|
Titel
12
|
Valg og medier i USA III
Undervisningsbeskrivelse
Termin Maj-juni 2024
Institution Virum Gymnasium
Uddannelse stx
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Daniel Wittrup
Hold 3hm SA
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2
Ulighed i USA
Titel 3
Den danske velfærdsstat under pres
Titel 4
Dansk politik i opbrud
Titel 5
Integration og medier
Titel 6
Et demokratisk EU?
Titel 7
Krig i Europa
Titel 8
Grøn vækst
Titel 9
Metode og projekter
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Titel 1
Socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Indhold Beskrivelse af forløbet
Forløbet blev gennemført i foråret i 1g og foræret 3g.
I dette forløb har klassen arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, samt hvilken rolle socialiseringen spiller for køn. I forbindelse med identitetsdannelsen har i set på betydningen af sociale medier, hvilke udfordringer disse kan skabe for unge i det senmoderne samfund.
Kernestof:
Samfundsfag C - Systime (iBog) v/Mads Beyer m.fl.
Kapitler
Socialisering og identitetsdannelse
8.1 Typer af socialisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Arv og miljø
8.2 Identitet
8.3 Grupper og roller
Primære grupper
Referencegrupper
+ Samfundstyper
+ Industrisamfundet
+ Informationssamfundet
Social karakter
Anthony Giddens
Erving Goffman
Ulrich Beck
Zygmunt Bauman
Et bud på fremtiden
9.1 National kultur
9.2 Subkulturer
Anerkendelse og subkulturer
9.3 Ungdomskultur
Kulturel frisættelse
Kommercialisering og standardisering
9.4 Kulturmøder
Integrationsformer og -strategier
Konsekvenser af kulturmøder
9.5 Kultur og køn
+ Forskelle imellem nationale kulturer
+ Hofstedes kulturdimensioner
10.1 Livsformer
Den selvstændige livsform
Lønarbejderlivsformen
Den karrierebundne livsform
Idealtyper og virkeligheden
Livsformerne i informationssamfundet
10.2 Familiens grundfunktioner
Familien i informationssamfundet
10.3 Familietyper
Denciks familietyper
Kernefamilier og singler
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Forlaget Columbus, 2021, ISBN: 9788779706644
Kapitel:
5.2: Identitetspolitik
Medborgerskab
Tekstboks 12.2: De fire feministiske bølger
Anna Storr-Hansen og Kia Ditlevsen (2021): ”Køn og ligestilling”, Forlaget Columbus, København
Kapitler
Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier
Judith Butler
Intersektionalitet, det valgfrie køn og Michael Kimmel
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Samfundsfag på tværs, Systime
1. Køn i det senmoderne samfund
Frit valg af seksuel identitet
Formbarhed og frisættelse
Det senmoderne samfund
1.2 Er kønnet frisat i det senmoderne samfund?
Biologisk determinisme
Det frisatte køn
Kønnet som socialt skabt
1.3 Politikernes holdninger til køn og ligestilling
Hvad er ligestilling?
Hvad mener de politiske partier om ligestilling?
Befolkningens holdninger til ligestilling
1.6 Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien?
Velfærd, marked og stat
Gender crossovers
Rasmus Antoft (m.fl.): SociologiNU iBog Systime
Kapitler
3.5 Anthony Giddens og identitetsbegrebet
3.6 Identitet som habitus og diskurs
Supplerende stof:
Line Emilie Fedders: Unge klæder sig på for fællesskabet, Videnskab.dk, 27.07.2011
De fleste piger bliver stressede af sociale medier, Politiken, 22.08.2018
Lars Henriksen: "Debattører: Mobilafhængighed er ved at undergrave vores kultur ", Kristeligt Dagblad 26.5.2017
Birgitte Rahbek: "I 2017 vil sociale medier handle mindre om dig", Berlingske Tidende 8.1.2017
Befolkningens brug af sociale medier, Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik 28.11.2016
Svend Brinkmann: ”Stå fast”, Gyldendal, 2014 (kort uddrag)
Børneindblik: ”13åriges liv på sociale medier”, Børnerådet. 4.2014. Uddrag.
Kulturstyrelsen: ”Sociale medier – brug, interesseområder og debatlyst”. 2015.
Børnerådet. Analysenotat: Unges risikoadfærd i forhold til alkohol, cigaretter og hash, september 2016
Europæiske Overvågningscenter for Narkotikamisbrug (EMCDDA), European school survey project on alcohol and other drugs (Espad)-Report 2015
Signe Thomsen og Katinka Fals: "Danske unge drikker dobbelt så meget som Europa-gennemsnittet", Politiken 20.9.2016
Emil Arenholt Moskjær og Frank Hvilsom: ”Unge lever i fremtiden, men bliver syge af nutiden ” , Politiken 24.1.2017
Lars Henriksen. "Mange unge tænker: Hold da op, klarer jeg det her?", Kristeligt Dag-blad 26.11.2016
Trine Jørgensen: "Frit valg eller frit fald? Rammer om dansk ungdomsliv", sfi.dk 23.6.2017.
Gunver Lystbæk Vestergård: "Karaktergab i hundrede år", Weekendavisen 5.5.2017
Ning de Coninck-Smith: "Drengene efter pigerne", Asterisk 2.6.2017
Kristian Villesen, Identitetspolitikken har bidraget til et sprog, så vi kan snakke om undertrykkelsen, Information, 2019.
Leder, Identitetspolitik er med til at splitte og grave grøfter, Jyllands-Posten, 2018
Amalie Lyhne: »Hvis du ønsker at gå ind i politik, er det en fordel, hvis du er kvinde«, Berlingske, 19.04.2019
DR TV: Barbie sætter fut i kønsdebatten: 'Filmen er feminisme after dark', 26.07.2023
Fagbegreber anvendt i undervisningen:
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Normer og værdier
Identitet
Sociale grupper
Rolle, rollekonflikt, social kontrol
Den selvstændige livsform
Lønmodtagerlivsformen
Karrierelivsformen
Grupper (primær, sekundær, formel og uformel, reference)
Social karakter (traditionsstyrede, indre styrede og gruppestyrende individ)
Det senmoderne samfunds kendetegn
Riskosamfundet
Kultur
Subkulturer
Gert Hofstedes Løgdiagram
Teamfamilien
Svingdørsfamilien
Den patriarkalske familie
Det sociale akvarium
Aktør/struktur tilgang
Ligestilling
Biologiske determinisme
Binært/nonbinært
Doing gender (Kønningsprocesser)
Den heteroseksuelle matrix
Gender
Sex
Gender crossovers
Medborgerskab
Den republikanske medborgeridentitet
Den forbrugeristiske medborgeridentitet
Den innovative medborgeridentitet
Medborgerskab og ligestilling
Formel ligestilling
Reel ligestilling
Global Gender-Gap
Patriarkatet
Intersektionelitet
Matrix of Domination
Hegemonisk maskuliniteter
Marginaliserede maskuliniteter
Fire feministiske bølger
Teori anvendt i undervisningen:
Anthony Giddens – kendetegn ved det senmoderne samfund
Erving Goffman – Frontstage/backstage
Zygmunt Bauman: Glokalisering (turisten og vagabonden)
Thomas Ziehe: subjektivisering, ontologisering og potensering
Axel Honneth – anerkendelse
Judith Butler - Doing gender (Kønningsprocesser)
Omfang
33 timers undervisning
Fordybelsestid: 12
Ca. 100 ns
Særlige fokus-punkter Fra læreplanens kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Fra læreplanens faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnin-ger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets termino-logi
Væsent-ligste ar-bejdsfor-mer Den væsentlige arbejdsform har være klasseundervisning, men holdet har afsluttet for-løbet med et projekt.
Titel 2
Ulighed i USA
Indhold Beskrivelse af forløbet
Forløbet blev gennemført virtuelt i medio 2g.
I dette forløb har klassen arbejdet med ulighed i USA, hvor klassen primært har beskæf-tiget sig med den latinamerikanske underklasse i USA. Vi har sammenlignet uligheden i USA med Danmark og andre lande ved bl.a. at se på gini-koefficienten. Desuden har klassen arbejdet med det amerikanske politiske system, samt den polarisering, som det har skabt i det amerikanske samfund. Undervisningen bl.a. foregået i samarbejde med klassens studieretningsfag spansk og engelsk.
Kernestof:
Peter Nedergaard: USA - politik, økonomi og samfund, Systime iBog
Kapitler
5.1 Synsvinkler på USA's politiske system
5.2 Amerikansk føderalisme
5.3 De politiske partier
5.4 Valg i USA
5.5 Den amerikanske præsident
5.6 Kongressen
5.7 De føderale domstole
7.1 USA som noget særligt
7.2 USA's befolkning og dens sammensætning
7.3 Amerikansk kultur
7.4 Religion i USA
7.5 Klassestrukturen i USA og politik
7.6 Race og afstamning
7.7 Uddannelse
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer, Forlaget Co-lumbus, 2. udg.
s. 14-19, 32-35, 48-50, 72-75, 172-174,187-192
Henrik Kureer: ØkonomiNU, Systime, iBog
Kapitler:
5.2 Indkomstfordelingen
Lorenz-kurven
Gini-koefficienten
Søren Malling: SamfNU B, Systime, iBog
1.3 Social arv og uddannelse
1.3.1 Kapitaler
Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Forla-get Columbus
s. 48-50, 72-75
Niels Boel: Latinos, Forlaget Columbus
76-79, 122-127, 127-131
Supplerende stof:
DW Documentary : How poor people survive in the USA
https://www.youtube.com/watch?v=JHDkALRz5Rk&t=282s
CNN Politics, Election Center, Races & Results 2012 og CNN Politics, Election 2016, Exit polls
DR: Realitytjek_-alex-vanopslagh-moeder-kontanthjaelpsmodtager, 12.03.2020
DR Horisont: Midtvejsvalget, 09.11.2022
https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-midtvejsvalg_337848
John Harwood: 5 reasons why income inequality has become a major political issue, CNBC, 5.06.2019
TDC - minidokumentar: The Immigration History of the United States
https://www.youtube.com/watch?v=lBJcqxI7kas
DST: 25-åriges uddannelsesniveau fordelt efter forældrenes højeste uddannelse 2015
DST: Udvikling i andelen af 25-årige med ufaglærte forældre, der selv har fuldført mindst en ungdomsuddannelse.
Jens From Lyng: Demokraternes venstredrejning koster arbejdervælgere, Kristeligt dag-blad, 06.11.2022
DR Explainer: Er USA´s demokrati truet, 8.11.2022
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
Joe Biden – vejen til det hvide hus, Dokumentar, DR
Mette-Line Thorup: Rapport: Otte mænd ejer nu lige så meget som halvdelen af jordens befolkning, Information, 16.01.2017
Fagbegreber som er anvendt i undervisningen
Forskelle mellem USA og Europa
Magtdistance, individualisme
Immigration til USA
Melting Pot/Salat Bowl
The american way of life
Den amerikanske drøm
Klassestrukturen
Gini-koefficienten
Lorenz-kurve
Absolut og relativ fattigdom
Økonomisk ulighed
Produktionsfaktorer
Social mobilitet
Putnam: ulighed i outcome og social kapital
Diskursiv diskrimination
Tredelingen af magten i USA
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Forholdstalsvalg
Republikanerne og demokraterne
Partiidentifikation
USA’s føderation: føderale regering og delstaterne
Præsidenten
Kongressen (repræsentanternes hus og senatet)
Højesteret
Valg i USA: nomineringsprocessen, nomineringskongressen, præsidentvalget
Negative campaigning
Vælgertyper i USA
Sikre- og svingstater
Polarisering
Medierne i USA
Populisme
Teori som er anvendt i undervisningen
Thomas Piketty
Pierre Bourdieu (økonomisk-, social og kulturel kapital samt habitus)
Charles Murray; Coming Apart: The State of White America, 1960–2010
Om-fang
46,5 timers undervisning
10 fordybelsestimer
100 ns.
Særlige fokus-punkter Fra læreplanens kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Komparativ metode og casestudier
Fra læreplanens faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfunds-mæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets disci-pliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillin-ger og konkludere
Væsent-ligste arbejds-former Klasseundervisning
Dele af forløbet er foregået i samarbejde med engelsk og matematik, idet forløbet blev afsluttet med en SRO om dette emne i samspil med disse fag.
Titel 3
Den danske velfærdsstat under pres
Indhold Beskrivelse af forløbet
Forløbet blev gennemgået i foråret i 1g samt i foråret i 2g (var også en del af grundfor-løbet).
I dette forløb har klassen arbejdet med den danske velfærdsstat, idet vi har set på ud-fordringer og muligheder for den danske velfærdsstat. Vi har også set på alternativer til den danske velfærdsmodel. Klassen har desuden arbejdet med, hvordan den danske velfærdsstat står over for udfordringer på forskellige plan.
Kernestof:
Samfundsfag C - Systime (iBog) v/Mads Beyer m.fl.
Kapitler
1.1 Hvad er ideologi?
1.2 Ideologier:
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Socialliberalisme
Populisme
2.2: Inddeling af partierne
Inddeling efter ideologipolitik
Inddeling efter fordelingspolitik
Inddeling efter værdipolitik
Inddeling efter magtpolitik
Enhedslisten – De rød-grønne
Socialistisk Folkeparti (SF)
Socialdemokratiet
Alternativet
Det Radikale Venstre
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
Venstre
Dansk Folkeparti
Nye Borgerlige
16. Velfærdsmodeller
16.1 Den danske velfærdsmodel
16.2 Den centraleuropæiske velfærdsmodel
16.3 Den liberale velfærdsmodel
16.4 Velfærd og ulighed
Er stor ulighed et samfundsproblem?
16.5 Problemer for den danske velfærdsmodel
Flere ældre
Globalisering og EU
11. Sociale mønstre og levevilkår
11.1 Socialgrupper
11.2 Sociale klasser
11.3 Social arv
Social arv og uddannelse
Social arv og andre områder
11.4 Chanceulighed
11.5 Social mobilitet og mønsterbrydere
11.6 Social arv og mobilitet i informationssamfundet (Bourdieu)
12.2 Samfundsøkonomiske mål
Fuld beskæftigelse
Balance på valutaregnskabet
Rimelig social fordeling af goderne
Hensyn til miljøet og naturressourcerne
Stigning i produktionen – økonomisk vækst
Stabile priser
12.3 Partierne og de samfundsøkonomiske mål
12.4 Konflikt mellem målene
13.1 Det økonomiske kredsløb
De økonomiske sektorer
Udgifter er også indtægter
Bruttonationalproduktet
BNP som et mål for et lands velstand
13.3 Planøkonomi og markedsøkonomi
Markedsøkonomi kontra planøkonomi
Blandingsøkonomi
Den offentlige sektors opgaver
14.3 Køn og arbejdsmarked
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Problemer ved kønsopdelt arbejdsmarked
14.4 Arbejdsløshed
Måling af arbejdsløshed
'Skæv' arbejdsløshed og flaskehalsproblemer
+ Former for arbejdsløshed
17.1 Betalingsbalancen
17.3 Danmarks konkurrenceevne
Priskonkurrenceevnen
Søren Malling m.fl.: SamfNU B, Systime, iBog
Kapitler
7.1 Hvem skal sikre velfærden?
7.1.4 Modellernes styrker og forskelle
7.2 Den danske velfærdsmodel
7.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel
7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder
7.2.2 Den sociale kontrakt
7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor?
7.3.4 Hvilke muligheder har vi for at tilpasse den danske velfærdsmodel?
8.3.2 Løsningsmodel 2: Innovationsstrategien
9. Økonomi
9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål
9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter
9.2 Økonomisk politik – kan vi styre økonomien?
9.2.1 Makroøkonomisk politik
9.2.2 Finanspolitik
9.2.3 Pengepolitik
9.3 Strukturpolitik og arbejdsmarked
9.3.1 Strukturpolitik
9.3.2 Arbejdsmarkedet
9.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity
Henrik Kureer: ØkonomiNU, Systime, iBog
Kapitler
Konkurrencestaten
Konkurrencestat kontra velfærdsstat
Supplerende stof:
Tom Jensen: Måske er vi danskere ved at blive til nogle dovne krævedyr, Berlingske, 09.02.2023
TV2: Dovne Robert forklarer, hvad han planlægger at fortælle New York Times om Danmark, 28.06.2022
Amalie Lyhne: Danskerne er blevet for rige til velfærdsstaten, Berlingske, 15.02.2023
Marianne Jensen: I et stresssamfund er nødvendighedens politik at arbejde mindre, Information, 04.02.2023
Thomas Bernt: Nina Smith kan se afgrunden for velfærdsstaten -den ringeste løsning er højere skat, Berlingske, 28.01.2023
Fraser Institute, Economic Freedom of the World, 2016.
VoxEU.org, maj 2013 (Kowalski m.fl: State-owned enterprises, OECE 2013).
Højeste fuldførte uddannelse for 30-64-årige, 2019
Løngab mellem mænd og kvinder efter arbejdsfunktion, Statistikbanken
Jakob Nielsen: Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?, Mandagmorgen, 13.06.2020
Danskerne er flittige til at skifte job - og dræner firmaerne for milliarder, Jyllands-Posten, 14.10.2016.
Maria Møller, Danskerne er europæiske mestre i at skifte job - og det kan godt betale sig, TV2 Nyheder 25.02.2017
Psykologforening: Danskerne piskes til at være konkurrencestatens fodsoldater, DR, 23.10.2015
https://www.dr.dk/nyheder/politik/psykologforening-danskerne-piskes-til-vaere-konkurrencestatens-fodsoldater
Fagbegreber anvendt i undervisningen:
Stat, marked og civilsamfund
Velfærdsmodeller (universelle, selektive og residuale)
Skattetryk
Laffer-kurven
Velfærdsstatens trusler (globalisering, europæisering, migration og individualisering)
Arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed)
Arbejdsstyrke
Konkurrenceevne
Den sociale kontrakt
Velfærdsstaten
Økonomiske mål
Konflikt mellem målene
BNP
Finanspolitik (lempelig eller stram)
Pengepolitik (lempelig eller stram)
Strukturpolitik
Arbejdsmarkedspolitik (Stramningsstrategien, incitamentsstrategien, opkvalificerings-strategien)
Teori anvendt i undervisningen:
John Maynard Keynes
Milton Friedman
Omfang
54 undervisningstimer (inkl. 18 timer i grundforløbet)
11 fordybelsestimer
Ca. 100 ns.
Særlige fokus-punkter Fra læreplanens kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmeka-nismen og politisk påvirkning heraf
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkur-renceevne og arbejdsmarkedsforhold
Fra læreplanens faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnin-ger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Væsent-ligste ar-bejdsfor-mer Klasseundervisning har i 1g (grundforløbet og i studieretningsklassen) og foråret i 2g.
Titel 4
Dansk politik i opbrud
Indhold Beskrivelse af forløbet
Forløbet er blevet gennemført i 2g efter Folketingsvalget 2022. Fokus har også været på resultatet af valget i 2022. I den forbindelse har vi arbejdet med parti- og vælger-adfærd samt meningsmålinger og statistisk usikkerhed. Klassen har også arbejdet med kommunalvalget i 2021.
Kernestof:
Samfundsfag C - Systime (iBog) v/Mads Beyer m.fl.
Kapitler
1.1 Hvad er ideologi?
1.2 Ideologier:
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Populisme
2. De politiske partier
2.1 De politiske partier
2.2: Inddeling af partierne
Enhedslisten – De rød-grønne
Socialistisk Folkeparti (SF)
Socialdemokratiet
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
Venstre
Dansk Folkeparti
Nye Borgerlige
2.4 Partiers adfærd
3.1 Politisk deltagelse
Valgdeltagelse og partimedlemsskab
Vælgeradfærd
Den politiske forbruger
Situationsbunden politisk organisering
Lobbyisme
+ Interesseorganisationer
+ NGO'er – ikke-statslige organisationer
+ Græsrodsbevægelser
5.1 Grundloven
Borgernes rettigheder
Borgernes pligter
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Magtens tredeling
5.3 Folketingets opgaver
Udarbejdelse og vedtagelse af love
Folketingets kontrol af regeringen
Regeringens opgaver
Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B, Systime, iBog
Magtopfattelser (Den parlamentariske styringskæde)
Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm: Byrådet, Forlaget Columbus, 2021
s. 5-8; 21-31; 39-41; 42-44; 46-57
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, Forlaget Columbus, iBog
1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud?
Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd
(Michigan-modellen)
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, Forlaget Columbus, 2019
side 80-83, 99-103, 108
PolitikNU v/Jørgen Goul Andersen m.fl. (iBog)
Kapitler
Tematekst 1: Det danske valgsystem
'De mange former for politisk deltagelse'
Den parlamentariske styringskæde
Parlamentet
Folketinget
Regeringsdannelse
Regeringen
Folketingets kontrol af regeringen
Særlige kontrolfunktioner
Tematekst 3: Sådan arbejder folketingsmedlemmer
Domstolene
Issue voting: Stemme ud fra holdninger
Stemme ud fra partiernes kompetence
SamfNU B v/Søren Malling m.fl iBog 2018
Kapitler
3.4.1 Hvordan opstår nye partier?
3.4.2 Partiadfærd
Supplerende stof:
Benjamin Carl Kragh Egerod og Philip Larsen: Vi skylder vores demokrati at tøjle regeringens magt, Berlingske, 02.06.2021
Philip Christoffersen: Historikere: Folkepartierne er ved at forsvinde, Kristeligt Dagblad, 03.11.2022
Peter Harmsen: Rekordvalget, Weekendavisen, 27.10.2022
Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Jakob Ellemann-Jensen kan smadre Venstre i en SV-regering, Altinget, 16.11.2022
Sigge Winther Nielsen: "Valgets lektie: Drømmepartier slår Djøfpartier". Politiken d. 19.06.2015.
Ny politisk alliance indleder langvarigt pres på regeringen, Politiken, 18.04.2023
Statsministerens nytårstale, 2022
Fagbegreber anvendt i undervisningen
D´Hondts fordelingsmetode
Valgsystemer (forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse)
Partisystem
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Kommunernes opgaver
Magtpolitik
Partityper: klassepartiet, catch-all partier, Mediepartier
Drømmeparti og magtparti
Partiernes opbygning
Vælgeradfærd: retningsprincippet, nærhedsprincippet
Valens-issues
Positions-issue
Issue-ejerskab
Kernevælger, marginalvælger
Partivælger, kandidatvælger
Minervamodellen
Folketingets udvalg
Lovgivningsprocessen
Regering
Regeringsdannelse
Koordinationsudvalget
Økonomiudvalget
Ministre
Spørgsmål, samråd og forespørgsler
Den parlamentariske styringskæde
Folketingets kontrol med regeringen: statsrevisorerne,
Folketingets ombudsmand, undersøgelseskommission, Rigsretten og Domstolene
Tredeling af magten
Domstolene
Domstolene som statsmagt
Ideologier: socialisme, konservatisme og liberalisme
Populisme
Grundloven
Parlamentarisme
Teori anvendt i undervisningen
Lipset og Rokkan: skillelinjer
Eastons model
Molins model
Michigan-modellen
Anthony Downs teori
Kaare Strøms teori
Omfang
32,5 undervisningstimer
10 fordybelsestimer
Ca. 80 ns.
Særlige fo-kuspunkter Fra læreplanens kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske syste-mer i Danmark og EU
Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Fra læreplanens faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løs-ninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Væsentlig-ste arbejds-former Undervisningen har primært foregået som klasseundervisning (fysisk).
Titel 5
Integration og medier
Indhold Beskrivelse af forløbet:
Dette forløb blev gennemført i efteråret i 2g.
I dette forløb har klassen arbejdet med integration ud fra et sociologisk perspektiv. Vi har beskæftiget os med sociologer som Bourdieu og Honneth og set på, hvilke udfordringer socialisationen spiller for integrationsprocessen. I den forbindelse har vi også set op, hvordan fordomme og forventninger kan have en negativ effekt på inte-gration i Danmark.
Kernestof:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Samfundsfag på tværs, Systime, iBog
3. Indvandringens konsekvenser
3.1 Integration og identitet
På vej mod et multikulturelt samfund
Hvilke identitetsvalg står minoritetsunge overfor?
Forestillede fællesskaber
Uddannelsessystemet
3.2 Når integrationen slår fejl
Udfordringer for integrationen
Medborgerskab og integration
Modborgerskab
Os og dem
Integration og anerkendelse
Integrationsudfordringer
3.3 Politikerne, magten og medierne i integrationsdebatten i Danmark
Hvordan taler politikerne om integration?
Hvem har magten? (spring Faktaboks: Magtens tredeling i Grundloven over)
Populisme og integration
Mediernes indflydelse
Stigmatisering af minoritetsgrupper
Iscenesættelse på de sociale medier
Søren Malling m.fl.: SamfNU B, Systime, iBog
Kapitler
6.1.1 Massemedier, sociale medier og nichemedier
6.1.2 Mediernes betydning i demokratiet
6.1.3 Medier og meningsdannelse – i et magtperspektiv
6.2 Medier og identitetsdannelse
6.2.1 Paradoks 1: Medierne som identitetsskabende eller identitetsunderstøttende
6.2.3 Paradoks 3: Globalitet eller glokalitet
6.2.4 Paradoks 4: Pluralisme eller kommercialisering
6.3.1 Virtuelle fællesskaber og virtuelle interaktioner
6.3.2 God kommunikation på nettet
Supplerende stof:
DR: Indvandringens historie, 5:6
Kaare Kronberg Jensen og Lisa Seidelin: Indvandringen stiger, men er Danmark ble-vet multikulturelt? 10.12.2018
Videnscenter for integration: Danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden, 28.10.2021
Hanne Jørndrup: Dem vi (stadig) taler om, Etniske minoriteter i danske nyhedsmedi-er, april 2022
Medborgerskab 2020 Notat nr. 2: Nydanskeres følelse af tilknytning til Danmark, Integrationsbarometeret, 2020
Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse, 2020
Tanja Nyrup Madsen: Ingen medier kan undsige sig ansvaret for at give et retvisende billede af virkeligheden, Mandagmorgen, 29.11.2021
Geeti Amiri: Integrationen går et skridt frem og to tilbage, Berlingske, 23.06.2021
Line Barfod og Klaus Goldschmidt Henriksen: Vi kommer ikke organiseret kriminali-tet til livs, før vi kan rumme alle vores medborgere, Information, 27.08.2021
Laurits Hjortkjær Henningsen: Hun føler sig overset af medierne - med god grund, Politiken, 25.04.2022
"DF: Indvandrere skal fejre kristne højtider for at blive danske", TV2, 16.02.2017
Støjberg: Indvandrere må forstå, at der ikke venter en potentiel krænkelse bag et-hvert gadehjørne, Berlingske, 17.02.2017
Andreas Relster: Skolen skaber, hvad den prøver at undgå, Information, 30. oktober 2009
Poul Thøis Madsen: Bliver du også fanget af nyheder, som ser flygtninge og indvan-drere som et økonomisk problem? Videnskab.dk, 18.09.2019
Selin Türker: Alle taler om ekkokamre på sociale medier som roden til alt ondt, Zet-land, 29.04.2021
https://integrationsbarometer.dk
Fagbegreber anvendt i undervisningen
Push- pull effekt
Indvandrernes oprindelseslande
Pluralistisk integration
Assimilation
Segregation
Den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
Uddannelsesstrategien
Den religiøse strategi
Den traditionelle strategi
Den kriminelle strategi
Statsborgerskab
Medborgerskab
Modborgerskab
Partiernes syn på integration
Nyhedskriterierne
Demokratiets vagthund
Demokratiets jagthund
Demokratiets skødehund
Christopher Lasch narcissismens kultur
Joshua Meyrowitz: Middle region
Erving Goffman: stigma + front stage og back stage
Den globale landsby
Virtuelle fællesskaber
Virtuel interaktion
Teori anvendt i undervisningen
Honneth anerkendelse (retslige, solidariske og private sfære)
Norbert Elias: Den etablerede gruppe og outsidergruppen, moralsk differentiering
Kanyleteorien
To-trinshypotesen
Referencemodellen
Kakkerlakteorien
Jurgen Habermas: system og livsverden + Kommunikativ rationalitet og den magtfrie samtale
Omfang
47 timers undervisning
10 fordybelsestimer
Ca. 80 ns.
Særlige fokuspunk-ter Fra læreplanens kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Fra læreplanens faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løs-ninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle møn-stre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Væsentlig-ste arbejds-former Undervisningen har primært foregået som klasseundervisning.
Titel 6
Et demokratisk EU?
Indhold Beskrivelse af forløbet
Forløbet blev gennemført i løbet af foråret i 2g.
I dette forløb har klassen arbejdet med, hvordan EU kan blive mere demokratisk. Herunder har klassen arbejdet med EU’s institutioner. Vi har desuden beskæftiget os med, hvordan man kan gøre EU til en mere demokratisk institution.
Kernestof:
Søren Malling m.fl.: SamfNU B, Systime, iBog
Kapitler
5.1 Moderne demokrati
5.1.1 Demokratiopfattelser
5.1.2 Demokratiets udbredelse
5.1.3 Demokrati rundt om i verden
5.1.4 Suverænitet og konventioner
5.2 Rettigheder og pligter i demokratiet
5.2.1 Udvikling i borgerrettighederne
5.2.2 Skal det være en pligt at bruge sine rettigheder?
5.3 Hvad er magt?
5.3.1 Magt som relation
5.3.2 Magt og demokrati
10. EU i Europa og verden – løsning eller problem?
10.1 EU's grundlag
10.1.3 Europæisk integration
10.2 EU's spilleregler
10.2.1 EU's interesser
10.2.2 EU's grundlov
10.2.3 EU's kompetencer
10.2.4 EU's magtdeling
EUropa på vej v/Julie Hassing Nielsen og Mads Dagnis Jensen, Systime, iBog
Kapitler
Tema 4: Demokrati og EU’s fremtid
EU - en demokratisk institution?
Europa-Parlamentet – EU’s eneste direkte valgte institution
Andre EU-institutionelle kritikpunkter
Overvindelse af det demokratiske underskud: Forskellige fremtidsscenarier
Sammenfatning
Folketingets EU oplysning
Det Europæiske Råd
Ministerrådet
Europa-Kommissionen
Europa-Parlamentet
EU-Domstolen
Lars Frederiksen: EU’s udfordringer, Forlaget Columbus
Neo-funktionalisme
Liberal intergovernmentalisme
Multi-level governance
Samfundsfag C - Systime (iBog) v/Mads Beyer m.fl.
Kapitler
4.3 Demokratiopfattelser
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
4.4 Krav til et godt demokrati
5.5 EU og lovgivningen i Danmark
Direktiver og forordninger
PolitikNU v/Jørgen Goul Andersen m.fl. (iBog)
Den parlamentariske styringskæde
Lars Frederiksen: EU’s udfordringer, Forlaget Columbus
Kapitler
Neofunktionalismen
Liberal intergovernmentalisme
Multi-level-governance
Differentieret integration
Supplerende stof:
Margrete Auken: Politikerne bærer ansvar for EU's demokratiske underskud, Altin-get, 14.09.2020
Christel Schaldemose: Schaldemose: EU har ikke et demokratisk underskud, 01.05.2018
Jesper Bering Kristensen: "Et demokratisk opråb: Vi skal have indført det direkte demokrati", Jyllands-Posten, 10.04.2016.
Information: Ny bog afblæser demokratiets krise - måske en tand for hurtigt
21.05.2022
Freedomhouse: 'Freedom in the World'.
Julie Schønning: Overblik: Her er partiernes spidskandidater og alliancer til EU-valget, Altinget, 12.05.2024
Fagbegreber som er anvendt i undervisningen
Suverænitet (formel/reel)
Mellemstatsligt/overstatsligt
Integration i bredden eller dybden
Det indre marked
Stat eller international organisation
Traktaterne: Lissabon
Ministerrådet
Kommissionen
Parlamentet
Domstolen
Subsidiaritetsprincippet
Ekstern/intern demokratisering
Spill-over effekt
Funktionel spill-over
Politisk spill-over
Institutionsbaseret spill-over
Two-level game
Nationale niveau
Intergovernmentale niveau
Side payments
Bypass
Vertikalt
Horisontalt
Københavnskriterierne
Direkte demokrati
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Parlamentarisme
Menneskerettigheder
Det danske demokrati
Deliberativt demokrati
Markedsdemokrati
Direkte magt
Indirekte magt
Dagsordenssættende magt
Diskursiv magt
Strukturel magt
EU i flere hastigheder
EU i flere rum
’EU a la carte’
Partigrupperne i EU-parlamentet
Teori som er anvendt i undervisningen
Tankerne bag EF/EU: Føderalise
Teori: Neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, Liberal intergovernmentalisme
Multi-level governance
Differentieret integration
T.H. Marshall om medborgerskab
Omfang
48,5 timers undervisning
10 fordybelsestimer
80 ns
Særlige fo-kuspunkter Fra læreplanens kernestof:
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske sy-stemer i Danmark og EU.
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder kon-kurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Fra læreplanens faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere pro-blemstillinger og konkludere
Væsentligste arbejdsfor-mer Undervisningsformen har primært været klasseundervisning.
Titel 7
Krig i Europa
Indhold Beskrivelse af forløbet
Forløbet er blevet gennemført i løbet af efteråret i 3g.
I denne forløb har klassen arbejdet med krigen i Ukraine, hvor vi har set på forholdet mellem Rusland og NATO. Desuden har klassen arbejdet med dansk udenrigspolitik og forholdet i det arktiske område.
Kernestof:
Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen: International Poli-tikNU, 2023
Kapitler
1. Velkommen til international politik
1.1 Vi lever i en globaliseret verden
1.2 International politik i en globaliseret verden
1.3 En verden i opbrud?
2. Teorier og begreber
2.1 Realismen
2.2 Liberalismen
2.3 Den Engelske Skole
2.4 Konstruktivisme
2.5 Global Politisk Økonomi (GPØ)
2.6 Et overblik over teorierne
3. Hvilken verdensorden?
3.1 Den gamle verdensorden
3.2 Den liberale verdensorden
3.3 Realisme: Magtbalance, krig og fred
3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk
3.7 En post-liberal verdensorden?
5.1 Rusland i det 21. århundrede
6. USA
6.1 Hvad er en udenrigspolitisk strategi?
6.2 Realisme på systemniveauet
6.3 Liberalisme på systemniveauet
9.4 Regionale sikkerhedskomplekser
13. Civilisation og religion
13.1 En verden af civilisationer
13.2 Modernisering og vestliggørelse eller sammenstød mellem civilisationer?
14.2 Målsætninger for dansk udenrigspolitik
14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik
14.11 Teoretiske syn på Danmarks muligheder
Udenrigspolitik v/Stig Fraulund Sørensen (iBog)
Kapitler
2. Småstaternes udenrigspolitik
Småstaten Danmark
Stormagten Rusland
Danmark i FN
Danmark i NATO
4. Danmarks bilaterale udenrigs- og sikkerhedspolitik
Hvor er den danske udenrigstjeneste på vej hen?
Hvem bestemmer den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik?
11. Danmark og Arktis
USA i Arktis
Samarbejde eller konflikt i Arktis?
Kampen om Arktis v/Peter Nedergaard og Anders Stubkjær, Systime
Kapitler
4. Rigsfællesskabet
4.5 Spørgsmålet om selvstændighed i Grønland og på Færøerne
4.6 Dansk Arktis-politik og Rigsfællesskabets udfordringer
Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP bogen, Forla-get Columbus, 1. udg. 2019
s. 141-146
Supplerende stof:
Marie Krarup: Vestens propaganda har bildt danskerne ind, at Ukrainekrigen handler om frihed, Altinget, 21.03.2023
TV-avisen: Regeringen vil forbyde koranafbrændinger, DR
Putin til BRIKS-topmøde: Vesten er skyld i krigen i Ukraine, Berlingske, 23.08.2023
BRIKS vil udvide alliance med Iran og fem andre lande, Berlingske, 24.08.2023
DRTV - Explainer: Hvem er manden, der tør gå imod Putin?
DR Horisont: Putins indoktrinering af Rusland
DR Horisont: Wagner chefens storhed og fald
Jonathan Lundgreen Larsen og Emil Bo Rask: Dokumenter afslører: Arla frygtede boykot under koranafbrændinger. Få uger efter satte regeringen fo-den ned: »Meget imponeret over Lars’ indsats«, Berlingske, 01.10.2023
Mathilde Bugge: Hun afslørede Putins propagandamaskine - og blev selv et offer for hans troldehær, DR, 17.05.2023
Regeringen: Dansk udenrigspolitiske strategi 2023
Kristian Mouritzen: Analyse: Efter terroren i Israel er en tendens tydelig. Og den er frygtindgydende for Vesten, Berlingske, 09.10.2023
Jacob Fuglsang: »Meningsmålingerne i USA er et wake-up call til Europa«: Situationen i Israel og Palæstina kan få konsekvenser for støtten til Ukraine, vurderer forsvarsminister, Politiken, 10.10.2023
Fagbegreber anvendt i undervisningen:
Økonomisk globalisering
Politisk globalisering
Kulturel globalisering
Staterne
Internationale organisationer
NGO'er
Andre aktører
Multipolært system
Bipolært system
Unipolært system
Supermagter
Stormagter
Mellemstore stater
Småstater
Mikrostater
Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter
Magtbalance
Regionalisering
Hård magt
Blød magt
Smart power
Hierarki
Anarki
Hegemoni
Sikkerhedsdilemma
Internationale organisationer
Den demokratiske fredstese
"Den liberale trekant"
”Fredsstigen”
Kollektiv sikkerhed
Alliancesikkerhed
Magtbalancesikkerhed
Det internationale samfund
Sikkerhedsliggørelse
Fangernes dilemma
Geoøkonomi
Geopolitik
Magtskifte-teori
Overlejring (overlay)
Aktørtrussel
Strukturtrussel
Interstatslig krig
Intrastatslig krig
Missionsdoktrin
Eksempeldoktrin
Relative gevinster
Nulsumsspil
Plussumsspil
Føjelig strategi
Hvilende strategi
Balancerings-strategi
Dominans strategi
Siloviki'er
Civiliki’erne
Udenrigsministeren
Ambassadørerne
Det Udenrigspolitiske Nævn
Folketingets Udenrigsudvalg
Rigsfællesskabet
Hybride trusler
Dezinformatsiya
Udenrigspolitiske mål:
Den sikkerhedsmæssige dimension
Den økonomiske dimension
Den værdipolitiske dimension
Aktivisme
Tilpasning
Ilulissat-erklæringen
Arktisk råd
Nordøstpassagen
Taksøe-rapporten
Diskurs
Identitet
Normer
Imperial overstretch
Status quo-bevarelse
Fredsbevarende aktion
End of history
Fejlslagne stater
Annektering
Det traditionelle sikkerhedsbegreb
Det udvidede sikkerhedsbegreb
Teori anvendt i undervisningen:
Realisme (klassisk og neo)
Liberalisme
Den engelske skole
Københavnerskolen
Konstruktivismen
IPØ
Huntington: Civilisationernes sammenstød
Omfang
40 undervisningstimer
11 fordybelsestimer
Ca. 80 ns.
Særlige fokus-punkter Fra læreplanens kernestof:
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Komparativ metode og casestudier
Fra læreplanens faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuel-le samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggen-de og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Væsentligste ar-bejdsformer Den væsentlige arbejdsform har være klasseundervisning, men holdet har af-sluttet forløbet med et projekt.
Titel 8 Grøn vækst
Indhold Beskrivelse af forløbet
I dette forløb har klassen arbejdet med konflikten mellem økonomisk vækst og en bæredygtig udvikling for klimaet. Klassen har arbejdet med de klassiske økonomiske teorier samt markedsmekanismen samt forskellige udviklingsteo-rier. Desuden har vi arbejdet med klimaforandringer og mulige løsninger på klimaudfordringen.
Kernestof:
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer - politik, økonomi, sociolo-gi, Systime
Kapitler
1. Klimaforandringerne
Global opvarmning
Miljøpolitik og klimapolitik
Paris-aftalen
Regeringens og Folketingets klimapolitik
Klimaet og interesseorganisationerne
Pensionskasserne
Politisk forbrug
5. Økonomiske redskaber i klimapolitikken
Markedsfejl og fællesgoder
Administrative og økonomiske redskaber
Cost-benefit-analyser
6. Risikosamfundet og accelerationssamfundet
Risikosamfundet
Accelerationssamfundet
7. Diskurser om klimaet
Introduktion til diskursanalyse
Eksempler på klimadiskurser
Henrik Kureer: ØkonomiNU, iBog, Systime
4. Prisdannelsen
4.1 Efterspørgsel
Efterspørgselskurven for svinemørbrad
Generelt om efterspørgselskurver
4.2 Udbudskurven
4.3 Prisdannelsen
Ligevægtsprisen
Ændring i efterspørgsel og udbud
Afgifter
Prisdannelsen – ideal og virkelighed
Konkurrenceformer
Prisdannelsesmodellens begrænsninger
Staten og markedet – et tæt makkerpar
9. Valutapolitik
9.1 Valutakursen
Valutakursudviklingen
9.2 Hvad bestemmer valutakurserne?
Valutaefterspørgsel og valutaudbud
Hvad påvirker valutakurserne? – et par eksempler
9.3 Valutakurssystemer
9.5 Valutapolitik
Devaluering og revaluering
Devaluering – et priseksempel
Økonomiske konsekvenser af en devaluering
https://oekonominu.systime.dk/?id=3137
Valutapolitikken i Danmark
13. Teorier om handel
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier
Adam Smiths teori om de absolutte fordele
David Ricardos teori om de relative fordele
13.2 Linders efterspørgselsteori
13.3 Krugman og New Trade Theory
Intraindustry trade
Stordriftsfordele
Forbrugerpræferencer
13.4 Oversigt over handelsteorier
14. Konkurrenceevne
14.1 Priskonkurrenceevnen
Lønudviklingen
Produktivitet
Valutakursudviklingen
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne
Institutionel konkurrenceevne
Social kapital
Tillid
Morten Hasselbalch & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtig-hed, Columbus
Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien?
Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede?
Udviklingsøkonomi v/Sune Gjerding og Connie Macdonald Arnskov
6.1 Ulande og verdenshandel
Den traditionelle og nye internationale arbejdsdeling
Ulandenes rolle i verdensøkonomien
Internationale barrierer for udvikling gennem handel
6.2 Udviklingsstrategierne
Rostows faseteori
Afkobling
Importsubstitution
Den neoliberale eksportorientering
Udviklingsstaten
Supplerende stof:
Regeringen: Ansvar for Danmark
Rune Baastrup: Drømmen om grøn vækst er urealistisk, MandagMorgen, 02.06.2023
Bjørn Lomborg: Lad os dæmpe klimafrygten, så vi kan tage os af verdens øv-rige problemer, Berlingske, 11.01.2021
Greta Thunbergs tale på FN's klimatopmøde i den 23.09.2019
Alexander Jonassen: Explainer: Kan regeringen redde klimaet med en hockey-stav?, DR, 02.11.2020
Klimarådet: EU’s nye klimamål sætter hockeystaven under pres, Altinget, 30.03.2023
Fagbegreber anvendt i undervisningen:
Bæredygtighed
Bæredygtighedsbegrebets dimensioner
Globale opvarmning
Kyoto-protokollen?
IPCC
COP-møder
Klimarådet
Klimalovens årshjul
Korporatisme
Cirkulær økonomi
Grønt BNP?
Valens-issues
Positions-issues
Issue ejerskab
Risikosamfundet
Risikodefinitioner
Grænseværdier
Rationalitetsmonopol
Farefællesskaber
Accelerationssamfundet
Fremmedgørelse
Ikke-steder
Accelerationssamfundet får en totalitær karakter
Desynkronisering
Eksternaliteter
Markedsfejl
Cost-benefit-analyse
CO2 kvoter
Private goder
Billetgoder
Offentlige goder
Fællesgoder
Administrative indgreb
Økonomiske redskaber
Afgift på CO2 udledning
Afgift på fossile brændstoffer
Omsættelige CO2-kvoter
Bjørn Lomborg og Copenhagen Consensus
Diskursanalyse
Hegemonisk diskurs
Nodalpunkt
Ækvivalens kæder
Antagonister
Flydende betegner
Makroøkonomi
Mikroøkonomi
Marked
Efterspørgsel
Efterspørgselskurve
Substitutionseffekt
Indkomsteffekt
Priselasticitet
Udbudskurven
Prisdannelse
Afgifter
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Fuldkommen konkurrence
Monopolistisk konkurrence
Oligopol
Differentieret oligopol
Monopol
Miljømæssige Kuznets-kurve
Hockeystaven
LULUCF
Det økonomiske kredsløb
IPAT-ligningen.
Elefantkurven
Det økologiske fodaftryk
Biokapaciteten
Miljøafstand
Intraindustry trade
Stordriftsfordele
Forbrugernes præferencer for forskellige varer
Politisk globalisering
Teknologisk globalisering
Økonomisk globalisering
Den traditionelle internationale arbejdsdeling
Outsourcing
Joint venture
Direkte investering
Subsidier
Protektionisme
Teknologi
Monoeksport
Prissårbarhed på primære produkter
Prebisch-Singer hypotesen
Produktivitet
Valutakurs
Priskonkurrenceevne
Den strukturelle konkurrenceevne
Institutionel konkurrenceevne
Tillid (og social kapital)
Teori anvendt i undervisningen:
Adam Smith: Absolutte fordele
David Ricardo: Komparative fordele
Linders efterspørgselsteori
Krugman og New Trade Theory
Rostows faseteori
Afkobling
Importsubstitution
Den neoliberale eksportorientering
Udviklingsstaten
Omfang
36 timers undervisning
Fordybelsestid: 10
Ca. 80 ns
Særlige fokus-punkter Fra læreplanens kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder mar-kedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring natio-nalt, regionalt og globalt.
Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Fra læreplanens faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuel-le samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggen-de og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Væsentligste ar-bejdsformer Den væsentlige arbejdsform har være klasseundervisning, men holdet har af-sluttet forløbet med et projekt.
Titel 9
Metode og projekter
Indhold Beskrivelse af forløbet
Holdet har udarbejdelse af spørgeskemaer og interviewguide med anvendelse af den kvantitative og den kvalitative metode samt mindre cases.
Første projekt bestod af en undersøgelse med fokus på metode. Andet projekt havde i mere fokus på empiri og fungerede som repetition.
Kernestof:
Søren Malling m.fl.: SamfNU B, Systime, iBog
Kapitler
11. Metoder
11.1 Hvordan laver vi en undersøgelse?
11.2 Kvantitativ metode
11.2.1 Lav et spørgeskema
11.2.2 Indeks- og procentberegninger
11.3 Kvalitativ metode
11.3.2 Interviews
11.4 Komparativ metode
11.4.1 Most similar-design
11.4.2 Most different-design
Malte Warburg Sørensen & Mads Strarup: Bysociologi, Systime, iBog
Kvartersanalyse
Social kortlægning
Byrumsanalyse
Supplerende stof:
DR Debatten: køn og ligestilling – foreskellen mellem Danmark og Sverige
Fagbegreber som er anvendt i undervisningen
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode
Population
Stikprøven
Repræsentativitet
Spørgeskema
Interviewguide
Fokusgruppeinterviews
Komparative metode
Most similar design
Most different
Kvartersanalyse
Social kortlægning
Byrumsanalyse
Omfang
16,5 timers undervisning
5 fordybelsestimer
25 ns
Særlige fokus-punkter Fra læreplanens kernestof:
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode
Fra læreplanens faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Væsentligste ar-bejdsformer Projektarbejde
|