Virum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Virum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Virum Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Peter Emil Jensen
Hold
2022 HI/k (
1k HI
,
2k HI
,
3k HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb#1 Vikingetiden
Titel 2
Forløb#2 DHO Det moderne gennembrud
Titel 3
Forløb#3 Middelalder, renæssance og reformation
Titel 4
Forløb#4 Enevælde, oplysning og revolution
Titel 5
Forløb #5 Antikken - Det gamle Grækenland
Titel 6
Forløb#6 Skotland og Storbritannien
Titel 7
Forløb#7 Japans Modernisering
Titel 8
Forløb#8 Kold Krig
Titel 9
Forløb#9 USA og det vilde vest
Titel 10
Forløb#10 Imperialisme og folkedrab
Titel 11
Forløb#11 War on terror
Titel 12
Forløb#12 Kronologi - Epidemier
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb#1 Vikingetiden
Under forløbet om vikingetiden har vi undersøgt perioden som identitetsskabende historiebrug, da danskerne ofte identificerer sig stærkt med vikingerne. Vi har arbejdet med vikingetogterne og undersøgt tendensen til at glorificere disse i forhold til deres faktiske brutalitet. Derudover har vi beskæftiget os med rigsdannelsen ved at undersøge centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Afslutningsvis har vi diskuteret, om de arkæologiske udgravninger understøtter påstanden om eksistensen af et samlet dansk kongerige allerede i 800-tallet, og diskuteret hvorvidt danskerne bør droppe brugen af begrebet Viking.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Anmeldelse - Den gode gamle vikingehistorie (Kristeligt Dagblad).pdf
Anmeldelse - Dengang Svend Tveskæg erobrede verden (Information).pdf
Anmeldelse - DRs danmarkshistorie mangler arkæologiske fund og videnskabelig uenighed (Berlingske).pdf
Anmeldelse - Historien om Danmark - Så kom der vikinger (pov).pdf
Anmeldelse - Vellykket vikingetid (Critique).pdf
Anmeldelse - Landmænd med udlængsel eller voldsmænd på rov (Poltikien).pdf
Rigs vandring.pdf
Vikingetidens samfund.pdf
Angelsaksiske Krønike.pdf
Ibn Fadlan.pdf
Vikingetogterne.pdf
Skema over kilderne til kristendommens indførelse i Danmark.docx
Widukind om HaraldsdåbAdam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Kristningen af Danmark.pdf
Gregor af Tours - Frankerkrøniken.pdf
Beowulf-kvadet.pdf
De frankiske Rigsannaler.pdf
Danmarks største kongehal
3D-animation af vikingetidens kongsgård ved Tissø
Rigsdannelsen.pdf
Kollektiv erindring og national identitet.pptx
Kong Harald gjorde Jelling til symbol pa_ magt og tro (Original).pdf
Vikingerne lever.pdf
I skal i grupper læse én af de vedhæftede tekster, og overveje følgende spørgsmål:
Afsnit
Kronik_ Var Odin queer_ Grænsen mellem kønnene i vikingetiden var mere flydende, end vi tror (forkortet).pdf
Vikingetiden havde ogsa_ indvandrere.pdf
Har vikingerne givet Danmark et højt BNP.pdf
Kronik_ Farvel til vikingetiden (Original).pdf
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Forløb#2 DHO Det moderne gennembrud
Dansk-historieforløb om det moderne gennembrud. Fokus inden skriveuge var på demokrati og forfatningskamp, arbejderliv og klassekamp og kvindefrigørelse. Efter skriveugen har klassen kort arbejdet med kroppens betydning før og efter det moderne gennembrud.
F̶aglige mål:
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
DR. "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten". Afsnit 8. 2017. https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311
Wendel-Hansen, Jens "Forfatningskampen 1866-1901" Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 2011. lok. 21.03.22 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen/
Wendel-Hansen, Jens "Provisorieårene 1885-1894" Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 2012. lok. 21.03.22 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/provisorieaarene-1885-1894/
Wendel-Hansen, Jens "Systemskiftet 1901" Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 2011. lok. 21.03.22 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/systemskiftet-1901/
Læs Hornemann, Emil: "Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København, 1858". Systime.dk.
Læs Bryld, Danmark fra oltid til nutid, s. 165 - 168, s. 174 - 178.pdf - Hvis I ikke gjorde det sidst!
Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, s. 182 - 184.pdf
Læs Kvinfo. "Sædelighedsfejden". Kvinfo.dk. https://www.kvinfo.dk/side/1034/ Sidst tilgået 24.4.2020. ( teksten ligger på OneNote!)
Folkersen Helle Industrialiseringen s 15-21.pdf Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne. Systime. 2020. s. 15-21.Læs s. 15-16 - svar på arbejdsspørgsmål:Kan du:• Forklare forholdet mellem befolkningsvækst og industrialisering?•
Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne. Systime. 2020. s. 83-93.
LÆS side 83-86 og lav et meme, der illustrerer en væsentlig pointe fra siderne.
Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne. Systime. 2020. s. 193-209.
LÆS s. 193-196 og Lav memes der illustrerer begreberne "afhængighedsteori" og "moderniseringsteori."
Supplerende stof:
Kildesæt om Slaget på Fælleden. Herunder: Brev fra Thorvald Niss, Kriegers dagbogsnotater, Artikel i Fædrelandet, Artikel i Socialisten & Cavling "Efter Redaktionens slutning"
DR.DK "Kroppen er mit tempel" 2020. https://www.dr.dk/drtv/program/kroppen-er-mit-tempel_206416
Müller, I.P. "Om badning" Mit System. 1904. 2. oplag. Tillge.
Müller, I.P. "Om søvn og tobaksrygning" Mit System. 1904. 2. oplag. Tillge.
Müller, I.P. "Memento for kvinder" Mit System. 1904. 2. oplag. Tillge.
"Billede af Handskemager Mogensen" fra Tøj på kroppen. http://tojpaakroppen.dk/?page_id=16
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 3
Forløb#3 Middelalder, renæssance og reformation
Dette forløb behandler overgangen fra middelalder til renæssance med fokus på samfundsforandringer, verdenssyn og menneskesyn. Der sættes spørgsmålstegn ved, om renæssancen udgjorde et brud med middelalderen eller en kontinuitet i udviklingen. Centrale temaer er videnskabens og individets voksende betydning, samt hvordan nye ideer og opdagelser ændrede Europas verdensbillede.
Der er kort arbejdet med økohistorie, som et alternativ til den politiske historie.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe
Indhold
Kernestof:
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 120-128 ellerfeudalsamfundet.pdf
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 129-134.
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 134-141
HUSK AT LAVE JERES OPLEVELSESBESKRIVELSER FRA FODBOLDDAGEN I ONENOTE!
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 216-225 - Overvej om renæssance er brud eller kontinuitet?
Lund & Dupont (2019) "26. Økohistorie" På sporet af historien. Systime. s.143-146.- Overvej hvilken rolle økohistorie spiller i det vi har læst om middelalder og renæssance.
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 226-236
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. side 237-246
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021., side 237-246(Ja, samme som sidst!)
Test - læs om på hele forløbet! se evt. OneNote for begrebslister.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Forløb#4 Enevælde, oplysning og revolution
Forløbet har taget udgangspunkt i omvæltningen fra feudalt samfund til enevældens indtog med fokus på "statskuppet" i 1660. Fokus gennem forløbet har været enevældens legitimering og selviscenesættelsen og ændringen i disse fra absolut enevælde til oplyst enevælde. Som afslutning på forløbet har vi diskuteret, hvordan oplysningstankerne efterfølgende manifesterede sig i den franske og amerikanske revolution.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
DR. "Historien om Danmark" Afsnit 7 00:00:00-00:16:31
Østergaard, Rasmus T. "Enevældens indførelse" Enevældens Tid. Systime. 2018. s. 7-11.
Bryld, Carl-Johan "Oplysningsideerne: Fornuft og frihed" i Verden før 1914 i dansk perspektiv. 2. udg. Systime. 2008-2021. s. 199-208.- Fokuser primært på s. 199-202øv.
Se Historien om Danmark afsnit 7. 9:00-10:30 (Om Christian V)17:00-22:00 (Oplysningstid)43:00-54:30 (Chr. VII & Struensee, Frederik VI & Reventlow)
Menneskerettighedserklæringen - Historieportalen.systime.dk (2021) https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=1315
Supplerende stof:
"Brev fra Christian d. 5. til rigskansler Griffenfeld, 1675" - Johs. Lomholt-Thomsen: Kilder til Danmarks Historie efter 1660. Bind 1. Gyldendal, 1969. s. 23-25. Sproget moderniseret af Carl-Johan Bryld.
Kongeloven 1665 - Bent Hansen m.fl.: ”Danmark i Tusind år” Systime 1986
Frederik III's Håndfæstning 1648 - Bent Hansen m.fl.: ”Danmark i Tusind år” Systime 1986
Locke: Om styreformen, 1690 - John Locke: Anden afhandling om styreform – Et essay om borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål. Oversat af Niels Henningsen. Det Lille Forlag, 1996. s. 107-110.
Francois de Voltaire: om religiøs tolerance, 1761 - Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Systime, 2008. s. 58-59.
Montesquieu 'Om Lovenes Ånd', 1748 - Erik Rasmussen: Det gode samfund. Gyldendal, 1973. s. 37-40.
Jacques-Bénigne Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709 - Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Pantheon, 2005. s. 127-128.
Thomas Hobbes: Leviathan, 1651 - Hans Fink m.fl.: Social ulighed. Systime, 1983. s. 117-122.
Jean-Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762 - Arne Bang Jensby m.fl.: Idehistoriske tekster I. Gyldendal, 1980. s. 221-237.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 5
Forløb #5 Antikken - Det gamle Grækenland
Forløbet har været struktureret med en kronologisk tilgang, fra kolonitid til hellenistisk tid. Der er arbejdet med Athens demokrati og forudsætninger for dette, og efterfølgende sammenlignet det med Spartas styre. Eksempler på historiebrug om de to bystater er efterfølgende blevet analyseret. Derudover er der også arbejdet med filosoffernes syn på slaveri og demokrati.
Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Lektie:
Sandheden om Athens demokrati, DR K, 2011https://kp.mitcfu.dk/TV0000019746
Vis opgave: "Antikken modul 3"
Lektie: Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, Columbus, 2020, s. 30-34 (frem til afsnittet kvinderne i det athenske samfund)
Orienter jer om demokratiets aktører på OneNote - modul 4.
Lektie: Grækenland i Oltiden, Claus Friisberg, Åløkke, 1990, s.71-74 (Se modul 6+7 OneNote)
Husk popcorn
Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder. København 2013 s.12-13+22-23Historie i levende billeder, uddrag.pdf
Lektie: Læs Udvalg af Herodots historie, Hellenere og Barbarer, side 137-138.pdf
læs om Sokrates og Paltons syn på demokratiet, i nedenstående materiale. NB i skal kun læse side 255-259 ø
Grækenland i Oltiden, Claus Friisberg, Åløkke, 1990, s.95-98.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Forløb#6 Skotland og Storbritannien
INGEN EKSAMINATION I DETTE FORLØB
Kronologisk forløb om Skotland, hvor fokus har været på at undersøge skotternes identitet, historie og forhold til England.
Forløbet blev afviklet inden en studietur til Edinburgh og det skotske højland.
Indhold
Kernestof:
Christophersen, Steen & Hansen, Lars P.V. Storbritanniens historie: fra Britannia til Brexit. Columbus. 2020. s. 29-30
Christophersen, Steen & Hansen, Lars P.V. Storbritanniens historie: fra Britannia til Brexit. Columbus. 2020. s. 30-31
Folkersen, Helle. Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth. Systime. 2015. s. 10-20. Folkersen - Det britiske imperium s11-20.pdf
Christophersen, Steen & Hansen, Lars P.V. Storbritanniens historie: fra Britannia til Brexit. Columbus. 2020. s. 63-65
Britannia til brexit s. 132-135.pdf Christophersen, Steen & Hansen, Lars P.V. Storbritanniens historie: fra Britannia til Brexit. Columbus. 2020. s. 132-135.
Holst, Benjamin. Storbritannien - mellem imperialisme og multikultur. Frydenlund. 2005. s.57-54.pdf
Christophersen, Steen & Hansen, Lars P.V. Storbritanniens historie: fra Britannia til Brexit. Columbus. 2020. s. 217-219
Supplerende stof:
Tacitus's skildring af Slaget ved Mons Grapius
Shamna, Simon. "Nations" A History of Britain. Sæson 1. Episode 4. BBC. 2000.
https://www.scottish-country-dancing-dictionary.com/dance-crib/braveheart-2.html
Bonny Banks of Loch Lomond at Hampden Scotland Vs Denmark Mon 15 November 2021
The Bonnie Banks of Loch Lomond - Ella Roberts
Loch Lomond - The Ramparts
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Forløb#7 Japans Modernisering
Forløbet begyndte med en visning af dele af filmen "The Last Samurai". Derefter blev det japanske feudale samfund under Tokugawa-shogunatet (1603-1868) gennemgået. Forløbet fortsatte med at undersøge Japans møde med vestlige magter som Amerika og Holland, først gennem en isolationistisk politik, som senere blev erstattet af en mere ekspansiv politik, hvor Japan underlagde sig store dele af Kina og Sydøstasien. Slutteligt er der arbejdet med hvordan japanerne efterfølgende fra bearbejdet 15-årskrigen.
Faglige mål.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Indhold
Kernestof:
Læs Bonde, Hans "Moralske skygger i Japans historie" Politiken. 7. marts 2004.
Jørgensen, Helmer. Japans Modernisering 1853-1912 - En materialesamling. Gyldendal. 1985. s. 15-19.
Jørgensen, Helmer. Japans Modernisering 1853-1912 - En materialesamling. Gyldendal. 1985. s. 20-23 + 30.
Lektien: Jørgensen, Helmer: Japans modernisering 1853-1912, Gyldendal: side 32-35, 37-40
Jørgensen, Helmer. Japans Modernisering 1853-1912 - En materialesamling. Gyldendal. 1985. s. 48Helmer Jørgensen 48.pdf
Hansen, A.S. & L. Ipsen. Japan - mellem øst og vest. Systime. 2011 s. 38-40Hansen og Ipsen 38-40.pdf
Hansen, A.S. & L. Ipsen Japan - mellem øst og vest. Systime. 2011 s. 87-88.pdf
Hansen, A.S. & L. Ipsen Japan - mellem øst og vest. Systime. 2011 s. 103-111:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-japans-manglende-selvopgoer-efter-1945-11032315332
Medbring headset
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Forløb#8 Kold Krig
Forløbet har taget udgangspunkt i den tidlige Kolde Krig. Årsagerne til og forståelsen af delingen af Europa, Jalta-konferencen og Truman-doktrinen. Efterfølgende er perioden frem til Cuba-krisen blevet belyst med udgangspunkt i teori om international politik.
Derefter der skiftet til en dansk vinkel med fokus på Danmarks optagelse i NATO, "Grønlandskortet", H.C. Hansen. Afslutningsvis har vi med udgangspunkt diskuteret hvorvidt den moderne Kold Krigs-forskning var politiseret og betydningen af dette.
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Kampen om historien | Den Kolde Krig - kamp om Danmarks sjæl | DR LYD
Lektion 8: Introduktion til efterkrigstiden, 1945-1973
Husk headphones
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-1995. Århus 1995. s. 10-17Se modul 2 i onenote
Kildesæt om Trumandoktrinen se OneNote.
Olsen, Knud Ryg & Olaf Søndberg:"KOLD KRIG OG FREDELIG SAMEKSISTENS" Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 78-80Cubakrisen.pdf
Bryld, Claus. Verden efter 1914 - I dansk perspektiv. Systime. 2008. s. 162-163Bryld DK I NATO.pdf
Frederiksen, Peter. Ideologiernes Kamp. Systime. 2014. s 234-236Frederiksen dk nato.pdf
Nielsen, A.B. "Det grønlandske trumfkort". DIIS. 25. maj. 2021 https://www.diis.dk/node/24842
Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder. København 2013 s. 34-40Analyse af fiktionsfilm.pdf
Lektie: Brunbech, Peter Y. "Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988" på Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 25. august 2011. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sik
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-1995. Århus 1995. s. 108-112Afslutningen på Den kolde Krig.pdf
Bjerre-Poulsen, N. USA - Historie og Identitet. Gad. 2000. 8-11.Amerika, USA og verden - Historie og Identitet del 1 mm.pdf Hvordan adskiller den amerikanske identitet sig fra den danske?Hvordan adskiller dannelse af den amerikanske identitet sig fra
Essinger, Bent & Grubb, Ulrik. Amerika, Amerika. To verdener. 1. udg. 1. opl. Munksgaard. København. 1998. s. 25-31.
Læs: Hamilton, Pernille I. & Møllevang, Henrikke T. Hver tid sin Pocahontas. 1. udg. 1. opl. Gyldendalske Boghandel. København. 2003. 44-54.pdf - Spring kilderne over.
Supplerende stof:
Leksikon.org om Den Kold Krig
Mathiesen, Claus "Den Kolde Krig er mere nutid end fortid i Rusland" Berlingske. 09.02.2015, 1. sektion. s.10-11.
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden.Århus 1997. s. 17-20: PRÆSIDENT TRUMANS TALE Til DEN AMERIKANSKE KONGRES 12. MARTS 1947
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 63-64 - PRÆSIDENT TRUMANS TALE 27. JUNI 1950
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 24-25 "ATLANTPAGTEN 4. APRIL 1949"
"Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962" Kilde: I. Bertelsen og K. Jakobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. s. 77-79
Olsen, Knud Ryg & Olaf Søndberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 89-91 - "Dobrynins telegram, den 27. oktober 1962"
Olsen, Knud Ryg & Olaf Søndberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 92-93 - "Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962"
"The Four Adaptive Modes". Småstaternes sikkerhedspolitiske muligheder i Due-Nielsen, Carsten & Petersen, Nikolaj. Adaptation and activism. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1995. s. 16.
"Danmark sikkerheds- og alliancedilemma 1949-1961" fra Villaume, Poul. Allieret med forbehold. Danmark, NATO, og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961. Kbh. 195. s. 27.
Statsminister Hans Hedtoft (soc.) om medlemskab af NATO, 1949
Gustav Rasmussens tale i Folketinget 22.3.1949
H.C. Hansens udenrigspolitiske tale i Folketinget, 21. januar 1958
Rosendahl, C. Idealisten. Toolbox Film. 2015.
Shu-bi-dua. 1982, "Ronald og Leonid"
Bryld, Carl-Johan. "Hvem havde ansvaret" i Verden efter 1914 - I dansk perspektiv. Systime. 2008. s. 171-173
Anmeldelser af fra Berlingske og Information af Bent Jensens Ulve, Får og Vogtere og Poul Villaumes Frygtens logik.
Roslyng-Jensen, Palle: Vi vandt Den kolde Krig - og andre forklaringer på Den kolde Krigs ophør. Noter. bd. 163. 2004. s. 27-29, 31-32
Scorpions "Wind of Change" 1990
David Hasselhoff "Looking for Freedom" 1989.
Gorky Park "Bang" 1989.
Milne, Marion. "Rebels" America - The Story of Us. Afsnit 1. Nutopia. 2010. https://kp.mitcfu.dk/TV0000019159
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Forløb#9 USA og det vilde vest
Forløbet har taget udgangspunkt i englændernes ankomst til USA og deres møde med indianerne. Der er blevet dykket ned i fremstillingen af Pocahontas, John Smith og andre aktører. Derudover har der været fokus på den amerikanske uafhængighedserklæring, pionererne, puritanerne og konsekvenserne af koloniseringen. Ydermere er begreberne "the frontier", "City on a Hill" og Manifest Destiny blevet brugt til at analysere samtidige og senere kilder.
Afslutningsvis er der arbejdet med hvordan "det vilde vesten" har influeret den amerikanske kultur og selvforståelse.
Faglige mål:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Bjerre-Poulsen, N. USA - Historie og Identitet. Gad. 2000. 8-11.Amerika, USA og verden - Historie og Identitet del 1 mm.pdf Hvordan adskiller den amerikanske identitet sig fra den danske?Hvordan adskiller dannelse af den amerikanske identitet sig fra
Essinger, Bent & Grubb, Ulrik. Amerika, Amerika. To verdener. 1. udg. 1. opl. Munksgaard. København. 1998. s. 25-31.
Læs: Hamilton, Pernille I. & Møllevang, Henrikke T. Hver tid sin Pocahontas. 1. udg. 1. opl. Gyldendalske Boghandel. København. 2003. 44-54.pdf - Spring kilderne over.
"Uafhængighedserklæringen" - "Dokumenter fra USA's historie", De Forenede Staters Informationstjeneste, København, 1976
Læs Essinger, Bent & Grubb, Ulrik. Amerika, Amerika. To verdener. 1. udg. 1. opl. Munksgaard. København. 1998. s. 56-61, 64-66.
Turner, Frederick Jackson. "The Significance of the Frontier in American History" Chicago. 1893. Wisconsin Historical Society.
"Kritik af Turners tese: Political Institutions and the Frontier, 1930" Benjamin F. Wright: Political Institutions and the Frontier, 1930. Hans Mikael Holt, Poul Møller Petersen, Jens Damm: USA i Støbeskeen, Gyldendal, 1978
Lektie: Læs Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, s. 234m-245.Spring kildeteksterne over.Lav en begrebsliste til teksten.
"Høvding Seattles tale til Den Store Høvding" i Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020. s. 253.
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, 246-256. Spring kildetekster over.
Se under modulet på OneNote
DR2. Myter og magt i Amerika. 2010. 00:00-20:00
Høi, Poul "Essay: USA er fanget i myten om Dirty Harry" Berlingske. 1.sektion. 04.06.2020. s.10
Lektie: Bjerre-Poulsen, N. USA - Historie og Identitet. Gad. 2000. 44-47 & 49-50.
Prøvesæt.docx Læs kilderne, brug 30 minutter (Ikke mere, ikke mindre) på at læse/tage noter. I får 60 minutter i timen inden vi leger eksamen.
Supplerende stof:
Milne, Marion. "Rebels" America - The Story of Us. Afsnit 1. Nutopia. 2010. https://kp.mitcfu.dk/TV0000019159
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Forløb#10 Imperialisme og folkedrab
Gennem forløbet om imperialisme og folkedrab har vi undersøgt, hvordan magt, racisme og udnyttelse har præget verdenshistorien fra 1800-tallet og frem. Vi har arbejdet med teorier om imperialisme, herunder Machiavellis tre herredømmestrategier og Edward Saids begreb "orientalisme". Forløbet behandler konkrete cases som Belgisk Congo, Herero- og Nama-folkedrabet, Holocaust, Kenya og Rwanda. Gennem kildekritik og analyse kobles teorier med praksis. Vi har set på, hvordan imperialistisk tankegang kunne legitimere ekstreme voldshandlinger og folkemord. Forløbet inddrager også FN’s folkedrabsdefinition og Stantons ti stadier. Afkolonisering og nutidens opgør med fortiden diskuteres med fokus på skyld, erindring og ansvar.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Bang, Peter Fibiger. "Imperiet - En global historie fra oldtid til nytid" Imperier fra oldtid til nutid Hassing, A. (red) Columbus. 2017. s. 14-20.
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, s. 194-203. Spring fokuspunkt og kilder over.
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, s. 178-183.
Bjørnlund, Matthias. "Stanton: Folkedrab som stadier" Folkedrab.dk. Dansk Institut for Internationale Studier. 2024. Lokaliseret på: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
"Hvad er folkedrab?" Folkedrab.dk. Dansk Institut for Internationale Studier. 2024. Lokaliseret på:https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Munk, Morten Hilligsø. Afrikas historie - Mødet mellem sorte og hvide. Systime. 2016. s. 70-80.
Murholm, Halfdan. 100 års tavshed. DR1. 2006. fra https://kp.mitcfu.dk/TV0000009259
Kilde: General von Trothas ”Udryddelsesordre” af 2. okt. 1904 fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-general-von-trothas-udryddelsesordre-2-okt-1904
Lammers, Karl Christian. "Den Nazistiske Imperiedrøm" i Hassing, A. (red). Imperier fra oldtid til nutid. Columbus. 2017. s. 213-216.
Frederiksen, Peter. "Nazisternes Ideologi" & "Holocaust". Vores Verdenshistorie 3. Columbus, 2020, s.82-86 & 119-123.
Martin, Jonathan & Nicolas Wright. "Mau-Mau-bevægelsen" Frihedskamp eller terrorisme. Originalt: International Terrorisme since 1945. Afsnit 12. DR2. 2010. https://kp.mitcfu.dk/TV0000016613
Frederiksen, Peter. "Vinden vender" & "Afkolonisering i Afrika". Vores Verdenshistorie 3. Columbus, 2020, s.149-153 & 167-170.
Severin, Morten. Folkedrabet i Rwanda. Frydenlund. 2021. s. 77-84.
Severin, Morten. Folkedrabet i Rwanda. Frydenlund. 2021. s. 57-63.
Dietz, Marianne. "Elevtekst: Baggrundsviden om konflikten". Rwanda 1994– Borgerkrig eller folkedrab? Historielab og CFU. 2023
Kildesæt Rwanda.docx
Opgave i teams
Dietz, Marianne. "Elevtekst: Baggrundsviden om konflikten". Rwanda 1994– Borgerkrig eller folkedrab? Historielab og CFU. 2023 - Ligger på OneNote (Lektie fra modul 6)
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Forløb#11 War on terror
Dette forløb undersøger verdensordenen efter Den Kolde Krig med fokus på ideologiske og sikkerhedspolitiske brudflader. Vi har arbejdet med Fukuyamas tese om liberalismens sejr og Huntingtons idé om civilisationskonflikter som fremtidens trussel. USA's rolle som global leder i 1990’erne blev belyst gennem kilder og tv-dokumentarer, mens begreber som new world order, globalisering, terrorisme og aktivistisk udenrigspolitik blev diskuteret i relation til nyere krige og dansk deltagelse. Erindringen om 9/11 og dets betydning for amerikansk identitet og udenrigspolitik blev undersøgt gennem historiske tekster og dokumentariske klip. Forløbet afrundes med en undersøgelse af den danske krigsdeltagelse med udgangspunkt i dokumentaren Armadillo. Fokus har været på, hvordan sikkerhed, identitet og ideologi forandres i det 21. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Francis Fukuyama: The End of History and the Last Man, 1993. Oversat af Ole Lindegård Henriksen: Historiens afslutning og det sidste menneske. Gyldendal, 1993. 65-70 s. Her fra Frederiksen, P. Ideologiernes Kamp. 2014.
Samuel P. Huntington: The clash of civilizations. Foreign Affaris, vol. 72, No. 3 1933. Reprinted by permission of Foreign Affairs, 1993. Copyright 1997 by the Council on Foreign Relations, Inc. Oversat af Car-Johan Bryld i: Kilder til den nye verden
USA i 1990'erne ( 3 ) en ny verdensorden. DR2. 2017. Originalt. Fleming, Gran & McMahon. The Nineties e4. "A New World Order". CNN. 2017. https://kp.mitcfu.dk/TV0000109437
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 3. Columbus, 2020 s. 255-257. VVH 3 - k8 en verden i opbrud.pdf Hvad er de to fremtrædende ideologier efter Den Kolde Krig?Hvilke effekt har den øgede globalisering i det nye årtusind?
George Bush (senior): Tale til kongressen og det amerikanske folk om unionens tilstand, 1992.
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt. VERDEN I NYESTE TID — FRA KOLD KRIG TIL KRIGEN MOD TERROR. 1. udgave, 1. oplag. Systime. 2008.
Larsen, Brian Dupont. Overblik - det 20. århundredes historie. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal A/S, København. 2013. s. 149-157.
Hansen, Birthe & Carsten Jensen. "Terrorismens udviklingstendenser". Terrorisme på Tværs. 3. udg. 1. opl. Frydenlund. 2016. s. 67-74. Terrorisme på tværs 67-74.pdf
Hansen, Birthe & Carsten Jensen. "Hvad er terrorisme". Terrorisme på Tværs. 3. udg. 1. opl. Frydenlund. 2016. s. 26-29. Terrorisme på tværs 26-29.pdf
Bjerre-Poulsen, Niels. USA - historie og identitet. Systime. Aarhus. 2023. s. 237-247. Besvar arbejdsspørgsmålene i teksten, og spring kildetekster over.NBP 237-247.pdf
Færdiggør powerpoint med erindringsanalyse fra sidst.
HUSK SKØNLITTERÆR BOG TIL LÆSELYST
Meier, Jeppe Bæk & Rasmus Thestrup Østergaard. Krigens Historie - fra krudtrevolution til hybridkrig. 1. udg. 1.opl. Columbus. 2017. s. 137-139.Krigens historie 137-139.pdf
Lektie: Meier, Jeppe Bæk & Rasmus Thestrup Østergaard. Krigens Historie - fra krudtrevolution til hybridkrig. 1. udg. 1.opl. Columbus. 2017. s. 10-18.Krigens historie 10-18.pdf
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003)
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003)
Søndberg, Olaf: Danmark i krig - fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. s. 144-154 - se onenote
Metz, Janus. Armadillo.TV2. 2011. https://kp.mitcfu.dk/TV0000017275
Jensen, Carsten. 2010. "Velkommen til Armadillo." Ekko, nr. 49 (12. juni).
Afsnit
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Forløb#12 Kronologi - Epidemier
Gennem dette kronologiforløb har vi gennemgået fem epidemier, der har haft afgørende indflydelse på både menneskets historie og medicinens udvikling gennem tiden. Disse omfatter Den Atheniske pest, kopper, kolera, Den spanske syge og Covid-19. Vi har undersøgt sygdomsforståelser i hver af disse epidemier, herunder religiøse forklaringer, humoralpatologi, astrologi, miasma-teorien og smitte.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Thomsen, Liv. "Sygdomme" Danmark på vrangen. DR2. 2020.
Iversen, Kristian. Derfor Historie - Teori og metode i brug. Columbus- 2022. s. 36-42.Se arbejds- og refleksions-spørgsmål på OneNote.
Brøndum, Kristian. Pestens Tid - Sygdom, Samfund og behandling. Columbus. 2021. s. 67-83.
DR2. "De magiske vacciner" Medicinens Historie. 2004
Iversen, Kristian. Derfor Historie - Teori og metode i brug. Columbus- 2022. Side 52-59.
Varberg, J. & Duedahl, P. Den Fjerde Rytter - 10.000 års epidemihistorie. Gads Forlag. 2020. s. 187-200Arbejdsspørgsmål: Hvordan har det været at læse dagens grundbogsmateriale? Hvordan adskiller den sig fra resten af jeres læselektier?
Iversen, Kristian. Derfor Historie - Teori og metode i brug. Columbus- 2022. s. 69-73
Kanthavanam, Bas. Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19. Systime. 2022. s.108-117
Supplerende stof:
UDDRAG FRA THUKYDIDS ’KRIG OG POLITIK’ KAPITEL 3 (OM DEN PELOPONNESISKE KRIG (431 FVT. 401)
Vægmaleri fra 1400-tallet i Sankt Sebastian-kapellet i Lanslevillard i Sydfrankring.
Gabriele de Mussis om pestens ankomst til Europa
Guy de Chauliac om pestens symptomer, 1363
Det medicinske fakultet i Paris om pesten, 1348
HISTORY OF THE INDIANS OF NEW SPAIN AF TORIBIO MOTOLINIA (1541)
KOBBERSTIK AF THEODORE DE BRY FRA REJSEBOGEN ’REJSER I ØST OG VESTINDIEN’. (1594)
DIEGO RIVERAS MURMALERI ’DEN SPANSKE EROBRING AF AZTEKERNE’ (1935)
UDDRAG FRA CHARLES CHRISTIAN KJÆRS (1838-1897) DAGBOG
Filosoffen Hans Brøchners brev til sin ven i Paris i august 1853, (dvs. midt under koleraepidemien)
KAPELLAN VED TRINITATIS KIRKE, FREDERIK HAMMERICH (1882)
Kanthavanam, Bas. Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19. Systime. 2022. s.131-133
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714583514", "T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714583514", "H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714583514" }