Holdet 2022 BI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Camilla Ehlers-Kock
Hold 2022 BI/d (1d BI, 2d BI, 3d BI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De levende organismer og cellebiologi
Titel 2 Hvordan nedarves sygdomme?
Titel 3 Er menneskets reproduktion i fare?
Titel 4 Hvad er sund mad?
Titel 5 Havøkosystemet - passer vi på det?
Titel 6 Nervesystemet alkohol og smerte
Titel 7 Hvad skal der til for at kroppen kan arbejde?
Titel 8 Plantefysiologi
Titel 9 Forløb#10
Titel 10 Coronavirus og de andre farlige mikroorganismer
Titel 11 Videregående genetik
Titel 12 Evolution og populationsgenetik
Titel 13 Moderne bioteknologi
Titel 14 Diabetes - en sygdom der kan behandles
Titel 15 Populationsvækst + biodiversitetskrise
Titel 16 Repetition
Titel 17 Forløb#6
Titel 18 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De levende organismer og cellebiologi

-Introduktion til biologi
-Levende organismer og deres inddeling
-Pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion
-Pro- og eukaryote cellers evolution (endosymbiontteorien)
-Mikroorganismer, vækst og vækstfaktorer
-Respiration og gæring
-Celledeling

Øvelser:
Mikroskopi af celler
Osmose i kartoffel (udført i NV)
Gærcellers vækst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvordan nedarves sygdomme?

Forløbet indeholder:
-Genetiske grundbegreber
-Nedarvning af monogene sygdomme, herunder krydsningsskemaer og stamtræer
-Mutation
-Blodtypernes genetik
-Overordnet opbygning og biologisk betydning af DNA
-Proteinsyntese
-Bioteknologiske anvendelsesmuligheder, herunder gentests og blodtypebestemmelse

Praktisk arbejde:
Laboratorieøvelse om bestemmelse af blodtyper med tilhørende journal
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er menneskets reproduktion i fare?

Forløbet handler om mandens og kvindens kønsorganer samt kønshormon reguleringen hos mennesket. Kvindens menstruationscyklus samt sædcelledannelsen hos manden. Kønssygdomme og forskellige former for prævention. Kvindens hormoner under graviditet samt fosterudvikling. Desuden har der været fokus på, hvordan hormonlignende stoffer i vores eget økosystem kan bringe menneskets reproduktion i fare. Der vil være fokus på østrogenlignende stoffer fra kosmetik, dagligvarer og andre hverdagsting, der er ødelæggende for drengefostres kønsudvikling og senere også mandens reproduktionssystem herunder sædkvaliteten.
Der arbejdes blandt andet med filmen "reproduktion i fare" hvor forskningsresultater fra dyr og mennesker fremlægges.

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af testikel
Undersøgelse af indholdet af hormonforstyrrende stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter (hjemmeforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Havøkosystemet - passer vi på det?

Kernestof:
Formålet med dette forløb er at forstå havets økosystem og de samspil der er mellem organismerne i økosystemet og de abiotiske og biotiske faktores betydning.  Eleverne får igennem forløbet kendskab til generel økologi herunder tropiske niveauer og abiotiske/biotiske faktorer, funktioner i økosystemet herunder autotrofe/heterotrofe organismer, biologisk produktion,  planternes opbygning og funktion, fotosyntesens lys- og mørkeprocesser, næringsstofoptag, symbiose med knoldbakterier, energi og produktion i fødekæder, N- C og P-kredsløbene.
Vi har arbejdet med lokaliteten Øresund så eleverne har derigennem fået kendskab til salinitietsforhold i havene omkring Danmarks samt princippet i og betydningen af dannelsen af springlag. Derudover har vi arbejdet med havets fødekæder, stofomsætning i havet og årsvariation i kvælstof og planteplankton. Der har været fokus på især ålegræssets betydning for havøkosystemet samt hvilke faktorer der skal til for at opretholde en artsrig bundfauna.
Vi har arbejdet med havøkosystemets trusler herunder kvælstofforurening og iltsvind, klimaforandringer, konsekvenser af fiskeri, stenrevs forsvinden og invasive arter.

Eleverne får kendskab til forskellige økologiske metoder herunder bestemmelse af biomasse og beregning af artsdiversitet (Shannon-Weiner indekset).


Eksperimentelt arbejde:

-Mikroskopi af spalteåbninger hos planten Moses Vugge
-Lav et springlag (salinitets- og temperaturspringlag).

Ekskursion og feltarbejde:
-Kystundersøgelse - vodtræk (kvantitativ undersøgelse af to kystnære biotoper nemlig sandbunden og ålegræsset.
-Havbundsundersøgelser på forskningskutteren "Ophelia" (seccidybde, CTD, salinitet (refraktometer) og kvalitative havbundsundersøgelser fra 2 forskellige dybder).
-Kystundersøgelser - Snorkling og kvalitativ undersøgelser leveforhold og biodiversitet i to nicher: Det åbne vand og vandet omkring stenmolen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nervesystemet alkohol og smerte


Forløbet bruges som optakt til et flerfagligt forløb med engelsk hvor vi vil arbejde med lroblemstillinger i forhold til brugen af rusmidler med fokus på alkohol, belønningssystemet og afhængighed.
Desuden vil forløbet fungerer som optakt til studiretningsopgaven som skrives i biologi og kemi med temaet smerte.
I dette forløb arbejder vi med, hvordan nervessystemet fungerer og fokuserer på hvad der sker i hjernen, når man drikker alkohol og hvordan smertesignaler opfattes og dæmpes. Desuden vil vi arbejde med afhængighed og de negative konsekvenser af alkoholindtag.

Kernestof:
Cellebiologi: Membranprocesser
neurologiske reguleringssystemer (menneskets fysiologi)
Eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for området fysiologi (filmen: Afhængighedens gåde)
Problemstillinger i forhold til brugen af rusmidler med fokus på alkohol, belønningssystemet og afhængighed (sundhed).

Øvelser:
Nervesignalers udbredelsesfart med journal
Øvelse med hudens sansereceptorer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvad skal der til for at kroppen kan arbejde?

Biologisk betydning og opbygning af kulhydrater, proteiner og fedt samt nedbrydningen af disse.
Blodkredsløb og hjertets anatomi og funktion, herunder blodets sammensætning og hæmatokritværdi. Blodtryk, puls. Lungernes anatomi og funktion herunder åndedrætfrekvens og lungeventilation i hvile og under arbejde, herunder måling af blodtryk.  Kondition (iltoptagelse) samt kredsløbets regulering.


Muskelarbejde og skeletmuskulaturens opbygning, herunder fibertyper. Muskelkontraktion og tværbrocyklus. Musklens energiomsætning under forskellige former for fysisk aktivitet.

Respiration af kulhydrater i cellerne,  gennemgang af ATP i cellen, glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde. Enzymtyper gennemgåes i forhold til respirationen, men særlig vægt lægges på glykolysen.


Øvelser:

Undersøgelse af åndedrættet i hvile og efter fysisk aktivitet
Måling af puls og blodtryk i hvile
Undersøgelse af pattedyrshjerte (journal)
Måling af blodlaktat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Plantefysiologi

Grundlæggende plantebiologi, anatomi og tilpasninger. Der arbejdes specielt meget med
bladmorforliogiske tilpasningsstrategier, vand- transport og -oplagring. Vi arbejder også med hvordan C4-fotosyntese og CAM fotosyntese adskiller sig fra den almindelige fotosyntese og er en fordel for tørketilpassede planter.
Der arbejdes projektorienteret med tørketilpasning. Herunder studietur til Tolo i Grækenland og aflevering af
større rapport udfra selvvalgte planter på turen.

Øvelser:

Indsamling og undersøgelse af tørketilpassede planter i Tolo i Grækenland (rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Coronavirus og de andre farlige mikroorganismer


Forløbet indeholder:

-Opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper med særligt fokus på sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
-Vækst og formering hos bakterier og virus, herunder vækstfaktorer
-Det ydre forsvar
-Opbygning og funktion af det uspecifikke immunforsvar
-Opbygning og funktion af det specifikke immunforsvar
-Immunforsvarets celler og ikke-cellulære faktorer, herunder opbygning og funktion af antistoffer
-Immunforsvarets reaktion ved infektioner, allergi og vaccinationer
-Immunologiske metoder, herunder blodtypebestemmelse og ELISA
-Epidemier/pandemier med corona og fugleinfluenza som eksempler
-Resistens


Eksperimentelt arbejde:

Øvelse med kimfald (bakterievækst)
ELISA antistoftest (kyssesyge)
Antigentest (blodtypebestemmelse)
Antistoftest (Covid 19)

Eksternt:
Foredrag om pandemiforskning (Åbent Akademiarrangement)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Videregående genetik

Forløbet bygger videre på den basale arvelighedslære med 1-gens-nedarvning og codominans fra forløbet "hvordan nedarves sygdomme". Vi arbejder med 2- gensnedarvning, co-dominans, ufuldstændig dominans og epistasi. Forløbet handler også om årsager til mutationer samt, hvordan henholdsvis gen- og kromosommutationer kan føre til forskellige genetiske sygdomme. Vi laver forsøg med to-gens-nedarvning hos majs og laver X2-test på resultaterne for at se om hypotesen om afhængig nedarvning af to gener med dominans kan bekræftes.

Øvelser:

Klorofylmutanter (2-genspaltning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Evolution og populationsgenetik



Forløbet tager afsæt i forskellige teorier om  livets oprindelse og evolution. Der tages udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og opdagelser og hans måde at arbejde på, hvilket medfører en generel forståelse for den biologiske arbejdsmetode.Der har været fokus på evolutionære mekanismer som naturlig variation og selektion, samt artsdannelse og om, hvordan man ud fra morfologiske træk og DNA undersøgelser afgør slægtskab og laver fylogenetiske stamtræer. I forbindelse med ekskursion til Københavns Zoologiske have har vi arbejdet med forskellige eksempler på tilpasninger hos fugle og pattedyr samt forskellige cases med dyrs evolution, herunder forskellen på konvergent og divergent udvikling.
Der er arbejdet med forskellige metoder til at afgøre slægtskab og anvendt bioinformatikværktøjer til at bestemme den genetiske afstand mellem arter.
Forløbet afsluttes med populationsgenetik herunder Hardy Weinbergloven.

Kernestof:
– genetikkens molekylære og cellulære grundlag (DNA, RNA, proteinsyntese)
– evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø
– eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for området genetik


Forsøg:
-Ekskursion til Zoologisk have med fokus på dyrs tilpasninger og evolution, herunder forskellen på konvergent og divergent udvikling.
-Øvelse med birkemålere og Hardy-Weinberg ligevægt
-Virtuel øvelse "Menneskedyret" med sammenlignende anatomi af kranier til bestemmelse af menneskets evolution
-Eksperimentelt arbejde på Naturhistorisk museum,  hvor der arbejdes med to forskellige metoder til artsbestemmelse – morfologisk analyse og proteinanalyse af arkæologiske materialer.Proteinanalysen bygger en ny metode kaldet Zooaercheology by Mass Spectrometry (ZooMS), med kollagen-peptider fra det arkæologiske materiale, og via massespektrometri vil peptidsammensætningen give et fingeraftryk for artens kollagenvariant.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Moderne bioteknologi

Indhold:
I dette forløb udvider vi vores forståelse af genetik og molekylærbiologi, som vi senest havde et forløb om i 1.g. I dette forløb skal vi først og fremmest udvide vores forståelse af centrale molekylære biologiske processer såsom "DNA-replikation", "proteinsyntese" og "mutationer" og dertil bygger vi på med viden om genregulering og epigenetik.
Forløbet handler om hvordan man kan bruge viden om genmodificere organismer på forskellige måder herunder gensplejsning og CRISPR og transformation. Der afrundes med en aktuel case om type1 og type 2 diabetes med årsager, symptomer og behandlingmuligheder nu og i fremtiden.

Øvelser:
Transformation (pGLO)
Produktion af insulin ved transformationsteknikken (det virtuelle laboratorium)
Glukosebelastning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om transformation af Ecoli 06-12-2024
Oplæg artikelklubben 13-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Diabetes - en sygdom der kan behandles

Eksperimentelt arbejde:

Blodsukkermåling og beregning af GI samt metodens anvendelse som glukosebelastning og diagnosticering af diabetes.
Måling af insulinfølsomhed på mus (virtuelt laboratorium biotechacademy)
Produktion af insulin i mus (virtuelt laboratorium biotechacademy)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Populationsvækst + biodiversitetskrise

Forløbet handler om populationsvækst og faktorer der har indflydelse på denne samt hvordan man med forskellige metoder kan bestemme populationsstørrelse. Desuden handler forløbet om biodiversitetsbegrebet samt metoder til bestemmelse af denne. Der er arbejdet med  forskellige cases hvor menneskets indgriben i økosystemer medfører tab af biodiversitet. Forløbet har omfattet:

Vækstmodeller (Lineær, eksponentiel og logistisk)  herunder beregning af fremskrivningsfaktor, vækstrate, fordoblingstid, populationsstørrelser i fremtiden.
Metoder til populationsbestemmelse
Rovdyr/byttedyr dynamik
Forskellige metoder til beregning af biodiversitet herunder Shannon-Wiener indeks.

Eksperimenter:
Fangst-genfangst
Spektrofotometri til bestemmelse af populationsvækst (teoretisk, men fotometri er anvendt praktisk i kemi B).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer