Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Anders Munck Krarup
|
Hold
|
2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Antikkens Grækenland
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i samfundets, herunder bystatens, opbygning i det antikke Grækenland. Desuden skal eleverne få kendskab til græsk identitet gennem arbejdet med perserkrigene og den peloponnesiske krig. Der har i forløbet været fokus på bystaterne Athen og Sparta.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold:
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
-antikkens samfund
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
DHO-forløb
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Europæisk middelalder
Efter arbejdet med forløbet skal eleverne have indsigt i middelalderens samfundsopbygning, samt forståelse for kirkens betydning i perioden. Fokus har været på forholdet mellem gejstligheden og verdsligheden, samt det enkelte individs forhold til kirken.
Derudover er korstogene i samtiden og eftertiden blevet behandlet i den sidste del af forløbet.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold:
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
- Danmarks tilblivelse
- europæisk middelalde
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Renæssance og reformation
Forløbet skal give eleverne indsigt i den europæiske renæssance og reformationen. Centrale emner har været humanismen og den nye naturvidenskab, Luthers kritik af kirken og reformationens forløb i Danmark.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden – forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold:
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
– antikkens samfund
1453-1776: Nye verdensbilleder
– renæssancen
– reformationen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Opdagelser og oplysning
Eleverne har i forløbet arbejdet med årsagerne til og konsekvenserne af de store opdagelser. Fokus har været på Columbus opdagelse af Amerika, forskellen op spaniernes kolonisering af sydamerika og englændernes kolonisering af Nordamerika, oplysningstidens idéer og implementeringen af disse i forbindelse med den amerikanske revolution. I den sidste del af forløbet har der været fokus på Danmark som slavenation, samt erindringen af denne periode i nutiden.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
-Verden uden for Europa
1453-1776: Nye verdensbilleder
- Oplysningstiden
- Kolonisering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Nationalisme og demokrati
Eleverne arbejder i dette forløb med de nationalistiske strømninger i Danmark op igennem 1800-tallet, og videre herfra på baggrunden, indførslen og den tidlige del af det danske demokrati. De centrale emner for forløbet har været udviklingen af det tidlige danske demokrati, med nedslag i Junigrundloven af 1849 og den gennemsete grundlov i 1866. Desuden er de slesvigske krige, de politiske partiers opståen og systemskiftet, blevet behandlet perifert. Eleverne har i dette forløb, desuden arbejdet med erindringshistorie (nederlaget i 1864).
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold:
1776-1914: Brud og tradition
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Første verdenskrig
Formålet med forløbet er, at give eleverne indsigt i de afgørende faktorer for udbruddet af Første Verdenskrig. Forløbet kommer efter forløb om revolutioner og dansk demokrati og nationalisme, hvor der også er arbejdet med nederlaget i 1864. Centrale temaer for forløbet har været udviklingen af tysk nationalisme, europæisk imperialisme, udviklingen og årsager til udbruddet af 1. verdenskrig. Afslutningsvis er der blevet arbejdet med eftertidens fortolkninger af 1. verdenskrig.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold:
1776-1914: Brud og tradition
– national identitet
– industrialisering
– imperialisme
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Den kolde krig
I dette forløb har vi arbejdet med optakten til, forløbet af og afslutningen på den kolde krig. Centralt har været de nye magtforhold efter afslutningen på 2. verdenskrig, ideologiernes kamp - herunder folkedemokratiseringen af Østeuropa, Trumandoktirnen, Marshallplanen, Atlanterhavspagten og Warszawapagten , Cubakrisen, samt årsagerne til afslutningen af den kolde krig.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold:
1914-1989: Kampen om det gode samfund
– ideologiernes kamp
– velfærdsstaten
– afkolonisering
– Murens fald
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Dansk udenrigspolitik
Det overordnede formål med dette forløb er at give eleverne indblik i den danske udenrigspolitik med fokus på sikkerhedspolitikken. I forløbet vil den danske udenrigspolitik blive kontekstualiseret med nedslag i perioderne 1864-1919 ”I Tysklands skygge”, 1939-1945 ”Besættelsestiden”, 1945-1989 ”Den kolde krigs blokpolitik” og 1989-2018 ”Aktiv internationalisme”. På baggrund af nedslagene skal eleverne få et overblik over udviklingen i dansk udenrigspolitik i den samlede periode og hvilke faktorer, som har ligget til grund for hvilken politik, der er blevet ført.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold:
1776-1914: Brud og tradition
– dansk demokrati
– national identitet
1914-1989: Kampen om det gode samfund
– ideologiernes kamp
– velfærdsstaten
– Murens fald
1989-i dag: Det globale samfund
– Danmarks internationale placering
– europæisk integration
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Rusland i det 20. århundrede
Forløb om Ruslands historie fra den russiske revolution til Putin. I forløbet har vi undersøgt årsagerne til revolutionerne i 1917 samt undersøgt henholdsvis Marx, Lenin og Stalin samfundsvisioner og midler til at realisere deres visioner. Endelig har vi i forløbet arbejdet med det moderne Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud med fokus på Putin brug og misbrug af den russiske historie i sin præsidentperiode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
10,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Israel og Palæstina
I dette forløb har fokus været på at forstå den historiske baggrund for Israel/Palæstina-konflikten. Fokus har været på Zionismen, staten Israels oprettelse, samt de omkringliggende arabiske landes reaktion. Der er desuden arbejdet med udvalgte krige/konfrontationer efter 1947, samt med fredsprocessen og hvorfor den er så vanskelig. Der er også arbejdet med henholdsvis jødiske og arabiske synsvinkler på konflikten.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714586070",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714586070",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52714586070"
}