Holdet 2022 SA/h - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Jon Monrad Møller
Hold	2022 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokratisk deltagelse
Titel 2	Lighed og ulighed i velfærdsstaten
Titel 3	Hvem bestemmer i verden?
Titel 4	Udviklingsøkonomi
Titel 5	Hvem er vi i det senmoderne samfund?
Titel 6	EU i krigens skygge
Titel 7	Supermagt og småstat - USA og Danmark
Titel 8	Økonomi og klima
Titel 9	Magt og afmagt
Titel 10	Politisk økonomi
Titel 11	Projektarbejde og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokratisk deltagelse Vi beskæftiger os med demokratiet som styreform. Vi undersøger demokratiets begrundelser (instrumentelle og ikke-instrumentelle begrundelser), grænsedragningsparadokset, direkte demokrati og repræsentativt demokrati. I forbindelse med alternativ deltagelse sætter vi fokus på sociale medier, social fragmentering, manosfærer og #MeToo. Cirka 85 sider.
Indhold	Kernestof: Introduktion Demokratiets historie 0. Introduktion 0.1 Demokratiets historie 0.2 Demokrati – En blandt mange styreformer 0.3 Bogens opbygning 1. Hvorfor demokrati? 1.1 Instrumentelle begrundelser for demokrati 1.2 Ikke-instrumentelle begrundelser for demokrati 1.3 Argumenter imod demokrati 2. Demokrati for hvem? 2.1 Nationalstaten – Et historisk og kulturelt fællesskab 2.2 All subjected – Et fællesskab for dem der underlægges lov 2.3 All affected – Et fællesskab for dem der påvirkes af politiske beslutninger 2.4 Flertal, mindretal og individ Dit Demokrati \| Rettigheder 3. Hvordan demokrati? 3.1 Det repræsentative demokrati 3.2 Det danske repræsentative demokrati 4. Alternativ deltagelse 4.1 Alternativ deltagelse 1.0 – Foreningsliv 4.2 Alternativ deltagelse 2.0 – Sociale medier 4.3 Case: #Metoo 4.4 Alternativ deltagelse og demokrati Alternativ deltagelse og den demokratiske lovgivningsproces Kan man sikre lighed i alternativ deltagelse? Social fragmentering Spørgsmål til alternativ deltagelse.docx 4.5 Konklusion Supplerende stof: Grafik viser voldsomme vælgervandringer i blå blok Katastrofekurs, altafgørende mandater og en stor joker: Der er meget på spil for partierne på valgdagen USA er i krise, men hvad er gået galt i verdens ældste moderne demokrati? Iran protests: can they topple the regime? Grænsen går ved VM i Qatar.docx Iran football players decline to sing national anthem at World Cup match - BBC News DRTV - Deadline: Vreden i Kina Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé? Debat: Folkeafstemninger er demokratisk suspekte Arbejdsgrupper 1h.docx Arbejdsark - folkeafstemninger.docx DRTV - Deadline: Prinsen af tysk højreekstremisme DRTV - Debatten: Ny regering, ny retning? De unge kørt ud på et sidespor.docx Vrede demonstranter i Brasilien Debat - europæiske monarkier.docx DRTV - Historien om Danmark: Det svære demokrati Regeringen har et problematisk syn på demokrati.docx Artikler om krigen i Ukraine - og Thorkild Kjærgaard.docx Minister vil undersøge kvindehadske fora på nettet Han sammenligner kvinder med hunde...docx Vanopslagh tøver med folkeafstemning.docx Verdens mindst truede dyreart.docx Første festivalsæson med samtykkelov: Men hvad har unge mænd lært af MeToo? Ekspert: Tabermændene sakker bagud på alle ledder og kanter
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Lighed og ulighed i velfærdsstaten Vi beskæftiger os med velfærdsmodeller, den skandinaviske, den centraleuropæiske og liberale velfærdsmodel. Vi undersøger udviklingen i ulighed og sætter fokus på udfordringerne for den danske velfærdsstat. I forbindelse med årsprøven arbejder vi med synopser og mundtlige fremlæggelser. Cirka 60 sider.
Indhold	Kernestof: 12. Velfærdsstaten 12.1 Velfærdsmodeller Den skandinaviske velfærdsmodel Den centraleuropæiske velfærdsmodel Den liberale velfærdsmodel Kritik af den danske velfærdsmodel Årsager til den voksende offentlige sektor i Danmark 12.2 Fattigdom og ulighed Fattigdomsbegreber Fattigdom i rige industrilande Uligheden er steget siden 1980"erne Konsekvenser af for stor ulighed Gini-koefficienten 12.3 Velfærdsstaten under pres Globaliseringen, EU og velfærdsstaten Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten Konkurrencestaten Konkurrencestat kontra velfærdsstat Repetitionsspørgsmål trekanter.jpg Supplerende stof: Fransk pensionsreform tvinges igennem, mens rotter har kronede dage i Paris' gader Øvelsesopgaver Velfærd: Principper og modeller \| DR Ny rapport sammenligner nedslidning blandt seniorpensionister, førtidspensionister, efterlønnere og folk på Arne-pension Eurostat giver danske unge kedelig førsteplads: »Det er absurd at kalde dem for fattige« DRTV - Debatten: Uddanner vi forkert? Synopsen.docx Grupper 1h - årsprøve.docx Grundforløbet 2022.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvem bestemmer i verden? Vi spørger: Hvem bestemmer i verden? Vi beskæftiger os med hovedskolerne i international politik, realisme, liberalisme, Den Engelske Skole og konstruktivisme, herunder den såkaldte Københavnerskole, og vi undersøger den tidligere, nuværende og fremtidige verdensorden. Globaliseringens virkning (vindere og tabere) sætte vi fokus på bl.a. ved at inddrage Hans Rosling og Branko Milanovic (sidstnævntes såkaldte elefantkurve). Cirka 60 sider.
Indhold	Kernestof: 1. Velkommen til international politik 1.1 Vi lever i en globaliseret verden 1.2 International politik i en globaliseret verden 1.3 En verden i opbrud? 1.4 Hvordan kan vi forstå international politik? 1.5 Kernebegreber 2. Teorier og begreber 2.1 Realismen 2.2 Liberalismen 2.3 Den Engelske Skole 2.4 Konstruktivisme 2.5 Global Politisk Økonomi (GPØ) 2.6 Et overblik over teorierne God globalisering.docx 3. Hvilken verdensorden? 3.1 Den gamle verdensorden 3.2 Den liberale verdensorden 3.3 Realisme: Magtbalance, krig og fred 3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk 3.5 Den Engelske Skole: Værdier, normer og fælles regler 3.6 GPØ: Økonomi, produktion og finansiering 3.7 En post-liberal verdensorden? Supplerende stof: DRTV - Deadline: Skal koranafbrændninger forbydes? Ny kurs for Kina .docx DRTV - Horisont: Putins indoktrinering af Rusland Oberst: Vi har siddet på hænderne siden invasionen. Tiden til oprustning er nu BRIKS-lande mødes i krigens skygge: 'Symptomatisk, at Rusland ikke kan stille op til mødet med Putin' DRTV - Krigens døgn: Ruslands defensiv i detaljer DRTV - Deadline: Er koranafbrædning religionskritik eller islamofobi? Kinas nedtur kan blive....docx Hans Rosling's 200 Countries, 200 Years, 4 Minutes - The Joy of Stats - BBC Four Hans Rosling: Global population growth, box by box STX-27.05.2021_Corona_Del 2.pdf At sammenligne At diskutere I kampen mod terror smadrede USA Vestens tiltrækningskraft.docx OVERBLIK Hvem er Hamas? Corona-IP-Sammenligning-diskussion.docx Hypoteseopgave (danskernes bekymring).docx Opstil hypoteser Flere ældre Ned i malstrømmen.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Udviklingsøkonomi Med henblik på SRO (i samarbejde med engelsk) beskæftiger vi os med udviklingsøkonomi, herunder fattigdomsfælden, formel og uformel økonomi, kolonialismens konsekvenser, HDI, trickle-down/trickle-up, den traditionelle arbejdsdeling og den nye internationale arbejdsdeling, ulandenes rolle i verdensøkonomien og udviklingsstrategier. I forløbet indgår projektarbejde (inkl. fremlæggelser) om udvalgte lande. Cirka 90 sider.
Indhold	Kernestof: 1. Ulighed og fattigdom 1.1 Ulighed og hvordan det måles Hvordan måles ulighed? 1.2 Ulighed i indkomst målt på verdensplan Ulighed i formue Ulighed i forbrug 1.3 Ulighed og levevilkår Fattigdomsfælden Hvordan måles fattigdom Forskellen på et uland og et iland 1.4 Ulighed i indkomst mellem lande Ulighed i indkomst internt i landene 1.5 Opsummering 2. Udviklingsøkonomisk landeanalyse 2.1 Økonomi og levestandard Formel og uformel økonomi Vækst i BNP Human Development Index 2.2 Erhvervsstruktur Kritik af erhvervssektormodellen Porters udviklingsstadier 2.3 Demografiske forhold Demografisk transition Aldersfordeling/befolkningspyramide 2.4 Opsummering 3. Forskelle på ulande 3.1 Ressourcer 3.2 Historisk baggrund Koloniseringen geografisk set 3.3 Geografiske og demografiske faktorer 3.4 Etnisk og religiøs sammensætning og politisk system 3.5 Opsummering 4. Økonomi og udvikling 4.1 Det økonomiske kredsløb og forsyningsbalancen Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen – et komparativt indblik 4.2 Udbud eller efterspørgsel Økonomisk vækst via øget udbud Økonomisk vækst via øget efterspørgsel 4.3 Markedet eller staten Government failure Market failure 4.4 Trickle-down eller trickle-up 4.5 Opsummering 5. Institutioner og udvikling 5.1 Sammenhængen mellem politiske institutioner og velstand Sammenhæng mellem styreform og velstand Sammenhæng mellem demokratisering og vækst 5.2 Inkluderende institutioner er vigtige for økonomisk velstand Inkluderende og ekstraktive institutioner Sammenhængen mellem institutioner og velstand 5.3 Økonomisk velstand er vigtig for demokrati Demokrati skabes via økonomisk vækst Behov for reformer af demokratiet 5.4 Opsummering 6. Handel og udvikling 6.1 Ulande og verdenshandel Den traditionelle og nye internationale arbejdsdeling Ulandenes rolle i verdensøkonomien Internationale barrierer for udvikling gennem handel 6.2 Udviklingsstrategierne Rostows faseteori Afkobling Importsubstitution Den neoliberale eksportorientering Udviklingsstaten 6.3 Landeeksempler Supplerende stof: Opgaver til kapitel 1 Opgaver til kapitel 2 SRO 2g VG 2023 Pjece.pdf Projektarbejde om udviklingslande.docx Kloden kan vente.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvem er vi i det senmoderne samfund? Vi spørger: Hvem er vi i det senmoderne samfund? Vi beskæftiger os med sociologien som videnskab og perspektiv. Vi undersøger identitetsdannelse, herunder følgerne af den kulturelle frisættelse (jf. Thomas Ziehe). Vi sætter fokus på etnicitet som identitet, på kulturforskelle, integration, kriminalitet og social kontrol. Cirka 110 sider.
Indhold	Kernestof: 1. Sociologien som videnskab og perspektiv 1.1 Vi er alle sociologer 1.2 Sociologiens afgrænsning 1.3 Sociologien som barn af det moderne 1.4 Sociologiske paradigmer 1.4.1 Strukturparadigmet 1.4.2 Handlingsparadigmet 1.4.3 Adfærdsparadigmet 1.4.4 Det kritiske paradigme 1.5 Sociologien i det senmoderne samfund 1.5.1 Anthony Giddens 1.5.2 Ulrich Beck 1.5.3 Zygmunt Bauman 1.5.4 Manuel Castells 3. Identitet, individualisering og etnicitet 3.1 Begrebet identitet 3.2 Identitet som personlig udvikling 3.3 Identitet som rolle 3.4 Identitet som selvidentitet 3.5 Anthony Giddens og identitetsbegrebet 3.6 Identitet som habitus og diskurs 3.7 Poststrukturalistisk identitetsteori 3.8 Etnicitet som identitet 3. Hvem er jeg? Og hvad kan jeg blive? 3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed 3.2 Identitet og identitetsdannelse 3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund 3.4 Frisættelsens tveæggede sværd – en samtidsdiagnose på selvdannelsen 3.5 Opsummering af kapitel 3 9. Dem og os – om kulturelle mønstre 9.1 Kulturbegrebet 9.2 Indvandrere, flygtninge... 9.3 Integration og medborgerskabstanken 9.4 Kriminalitet – kulturforskelle eller sociale og økonomiske årsager? 9.5 Normer, værdier og social kontrol 9.6 Hvorfor er der forskel på indvandrere, efterkommere og danskere? 9.7 Opsummering af kapitel 9 Supplerende stof: DRTV - Husmorens storhed og fald: Husmoren er en uddøende rase DRTV - Deadline: Nytårstaffel med Corydon og Lykkeberg Kernen: Nedbrudt på børnehjemmet (dokumentar) TV 2 \| All That We Share Befolkningens højest fuldførte uddannelse DRTV - Deadline: Om magt, grænser og teenagere Arbejdsspørgsmål - identitetsdannelse i det senmoderne samfund.docx Notateksempel.docx DST - Indvandrere i Danmark Piger i minoritetsmiljøer kontrollerer hinanden på sociale medier Sverige har gjort sit.docx Væsentlig del af beskæftigelsesboom skyldes én gruppe Babyboomet udeblev og nationen vil skrumpe_ Sådan (ea229691).pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	EU i krigens skygge Vi spørger, om EU er en føderation (forbundsstat) eller en konføderation (et statsforbund)? Vi beskæftiger os med EU's afgørende institutioner (Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Kommissionen, Parlamentet, Domstolen), og vi sætter fokus på EU som en international aktør, herunder unionens handlemuligheder i forbindelse med Ukrainekrigen. Cirka 90 sider.
Indhold	Kernestof: EUropa på vej Skyggen fra Anden Verdenskrig (1945-1950) Fællesskabets etablering: De første spæde skridt (1950"erne) Økonomisk fremgang og en tom stol (1960"erne) Den stille demokratiske revolution (1970"erne) Det fornyede samarbejde (1980"erne) Forandringens vind: Den politiske union bliver en realitet (1990"erne) Levende beretninger om forløbet omkring Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen af Uffe Ellemann-Jensen og Holger K. Nielsen Holger K. Nielsen: "Holger og konen siger nej til Unionen" En stadig tættere union? (2000-) Sammenfatning Tema 2: EU"s institutioner og beslutningsproces EU – Et politisk system Det Europæiske Råd Et eksempel på rådskonklusioner fra det Europæiske Råd EU"s institutioner EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet Ministerrådet Afstemningsregler i Ministerrådet Europa-Kommissionen Europa-Parlamentet Dagsorden i Det Europæiske Råd EU-valget Politiske grupper EU-Domstolen EU-Domstolen (EU-Oplysningen) Hvordan træffer EU beslutninger? Sådan lovgiver EU 7. Den Europæiske Union 7.1 Hvilket EU? 7.2 EU"s sammensatte identitet 7.3 Hvordan fører EU udenrigspolitik? 7.4 Bilaterale og multilaterale relationer 7.5 EU som en væsentlig international aktør 7.6 EU i den internationale orden 7.7 Kernebegreber 7.8 Tematekst: EU – stormagt eller international organisation? Supplerende stof: DRTV - Deadline: Moderaternes kamp for en solidarisk flygtningepolitik Mette Frederiksen frygter for fremtidens arbejdspladser i Europa: 'Vi spænder ben for os selv lige nu' Your voice in the European Parliament - Renew Europe Søg i fortegnelse \| Søg \| Medlemmer \| Europa-Parlamentet I Georgien er en EU-revolution i gang: 'Vi vil ikke stå overfor Rusland alene' Her er Europas største magthavere.docx EUfori.docx Verden går heller ikke under i år.docx Kæmpe skridt mod Europas Forenede Stater.docx At diskutere ANALYSE Krigsobligationer kan blive EU´s næste våben i kampen mod Putin hvordan laver man lineær regression i excel Tolkning af lineær regression.docx Relevant faglig baggrundsviden.docx 2.2 Kvantitativ metode 2.3 Kvalitativ metode Hvad kan der udledes? SAM-A_25052023_del2.pdf Data til fællesdel - årsprøve 2h.xlsx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Supermagt og småstat - USA og Danmark Vi beskæftiger os med forskellen på at være USA, en supermagt, og at være Danmark, en småstat. Vi sætter fokus på det amerikanske præsidentvalg, den gældende og/eller ændrede verdensorden og i forlængelse heraf følgerne for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Cirka 70 sider.
Indhold	Kernestof: 6. USA 6.1 Hvad er en udenrigspolitisk strategi? 6.2 Realisme på systemniveauet 6.3 Liberalisme på systemniveauet 6.4 Statsniveauet 6.5 Individniveauet - betydningen af ledere 6.7 Tematekst: Doktriner i amerikansk udenrigspolitik 6.6 Kernebegreber 14. Danmark i verden 14.1 Danmark i det internationale system 14.2 Målsætninger for dansk udenrigspolitik 14.3 Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger? 14.4 Hvordan fører man udenrigspolitik? 14.5 Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik 14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik 14.7 Dansk udenrigspolitisk aktivisme 14.8 Faser i den danske aktivisme 14.9 Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik 14.10 Indenrigspolitiske udfordringer 14.11 Teoretiske syn på Danmarks muligheder 14.12 Fremtiden for aktivismen 14.14 Tematekst: Dansk udviklings- og bistandspolitik 14.13 Kernebegreber Supplerende stof: SAM-A_25052023_del2.pdf 66304016856_Andrea Marie Kappel Andersen_Samf årsprøve m. MArtha.docx Kollaps af den internationale retsorden.docx ‘Giant increase’: Polling shows Kamala Harris advantage with key voting block Latest Polls DRTV - Horisont: Trumps gamle inderkreds taler ud Donald Trump lied about a conversation he had with Putin \| John Bolton John R. Bolton - Wikipedia, den frie encyklopædi DRTV - Deadline: Harris' Demokratiske Parti Parisaftalen 2015 Ian Explains: What is the World Trade Organization? \| GZERO World Muhammad Ali vs George Foreman - Highlights (RUMBLE IN THE JUNGLE) Opstil hypoteser At sammenligne The Next Global Superpower Isn't Who You Think \| Ian Bremmer \| TED Kina vil gøre det billigere at få børn for at øge befolkningen DRTV - Deadline: Hvad vil Trump med magten? At skrive notat DRTV - Deadline: Kan Norden forsvare sig imod hybridkrig? Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi DRTV - Krigens døgn: Ildregn fra Ukraines dragedroner USA kræver mere oprustning i Grønland og Arktis The most important video on Ukraine \| Prof. John Mearsheimer Krigen kan standses hver dag det skal være.docx Generaler efter 30 års dansk krigsindsats: Det var en fiasko, og vi er tilbage ved start Kritik fra tidligere generaler er bemærkelsesværdig Tidslinje: Seks krige på tre årtier forandrede Danmark DRTV - Velkommen til frontlinjen: Vi var jo bare besættere At undersøge DRTV - Deadline: Kan en storkrig forhindres? Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023 DRTV - Bag uniformen: Udsendt til Letland Trump Farts on Stage, MAGA Nuts Push Insane Weather Lies & Mr. USA's Products Are Made in CHINA! STX-05-12-2019-Socialt ansvar-Del2.pdf At diskutere
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Økonomi og klima Vi beskæftiger os med økonomi (herunder finanspolitik, arbejdsmarkedspolitik og konkurrenceevne) og Danmarks klimapolitik. Vi sætter fokus på de såkaldte negative eksternaliteter, det danske klimaaftryk, den grønne trepart samt de internationale bestræbelser på at få nedbragt den globale opvarmning. Cirka 95 sider.
Indhold	Kernestof: 7. Finanspolitik 7.1 Hvad er finanspolitik? Lempelig og stram finanspolitik 7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanspolitiske multiplikatorer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.3 Keynes og finanspolitikken \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanspolitikkens gennembrud \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.4 Finanspolitikken i Danmark \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.5 Finanspolitikken og EU \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Fælles finanspolitik i EU? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Genopretningsfonden (NextGenerationEU) \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi ØMU-gæld og ØMU-saldo 10. Arbejdsmarkedspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.1 Arbejdsmarkedspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.2 Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Strukturel ledighed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.3 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.4 Indkomstpolitik (lønpolitik) \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Indkomstpolitiske indgreb og den samfundsøkonomiske udvikling \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Indkomstpolitiske instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14. Konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.1 Priskonkurrenceevnen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Lønudviklingen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Produktivitet \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Valutakursudviklingen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.2 Den strukturelle konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Institutionel konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konkurrencestaten \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.3 Social kapital \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Tillid \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Hvordan opstår social kapital? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Social kapital – en komparativ fordel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17. Miljøpolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17.1 Miljøpolitik – i bredt perspektiv \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Administrative indgreb \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Økonomiske instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Problemer ved miljøpolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Danmarks miljøpolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Markedsfejl og fællesgoder \| Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi 17.2 Global opvarmning – årsager og konsekvenser \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Klimaet ændres - drivhuseffekten \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Global opvarmning – indtil nu \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Fremtidige temperaturstigninger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konsekvenser \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17.3 Klimapolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Klimapolitiske instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Danmarks klimapolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi EU"s klimapolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi FN, IPCC og COP-møder \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Paris-aftalen 2015 \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17 Øvelsesopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Supplerende stof: ØMU-gæld og ØMU-saldo Julius - besvarelse.docx Rammevilkår \| Konkurrenceevnebarometer OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale Verdens allerrigeste forurener... Rapport sætter tyk streg under det enorme klimaaftryk fra vores bøffer og bolognese COP29 er nu slut – hvad blev landene enige om? Klima - statistik (dst) DRTV - Deadline: Forkælede dommedagsprofeter?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Magt og afmagt Vi beskæftiger os med politisk og økonomisk magt. Vi repeterer bl.a. de politiske skillelinjer, parti- og vælgeradfærd og sætter fokus på de klassiske liberale (fri-)handelsteorier (jf. økonomisk magt). I forbindelse med den nye administration i USA (Trump) inddrager vi magtteori (hhv. ressourcemagt, relationel magt og strukturel magt). Cirka 65 sider.
Indhold	Kernestof: 9. Politisk adfærd – deltagelse og vælgeradfærd \| PolitikNU De mange former for politisk deltagelse \| PolitikNU 5. Meningsmålinger og konfidensintervaller \| Mat i samf 5.1 Statistiske grundbegreber \| Mat i samf 5.2 Konfidensintervaller \| Mat i samf Medborgerskab \| PolitikNU Politisk deltagelse og medborgerskab – Danmark og andre lande \| PolitikNU Politiske skel \| PolitikNU Issue voting: Stemme ud fra holdninger \| PolitikNU Stemme ud fra partiernes kompetence \| PolitikNU 8. Magt og politik \| PolitikNU Magtens mangfoldighed \| PolitikNU Magt som ressource \| PolitikNU Relationel magt 1: direkte magt \| PolitikNU Relationel magt 2: indirekte magt \| PolitikNU Strukturel magt 1: institutionel magt \| PolitikNU Strukturel magt 2: diskursiv magt \| PolitikNU 13. Teorier om handel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 13.1 De klassiske, liberale handelsteorier \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Adam Smiths teori om de absolutte fordele \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi David Ricardos teori om de relative fordele \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Faktorudrustningsteorien \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konklusion og kritik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Supplerende stof: Sandhedens time.docx Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR VG-beregner.xlsm DRTV - Deadline: Drømmen om Grønlands undergrund Lippert: Ny verdensorden på vej Verden er blevet farlig. Det er dyrt. 'Og det bliver endnu dyrere', lød det fra statsministeren Han smed en 'bombe' på bordet for kun to måneder siden: Nu tvivler Troels Lund på, at det gigantiske tal er stort nok Generalmajor om Trumps anti-woke militær: Trist og ude af trit med virkeligheden Adfærdspsykolog: 'Trump er det største eksempel på at være et egodyr' DRTV - Deadline: Trumps magtdemonstration Donald Trump fik ikke sin vilje: Den amerikanske centralbank fastholder renten Regeringens udfordringer - Julius.docx Ministeriet for Grøn Trepart Trump drømmer om ubegrænset magt DRTV - Deadline: Trumps handelskrig ifølge Rune Lykkeberg Vesten er i frit fald.docx Farvel, Captain America.docx Malthes hypoteser.docx Arbejdsspørgsmål - en ny verden.docx Delopgave X - Ideologier til venstre og til højre.pdf Interview med Vedby Rasmussen.docx Sophies model.docx Nikolajs hypoteser.docx Hvordan en sammenligning kunne begynde.docx C2_tabel_1 beregnet.xlsx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Politisk økonomi Vi beskæftiger os med de økonomiske skoler, herunder deres syn på forholdet mellem stat og marked, regulering og afregulering. Vi sætter fokus på merkantilisme, Adam Smith (markedsmekanismen, den usynlige hånd), neoklassikerne (opfattelsen af den selvregulerende samfundsøkonomi) Keynes og keynesianisme (konjunkturpolitik), neoliberalisme og monetarisme. På baggrund af økonomisk teori forsøger vi at gennemskue den aktuelle amerikanske handelspolitik samt dens tænkelige globale konsekvenser. Cirka 55 sider.
Indhold	Kernestof: 18. Økonomiske skoler \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.1 Før Adam Smith – merkantilismen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.2 Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Arbejdsdeling og specialisering \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Statens rolle \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Markedsmekanismen og den usynlige hånd \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Adam Smith i dag \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Donald Trump har svunget den helt store toldhammer - sådan startede hans toldkrig mod verden 18.3 Keynes og den keynesianske skole \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Keynes og efterspørgslens rolle \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Usikkerhed og forventninger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Keynes og den økonomiske politik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Keynes i dag \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.4 Neoliberalisme og monetarisme \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Neoliberalismens fødsel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Reagan og Thatcher \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Neoliberalismens forgreninger – monetarisme, ordoliberalisme og ordoglobalisme \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Monetarisme og pengemængde \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Monetarisme - og økonomisk politik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Udbudssiden som økonomiens omdrejningspunkt \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Neoliberalismen i dag \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Supplerende stof: Stakkels Trump, stakkels USA – og stakkels alle os andre Erhvervslivet: EU skal slå hårdt tilbage mod Trumps toldsatser Afsluttende projektarbejde.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Projektarbejde og repetition
Indhold	Kernestof: En ny krig truer.docx Trump vil ikke have allierede.docx DRTV - Verdenssituationen med Clement: Farvel til 80 års fred? Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag \| Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag 23573_STX_Samfundsfag_A_del2_31052024_v4-21123.pdf Tabel_1-19175.xlsx A2_tabel_2a-20654.xlsx C1_tabel_2-17720.xlsx Tabel_1-18033.xlsx Noter - fællesdel.docx 23572_STX_Samfundsfag_A_del2_29052024_v3-20957.pdf Supplerende stof: Afsluttende projektarbejde.docx Opgave 1 - statistisk usikkerhed.docx Opgave 2 - statistisk usikkerhed.docx Tabeldata til opgave 2 i statistisk usikkerhed.xlsx Demokratisk_Deltagelse_Fremlaeg.pptx Demokratisk deltagelse.docx Hvem bestemmer i verden.pptx Hvem bestemmer i verden.docx Samf projekt.pptx Indvandring_i_det_senmoderne_samfund (1) 1.pptx samf projekt2.docx Karl, Laust og thing samf projekt.docx Supermagt og Småstat.docx Eu i krigens skygge.docx Lighed og ulighed i velfærdsstaten synopsis.docx projekt lighed og ulighed i velfærdsstaten.pptx Final_Finanspolitik_Groen_Omstilling - til Jon 1.pptx Hvad er finanspolitik.docx magt og afmagt noter til fremlæggelse.docx magt og afmagt samf.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb