Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Hostrup
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Danmarks tilblivelse
Titel 2 Forløb 2: Styreformer i DK
Titel 3 Forløb 3: DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Forløb 4: Romerriget
Titel 5 Forløb 5: Opdagelsernes tid
Titel 6 Forløb 6: Oplysningstiden - Revolutionernes kraft
Titel 7 Optakt til studietur til Rom
Titel 8 Forløb 7: Kina - Riget i midten
Titel 9 Forløb 8: Første Verdenskrig
Titel 10 Forløb 9: Det dansk-grønlandske forhold
Titel 11 Forløb 10: Ideologiernes kamp (Mellemkrigstiden)
Titel 12 Forløb 11: Det delte Europa under den kolde krig
Titel 13 Forløb 12: Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Danmarks tilblivelse

Forløb om Danmark i vikingetiden med fokus på perioden mellem ca. år 800 til ca.1050.

Forløbet har til hensigt at:   

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale udvikling.

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende metode-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Starter pack - forløb 1 16-11-2022
Mindmap - Vikingetidens samfund 30-11-2022
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Forløb 2: Styreformer i DK

I dette miniforløb sættes der fokus på de forskellige styreformer, som har hersket i Danmark fra Vikingetiden og frem til 1800-tallet og grundlovens indførsel. Forløbet er et kort forløb på max 5 moduler, der i grove træk tegner linjerne af magtforholdet mellem konge, kirke og adel frem til den første grundlov i 1849.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: DHO - Det moderne gennembrud

Forløbet har afsæt i temaet "Det moderne gennembrud" og er et tværfagligt samarbejde mellem dansk og historiefaget i forbindelse med dansk-historie-opgaven.

Forløbet har fokus på perioden" Danmark i årene 1840'erne til 1915

Målet for eleverne er:

1) At lære hvordan man skriver en akademisk opgave med et tværfagligt tema
2) At lære hvordan laver en historisk redegørelse såvel som en historisk analyse (herunder udfører kildekritik)
3) At lære hvordan man udvælger relevant litteratur/kilder til opgaven
4) At lære hvordan man præsenterer et historisk emne på en relevant måde

Følgende temaer bliver belyst i undervisningen:

1) Demokratiets fødsel (med fokus på tiden før og efter Junigrundloven herunder provisorietiden og systemskiftet)
2) Kvindekamp (med fokus på kvindens rolle i samfundet, sædelighedsfejden og kvinders valgret)
3) Arbejderkamp (med fokus på arbejderbevægelsens fremvækst, Louis Pios rolle heri og Septemberforliget)

Forløbsmaterialet:

Al materiale er gjort tilgængelig for eleverne via holdets notesbog i OneNote "Elev 2021 HIu". Følgende materiale har indgået. Dertil har eleverne fået stillet et ressourcerum tilgængeligt med henblik på at finde baggrundsstof og relevante kilder.


Bryld C. J. (1997) "Danmark fra oldtid til nutid". Munksgaard 167-178 + 182-184

DRTV.dk (2017) "Historien om Danmark" - Afsnit 8: Grundloven, Folket og magten.

Elmegaard Bladt L. (2012) "Kampen for kvinders valgret, 1871-1915" Danmarkshistorien.dk Link: danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915/ (besøgt d.3/4 2022)

KVINFO "Sædelighedsfejden". Link: www.kvinfo.dk/side/1034 (besøgt d.7/4 2022)

Hornemann E., (1858) "Boligforhold i København, 1858" Publ. I "Danmark - tider og temaer" Systime.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave - At skrive en historisk redegørelse 20-04-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Romerriget

Forløbet dækker Romerriget fra perioden ca. 500 f.v.t. til 476 og har følgende fokuspunkter:

- Historiebrugen af Romerriget i dag

- Det romerske politiske system
     - Republikken
     - Kejserdømmet

- Overgangen fra republik til kejserdømme

- Forklaringer på Romerrigets undergang


Materiale:

- ‘Colosseum – dødens legeplads’. Historie #3 2008. s. 24-35 (12 sider)

- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, gengivet i uddrag fra Knud Helles: Romerriget (Columbus 1987) (2 sider)

- Jeanette Varberg: ’Coronakrisen afslører lighederne mellem Romerrigets fald og Trumps USA’. Altinget

- Jesper Carlsen: Romerriget – samfund, familie, slaver. Århus 2001. s. 26-29 (4 sider)

- Kim Danielsen m.fl.: Antikkens samfund. s.33-43. i bogen Fra antikken til reformationen. Fokus, kernestof i historie. Gyldendal, 2019 (11 sider)

- Knud Helles: "Romerriget", 1996 s.48-50 (3 sider)

- Niall Ferguson: ‘Paris and The Fall of Rome’. Bostonglobe.com (4 sider)

- Peter Fibiger-Bang: "Imperiets undergang", i bogen Imperier – fra oldtid til nutid (2017) (3 sider)

- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bind 1, s.50-76 + 81-84 (31 sider)

- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens fællesmarked? Artiklen stammer fra tidsskriftet Forskningen & Samfundet nr. 3. 1986. Her gengivet i uddrag fra Knud Helles: Romerriget (Columbus 1987) (4 sider)

- Peter Ørsted: Liv og arbejde i det romerske imperium. København 2001. s. 56, 60-61, 65-73 (13 sider)

- Søren Kauffeldt & Lasse Nielsen: "Værktøjskasse til årsags- og motivforklaringer", i Den lille hjælper til historie, s.58-61 (2021) (4 sider)

- Weebly.com: "Historisk metode - Diskursanalyse - Analyseskema, centrale begreber og model" (4 sider)

Kildetekster fra Frederiksen (Vores Verdenshistorie bd. 1)

- Kilde 9: Polyb om Roms forfatning
- Kilde 10: Livius om retfærdig krig
- Kilde 11: Josefus om den romerske hær
- Kilde 12: Mordet på Cæsar
- Kilde 14: To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug
- Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp

PowerPoint:
- Historie i levende billeder (6 sider)

- Kollektiv erindring og national identitet (12 sider)

Film:
- Cæsar. Det gamle Rom #6 (BBC 2011)

- Gladiator (Spillefilm af Ridley Scott fra 2000) - vi ser 3 uddrag af filmen (27min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Opdagelsernes tid

BESKRIVELSE:

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem ca. 1300 og 1600 og har fokus på europæernes (primært Portugal og Spanien) opdagelsesrejser under renæssancen. Forløbet tager udgangspunkt i de norditalienske bystater og betydningen af deres geografiske placering i forhold til handel og vidensudveksling.
Klassen arbejder også med europæernes verdenssyn (i hhv. middelalderen og renæssancen), motiver samt forudsætninger for at tage på opdagelsesrejser og spaniernes kulturmøder med den oprindelige befolkning i Amerika. I forlængelse heraf undersøger eleverne, hvordan eftertiden har skildret spaniernes erobring af den nye verden i filmen "1492: Conquest of paradise".
Afslutningsvist diskuteres det, hvordan opdagelsernes tid kan siges at have bidraget til dannelsen af en globaliseret verden, og hvordan vestlige historikere kan have en eurocentrisk og/eller etnocentrisk vinkel på deres historieskrivning om opdagelserne.

FAGLIGE MÅL:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE:

• CrashCourse, The Age of Exploration: Crash Course European History #4; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=wOclF9eP5uM (15:39 minutter)

• Ebbe Kühle, Globalhistorie: 500 års forandringer og dilemmaer (DK: Gyldendal, 2015), s.13-14 (2 sider)

• Francisco Lasarte, ”Et ødelagt paradis” i Kosmorama (1992), s. 38 – 41 (4 sider)

• Knud Erik Sørensen, Klaudios Ptolemaios (6. juli, 2012); tilgængelig fra https://denstoredanske.lex.dk/Klaudios_Ptolemaios (1,5 side)

• Lars Becker-Larsen, "Den bevægede jord" (2009) (dokumentar) (52min)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1, s. 214-236 (23 sider)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2, s. 27, s. 32-36, s. 53 – 60 (ca. 14 sider)

• Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder (Danmark: Columbus, 2013), s. 34 – 39 (6 sider)

• Ridley Scott, 1492: Conquest of Paradise (1992) (spillefilm) (2 timer, 34 minutter)

• Søren Kauffeldt & Lasse Nielsen, Den lille hjælper til historie (DK: Columbus, 2021), s. 54-56, s.82-83 (5 sider)

• Thomas Ohrt, De store opdagelser (DK: Systime, 2001), s. 7-8 + s. 9-14 (7,5 sider)

• Ukendt forfatter, Resume af Jared Diamonds teori om Eurasiens geografiske og klimatiske fordele ("Guns and Germs") oversat til dansk (s. 2,5)

(...herunder kilder)

- Kilde 1: Marco Polos beretning                                      (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 2)
- Kilde 6: Columbus' logbog                                             (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 2)
- Kilde 8: Columbus og mødet med de fremmede           (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 2)
- Kilde 9: De spanske krav til den indianske befolkning (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 2)
- Kilde 45: Boccacio om kvinden                                        (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 1)
- Kilde 46: Mirandola "Om menneskets værdighed"        (fra Peter Frederiksen - Kilder til Vores Verdenshistorie)
- Kilde 47: Købmanden Ruccellais erindringer                 (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 1)
- Kilde 48: Alberti om billedkunsten                                  (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 1)
- Kilde 49: Leonardo da Vinci om øjet                               (fra Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 1)

- Kilde 72: Johannes Salisbury syn på mennesket          (fra Peter Frederiksen - Kilder til Vores Verdenshistorie)


OMFANG: ca. 65,5 sider (ekskl. kilder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: Oplysningstiden - Revolutionernes kraft

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850 og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie 2. Forløbets har fokus på europæisk oplysningstid og de sociale omvæltninger der fandt sted. Eleverne stifter bekendtskab med flere revolutioner, herunder den amerikanske, den franske, samt den industrielle revolution og betydningen af disse.

Kernestof:

- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Historiesyn og historieteori
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Historiebrug
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Materiale:

Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie, bind 2, s.62-65, s.67-70, s.72-87, s.93-97, s.99-107 (Omfang: 38 sider)

- Kilde 19: Gud skaber konger
- Kilde 20: Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden
- Kilde 21: Kongens brevspioner
- Kilde 22: Louis de Rouroys om kongens morgenkur
- Kilde 23: Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills
- Kilde 24: Børnearbejde
- Kilde 25: Brev fra Boston borgerkomité
- Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør
- Kilde 27: Uafhængighedserklæringen
- Kilde 28: Abigail Adams' brev om kvinders ret
- Kilde 30: Uddrag af Menneskerettighedserklæringen
- Kilde 31: Vi bønfalder Deres Majestæt
- Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder
- Kilde 33: Rousseau om kvinden
- Kilde 34: Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Optakt til studietur til Rom

Introduktion til fascisme og Italien under Mussolinis styre (1922-1943). Eleverne læser en baggrundstekst Peter Frederiksen "Fascismens ansigter s.8-11 + s.14-20". Forlaget Columbus. I modulet ser vi også afsnit 1 af dokumentaren "Mussolini – Den første fascist: Ordet og kniplen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 7: Kina - Riget i midten

BESKRIVELSE:

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med Kinas historie. Eleverne arbejder indledningsvis med kinesernes møde med europæiske handelsfolk i 1500-tallet, opiumskrigene og kejserdømmets gradvise fald. Forløbets primære fokus ligger dog på KKP's vej til magten, herunder de mest centrale kommunistiske lederes forsøg på at genrejse Kina og konsolidering af egen magt. Klassen arbejder derfor med kommunismen som ideologi, Mao Zedongs folkedemokratiske diktatur samt kampagnerne, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.  Endvidere arbejder eleverne med Deng Xiaopings reformer og greb om befolkningen. I forbindelse hermed diskuteres Kinas krænkelse af menneskerettighederne. Afslutningsvis undersøges Xi Jinpings selviscenesættelse og kinesernes erindring af Mao Zedong.


FAGLIGE MÅL:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE:

- DongSheng News (Nov. 2022), What is China’s political system? - Explained (YouTube video) (ca.8min)

- DR podcasten "Bakspejl" (5/4 2021), Massakren på den himmelske fredsplads, afsnit 1+2 (i alt ca. 43min)

- DR podcasten "Genstart" (19/3 2021), Kinas nye kejser? (ca. 19min)

- DR "P3 Essensen" (juli 2022), Her er historien, som Kina vil have Hongkong til at glemme (ca. 7min)

- Jean-Michel Carré, Kina Verdens Nye Imperium - del 1:3 "Kina Vågner", (Fransk dokumentarfilm i 3 afsnit) (59min og 22sek)

- Khan Academy, Opium Wars (YouTube video) (5min 43sek)

- Kjeld Erik Brødsgaard, Udenrigs.dk (2018) Den politiske udvikling siden Tiananmen (6 sider)

- Lasse Karner, Kinas kommunistparti fylder 100 år. Her er fem grafikker, der forklarer verdens mest magtfulde parti (Information.dk 5/7 2021) (ca. 3 sider)

- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 2 (DK: Columbus, 2021), s.210-212, s.214-225 (15 sider)

- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie bd. 3 (DK: Columbus, 2021), s.232-239, s. 243-250 (16 sider)

- Søren Vrist Christensen, Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier (YouTube video) (18min 28sek)

- Søren Vrist Christensen, Kinas historie del 2 - Tang-dynastiet, Djengis Khan, Marco Polo og Ming-dynastiet (YouTube video) (20min og 2 sek)


(herunder kilder)

- Kilde 55: Det nye Kina                                            (Fra Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie bd. 3)
- Kilde 58: Socialismens mål                                     (Fra Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie bd. 3)
- Kilde 59: Kinas socialistiske modernisering            (Fra Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie bd. 3)
- Kilde 60: Studenternes åbne erklæring                   (Fra Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie bd. 3)
- Kilde 71: Den kinesiske kejsers brev til George 3.  (Fra Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie bd. 2)
- Kilde 73: Nanjing-traktaten                                      (Fra Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie bd. 2)

OMFANG:
ca. 39 sider (ekskl. kilder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 8: Første Verdenskrig

Forløbet har en hovedvægt i perioden 1870 og frem til og med 1919, hvor Versaillestraktaten vedtages. Forløbet beskæftiger sig med baggrunden for Første Verdenskrig, samt krigens resultater. Eleverne arbejder med den industrielle udvikling i Europa i 1800-tallet, nationalismens opblomstring samt stormagternes imperialistiske og politiske ambitioner, alliancer og stridigheder. I denne forbindelse analyseres kilder fra perioden og diverse årsagsforklaringer inddrages.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:

• Bender & Gade: "Stormagtsimperialisme og våbenkapløb", i værket Imperialismen og 1. verdenskrig s.43-47 (5 sider)
• Birgitte Thomassen,: 1. Verdenskrig. Frederiksberg 2013. s. 241-244 (4 sider)
• Første Verdenskrigs betydning - tabeller, figurer, billeder (5 sider)
• Hassing & Vollmond i "Fra fortid til historie", Historiefagets identitet og metoder, s. 88-94 (7 sider)
• Isabelle Clarke & Daniel Costelle, "Apokalypsen - WW1" afsnit 1, (Dokumentarfilmsserie fra 2014) (59 min)
• Kort over europæiske imperier og deres kolonier omkring 1914, (0,5 side)
• Kristian Iversen, Nationer og nationalisme (København: Columbus, 2017), s. 11 – 20 (10 sider)
• Kort over Europa i hhv. 1914 og efter Første Verdenskrig (1 side)
• Michael Klos, Tyskland 1871 – 2000 (København: Gyldendal, 2000), s. 22 – 25, 27 – 35 (ca. 12,5 sider)
• Morten Møller, ”Urkatastrofen”, Weekendavisen (21. august 2014), s. 31 (2 sider)
• Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, (Danmark: Columbus, 2022) s.181-186  + kilde 53-55 (7 sider)
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 3 (Danmark: Columbus, 2021), s. 32 – 57 + kilde 1 (26 sider)
• Figurer - den tyske statsdannelse (word-fil), (4 sider)
• Thorkild Smith & Christian Vollmond, Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid. København 2013. s. 58-65, 67-70 (12 sider)
• DR udsendelse "Grænseland, afsnit 3 - I krig for Tyskland" (57 min)
• Spillefilm "Intet nyt fra Vestfronten" (2t 27 min)
• Patrick K. Kiger: "Why World War I Ended With an Armistice Instead of a Surrender", History.com d.31/10-2018 (3 sider)
• Vibe Nielsen et al.,: "1884: Blodstreger over Afrika", afsnit 9 i podcastserien "Vores Værste år", lavet af Nationalmuseet i 2021 (22 min)

Omfang: 99 sider + 226 min's udsendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 9: Det dansk-grønlandske forhold

Forløbet har til formål at beskrive det dansk-grønlandske forhold, med særlig fokus på "arven fra kolonitiden". Forløbet tager udgangspunkt i den danske interesse i Grønland, startende fra Hans Egedes mission i Grønland i 1721, betydningen af dette første kulturmøde. Derefter overgår forløbet til et projektforløb, hvor klassen inddeles i grupper, der hver især får et af 7 emner/temaer, som de skal beskæftige sig med. Projektarbejdet består af læsning af sekundærlitteratur for at få indsigt i fokusområdet. Dertil skal gruppen læse 1 eller flere kildetekster, som skal indgå i produktet, der udgør en gruppefremlæggelse med tilhørende PowerPoint. Hovedfokus er på perioden 1890 og frem til og med 2023. Forløbet arbejder ud fra det spørgsmål om hvorvidt der er behov for at Danmark siger undskyld til Grønland, hvilket hver af de 7 fremlæggelser, skal være med til at vurdere.

De 7 emner er:

Emne 1) Østgrønlands-overenskomsten: Kampen om dansk suverænitet over Grønland og Knud Rasmussens betydning.
Emne 2) Grønlands afkolonisering (1945-1954), G50 og Thulesagen.
Emne 3) Grønlandskommissionen G50 og eksperimentbørnene.
Emne 4) G60 og Spiralkampagnen
Emne 5) Etablering af hjemmestyret og bloktilskuddet
Emne 6) Etableringen af selvstyret i 2009 og kursen mod selvstændighed
Emne 7) Grønland i global sikkerhedspolitik


Faglige mål:
- At redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- At redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- At analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- At skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- At formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
• Mette Frederiksen: Danmarks officielle undskyldning til 22 grønlandske børn, d.8/12 2020. (1 side)
• Winnie Færk: "Undskyld? - Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid", Kapitel 1, s.13-22 (10 sider)
• Rune Hvistendal Kristiansen: "Grønlands historie", DR-artikel inkl. tidslinje, 18/11 2021 (3 sider)
• Videnskab.dk's redaktion: "Grønland og Danmark enige om, hvordan vores fælles historie skal udredes", Videnskab.dk d.23/6 2023 (1,5 side)
• "Historien om Grønland & Danmark" (DR-dokumentar, afsnit 1: Mødet)
• Lone Nikolajsen: "Anmeldelse: 301 års historie formidles effektivt, overskueligt og tankevækkende i ’Historien om Grønland og Danmark’ ", Information.dk, d.16/5 2022 (2 sider)
• Søren Rud: "Hvad er kolonialisme? Den dansk-grønlandske relation til debat" Historielærerforeningens fagblad "Noter", nr. 210, 2016, s. 21-25 (4 sider)
• DR's Deadline fra 1. juli 2020 - debat ml. Tillie Martinussen og Aki-Matilda Høegh-Dam angående hærværket på statuen af Hans Egede i Nuuk.



Tekster til emne 1 - Østgrønlands-overenskomsten

Pensumartikler:
• Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Wikipedia.org: ”Østgrønlands-overenskomsten” (2 sider)

Forslag til kilder:

• "Erklæring fra USA om Danmarks højhedsret til Grønland, 4. august 1916", Danmarkshistorien.dk  (1 side)
• "Uddrag af Knud Rasmussens tale ved Haag domstolen i 1933", Tidsskriftet Grønland. (2 sider)
• Ann-Sophie Greve Møller: ”Inuitkultur eller modernisering? Det var polarforsker Knud Rasmussens paradoks”, Kristelig Dagblad, d.25/11 2021,
(2 sider)



Tekster til emne 2 - Grønlands afkolonisering (1945-1954) og Thulesagen

Pensumartikler:
• Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)
• Simon Mølholm Olesen: ”Grønlands afkolonisering – 1945-1954” Danmarkshistorien.dk (2 sider)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Ukendt forfatter: ”Rigsfællesskabet og befolkningen”, Danmarkshistorien.dk (3 sider)

Forslag til kilder:
• Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar (1 side)
• Jørgen Steen Nielsen ”Thule – Danmarks sorte samvittighed”, Information.dk, 27/5-2003 (2 sider)




Tekster til emne 3 - Grønlandskommissionen ”G50” og eksperimentbørnene

Pensumartikler:
•Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Wikipedia.org: ”Grønlandskommissionen” (3 sider)
• Weebly.com: ”Grønlandskommissionen – G50” (1 side)

Forslag til kilder:
• "Uddrag af G50 kommissionens betænkning", his2rie.dk/kildetekster (2 sider)
• "Augo Lynges tale til Folketinget i 1953", his2rie.dk/kildetekster (2 sider)
• "Historiske udredning om eksperimentbørnene", Statsministeriets rapport 15/11 2020, s.83 (1 side)




Tekster til emne 4 - Grønlands modernisering i 1960’erne, ”G60” og Spiralkampagnen

Pensumartikler:
•Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)
• Martin Breum: ”Statsprævention” Weekendavisen.dk, d.21/4 2023 (3,5 side)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Dr.dk – ”Spiralkampagnen” af Helena Vinter Nielsen, skrevet d.8/5 2022. (4 sider)
• Thomas Prakash: ”Mette Frederiksen mødte ofre for spiralkampagne”, dr.dk, d.7/6 2023 (2 sider)
• "Spiralkampagnen" (podcast-serie på DR-Lyd):

Forslag til kilder:
• "Kritik af G60" his2rie.dk/kildetekster - tekst 26 (2 sider)



Tekster til emne 5 - Etablering af det grønlandske hjemmestyre

Pensumartikler:
• Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Wikipedia.org: ”Grønlands hjemmestyre” (1,5 side)
• Weebly.com: “Hjemmestyret, 1. maj 1979” skrevet af ukendt forfatter

Forslag til kilder:
• "Hjemmestyreloven af 1978", his2rie.dk/kildetekster, tekst 32 (2 sider)
• Lili Frederiksen Chemnitz: ”Debat: Hvad er Danmark uden Grønland?” Altinget.dk, d.21/8 2020 (2 sider)




Tekster til emne 6 - Endelig selvstyre og kursen mod selvstændighed

Pensumartikler:
• Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)
• Statsministeriet: ”Grønland”, stm.dk (1 side)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Weebly.com: ”Selvstyret, 21. juni 2009” (1 side)
• TV-avisen: ”Grønland får selvstyre”, d.21/6 2009

Forslag til kilder:
• "Uddrag af selvstyreloven", his2rie.dk/kildetekster - tekst 51 (3 sider)
• Emil Rottbøll: ”Selvstændigheden er jeres Grønland – Hvad vil i bruge den til?”, Information.dk, d.13/4 2018 (1 side)




Tekster til emne 7 - Grønland i globalt sikkerhedspolitisk perspektiv

Pensumartikler:
• Axel K. Sørensen: ”Grønlands historie”, Danmarkshistorien.dk, d.25/5 2020:
(3 sider)
• Forsvarets hjemmeside: "Arktis", fmn.dk (1 side)

Mere supplerende baggrundsviden:
• Camilla Tenna Nørup Sørensen: ”Lektor: Stormagtskonkurrencen i Arktis kræver ny udenrigspolitisk analyse i Rigsfællesskabet”, Altinget.dk, d.27/10 2021. (1,5 sider)
• Lars Hjort Kristensen: ”Donald Trump ønsker Danmark glædelig Grundlovsdag og genåbner debatten om Grønland”, Tv2.dk, d.5/6 2020
(1,5 sider)

Forslag til kilder:
• Anders Dall: ”Grønland træder ud på en større sikkerhedspolitiks spilleplade med diplomat", DR.dk, d.21/4 2023 (1,5 side)
• Aki-Matilda Høegh-Dam: ”Debat: Grønland skal omsætte stormagternes Arktis-interesse til udenrigspolitik-kompetence”, Altinget.dk, d.15/12 2021 (2 sider)


Omfang: 21,5 sider = indledende og afsluttende materiale.
               57,5 sider = materiale i forbindelse med de 7 emner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse - Grønlandsprojekt 15-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 10: Ideologiernes kamp (Mellemkrigstiden)

I dette forløb sætter vi fokus på tiden omkring og efter 1. Verdenskrig med særlig fokus på den russiske revolution i 1917 og perioden under Lenin og Stalin, samt hvordan det ledte til Holodomor. Vi snakker også om fascismens indtog i Tyskland med kobling til jødeforfølgelse og holocaust.


Pensummateriale til forløb 10)

Anders Hassing og Christian Vollmond. "Pseudohistorie versus revisionisme" i bogen Fra fortid til Historie. Forlaget Columbus (2025)

"Apocalypse: Stalin". Fransk dokumentar fra 2015 (afsnit 1) om Josef Stalin (via CFU)

David Baddiel. Confronting Holocaust Denial. Britisk dokumentar fra 2020 (via CFU)

DIIS. Holocaust-benægtelsens grundelementer, udgivet på hjemmesiden Folkedrab.dk i 2024

"Folkeforføreren Hitler". Britisk dokumentarserie fra 2013 (via CFU)

Matthias Bjørnlund. Stanton: Folkedrab som stadier, udgivet på hjemmesiden Folkedrab.dk i 2024

Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie (bind 3), Columbus: s.58-89 + s.119-121 + s.123

Holodomor museum. "Recognition of the Holodomor as Genocide". Hjemmesiden holodomormuseum.org der beskriver Holodomor museet i Kiev.

Søren Kauffeldt m.fl.. Den lille hjælper til historie, Columbus: side 103-105

Vibe Termansen. "Millioner mistede livet i den glemte sultkatastrofe". Artikel på politikenhistorie.dk (2022)

Kildemateriale til forløb 10)

Kilde 9: Lenin om demokrati og stat        (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Kilde 10: "Arbejde handler om ære"          (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Kilde 11: "Derfor blev jeg nazist"               (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Kilde 12: Bemyndigelsesloven                   (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Kilde 13: Rigsborgerloven                           (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Kilde 24: "Kvinder, børn, alle"                      (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Kilde 25: Mit virke i Belzec                          (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)

Kilde: FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948) (udgivet på hjemmesiden Folkedrab.dk)
Kilde: NSDAP's 25 punkt program fra 1920 (i Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb 11: Det delte Europa under den kolde krig

Forløb med hovedvægt på tiden efter år 1900, nærmere bestemt tiden efter 2. Verdenskrig og om Europa under den kolde krig. Forløbet beskæftiger sig indledningsvis med den nye verdensorden, der opstod efter 2. verdenskrigs afslutning, hvor Vesten og Østen opdeltes af det såkaldte ”jerntæppe” og hvordan Marshall-doktrinen spillede en rolle i USA's nye udenrigspolitiske kurs. Eleverne undersøger desuden, hvordan livet i østblokken var under den kolde krig. Her sættes der særligt fokus på DDR, der fungerede som en socialistisk mønsterstat. Afslutningsvis ses der på årsagerne til den kolde krigs afslutning og dertil arbejdes der med tidsånden efter den kolde krig med særligt fokus på Samuel Huntington og Francis Fukuyamas teorier. Dertil perspektiveres der til den nye verdensorden efter Donald Trump har overtaget præsidentskabet i USA i 2025.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 3 (DK: Columbus, 2021), s. 105 – 130, s. 213 – 220, s. 223 – 229, (ca. 41 sider)

Kilder fra Vores Verdenshistorie (3):

  -  Kilde 21: Den store fædrelandskrig
   - Kilde 22: Atlanterhavserklæringen
   - Kilde 23: Procentaftalen
   - Kilde 49: DDR’s skolepolitik
   - Kilde 50: Det socialistiske menneske
   - Kilde 51: En opposition er nyttesløs
   - Kilde 52: DDR er en ren stat
  
Øvrige kilder (som ikke er i Vores Verdenshistorie 3):
  
   - Kilde: FN-pagten 1945 (uddrag)
   - Kilde: Warszawapagten (fra "Verden efter 1914 – i dansk perspektiv" af Carl-Johan Bryld
               (forlaget Systime)

Supplerende materiale

Film/dokumentarer/TV-klip:

• "Historien bag den kolde krig" (dokumentar på CFU.dk - afsnit 2 af 2)
• Michael Herbig: "Flugten fra Østtyskland", (tysk spillefilm fra 2018) (111min)
• Vice President JD Vance Delivers Remarks at the Munich Security Conference. Publiceret på YouTube d.14/1-2025 af The White House (19min)

Tekster:

• Anna Danielsen Gille. Trumps nye verdensorden slår igennem i FN. En meget dramatisk ændring for Ukraine-krigen. Artiklen er udgivet på nyhedssiden dr.dk d.25/2-2025
• Anna Gaarslev. Den kendte verdensorden er skudt i stykker - og Europa har travlt. Artiklen er udgivet på nyhedssiden dr.dk d.2/3-2025
• Carl-Johan Bryld. "Verden efter 1914 – i dansk perspektiv". (forlaget Systime). Uddrag af
   kapitel 10: Berlinkrise og Berlinmur. (3 sider)
• Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid – Fra kold krig til krigen mod terror (DK: Systime, 2008), s. 17 – 20 (4 sider)
• Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge. "Den Kolde Krigs Verden". Kapitlet Berlin -
   brændpunktet i den kolde krig (forlaget Systime). (2 sider)
• Søren Kauffeldt & Lasse Nielsen, ”Struktur/aktør” i Den lille hjælper til historie (DK: Columbus, 2021), s. 82 – 83 (2 sider)
• Carl-Johan Bryld & Harry Haue, Kilder til den nye verden (Århus, 1997), s. 217 – 221, 222 - 225 (8,5 sider)




Omfang: 41 + 22,5 = 63,5 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Politisk analyse m. afsæt i baggrundsviden 03-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb 12: Kronologiforløb

I det afsluttende kronologiforløb sætter vi fokus på kønsroller og særligt kvinderollen, mens vi bevæger os fra antikken gennem de forløb vi har været omkring i løbet af 1., 2. og 3.g. Vi indleder med en snak om kvindehistorie som et relativt nyt forskningsfelt inden for historie og samtidig snakker vi om hvordan det hænger sammen. Vi analyserer den nuværende lærerplan for historie i STX gymnasiet med henblik på at afsøge om der er udstukket retningslinjer om kønnenes historie og kønsroller i faget.

Vi leder efter brud og kontinuitet i de kønsmønstre der gør sig gældende op igennem tiden, samtidig med at vi forholder os til hvilken samfundstype (traditionel, moderne og senmoderne) de forskellige tider repræsenterer.

PENSUMMATERIALE:

- Chakravarty D & Mortensen H., Oplysningstidens tanker om kvinder, De danske kvinders historie (2014), kapitel 1: 1770-1850 Den tidlige kvindesag (omfang: 5 sider)

- Chakravarty D & Mortensen H., 1915-1940 Seksualitet og børnebegrænsning, De danske kvinders historie (2014), kapitel 3: 1770-1850 Den tidlige kvindesag (omfang: 6 sider)

- Chakravarty D & Mortensen H., 1960-2000 Velstandsboom og kvinder i protest, De danske kvinders historie (2014), kapitel 5: 1770-1850 Den tidlige kvindesag  (omfang: 8 sider)

- Cartwright M., The Role of Women in the Roman World,  hjemmesiden: worldhistory.org, publiceret (22/2-2014) (omfang: 6 sider)

- Folkersen H., Kvinder og kønsroller under industrialiseringen, Industrialiseringen, da verden blev moderne, Systime (2025) (omfang: 5 sider)

- Jacob I., The Role of Women During the Italian Renaissance, The Collector (20/11-2021) (omfang: 6 sider)

-  Kunstskolen.dk, Renæssance: Lær om stilperioden renæssancen. Publiceret på hjemmesiden: Kunstskolen.dk (dato ikke angivet) (omfang: 2 sider)

- Mølholm Olesen S., Seksualitet og ægteskab i Grønland, 1721-1800, hjemmesiden: Lex.dk (omfang: 4 sider)

- Mølholm Olesen S., Hverdagslivet i de dansk-norske kolonier i Grønland, 1721-1750, hjemmesiden: Lex.dk (omfang: 3 sider)

- Rosenbeck B. & Jacobsen G., Kvindehistorie, hjemmesiden: Lex.dk (3/10-2024) (omfang: 4 sider)

- Ruchi Bhalla., Decoding Symbols in Renaissance Art. publiceret på hjemmesiden: www.thesocialstays.com (april 2021) (omfang: 2 sider)

- Teyso. Women’s Body Ideals Throughout History: The Italian Renaissance. Artiklen er publiceret på hjemmesiden: teyxo.com (25/3-2025) (omfang: 3 sider)

- Thomsen K., Kønshistorie. Historiefaglig arbejdsbog, Systime (2018) (omfang: 4 sider)

- Trommer A. & Kaarsted T., Kvindens plads, hjemmesiden: Lex.dk (omfang: 3 sider)

- Vallgårda K., et al., Historieundervisningen skal handle om meget mere end store mænd og kvinder, publiceret på nyhedssiden: information.dk (d.4/4-2024) (omfang: 5 sider)

- Undervisningsministeriet, Historie A – STX, august 2022 (Lærerplan) (omfang: 6 sider)

- Ukendt forfatter., Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden, hjemmesiden: natmus.dk (omfang: 5 sider)

KILDETEKSTER:

- Hans Egedes syn på Grønlændere. Fra hjemmesiden: his2rie.dk - Kildetekster//Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre//Tekst 5

- Jens From Lyng. Arkæolog: Måske var vikingekvinder slet ikke så frigjorte og selvstændige som mange tror". Publiceret på nyhedssiden Kristelig Dagblad (1/9-23)

- Laudatio Turiae (”Til pris for Turia”). Kilden er publiceret på hjemmesiden: droitromain.univ-grenoble-alpes.fr/Anglica/Laudatio_Turiae_Wistrand.htm og teksten er oversat fra latin til engelsk af E. Wistrand i 1976

- Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen (1790). Kilden er publiceret på hjemmesiden: danmarkshistorien.lex.dk

BILLEDER:

- Raffaello Santi: La Fornarina  (1519)
- Raffaello Santi: Madonna della Seggiola (1513)
- Raffaello Santi: La donna gravida (1505)
- Raffaello Santi: Dama col liocorno (1506)

Samlet omfang: 77 sider + 6 siders kildetekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer