Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Berthelsen
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokratiforløb
Titel 2 Sociologi
Titel 3 Miljø- & Klima-politik
Titel 4 Økonomiske kriser:
Titel 5 Forløb#6  Ulighed i USA - Optakt til SRO
Titel 6 Forløb#7 Magt, medier og meninger.
Titel 7 Verden i opbrud? International politik.
Titel 8 Forløb#8 Krigen i Ukraine
Titel 9 Forløb#9 EU i opbrud?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokratiforløb

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb har eleverne arbejdet med spillereglerne for det danske demokrati, og politisk adfærd.
Eleverne har arbejdet med byggestene for det danske demokrati herunder Grundloven, Magtens tredeling og borgerens rettigheder og pligter.

Eleverne har arbejdet med Folketinget og hvordan dette fungere. Herunder politiske partier og deres adfærd (Kaare Strøms partiadfærdsmodel, Massepartier, Catch all partier
Samt vælgernes adfærd (Rational choice-modellen, Issue-voting og Langtids- & Korttidsfaktorer).

Desuden har eleverne arbejdet med styreformer på et overordnet niveau herunder, diktatur og demokrati, Demokratiformer og Demokratiopfattelser: (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, Direkte demokrati og repræsentativt demokrati).

Har arbejdet kort med EU lovgivning herunder hvad en forordning og et Direktiv er.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.

Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Fagligt materiale:


Det Danske Demokrati:

Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022
5.1 Grundloven        https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=854
Borgernes rettigheder https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=855
Borgernes pligter https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=856
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=914
Magtens tredeling  https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=857

Folketinget, Love og Kontrol af regeringen:
Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022
5.3 Folketingets opgaver https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=863
Udarbejdelse og vedtagelse af love https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=864  
Folketingets kontrol af regeringen https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=866
Regeringens opgaver   https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=870

Demokratiopfattelser:
Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022
4.2 Demokratiformer) https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=846
4.3 Demokratiopfattelser) https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=849  
Direkte demokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=847
Repræsentativt demokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=848
Konkurrencedemokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=850
Deltagelsesdemokrati: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=851
4.4 Krav til et godt demokrati:  https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=852
5.5 EU og Lovgivningen i Danmark https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=871
Direktiver og forordninger  https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=872 ..

Styreformer:
Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime.2022
Styreformer 4. https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=841  

Anarki, Diktatur og demokrati 4.1 https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=842  

Diktatur https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=844  

Demokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=845


De politiske partier:
Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022
2.4 Partiers adfærd: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=896  

De politiske partier: https://politik-nu.systime.dk/index.php?id=720


Vælgeradfærd:
Rasmussen, Jesper. Politikkens Kernestof, Columbus, 2018

7.2 Issue-voting: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=211

7.1. Faktorer, der har indflydelse på vælgernes adfærd: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173

Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime.2022
3. Politiks deltagelse og vælgeradfærd. https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1282
Vælgeradfærd: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1288

Supplerende materiale:
Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022

5.1 Borgernes rettigheder: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=855
5.1 Borgernes pligter:  https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=856

Grundloven §71-79, §29, §50, §56, §68 grundloven.dk

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14532784/byg-dit-eget-flertal-se-om-du-kan-samle-90-mandater/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi

Forløbet tager udgangspunkt i Kernestoffet Sociologi - identitetsdannelse, socialisering, samt sociale og kulturelle forskelle.
Vi har arbejdet med samfundstyper, socialisering, Grupper, Roller Identitet.
Vi har også arbejdet med Kultur, Subkultur, Hofstede, samt kulturmøder og integration.
Derudover har eleverne arbejdet med Bourdieu, Kapitalformer, Social-arv og Mobilitet.
Eleverne har er endvidere blevet introduceret til fire centrale sociologer og deres teori/begreber-  Beck, Bauman, Giddens og Goffman.


Fagligt materiale:

Malling m.fl SamfNU B I-bog, 2022 Systime, Afsnit:

1.4: Fra tradition til modernitet, https://samfnub.systime.dk/?id=295
1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen. https://samfnub.systime.dk/?id=373


Bayer m.fl. Samfundsfag C, I-bog, 2022, Systime Afsnit

1.1.1 Arv og miljø https://samfnuc.systime.dk/?id=151
1.1.2 Socialiseringens former https://samfnuc.systime.dk/?id=p152
8.2 Identitet  https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p632
8.3 Grupper og roller https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p620
8.4 Socialising og identitet i informationssamfundet
11.3 Social arv https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=578
11.4 Chanceulighed https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=580%20%28Chanceulighed%29
11.5 Social mobilitet og mønsterbrydere https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=581
11.6 Social arv og mobilitet i informationssamfundet https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=582
9.1 National kultur https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=624
9.2 Subkultur https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=669
9.3 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=692
9.4 Kulturmøder https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=622



Supplerende stof:
Hansen, “Sociale medier kan føre til ensomhed” Kristeligt Dagblad, 11.12.12
Danske dokumentarserie ’Montricepigernes kamp’ fra 2018, 2022.
Samfnu C “Ghettoficering af Barndommen”, 2022, Systime, Afsnit 1.0
Thilde Thordahl Andersen: "Unge plejer flere fællesskaber", Kristeligt Dagblad d. 24.02.2017
Kaare Kronberg Jensen og Lisa Seidelin: "Indvandringen stiger, men er Danmark blevet mere multikulturelt?", Jyllands-Posten d. 10.12.2018

Farlige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre


Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Miljø- & Klima-politik

I forløbet arbejder eleverne med miljø- klima-politik fra flere perspektiver og miljøproblemerne kobles til menneskelig adfærd. Eleverne arbejder med flere aktører f.eks. politikere og enkeltindivider. Eleverne introduceres desuden til flere faglige tilgange til verdens miljømæssige udfordringer f.eks. sociologi, politik og økonomi.  Forløbet afsluttes med et projekt, hvor eleverne arbejder med et selvvalgt emne indenfor miljø- og/eller Klima-politik. I projektforløbet at eleverne fået tillært selvstændigt at arbejde med taksonomi, problemformuleringer, synopsis, empiri og teori. Dette udmundede i en skriftlig synopsis og et oplæg med tilknyttet PowerPoint.

Kernestof:
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer, Systime

5. Økonomiske redskaber i klimapolitikken
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=160

Markedsfejl og fællesgoder
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=169

Administrative og økonomiske redskaber
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=170

Cost-benefit-analyser
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=173

MORTEN HASSELBALCH m.fl.: Klima og bæredygtighed, Columbus


2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer?
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165


2.1.4 Rationelle forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215

2.1.6: Værdimæssige forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204

MORTEN HASSELBALCH m.fl.: Klima og bæredygtighed, Columbus


2.1.5: Habituelle forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203

2.1.7: Strukturelle forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201

2.1.8: Interpersonlige forklaringer

https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202

Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer, Systime

Introduktion til diskursanalyse
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=163

Konspirationsteorier og klimaskepsis

https://klimaforandringer.systime.dk/?id=165

MORTEN HASSELBALCH m.fl.: Klima og bæredygtighed, Columbus

2.2.3: Har vi frihed til at forbruge eller pligt til mådehold?
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PowerPoint Projektforløb 16-05-2023
PP fremlæggelse 16-05-2023
Synopsis Projektforløb 16-05-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomiske kriser:

Hvorfor opstår økonomiske kriser og hvilke konsekvenser, kan de få? Det ser vi nærmere på i dette forløb.
Der er fokus på at skabe forstå økonomiske kriser de sidste 20 år, samt hvilke økonomiske værktøjer, man kan gøre brug af.  Vi har også fokus på teorier i dette forløb, hvor handelsteorier og økonomiske skoler gennemgås.

Faglige mål:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


KERNESTOF:
Oliver Boserup Skov. SAMF PÅ B:
Finanspolitik (Multiplikatoreffekten) https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=258#c772

Mads Beyer (2021) Samfundsfag C:  I-bog fra Systime nomiNU- en gundbog til samfundsøkonomi. I-bog fra Systime.
Finanspolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=489
Lempelig finanspolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=654
Stram finanspolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=655
Blandingsøkonomi https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p540
18.5 Arbejdsmarkedspolitik https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p485
Flexicurity-modellen Pres på flexicurity-modellen https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=664
13.3 Planøkonomi og markedsøkonomi  https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=431
Markedsøkonomi kontra planøkonomi https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p538
Erhvervspolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=665
Defensiv og offensiv erhvervspolitik: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=666




Henrik Kureer (2023): ØkonomiNU- en grundbog til samfundsøkonomi. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links:
Kap. 1 Den globale økonomi : https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3231
1.1 Den globale økonomi svinger: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3245
Optakten til finanskrisen – opsvinget i 00"erne: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3246
1.3 Den globale finanskrise 2007-2009: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3242
Kapitel 1: Den globale økonomi, afsnit:
Subprime-krisen i USA i 2007: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3249
Subprime-krisen accelererer: Finanskrisen bryder ud i efteråret 2008: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3248
Eurokrisen 1.4 (læs også de 2 underafsnit): https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3241

1.5 Coronakrisen (inklusiv underafsnit)  https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3476
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3521 Den globale økonomi i lockdown:
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3520 Først en udbudskrise – siden en efterspørgselskrise.
Klassisk og neoklassisk økonomisk liberalisme:
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2290 (Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme)
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2293&L=0 (Statens rolle)
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2292&L=0 (Markedsmekanismen og den usynlige hånd) Læs ikke om Marx
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2289&L=0 (Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi)
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2061 Finanspolitikkens gennembrud
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2288 Keynes og efterspørgslens rolle
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2278  Monetarismen og den neoliberale skole
https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2281 Udbudsøkonomi og markedsmekanisme
David Ricardos teori om de relative fordele: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p2176
13. Teorier om handel: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2163
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2175
David Ricardos teori om de relative fordele: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2176
Faktorudrustningsteorien: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3084
13. Teorier om handel: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2163
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2175
konlusion og kritik: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3085
: 13.2 Linders efterspørgselsteori: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2174
Intraindustry trade: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2173
Stordriftsfordele https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2172
Forbrugerpræferencer https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2171
13.4 Oversigt over handelsteorier https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p2170



SUPPLERENDE MATERIALE:
DR: https://www.dr.dk/stories/1288510966/analyse-hvorfor-skal-finansloven-vaere-saa-stram (lille klip om finansloven)

Danmarks - the World Factbook https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/denmark/summaries%C2%A0

The 6 dimensions model of national culture by Geert Hofstede: https://geerthofstede.com/culture-geert-hofstede-gert-jan-hofstede/6d-model-of-national-culture/

https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-israels-skaebnestund_412961
Se deadline afsnit: hop over 15.00-20.00:
Artikel - Farvel til dagpenge - Politiken 2020.docx

Spillefilm: The Big Short (2015)
Link til Podcasten : Markedspladsen hør afsnittet fra 1. september 2023 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mar

https://go.screenpal.com/watch/cTh32Ln6rj1

https://go.screenpal.com/watch/cTh3ogn6rDZ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#6 Ulighed i USA - Optakt til SRO

Forløbet “Ulighed i USA - Optakt til SRO” har haft til formål at forberede eleverne til deres SRO, som netop omhandler fattige hvide i USA. I forløbet har der således været fokus på at sikre et teoretisk, begrebsligt og empirisk fundament forud for elevernes opgaveskrivning. Derudover har forløbet også haft fokus på metoder i samfundsfag, og eleverne er blevet introduceret til både kvalitative og kvantitative metoder.

Centrale begreber og emner i forløbet:
Immigrationsbølger i USA
Push- og pullfaktorer
Kulturbegreber: Melting pot og salad bowl
Amerikansk exceptionalisme
Den amerikanske drøm
Kvalitativ metode:
- Interview
- Observation
- Eksperiment
- Interviewguide - spørgsmålstyper
- Operationalisering
- Interviewereffekten
- Fejlkilder ved interviews
Kvantitativ metode
- Stikprøve og population (repræsentativ)
- Registerdata
- Spørgeskema - spørgsmålstyper og svarkategorier
- Variable - sammenhæng mellem variable
- Fejlkilder

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag   
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof Empiri:

Torben Stener: Fold dig ud, Columbus 2007 side 13-31.pdf

Jens Nielsen MetodeNU- introduktion til samfundsfaglige metoder. systime.
2.3 Kvalitativ metode
2.3.1 Interview

Peter Nedergaard: USA – politik, økonomi og samfund. systime
7.1 USA som noget særligt
7.3 Amerikansk kultur(læs ikke "Fakta: Begreber" boksen
7.5 Klassestrukturen i USA og politik
7.6 Race og afstamning
7.7 Uddannelse

Peter Brøndum: USA’s udfordringer.2023. Columbus.
USAs Udfordringer s. 14-19.pdf
Usa's udfordringer 172-174.pdf
USAs udfordringer s. 189-192.pdf



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#7 Magt, medier og meninger.

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb arbejder vi med magtbegrebet, hvor der arbejdes med forskellige former for magt. Derudover ser vi nærmere på forskellige medier og deres rolle i den politiske debat.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Primær Empiri:
PolitikNU- Holdninger, magt og politiske systemer. 2023. Systime. Jørgen Goul Andersen.
Kapitel: 8. Magt og politik
Magtens mangfoldighed
Magt som ressource
Relationel magt 1: direkte magt
Relationel magt 2: indirekte magt
Strukturel magt 1: institutionel magt
Strukturel magt 2: diskursiv magt
Kapitel 11: Medier og politik:
MedieteorierPriming og framing, Emneejerskab og Diskursanalyse.https://politik-nu.systime.dk/?id=789
Massemedier og samfund
Mediernes betydning https://politik-nu.systime.dk/?id=p787

Klimaforandringer - politik, økonomi og sociologi. E-bog systime 2023. Ole Hedegaard Jensen.
7. Diskurser i klimaet. https://klimaforandringer.systime.dk/?id=163


MedierNU – massemedier og meningsdannelse, Systime: E-bog systime. Ole Hedegaard Jensen. 2023.
Kap. 2.2 Aktørorienterede teorier
Kap. 2.3 Strukturelle teorier (uddrag)
Kap. 3.5 Diskursanalyse https://metodenu.systime.dk/?id=141

Sociologi- viden, teori og metode. Systime e-bog Poul Brejnrod. 2023.
Kap 15. Sociale medier. https://sociologi.systime.dk/?id=264
Konsekvenser af brugen af sociale medier: https://sociologi.systime.dk/?id=265



Supplerende materiale:
Tidslinje: Sådan blev en smittet mink i Nordjylland til et nedlagt erhverv og en væltet minister(Altinget)
Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen (DR)
”Magtens Sprog” (2011) fra DR2 (19 min.)
Ti stille, kvinde” fra DR2. (22 min)
Er de sociale medier ved at smadre demokratiet? Berlingske 25. februar 2017 Af Line Tolstrup Holm

Facebook er ikke kun et ekkokammer Politiken d. 6. september 2017JOHAN MOE FEJERSKOV & CHRISTIAN NOBEL


Begreber:
Magt  ressource- direkte- indirekte- relationel- strukturel (institutionel) Strukturel (diskursiv)- Magt.
Medieteori: Priming og framing, Emnenejerskab.
Massemedier,
Teorier for medier og meningsdannelse.
Nodalpunkt.  
Ækvivalenskæde:
Flydende betegner:
Medialisering. Den politiske dagsorden
Antagonisme:
Diskurs:
Hegemonisk diskurs:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Verden i opbrud? International politik.

I dette forløb arbejdes der med IP-teorier og hvad der kendetegner det internationale system.
Vi ser på vigtige teorier og begreber i studiet af international politik præsenteres i dette forløb. Fokus i forløbet er stormagternes forhold til hinanden. Der er således fokus på ét af de store spørgsmål i international politik: Hvordan vil forholdet mellem stormagterne udvikle sig, og hvorfor er der opbrud i den (liberale) verdensorden? Og i forlængelse heraf, hvilken rolle USA spiller i international politik i dag?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Empirisk Kernestof:
Tonny Brems Knudsen (red.), (2020): International PolitikNU. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen (2019): IP-bogen, Columbus:


Afsnit 1.5 Hvad er magt i international politik? s. 27-31. (se vedhæftede pdf.) 2g-IP-bogen-magt-s27-31.pdf
Hans Branner (2015): Global Politik, Columbus:
Tekstboks: Den engelske skole: Fra internationalt system til internationalt samfund, s. 172-173 (se vedhæftede pdf.)

Supplerende empiri
Artikler mv.
Michael Jarlner: ”Trump-revolutionen”, Politiken 18. oktober 2020
Philip Flores: ”Biden lover et mere aktivt USA”, Politiken d. 22. september 2021
Bertel Heurlin: ”Global rivalisering mellem Kina og USA. Ender det i krig eller samarbejde? Kristeligt Dagblad 14. september 2021
Bertel Heuerlin: ”Kina er USA’s største rival”, Kristeligt Dagblad d. 11. november 2022
Martin Gøttske: “Kampen om en ny verdensorden er begyndt”, information 24. august 2022
Dokumentarfilm (2008): Diplomacy to protect (48 min.)
Følgende hjemmesider og links er blevet brugt i forbindelse med forløbet:
CIA World Factbook: https://www.cia.gov/the-world-factbook/
SIPRI Military Expenditure Database:
https://milex.sipri.org/sipri
https://www.sipri.org/yearbook/2022
https://www.sipri.org/media/press-release/2022/world-military-expenditure-passes-2-trillion-first-time
Freedom House: https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2023&country=DEU
The Soft Power 30: https://softpower30.com/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel Blinken i Beijing:: 30-01-2024
Podcast-Øvelse 09-02-2024
nyhedslogbog 15-02-2024
Delopgave 1 test 23-02-2024
Delopgave 2 test 23-02-2024
Sammenligningsopgave 20-01-2025
Diskussionsopgave 18-02-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8 Krigen i Ukraine

Kort forløb om Ukrainekrigen, hvem startede krigen, årsager til krigen,
hvilke aktører er vigtige for at forstå krigen i Ukraine og hvorfor? Og endelig hvilke konsekvenser Ukrainekrigen kan få for den aktuelle verdensorden.


Empirisk kernestof Kernestof:
Tonny Brems Knudsen (red.), (2020): International PolitikNU. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links.
20 Days in Mariupol (Oscar-vindende dokumentar fra 2023.)

Suplerende empiri:
Lars Bangert Struwe: Forhandlingerne mellem USA og Rusland er dømt til at mislykkes. Hvad gør Putin så?
11.01.2022 Ræson


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9 EU i opbrud?

I dette forløb ser vi nærmere på EU. Der er fokus på EU's institutioner samt på, hvordan integrationen er forløbet i bredden og i dybden.

Derudover har vi beskæftiget os med EU's institutioner, herunder EU-parlamentsvalget 2024
Teoretisk har vi anvendt følgende integrationsteorier: føderalisme, neofunktionalisme og
intergovernmentalisme til at besvare spørgsmålene om, hvad der driver integrationen.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Emprisk kernestof:

Mads Dagnis Jensen m.fl. (2011): EUropa på vej. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links.

Jacob Langvad (2020): ”Europas svære fællesskab”, Forlaget
Columbus, s. 132-137 (pdf.)

Supplerende empiri:
Per Bang Thomsen m.fl.: "Fem ting, vi lærte af Ursual von der Leyens store EU-tale", dr.nyheder d. 13. september 2023

EU-Oplysningen: EU’s historie og EU's institutioner:
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie

EU-Oplysningen: EUs institutioner. https://www.youtube.com/watch?v=wKC7TFvtTXU
EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner

Mads Beyer (2024) Samfundsfag C, I-bog fra Systime Partierne og EU:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=892



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer