
- Mogens Herman Hansen, Antikken – filosofferne og demokratiet, ”Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles”, s. 254 – 259 (5,5 sider)
- Alexander (2004) - Opening | The Story (HD); link: https://www.youtube.com/watch?v=T0prLQxx9II (ca. 4 min.)
- Ole Høiris & Birte Poulsen, ”Indledning” i Antikkens verden – videnskab, kunst, kultur, myter og religion (Danmark: Aarhus Universitetsforlag, 2011), s. 11 – 15 (5 sider)
- Leo von Klenze, Athen med Akropolis (1846) (billede) (0,5 side)
- Perikles' gravtale (1 side)
- Lycurgus mod Leocrates (2 sider)
- Euxitheus mod Eubulides, en appel (1,5 side)

Supplerende:
- Kildekritikkens ordbog
- Kildekritisk quiz
- Skema til historisk billedanalyse
- Tekst om historiebrug

Omfang: ca. 54 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Opdagelsesrejserne

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og har fokus på portugisernes samt spaniernes opdagelsesrejser i renæssancen. Klassen arbejder med europæernes verdenssyn (i hhv. middelalderen og renæssancen), motiver samt forudsætninger for at tage på opdagelsesrejser og spaniernes kulturmøder med den oprindelige befolkning i Amerika. I forlængelse heraf undersøger eleverne, hvordan eftertiden har skildret spaniernes erobring af den nye verden på billeder og i film. Afslutningsvist diskuteres det, hvordan opdagelsernes tid kan siges at have bidraget til dannelsen af en globaliseret verden, og hvordan vestlige historikere kan have en eurocentrisk og/eller etnocentrisk vinkel på deres historieskrivning om opdagelserne.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• CrashCourse, The Age of Exploration: Crash Course European History #4; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=wOclF9eP5uM (15:39 minutter)

• Thomas Ohrt, De store opdagelser (DK: Systime, 2001), s. 9 – 14 (5,5 sider)

• Knud Erik Sørensen, Klaudios Ptolemaios (6. juli, 2012); tilgængelig fra https://denstoredanske.lex.dk/Klaudios_Ptolemaios (1,5 side)

• Ulrik Grubb et al., Overblik – vores verdenshistorie i korte træk (DK: Gyldendal, 2005), s. 45, s. 68 (1 side)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2, s. 19 – 27, s. 28 – 31, 32 – 36, 37 – 40, 41 – 49, 51 – 52, 53 – 60 (ca. 30,5 sider)
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella
- Et middelalderligt cirkelkort med Jerusalem i centrum (billede)
- Kort fra 1493 – men før man kendte til Columbus’ opdagelser – tegnet af den tyske geograf Hartmann Schedel (billede)
- Kort fra 1502 (billede)
- Kilde 7: Columbus og mødet med ’de vilde’
- Kilde 8: Columbus og mødet med de fremmede

• Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen, ”Idealistisk og materialistisk historiesyn” i Historielærerens øvelsesbog (DK: Columbus, 2017), s. 146 (1 side)

• Hollænderen Theodore de Brys kobberstik af Columbus' landgang på sin første rejse til Amerika (1594) (billede) (ca. 0,5 side)

• Spanieren Dioscoro Pueblas maleri af Columbus' landgang på sin første rejse til Amerika (1862) (billede) (ca. 0,5 side)

• Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder (Danmark: Columbus, 2013), s. 34 – 39 (6 sider)

• Ridley Scott, 1492: Conquest of Paradise (1992) (spillefilm) (2 timer, 34 minutter)

• Francisco Lasarte, ”Et ødelagt paradis” i Kosmorama (1992), s. 38 – 41 (4 sider)


Omfang: ca. 50,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Oplysningstiden

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem ca. 1500 og 1900, og fokuserer på oplysningstidens Europa. Klassen får indledningsvis et indblik i 1700-tallets standssamfund og enevælden. Dernæst undersøges det, hvad begrebet ”oplysning” indebærer, og hvordan det læsende borgerskab udviklede kritiske holdninger til samfundsordenen. I forlængelse heraf beskæftiger eleverne sig med nogle af tidens mest fremtrædende oplysningsfilosoffer, der fik indflydelse på henholdsvis den amerikanske- og franske revolution samt Vestens nutidige samfundsindretning. Endvidere arbejder klassen med Danmarks fortid som kolonimagt i Dansk Vestindien for at få en forståelse for, at oplysningstidens idealer om frihed og lighed ikke gjaldt alle (herunder kvinder og sorte slaver), skønt kritiske røster gradvist begyndte at melde sig på banen. Afslutningsvis arbejdes der med, hvordan danskerne i nutiden erindrer deres fortid som kolonimagt, og hvordan denne kollektive erindring kan udfordres via erindringssteder.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• DR, Historien om Danmark, episode 7 (59 min.)

• Ulrik Grubb et al., Overblik - verdenshistorie i korte træk (DK: Gyldendal, 2005), s. 102 - 104, s. 110 – 111, 113 – 115 (ca. 6 sider)

• Hyacinthe Rigaud, maleri af Solkongen (1701) (billede); tilgængelig fra https://www.meisterdrucke.dk/kunsttryk/Hyacinthe-Francois-Rigaud/1101843/Portr%C3%A6t-af-Ludvig-XIV-af-Frankrig%2C-kendt-som-Ludvig-den-Store-eller-Solkongen-%281638-1715%29%2C-maleri-af-Hyancinthe-Rigaud-%281659-1743%29.html  (0,5 side)

• Marcus Tuscher, maleri af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene samt kronprinseparret Frederik og Louise (1744) (billede); tilgængelig fra https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Christian_VI_with_his_family_by_Marcus_Tuscher_ca_1744.jpg (0,5 side)

• Vigilius Eriksen, maleri af Katharina den Store (ca. 1778 – 1779) (billede); tilgængelig fra https://www.meisterdrucke.dk/kunsttryk/Vigilius-Erichsen/719550/Portr%C3%A6t-af-kejserinde-Katarina-den-Store-i-hendes-kroningsdragt.html (0,5)

• Hans Wagner, På sporet af oplysningstiden (DK: Lindhardt & Ringhof, 2020), s. 11 – 16 (ca. 4 sider)

• Immanuel Kant, ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?” (1784) (2,5 sider)

• Jørgen Olsen, Oplysningstiden: da det moderne tog form (DK: Systime, 2008), s. 14, 16 – 19 (4 sider)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2 (DK: Columbus, 2021), s. 84 – 92, 93 – 98, 102 – 105 (18 sider)
   - Kilde 25: ”Brev fra Bostons borgerkomité”
   - Kilde 26: ”Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør”
   - Kilde 27: ”Uafhængighedserklæringen”

• Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid (København: Munksgaard, 1997), s. 126 – 129, s. 132 – 133 (5 sider)

• Johnny Thiedecke, Europa i opbrud 1453-1799 (København:  Pantheon, 2005), s. 104-106 (3 sider)
   - Tekst 37: ”Danskernes syn på slaverne” (A. Haagensen, B. West, C. Biskop Pontoppidan, D. Isert om negrene og slaveriet)
   - Tekst 38: ”Den danske embedsmand om kolonisystemet”

• Erik Gøbel, Den danske slavehandel, ca. 1660-1848 (2017); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel (ca. 2 sider)

• Christian 7., Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 (1792); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen1792/ (3 sider)

• Ernst Schimmelmann, Ernst Schimmelmanns brev om slavehandelen, 18. juni 1791 (1791); tilgængelig
fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ernst-schimmelmanns-brev-af-18-juni-1791-omslavehandelen/ (2 sider)

• Lisa Storm Villadsen, Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2017 (20. juni 2017); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-idansk-vestindien-1998/ (3 sider)

• Specialesalonen - Om kollektiv erindring af den danske slavehandel; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=YkM4wtRroV8 (12 min.)

• La Vaughn Belle & Jeannette Ehlers, ”I Am Queen Mary” (2018) (billede af erindringssted); tilgængelig fra https://www.perspectivejournal.dk/en/the-black-mermaid/?print=print (0,5 side)

• Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley, Dansk Vestindien (DK: Frydenlund, 2021), s. 39 - 43, s. 81 – 82 (7 sider)

Supplerende:
- Model til diskursanalyse.
- Model til erindringsstedsanalyse.

Omfang: 61,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: Kina - Tilbage til Riget i Midten

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med Kinas historie. Eleverne arbejder indledningsvis med kinesernes møde med europæiske handelsfolk i 1500-tallet, opiumskrigene og kejserdømmets gradvise fald. Forløbets primære fokus ligger dog på KKP's vej til magten, herunder de mest centrale kommunistiske lederes forsøg på at genrejse Kina og konsolidering af egen magt. Klassen arbejder derfor med kommunismen som ideologi, Mao Zedongs folkedemokratiske diktatur samt kampagnerne, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.  Endvidere arbejder eleverne med Deng Xiaopings reformer og greb om befolkningen. I forbindelse hermed diskuteres Kinas krænkelse af menneskerettighederne. Afslutningsvis undersøges Xi Jinpings selviscenesættelse og kinesernes erindring af Mao Zedong.

Klassen har endvidere været til inkursion på skolen, hvor de har hørt oplæg hos Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet om Kinas historie samt om kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik under Xi Jinping

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 2, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s. 212 – 228 (16 sider)
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 3, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s. 232 – 237, 238 – 242, 243 – 245, 246 - 250 (18 sider)
- Kilde 56: De 23 forbud
- Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen
- Kinas BNP i millioner dollars (graf)
• The Life Guard, Chairman Mao Explained In 25 Minutes | Best Mao Zedong Documentary; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=eQVnw-Agaic (de første 10 minutter)
• Den Danske Ordborg, “folkedemokrati”; tilgængelig fra https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=folkedemokrati (0,2 side)
• Mao Zedong om det folkedemokratiske diktatur, 1949 (3 sider)
• Jens-Peter Fage Madsen, Kina på tærsklen til det 21. århundrede (DK: Lee, 2000), s. 37-41 (uddrag) (5,5 sider)
• Kunwu Li, Et kinesisk liv. Faderens tid – 1950 – 1976 (Danmark: Forlaget Alvilda, 2011) (uddrag) (ca. 23 sider) (tegneserie)
• Vox, This Photo Triggered China’s Cultural Revolution; tilgængelig fra  https://www.youtube.com/watch?v=kXByOrRrO7c (YouTube-video) (6:24 minutter)
• Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog (DK: Columbus, 2017), s. 68 – 70 (3 sider)
• Deng Xiaoping, At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk, 1984 (2 sider)
• Amnesty International, Hvad er menneskerettigheder?; tilgængelig fra https://amnesty.dk/vores-arbejde/hvad-er-menneskerettigheder/?gclid=EAIaIQobChMItP_mjYnW_gIVdZ9oCR0gHQd7EAAYASAAEgKBp_D_BwE (3 sider)
• DR, Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne (video); tilgængelig fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne (1 minut)
• Christina Boutrup, Kineserne skal have »nye« værdier (2006); tilgængelig fra https://www.berlingske.dk/internationalt/kineserne-skal-have-nye-vaerdier (ca. 3,5 sider)
• Jonas Parello-Plesner, Hu’s Kina rummer store spændinger (2012); tilgængelig fra https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hu-s-kina-rummer-store-spaendinger (ca. 3 sider)
• Lasse Karner, Han er Kinas nye Mao (2016); tilgængelig fra https://www.berlingske.dk/internationalt/han-er-kinas-nye-mao (ca. 3 sider)
• Monument over Den Lange March i Date Garden; tilgængelig fra https://www.zhangjiajieholiday.com/Attarction_Shaanxi/2163.html (0,5 side)
• Souvenirs med Xi Jinping på et marked i Beijing (2014); tilgængelig fra https://www.alamy.com/stock-photo-xi-jinping-face-plates-and-other-souvenirs-on-display-at-a-beijing-84583955.html (0,5 side)
• "The Sunlight of Mao Zedong Thought illuminates the road to the Great Proletarian Cultural Revolution", 1966 (billede); tilgængelig fra https://chineseposters.net/posters/e13-644  (0,5 side)

I alt: 84,7 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Første Verdenskrig

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med baggrunden for Første Verdenskrig samt krigens resultater. Eleverne arbejder med den industrielle udvikling i Europa i 1800-tallet, nationalismens opblomstring samt stormagternes imperialistiske og politiske ambitioner, alliancer og stridigheder. I denne forbindelse analyseres kilder fra perioden og diverse årsagsforklaringer inddrages. Afslutningsvis undersøger klassen, hvordan forskellige europæiske lande erindrer Første Verdenskrig gennem monumenter og fremstiller dets udbrud i historieskrivningen.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
• Morten Møller, ”Urkatastrofen”, Weekendavisen (21. august 2014), s. 31 (2 sider)
• Kort over Europa i hhv. 1914 og efter Første Verdenskrig (1 side)
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 3 (Danmark: Columbus, 2021), s. 16 – 25 (10 sider)
     - Tabeller (s. 19)
• Kristian Iversen, Nationer og nationalisme (København: Columbus, 2017), s. 11 – 20 (10 sider)
• Michael Klos, Tyskland 1871 – 2000 (København: Gyldendal, 2000), s. 23 – 25, 27 – 33 (ca. 6,5 sider)
• Johann Gottlieb Fichte, ”Reden an die Deutsche Nation” (1808) (1 side)
• Wilhelm Hauff, “Die Seniade” (1825) (1 side)
• Paul de Lagarde, “Tanker om nationen” (1 side)
• Julius Langhben, ”Rembrandt als Erzieher” (uddrag) (1 side)
• Ulrik Grubb et al., Europa og de andre (København: Gyldendal, 2012), s. 123 – 128, 133 – 136 (ca. 7,5 sider)
    - Kort over europæisk kolonisering af Afrika før og efter 1880, s. 135
      (0,5 side)
• Rudyard Kipling (1865 – 1936): ”Hvid mands byrde”, 1899 (1 side)
• ”Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme” i Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, Bd. 2.: Fra oplysningstid til europæisk integration (København 2016), s. 215-216 (2 sider)
• ”Bernhard von Bülow, Tysklands plads i solen” i Skovgaard-Nielsen, Henrik: Den hvide mands byrde (København 1983), s. 70 (1 side)
• Thomas Nast, ”The World’s Plunderers. Germany, England, and Russia Grab What They Can of Africa and Asia” (1885) (billede) (0,5 side)
• Michael Klos, Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930 (Århus: Systime, 2004), s. 21-31, 157 – 163, 165 – 166 (16,5 sider)
    - Wilsons fredsprogram, 1918 (4 sider)
    - Uddrag af Versaillestraktaten, 1919 (ca. 4,5 sider)
• Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, 23. juli 1914 (1,5 side)
• Serbiens svar på Østrig-Ungarns ultimatum, 25. juli 1914 (1,5 side)
• Billeder af følgende monumenter:
    - The Unknown Warrior in Westminster Abbey (5 sider)
    - Tannenberg Reichsehrenmal (3 sider)
    - Verdun (3 sider)
    - Monument for Gavrilo Princip (3 sider)
• DR, Første Verdenskrig, episode 1 ("Til våben") (2005) (51 minutter)



Omfang: 88 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8: Danmarks besættelse

Forløbet har en hovedvægt på perioden efter år 1900 og beskæftiger sig med Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig. Klassen ser indledningsvis på årsagerne til krigsudbruddet samt krigsforløbets hovedlinjer. Dernæst zoomes der ind på den tyske besættelse af Danmark, herunder samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Endvidere arbejdes der med den danske jødeaktion samt holocaust og der perspektiveres til andre folkedrab gennem historien heriblandt folkedrabene i Rwanda, Armenien, Bosnien og Australien. Slutteligt arbejdes der med Danmarks befrielse, konsekvenserne heraf og eftertidens syn på hhv. samarbejdspolitikken og modstandskampen. I forbindelse hermed fokuseres der på Anders Fogh Rasmussens historiebrug i sin erindringspolitiske retfærdiggørelse af Danmarks indtræden i Irakkrigen. Supplerende ser eleverne på, hvordan modstandskampen portrætteres i danske film med særligt fokus på spillefilmen, "Hvidsten Gruppen" (2012).


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- holocaust og andre folkedrab


Materiale:
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 3 (DK: Columbus, 2020), s. 74 – 89, s. 111 – 119 (25 sider)

• Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid (DK: Munksgaard, 1997), s. 212 – 227 (16 sider)

• Louise Skovholm Bøgh, ”Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943” (2016); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943 (forkortet) (4 sider)

• Solvej Berlau & Stine Thuge, Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust (DK: Columbus, 2023), s. 14 – 20 (6 sider)

• ”42. Kæmp for alt hvad du har kært, 1945”, ”43. Dialog om drab og ansvar, 1944” i Grundbog til Danmarkshistorien, red. Peter Frederiksen et. al (Danmark: Systime, 2009), s. 207 – 211 (4 sider)


• Erik Scavenius, ”Tekst 8: Scavenius’ tilbageblik” i Danmark besat og befriet, red. Peter Frederiksen (Danmark: Systime, 2000), s. 58 – 60 (2 sider)

• Vilhelm Buhl, Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942; tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942 (2,5 sider)

• Nationalmuseet, Krigen i Irak; tilgængelig fra https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/krigen-i-irak/ (1 side)

• Anders Fogh Rasmussen, Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003 (29. august, 2003); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003 (2 sider)

• Hans Kirchhoff, Kronik i Information, "Fogh dæmoniserer historien", 2003 (16. oktober, 2003); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003 (2,5 sider)

• Kristian Iversen & Ulla N. Pedersen, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (Danmark: Columbus, 2014), s. 123 – 127 (4 sider)

• Anne-Grethe Bjarup Riis, Hvidsten Gruppen (2012) (120 min.)

• Daniel Øhrstrøm, ”Delte holdninger til film om Hvidstengruppen”, Kristeligt Dagblad (2. marts, 2012) (2 sider)


Supplerende:
- PowerPoint om erindringspolitisk analyse


Omfang: 71 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 9: Europa under den kolde krig

Forløb med hovedvægt på tiden efter år 1900 om Europa under den kolde krig. Forløbet beskæftiger sig indledningsvis med den nye verdensorden, der opstod efter 2. verdenskrigs afslutning, hvor Vesten og Østen opdeltes af det såkaldte ”jerntæppe”. I forlængelse heraf ser eleverne på, hvordan Vesten søgte at skabe intern ro og samarbejde - både mellem USA og Vesteuropa, men også det interne samarbejde mellem de vesteuropæiske lande. Herunder diskuteres bl.a. USA's nye udenrigspolitiske kurs, Storbritanniens syn på et europæisk samarbejde, selvforståelse og Brexit, mm.. Eleverne undersøger desuden, hvordan livet i østblokken var under den kolde krig. Her sættes der særligt fokus på DDR, der fungerede som en socialistisk mønsterstat. Afslutningsvis ses der på årsagerne til den kolde krigs afslutning, og hvilken indflydelse konflikten har fået på tyskernes identitet i dag. Herudover arbejdes der med tidsånden efter den kolde krig med særligt fokus på Samuel Huntington og Francis Fukuyamas teorier.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 3 (DK: Columbus, 2021), s. 127 – 135, s. 202 – 207, 208 – 212, 213 – 216, s. 217 – 222, s. 223 – 230 (ca. 36 sider)
   -  Kilde 45: Churchill om samarbejde i Europa
   - Kilde 48: Dom for opstand mod staten
   - Kilde 49: DDR’s skolepolitik
   - Kilde 50: Det socialistiske menneske
   - Kilde 52: DDR er en ren stat
   - Valgplakat for det kristendemokratiske CDU (1953) (billede)
   - Plakat over Matshall-planen (1950) (billede)
   - Flugten fra DDR (tabel)
• SED, ”V. Parteitag” (1958) (billede); tilgængelig fra https://www.hdg.de/lemo/bestand/objekt/plakat-v-parteitag-der-sed.html (0,5 side)
• FDJ, "Komm zu uns. Wir bauen eine friedliche und schöne Zukunft." (billede); tilgængelig fra https://disparada.com.br/75-anos-fdj-juventude-alema-livre/ (0,5 side)
• Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid – Fra kold krig til krigen mod terror (DK: Systime, 2008), s. 17 – 20 (4 sider)
• Søren Kauffeldt & Lasse Nielsen, ”Struktur/aktør” i Den lille hjælper til historie (DK: Columbus, 2021), s. 82 – 83 (2 sider)
• DR Kultur, Et Tyskland (2015) (53 minutter) (tilgængelig på CFU)
• Carl-Johan Bryld & Harry Haue, Kilder til den nye verden (Århus, 1997), s. 217 – 221, 222 - 225 (8, 5 sider)
• Lykke Friis, ”Var vi vanvittige dengang i 1989? Tvivl og selvransagelse præger Europas jubelår”, Berlingske, 23. februar 2019 (3 sider)



Omfang: 54,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer