Holdet 2022 id/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Freja Bak Pjetursson, Peter Emil Jensen
Hold 2022 id/f (1f id, 2f id, 3f id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Volleyball
Titel 2 Rytmisk opvarmning
Titel 3 Fodbold
Titel 4 Performance
Titel 5 Kampsport
Titel 6 Ultimate
Titel 7 Træningsprojekt og flag football
Titel 8 Pardans
Titel 9 Pickleball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3 Fodbold

I forløbet "Fodbold", som hører under færdighedsområdet boldspil, skal I arbejde med grundlæggende tekniske færdigheder, og afprøve forskellige deløvelser og småspil knyttet til spillets grundlæggende principper. I skal opnå forståelse for det færdige spil, herunder kende til simple angrebs- og forsvarsteknikker. Undervejs i forløbet vil der være en intern turnering med alle andre 2.g hold. Derudover skal elever med stærke kompetencer indenfor sportsgrenen formidle og undervise resten af klassen i en øvelse. Efterfølgende reflekteres over didaktiske overvejelser med øvelsen (formål, valg af indhold, gennemførelse og målgruppen).

Læringsmålene med forløbet:
- Beherske centrale tekniske og taktiske færdigheder indenfor spillet fodbold
- Forståelse for en indersideaflevering og have kendskab til en ydersideaflevering
- Kunne tæmme, drible, vende og finte med bolden
- Kunne løbe sig fri og efterfølgende modtage bolden
- Kende og forstå spillets centrale regler, således at man kan være en aktiv deltager i forskellige spilsituationer
- Opnå bedre kropsforståelse
- Kunne reflektere over forholdet mellem anaerob og aerob arbejde i relation til fodbold

I vurderes på:

Tekniske færdigheder:
Kunne spille en flad indersideaflevering under pres og kunne kontrollere bolden ved modtagelse, herunder foretage et løb for at gøre sig spilbar.

Spilbarhed og opdækning:
Gennem placering og bevægelse på banen bringe sig i positioner, hvor bolden kan modtages eller modstanderen kan forhindres i at modtage.

Taktiske færdigheder:
Forståelse for spillets regler i praksis, kunne træffe korrekte valg i spilsituationer (både individuelt og i forhold til med- og modspillere), kommunikere taktisk med holdkammerater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Performance

I forløbet "Performance", der hører under færdighedsområdet "Musik og bevægelse" skal I arbejde med forskellig former for bevægelse og udtryk til musik. I undervisningen vil der være fokus på at arbejde med improvisation og kreativitet i forhold til både frie og koreograferede bevægelse til musik. Den praktiske undervisning bliver koblet med teori om Rudolf Labans BESS-koncept/bevægelseslære.
I den første del af forløbet arbejdes der både med koreograferede bevægelse/dans og med åbne opgaver, hvor I skal arbejde med egne bevægelser. I skal arbejde både individuelt, parvis og med forskellig gruppestørrelse. I den anden del af forløbet bliver I inddelt i koreografigrupper, som skal arbejde med at udvikle en gruppekoreografi.

Læringsmålene for forløbet
- Skabe kropslig erfaring med kreativ bevægelse og dans
- Arbejde med bevægelseskvalitet og øget kropsbevidsthed i frie og koreograferede bevægelser
- Arbejde med improvisation alene, parvis og i gruppe
- Kunne skabe sammenhæng ("den rød tråd") i frie og koreograferede bevægelser  
- Anvende udvalgte dele af Labans BESS- koncept/bevægelseslære til udvikling og analyse af bevægelsesudtryk og -kvalitet i dans og bevægelse
- Arbejde med rytme og musikalitet
- Indgå i samarbejde om udvikling af bevægelse og koreografi
- Udvikle og fremvise gruppekoreografi med afsæt i elementer fra undervisningen og Labans BESS-koncept

Produkt
I skal i grupper af 3-5 elever udarbejde en gruppekoreografi på 1½- 2 min. Koreografien skal indeholde elementer fra undervisningen og I skal bruge skemaet med Labans BESS-koncept. I skal anvende et af de udvalgte stykker musik og I skal arbejde med rytmen, stemningen og udtrykket i musikken i jeres koreografi. Til fremvisningen skal I aflevere ca. 1 side (håndskrevet) med jeres overvejelser om valg af musik, jeres kreative proces samt hvordan I bruger teorien om Labans bevægelseslære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kampsport

I forløbet ”Kampsport”, der tilhører færdighedsområdet ”Nye og klassiske idrætter”, arbejder vi med grundlæggende færdigheder indenfor judo, og afprøver forskellige kamplege og øvelser knyttet til judos grundlæggende teknikker (holdegrebs-, kaste- og faldteknik) indenfor gult bælte. I skal kende til og udvise forståelse for den respekt, der kendetegner judo. Derudover skal I arbejde med simple teknikker indenfor selvforsvar. Teoretisk arbejder vi med at forstå hvad der sker i kroppen under pres ud fra et fysiologisk og psykologisk perspektiv.

Læringsmål:
- Udvise kropsbeherskelse
- Udføre faldteknikker herunder rullefald, sideflad og rygfald
- Kunne udføre holdgreb (kesa-gatame) og frigørelse af holdegreb (af person i egen vægtklasse)
- Bevægelse hen over gulv væk fra modstander og vende modstander, der ligger på maven
- Forståelse for teknikken af stort hoftekast (o-goshi) og benspænd (o-soto-gari)
- Udvise hensyn og respektere grænser
- Kendskab til hilseformer (ritsu-rei og zarei)
- Simpelt selvforsvar mod kvælertag, håndledlås og slag (forståelse for indvendig og udvendig side)
- Kunne samarbejde i par om at sætte teknikker sammen til en iscenesat kamp
- Kunne redegøre for kendetegn ved judo og dets placering indenfor kampsport
- Kunne redegøre for kroppens stresshormoner og deres betydning
- Kunne redegøre for spændingsregulering og reflektere over hvornår det er relevant
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ultimate

I forløbet "Ultimate", der tilhører færdighedsområdet "boldspil", arbejder vi med grundlæggende tekniske færdigheder, og afprøver forskellige deløvelser og småspil knyttet til spillets grundlæggende principper. I skal opnå forståelse for det færdige spil, herunder kende til simple angrebs- og forsvarsteknikker, samt kende og udvise forståelse for den spiritånd og fairplayprincipper, der kendetegner ultimate. Forløbet vil blive afsluttet med en kamp med rigtig baneforhold100x37m.  

Læringsmål:
- Beherske centrale tekniske og taktiske færdigheder indenfor spillet ultimate.
- Forståelse for baghåndskastet og have kendskab til forhåndskastet.
- Beherske pandekagegribning og tohåndsgribning.
- Kunne pivotere og aflevere discen under pres.
- Kunne udføre et cut og efterfølgende modtage discen.
- Kende og forstå spillets centrale regler, således at man kan være en aktiv deltager i forskellige spilsituationer.
- Opnå bedre kropsforståelse.
- Kunne reflektere over roller på banen og fairplays betydning for sporten.
- Have evnen til at indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer i spillet.


I vurderes på den praktiske del ud fra:

Tekniske færdigheder:
Kunne aflevere (baghånd og forhånd) og pivotere med discen under pres og kunne kontrollere discen ved modtagelse, herunder kunne foretage et cut for at gøre sig spilbar.

Spilbarhed og opdækning:
Gennem placering og bevægelse på banen bringe sig i positioner, hvor discen kan modtages eller modstanderen kan forhindres i at modtage.

Taktiske færdigheder:
Forståelse for spillets regler i praksis, kunne træffe korrekte valg i spilsituationer (både individuelt og ift. med- og modspillere), kommunikerer taktisk med holdkammerater samt med læreropbakning kunne efterleve spillets fairplayprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Træningsprojekt og flag football

Træningsprojektet er koblet sammen med et forløb i flag football. Forløbet ligger indenfor færdighedsområdet boldspil, hvor I skal arbejde med at planlægge, udføre og evaluere et 9-ugers træningsprogram med fokus på aerob træning. Der startes og afsluttes med en bip-test.

I den praktiske del med flag football får I en grundlæggende viden, forståelse og færdighed indenfor sportsgrenen og udvikler evnen til at justere taktikker, kommunikation og aktiviteter i forhold til holdets forudsætninger.

Læringsmål for forløbet:

Teoretisk
- Kunne redegøre og anvende teori om træningslære
- Kunne udforme en dagbog hvori de viser en progressiv fremgang i kondition
- Reflektere over motivation og redegøre og anvende målsætning
- Vise fremgang og evne til at gennemføre træningsprogram
- Kunne redegøre for simpel arbejdskravsanalyse
- Kunne redegøre overordnet for aerob energiomsætning

Praktisk
- Udvise forståelse for flag footballs idé, regler og mønstre
- Udvikle taktiske og tekniske færdigheder
- Stående at kunne beherske at kaste en amerikansk fodbold i brysthøjde samt modtage bolden i løb
- Beherske temposkift samt retningsskift
- Kende til og kunne beskrive samt vise forskellige taktiske mønstre og forklare hvorfor de er hensigtsmæssige i et angreb (niveauer, bredde, isolering af spiller)
- Kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen i forsvar samt vise forskellige forsvarsstrategier
- Indgå i et team og udnytte hinandens styrker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Pardans

Læringsmål
Ifølge læreplanen, skal eleven indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer. Dette indebærer, at eleven er i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig til forskellige samarbejdsrelation i dette tilfælde ift. pardans. Her er der også tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, men igen med det formål, at eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation. Eleverne får alsidige kropslige erfaringer inden for færdighedsområdet musik og bevægelse samt træner kropsbeherskelse. I de sidste moduler arbejder eleverne med det nære system og samarbejder om en dansekoreografi som tager udgangspunkt i begge stilarter.

Konkret fra læreplanen
Eleverne skal:

- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- de for undervisningen relevante digitale redskaber


Faglige mål

Praktisk
Eleverne skal kunne

Generelt:
- Beherske grundtrin i Vals og Jive.
- Skelne mellem latindans og standarddanse
- At føre og/eller blive ført
- Rytmeforståelse, stil og indlevelse
- Sammensætte en serie med forskellige variationer

Vals:
- Forstå fodarbejde (hæl-tå- samle på flad fod)
- Udføre en højre drejning
- Udføre kvart drejning rundt i hjørnerne
- Selvvalgt variation (evt. damen under armen rundt)

Jive:
- Fokus på grundtrin er korrekt (høje knæ, kort chassé)
- Drejning ud under armen
- Drejning hjem under armen
- High bump (hofte mod hofte)
- selvvalgt variation (evt. byt hånd herre)

Teoretisk:
- Kende til den historiske udvikling af jive og vals samt deres karakteristika
- Kende til pardansens grundelementer og anvende dem på Jive og Vals
- Kunne redegøre kort for faserne i den motoriske indlæring


Anvendt materiale:
Videoer fra Onenote

Idræt C bogen (Gyldendal) s. 24-34

Engelsk Vals fra vild med dans

Jive fra vild med dans

Faser i motorisk udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Pickleball

I forløbet "Pickleball" arbejder vi med en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i pickleball. Vi skal gennemgå grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles kampe. Derudover skal vi reflektere over pickleballs særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Derudover arbejde vi teoretisk med sundhed.

Læringsmål:
- Kendskab til pickleball regler, pointtælling og særlige karakteristika i forhold til andre ketchersspil
- Kendskab til serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob og flugtning/smash
- Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- I rimelig grad kunne placere sig hensigtmæssigt på banen og i forhold til bolden
- Opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig
- Kunne redegøre for sundhed herunder fysiske, mentale og sociale forhold
- Kunne reflektere over egen og andres sundhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer