Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Berthelsen, Nicolai Korntoft Bjernø
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (Det moderne gennembrud)
Titel 3 Det antikke Grækenland
Titel 4 Opdagelsernes tid  - Den tidlige globalisering
Titel 5 Oplysningstiden - Revolution og Slaveri
Titel 6 Kina: Fra kejsertiden til Xi Jinping.
Titel 7 Demokratiets krise (Tyskland i mellemkrigstiden)
Titel 8 Den Kolde Krig
Titel 9 Israel-Palæstina
Titel 10 Danmark i verden - 1864 til i dag
Titel 11 Kronologi & opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbsbeskrivelse: I dette forløb har eleverne arbejdet med
Historie som gymnaisefag, og Vikingetinden.

Emner:
Introduktion til historie
Hvad er historie i gymnasiet?
Historisk metode
De kildekritiske begreber
Introduktion til Vikingetiden
Hvor har vi vores viden om Vikingetiden fra?
Fortællingen om Vikingetiden
Vikingernes samfund
Landsbyer og byer
Konger, stormænd, bønder og trælle
Hvornår blev danerne kristne?
Vikingeskibe
Årsager til vikingetogterne
Rigsdannelsen
Vikingerne som erindringsfællesskab
Kollektiv erindring
Historiebevidsthed
National identitet
Erindringspolitik
Erindringssteder
Historiografisk analyse
Diakron og synkron
Giver det mening at se vikingetiden som en selvstændig historisk periode?
De taksonomiske niveauer
At diskutere i historie.

Kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks historie.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (Det moderne gennembrud)

I dette forløb har eleverne arbejdet med det moderne gennembrud. Et forløb det er tilrettelagt så til sidst kunne skrive deres DHO.

Forfatningskampen
Overgang fra enevælde til folkestyre 1848
-Forfatningskampen 1866-1901
- Provisorieårene 1885-1894
Kvindekamp og Kønsroller
- Kvindens rolle i samfundet
- Kvinders valgret
- Johanne Meyer
- Carl Ploug
- Sædelighedsfejden
Arbejderkampen
-Slaget på fælleden 1872
-Septemberforliget 1899

DHO
- At skrive DHO

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det antikke Grækenland

Forløbet har en hovedvægt på tiden før ca. 500 og belyser indledningsvis antikkens periodisering, samt hvordan antikkens græske bystater blev dannet. I forlængelse heraf undersøges det, hvilke holdninger der var til bystaternes demokratiske styreform, hvordan det var indrettet og hvordan det adskiller sig fra det demokrati, vi kender i dag. Desuden beskæftiger forløbet sig med, hvilken betydning antikkens Grækenland gennem tiden har haft for den vestlige verdens selvforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder


Materiale:
- DR Kultur, De gamle grækere (2013) (53 min.)
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1 (Danmark: Forlaget Columbus, 2021),

- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1 (Danmark: Forlaget Columbus, 2021), s. 24 – 28, 30 – 34, 36 –38 40-47 (20sider)

- Knud Helles et al., Store linjer i verdenshistorien (Danmark: Nordisk Forlag, 1996), s. 30 (1 side)
- DR Kultur, Sandheden om Athens demokrati, episode 1 (2011) (49 min.)
- Ulrik Grubb, Overblik – verdenshistorie i korte træk (Danmark: Nordisk Forlag, 2008), s. 25 – 28 (4 sider)
- Signe Isager & Margrethe Wind, Han og hun i Hellas (Danmark: Systime, 1989), s. 53 – 60 (8 sider)
- Mogens Herman Hansen, Sparta – Historie (29. januar 2010); tilgængelig fra: https://denstoredanske.lex.dk/Sparta_-_historie (1 side)
- Thomas Sehested, aristokrati (6. juli 2020); tilgængelig fra den store danske (2,5 side)
- Mogens Herman Hansen, Antikken – filosofferne og demokratiet, ”Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles”, s. 254 – 259 (5,5 sider)
- Alexander (2004) - Opening | The Story (HD); link: https://www.youtube.com/watch?v=T0prLQxx9II (ca. 4 min.)
- Ole Høiris & Birte Poulsen, ”Indledning” i Antikkens verden – videnskab, kunst, kultur, myter og religion (Danmark: Aarhus Universitetsforlag, 2011), s. 11 – 15 (5 sider)
- Perikles' gravtale (1 side)
- Lycurgus mod Leocrates (2 sider)
- Euxitheus mod Eubulides, en appel (1,5 side)

Supplerende:
- Kildekritikkens ordbog (3 sider)
- Tekst om historiebrug (2 sider)


Omfang: ca. 55 sider

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Opdagelsernes tid - Den tidlige globalisering

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og har fokus på portugisernes samt spaniernes opdagelsesrejser under renæssancen. Klassen arbejder med europæernes verdenssyn (i hhv. middelalderen og renæssancen), motiver samt forudsætninger for at tage på opdagelsesrejser og spaniernes kulturmøder med den oprindelige befolkning i Amerika. I forlængelse heraf undersøger eleverne, hvordan eftertiden har skildret spaniernes erobring af den nye verden på billeder og i film. Afslutningsvist diskuteres det, hvordan opdagelsernes tid kan siges at have bidraget til dannelsen af en globaliseret verden, og hvordan vestlige historikere kan have en eurocentrisk og/eller etnocentrisk vinkel på deres historieskrivning om opdagelserne.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• CrashCourse, The Age of Exploration: Crash Course European History #4; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=wOclF9eP5uM (15:39 minutter)

• Thomas Ohrt, De store opdagelser (DK: Systime, 2001), s. 9 – 14 (5,5 sider)


• Ulrik Grubb et al., Overblik – vores verdenshistorie i korte træk (DK: Gyldendal, 2005), s. 45, s. 68 (1 side)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2, s. 19 – 27, s. 28 – 31, 32 – 36, 37 – 40, 41 – 49, 51 – 52, 53 – 60 (ca. 30,5 sider)
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella
- Et middelalderligt cirkelkort med Jerusalem i centrum (billede)
- Kort fra 1493 – men før man kendte til Columbus’ opdagelser – tegnet af den tyske geograf Hartmann Schedel (billede)
- Kort fra 1502 (billede)
- Kilde 7: Columbus og mødet med ’de vilde’
- Kilde 8: Columbus og mødet med de fremmede

• Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen, ”Idealistisk og materialistisk historiesyn” i Historielærerens øvelsesbog (DK: Columbus, 2017), s. 146 (1 side)

• Hollænderen Theodore de Brys kobberstik af Columbus' landgang på sin første rejse til Amerika (1594) (billede) (ca. 0,5 side)

• Spanieren Dioscoro Pueblas maleri af Columbus' landgang på sin første rejse til Amerika (1862) (billede) (ca. 0,5 side)

• Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder (Danmark: Columbus, 2013), s. 34 – 39 (6 sider)

• Ridley Scott, 1492: Conquest of Paradise (1992) (spillefilm) (2 timer, 34 minutter)

• Francisco Lasarte, ”Et ødelagt paradis” i Kosmorama (1992), s. 38 – 41 (4 sider)


Omfang: ca. 49 sider

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstiden - Revolution og Slaveri

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem ca. 1500 og 1900, og fokuserer på oplysningstidens Europa. Klassen får indledningsvis et indblik i 1700-tallets standssamfund og enevælden. Dernæst undersøges det, hvad begrebet ”oplysning” indebærer, og hvordan det læsende borgerskab udviklede kritiske holdninger til samfundsordenen. I forlængelse heraf beskæftiger eleverne sig med nogle af tidens mest fremtrædende oplysningsfilosoffer, der fik indflydelse på henholdsvis den amerikanske- og franske revolution samt Vestens nutidige samfundsindretning. Endvidere arbejder klassen med Danmarks fortid som kolonimagt i Dansk Vestindien for at få en forståelse for, at oplysningstidens idealer om frihed og lighed ikke gjaldt alle (herunder kvinder og sorte slaver), skønt kritiske røster gradvist begyndte at melde sig på banen. Afslutningsvis arbejdes der med, hvordan danskerne i nutiden erindrer deres fortid som kolonimagt, og hvordan denne kollektive erindring kan udfordres via erindringssteder.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• DR, Historien om Danmark, episode 7 (59 min.)

• Ulrik Grubb et al., Overblik - verdenshistorie i korte træk (DK: Gyldendal, 2005), s. 102 - 104, s. 110 – 111, 113 – 115 (ca. 6 sider)

• Hyacinthe Rigaud, maleri af Solkongen (1701) (billede); tilgængelig fra https://www.meisterdrucke.dk/kunsttryk/Hyacinthe-Francois-Rigaud/1101843/Portr%C3%A6t-af-Ludvig-XIV-af-Frankrig%2C-kendt-som-Ludvig-den-Store-eller-Solkongen-%281638-1715%29%2C-maleri-af-Hyancinthe-Rigaud-%281659-1743%29.html  (0,5 side)

• Marcus Tuscher, maleri af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene samt kronprinseparret Frederik og Louise (1744) (billede); tilgængelig fra https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Christian_VI_with_his_family_by_Marcus_Tuscher_ca_1744.jpg (0,5 side)

• Vigilius Eriksen, maleri af Katharina den Store (ca. 1778 – 1779) (billede); tilgængelig fra https://www.meisterdrucke.dk/kunsttryk/Vigilius-Erichsen/719550/Portr%C3%A6t-af-kejserinde-Katarina-den-Store-i-hendes-kroningsdragt.html (0,5)

• Hans Wagner, På sporet af oplysningstiden (DK: Lindhardt & Ringhof, 2020), s. 11 – 16 (ca. 4 sider)

• Immanuel Kant, ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?” (1784) (2,5 sider)

• Jørgen Olsen, Oplysningstiden: da det moderne tog form (DK: Systime, 2008), s. 14, 16 – 19 (4 sider)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2 (DK: Columbus, 2021), s. 84 – 92, 93 – 98, 102 – 105 (18 sider)
   - Kilde 25: ”Brev fra Bostons borgerkomité”
   - Kilde 26: ”Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør”
   - Kilde 27: ”Uafhængighedserklæringen”


• Johnny Thiedecke, Europa i opbrud 1453-1799 (København:  Pantheon, 2005), s. 104-106 (3 sider)
   - Tekst 37: ”Danskernes syn på slaverne” (A. Haagensen, B. West, C. Biskop Pontoppidan, D. Isert om negrene og slaveriet)
   - Tekst 38: ”Den danske embedsmand om kolonisystemet”

• Erik Gøbel, Den danske slavehandel, ca. 1660-1848 (2017); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel (ca. 2 sider)

• Christian 7., Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 (1792); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen1792/ (3 sider)

• Ernst Schimmelmann, Ernst Schimmelmanns brev om slavehandelen, 18. juni 1791 (1791); tilgængelig
fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ernst-schimmelmanns-brev-af-18-juni-1791-omslavehandelen/ (2 sider)


Lisa Storm Villadsen, Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2017 (20. juni 2017); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-idansk-vestindien-1998/ (3 sider)

Maj Bach Madsen. Danmark kan ikke undskylde for slavehandel. 27 august 2012 tilgængelig fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-kan-ikke-undskylde-for-slavehandel/  (3 sider)


Deadline debat (21/3 2017): Shelley Moorhead - Undskyld? Tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=YG_sqLSq_GM&t=1s
(9 min)


• Specialesalonen - Om kollektiv erindring af den danske slavehandel; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=YkM4wtRroV8 (12 min.)



• La Vaughn Belle & Jeannette Ehlers, ”I Am Queen Mary” (2018) (billede af erindringssted); tilgængelig fra https://www.perspectivejournal.dk/en/the-black-mermaid/?print=print (0,5 side)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,50 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kina: Fra kejsertiden til Xi Jinping.

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med Kinas historie. Eleverne arbejder indledningsvis med kinesernes møde med europæiske handelsfolk i 1500-tallet, opiumskrigene og kejserdømmets gradvise fald. Forløbets primære fokus ligger dog på KKP's vej til magten, herunder de mest centrale kommunistiske lederes forsøg på at genrejse Kina og konsolidering af egen magt. Klassen arbejder derfor med kommunismen som ideologi, Mao Zedongs folkedemokratiske diktatur samt kampagnerne, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.  Endvidere arbejder eleverne med Deng Xiaopings reformer og greb om befolkningen. Afslutningsvist trækkes der tråde til det moderne kina, XI Jinping og hvordan vi kan bruge Kinas historie til at forstå Kina som stormagt, landets ambitioner og visioner.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder



Materiale:

Søren Vrist Christensen. Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier. Marselisborg Gymnasium.https://www.youtube.com/watch?v=eK-kgz7u-P0 (18 min)


Søren Vrist Christensen.Kinas historie del 2 - Tang-dynastiet, Djengis Khan, Marco Polo og Ming-dynastiet. Marselisborg Gymnasium.  https://www.youtube.com/watch?v=UMmmsuP-MbU (20 min)


Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 3, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s.  237-250 (18 sider)

Kilde 56: De 23 forbud"
Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen"
Kilde 59: “Kinas socialistiske modernisering"
Kilde 60: “Studenternes åbne erklæring"

Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 3, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s. 214-228  (11 sider)

Morten Thing, Definition af kommunisme, Den store danske, (28 marts 2023) Tilgår her:  https://denstoredanske.lex.dk/kommunisme  (1 side)
Herefter læs kilde 74 i Vores Verdenshistorie bind 2 og besvar arbejdsspørgsmålene (med i Noteark).
Kina- Verdens nye imperium (1:3) Arte France, DR.dk MitCFU (hval.dk)/ <https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031305272310>  (59 min)

H. Kobyinski, Mao om det folkedemokratiske diktatur , 1949 Mao om det folkedemokratiske diktatur - 2.d.doc  (3 sider)
Billede: Shanghai renmin meishu chubanshe “The sunlight of mao zedong Thought illuminates the road of the great proletarian cultural revolution” 1966 Tilgå her: https://chineseposters.net/posters/e13-644

Historisk metode, Problemformuleringer og problemstillinger: Tilgå her:
https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html

Deng Xiaoping, Tale, “At Opbygge Socialismen med særlige kinesiske træk” 1984 Tilgå her: Deng - Kilde med skema og læsespørgsmål. Lektie til i morgen (1 side)


Anders Olling, Hans Erik Havsteen, Riget i midten - Kinas historie #4: Massakren på Den Himmelske Fredsplads var et afgørende brud i moderne kinesisk historie. Tilgå her: https://politikenhistorie.dk/art9280548/Massakren-p%C3%A5-Den-Himmelske-Fredsplads-var-et-afg%C3%B8rende-brud-i-moderne-kinesisk-historie (36 minutter)


Camilla Nørup Sørensen, lektor  fra Forsvarsakademiet. Foredraget handler om kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. “Der bliver sat fokus på Kina som stormagt og landets ambitioner og visioner, bl.a. udviklingen i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og militær i disse år”(30 min)



Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,50 moduler
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokratiets krise (Tyskland i mellemkrigstiden)

Forløbet har følgende fokuspunkter:

- Nazisternes vej til magten
     - Årsagsforklaringer

- Vejen mod Holocaust

- Diskussion af begreberne "historisk skyld og skam"

- Tyskernes kollektive erindring


Materiale:

Birk, Helle: ’Er Tyskland stadig styret af skam og skyld over fortiden?’. Kristeligt Dagblad 8/8 2016. Debat s. 9

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (iBog) s. 345-346

’Experiences and perceptions of antisemitism - Second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU’. https://fra.europa.eu/en/publication/2018/experiences-and-perceptions-antisemitism-second-survey-discrimination-and-hate s. 17, 19, 26, 43, 47, 54

Frederiksen, Peter: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse. Århus 2001. s. 21-27, 37-43, 45-53, 55-63, 75-80, 140-144, 215-218

Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Århus 2006. s. 184-190

Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz. København 2000. s. 39-45, 58-59

’Leder i Jyllands-Posten om jødeforfølgelserne i Tyskland 15. november 1938’. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/leder-i-jyllands-posten-om-joedeforfoelgelserne-i-tyskland-15-november-1938/?no_cache=1

Luther, Martin: Om jøderne og deres løgne (1543) [udvalgte passager, udvalgt og arrangeret af Nicolai Bjernø]

’Tale af Björn Höcke til partiets ungdomsafdeling i Dresden 17. januar 2017’. Nicolai Bjernø (overs.)

Thyssen, Ole: ’Den totalitære nationalismes genkomst’ Information 4. april 2015. s. 26-27

’Unge tyskere skammer sig stadig over nazitid’. Kristeligt Dagblad 15/12 2012. s. 6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den Kolde Krig

Forløbet har følgende fokuspunkter:

- Begyndelsen på Den Kolde Krig
     - Jaltakonferencen
     - Trumandoktrinen og Marshallplanen

- USSR's politik i Østeuropa

- Cubakrisen

- Årsagsforklaringer bag Den Kolde Krigs afslutning


Materiale:

Bertelsen, I. og K. Jakobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. Kbh. 1982. s. 77-79

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (iBog). s. 252

Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-2000. Århus 2000. s. 10-17

Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 17-20

’Den Kolde Krig’ www.leksikon.org (2012)

’Den Kolde Krig’ www.wikipedia.dk (2012)

Klos, Michael: DDR 1949-1989 – Den virkeliggjorte socialisme? København 2006.
kilder fra tilhørende hjemmeside: www.his2rie.dk:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-1/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-2/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-4/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-7/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-8/

Mathiesen, Claus: ’Den Kolde Krig er mere nutid end fortid i Rusland’. Berlingske Tidende 9/2 2015 s. 10-11

Olsen, Knud R. & Olaf Søndberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 78-80, 89-93

Roslyng-Jensen, Palle: Vi vandt den kolde krig – og andre forklaringer på den kolde krigs ophør. Noter. bd. 163. Århus 2004. s. 27-29, 31-32

Sange: Scorpions : Wind of Change (1990)
        David Hasselhoff: Looking for Freedom (1989)
        Gorky Park: Bang (1989)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel-Palæstina

Forløbet har følgende fokuspunkter:

- Staten Israels oprettelse

- Den israelske forståelse af konflikten

- Den palæstinensiske forståelse af konflikten
     - Kollektiv erindring og den betydning for palæstinenserne i Europa

- Fredsprocessen
     - Osloprocessen
     - De lange linjer i forhandlingerne


Materiale:

‘Can Israelis and Palestinians See Eye to Eye?’ || Creators for Change | Middle Ground
https://www.youtube.com/watch?v=_Jj8vne0ca0

En nations fødsel (2018) (dokumentar)

Jano, David: Israel 1948-2015. Frederiksberg 2015. s. 34-43, 46-52, 54-55, 59-62, 64-68, 71-86

Mortensen, Henrik Wiwe: Israel – en stat i Mellemøsten. Århus 2011. s. 15-16, 171-172

Olsen, Knud Ryg og Olaf Sønderberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 251-258, 275-276

Hamas’ charter fra 1988 (http://www.his2rie.dk/index.php?id=kilderkristenzionisme0)

’Hvis vi ikke kæmpede den her frihedskamp, hvem skulle så?’. https://www.foljeton.dk/post/hvis-vi-ikke-kaempede-den-her-frihedskamp-hvem-skulle-saa

IMPACT-se: The New Palestinian School Curriculum. Hebrew University Jerusalem. 2019 s. 1-9

Indefra med Anders Agger: Israel (2013) (dokumentar)

FN resolution 242 og 338

President Barack Obama’s Speech
at UN General Assembly (http://www.steffen-jensen.dk/dan/blog/320-dokument-praesident-barack-obama-s-tale-til-fn-s-generalforsamling/)
Palestinian president Abbas’ speech at UN General Assembly (http://www.steffen-jensen.dk/dan/blog/321-dokument-praesident-mahmoud-abbas-tale-til-fn-s-generalforsamling/)
Israeli PM Netanyahu’s speech to UN General Assembly (http://www.steffen-jensen.dk/dan/blog/320-dokument-praesident-barack-obama-s-tale-til-fn-s-generalforsamling/) 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i verden - 1864 til i dag

Forløbet har følgende fokuspunkter:

- De lange linjer i dansk udenrigspolitik
     - Kontinuitet og brud

- Nederlaget i 1864, og dets betydning for dansk mentalitet

- Danmark i verden efter Den Kolde Krigs ophør
     - Aktiv internationalisme
     - Aktivisme


Materiale:

Andersen, Lars et al.: Fra verdenskrig til velfærd. (Fokus – kernestof i historie. Bd. 3). Gyldendal 2006. s. 158-161

Boss, Walter et al.: Nationalisme, krig og demokrati. København 1999. s. 105-106

Branner, Hans: I krig igen – Danmark og de nye krige 1990-2011. København 2011. s. 34-41

’En god krig’. Weekendavisen #19. 2021. s. 6

’Engelsk depeche af 17. december 1863 om Londontraktatens gyldighed’. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/engelsk-depeche-af-17-december-1863-om-londontraktatens-gyldighed/

’Grundlov af 18. November 1863 for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs
Fællesanliggender’. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/novemberforfatningen-1863/

‘H. C. Hansen-notatet til USA’s ambassadør Val Peterson 1957’.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hc-hansen-notatet-til-usas-ambassadoer-val-peterson-1957

Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. København 2014. s. 97-103, 105-107

Jensen, Carsten: ’Velkommen til Armadillo’. Filmmagasinet Ekko #49 2010

Rasmussen, Martin Cleemann et al.: Danmarkshistorie. København 2014. s. 199-205, s. 275-280, 282, 284-287

’Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden 4. maj 2005 ’

’Statsminister Mette Frederiksens tale ved fejring af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020’

Søndberg, Olaf: Danmark i krig – Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. s. 67-72, 74-76, 95-98, 144-154

Film:
24 timer vi aldrig glemmer – Operation Bøllebank (DR, 2010)
Armadillo (janus Metz, 2010)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer