Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Kirsten Elisabeth Lauritsen, Mads Berthelsen
Hold	2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb: Kan og bør velfærdsstaten løfte alle?
Titel 2	Det danske demokrati
Titel 3	Det senmoderne liv
Titel 4	Klimakrisen
Titel 5	Nye generationer - nye udfordringer
Titel 6	Dansk politik i opbrud
Titel 7	Dansk økonomi i en krisetid
Titel 8	EU i opbrud?
Titel 9	En ny verdensorden
Titel 10	Er det amerikanske demokrati truet?
Titel 11	Danmark i en forandret verden
Titel 12	Bliver verden bedre?
Titel 13	Det skæve Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb: Kan og bør velfærdsstaten løfte alle? Forløbet ”Kan og bør velfærdsstaten løfte alle” kredser om velfærdsstatens kerneopgave ved at belyse opgaven ud fra samtlige tre discipliner: politologi, økonomi og sociologi. Grundlæggende sigter forløbet mod at klæde eleverne på til at analysere og vurdere velfærdsstatens aktuelle status ud fra såvel et deskriptive som et normativt perspektiv. Kernestof: Henrik Kureer m.fl. (2022): Samfundsfag C. I-bog fra Systime. Teorier og begreber: - Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og populisme - Partiinddeling efter ideologipolitik, fordelingspolitik, værdipolitik og magtpolitik (herunder overblik over samtlige partier i Folketinget) - Velfærdsmodeller: universelle/socialdemokratiske/danske, korporative/konservative/centraleuropæiske og residuale/liberale/angelsaksiske - Socialklasser og socialgrupper - Social arv, social mobilitet, mønsterbrydere og chanceulighed - Bourdieu: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital (samt begrænset om habitus) - De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter: fuld beskæftigelse, balance på valutaregnskabet, rimelig social fordeling af goderne, hensyn til miljøet og naturressourcerne, økonomisk vækst og stabile priser. I lærebogen behandles balance på statens budget mere som et middel end et mål, men eleverne er bekendte med, at de politiske partier har forskellige holdninger hertil. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Det danske demokrati Forløbsbeskrivelse: I dette forløb har eleverne arbejdet med spillereglerne for det danske demokrati, og politisk adfærd. Eleverne har arbejdet med byggestene for det danske demokrati herunder Grundloven, Magtens tredeling og borgerens rettigheder og pligter. Eleverne har arbejdet med Folketinget og hvordan dette fungere. Herunder politiske partier og deres adfærd (Kaare Strøms partiadfærdsmodel, Massepartier, Catch all partier Samt vælgernes adfærd (Rational choice-modellen, Issue-voting og Langtids- & Korttidsfaktorer). Desuden har eleverne arbejdet med styreformer på et overordnet niveau herunder, diktatur og demokrati, Demokratiformer og Demokratiopfattelser: (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, Direkte demokrati og repræsentativt demokrati). Har arbejdet kort med EU lovgivning herunder hvad en forordning og et Direktiv er. Kernestof: - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund - kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Fagligt materiale: Det Danske Demokrati: Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022 5.1 Grundloven https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=854 Borgernes rettigheder https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=855 Borgernes pligter https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=856 Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=914 Magtens tredeling https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=857 Folketinget, Love og Kontrol af regeringen: Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022 5.3 Folketingets opgaver https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=863 Udarbejdelse og vedtagelse af love https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=864 Folketingets kontrol af regeringen https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=866 Regeringens opgaver https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=870 Demokratiopfattelser: Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022 4.2 Demokratiformer) https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=846 4.3 Demokratiopfattelser) https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=849 Direkte demokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=847 Repræsentativt demokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=848 Konkurrencedemokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=850 Deltagelsesdemokrati: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=851 4.4 Krav til et godt demokrati: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=852 5.5 EU og Lovgivningen i Danmark https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=871 Direktiver og forordninger https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=872 .. Styreformer: Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime.2022 Styreformer 4. https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=841 Anarki, Diktatur og demokrati 4.1 https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=842 Diktatur https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=844 Demokrati https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=845 De politiske partier: Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022 2.4 Partiers adfærd: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=896 De politiske partier: https://politik-nu.systime.dk/index.php?id=720 Vælgeradfærd: Rasmussen, Jesper. Politikkens Kernestof, Columbus, 2018 7.2 Issue-voting: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=211 7.1. Faktorer, der har indflydelse på vælgernes adfærd: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173 Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime.2022 3. Politiks deltagelse og vælgeradfærd. https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1282 Vælgeradfærd: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1288 Supplerende materiale: Kureer, Henrik m.fl.: Samfundsfag C, Systime. 2022 5.1 Borgernes rettigheder: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=855 5.1 Borgernes pligter: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=856 Grundloven §71-79, §29, §50, §56, §68 grundloven.dk https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14532784/byg-dit-eget-flertal-se-om-du-kan-samle-90-mandater/
Indhold	Kernestof: I dag og næste modul går vi i dybden med hvilke "spilleregler" der gælder i det danske demokrati. Læs følgende links hjemme: 1: Hastelovgivning corona..docx Folketinget, Love & Kontrol af regeringen: I dybden med stoffet (demokratiopfattelser).docx Tekster om styrreformer! 3. Politisk deltagelse og vælgeradfærd Issue-voting version 1.docx 1.4 Fra tradition til modernitet Supplerende stof: Lektien til i dag; skim jeres noter vedrørende: Opgave i grundforløbet i samfundsfag 2022.docx Opgaver til Demokrati opfattelser.docx Ingen lektier :O Vi læser på klassen og arbejder i dybden med "Demokratiopfattelser" Ingen lektier, vi starter med at læse på klassen Arbejdsark – Politisk deltagelse i Danmark 2022.docx Sid med jeres Hypotese-makker fra i Tirsdag skal hører om jeres syge hypoteser. Spørgsmål til: Hvordan går det partiet.docx Hvilke begreber og emner har vi arbejdet med i demokratiforløbet.docx Fokus spørgsmål til lektien:
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Det senmoderne liv Forløbet tager udgangspunkt i Kernestoffet Sociologi - identitetsdannelse, socialisering, samt sociale og kulturelle forskelle. Vi har arbejdet med samfundstyper, socialisering, Grupper, Roller Identitet. Vi har også arbejdet med Kultur, Subkultur, Hofstede, samt kulturmøder og integration. Derudover har eleverne arbejdet med Bourdieu, Kapitalformer, Social-arv og Mobilitet. Eleverne har er endvidere blevet introduceret til fire centrale sociologer og deres teori/begreber- Beck, Bauman, Giddens og Goffman. Fagligt materiale: Malling m.fl SamfNU B I-bog, 2022 Systime, Afsnit: 1.1.1 Arv og miljø https://samfnuc.systime.dk/?id=151 1.1.2 Socialiseringens former https://samfnuc.systime.dk/?id=p152 1.4 Fra tradition til modernitet, https://samfnub.systime.dk/?id=295 1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen. https://samfnub.systime.dk/?id=373 Bayer m.fl. Samfundsfag C, I-bog, 2022, Systime Afsnit: 8.2 Identitet https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p632 8.3 Grupper og roller https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p620 8.4 Socialising og identitet i informationssamfundet 11.3 Social arv https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=578 11.4 Chanceulighed https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=580%20%28Chanceulighed%29 11.5 Social mobilitet og mønsterbrydere https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=581 11.6 Social arv og mobilitet i informationssamfundet https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=582 9.1 National kultur https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=624 9.2 Subkultur https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=669 9.3 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=692 9.4 Kulturmøder https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=622 Supplerende stof: Hansen, “Sociale medier kan føre til ensomhed” Kristeligt Dagblad, 11.12.12 Danske dokumentarserie ’Montricepigernes kamp’ fra 2018, 2022. Samfnu C “Ghettoficering af Barndommen”, 2022, Systime, Afsnit 1.0 Thilde Thordahl Andersen: "Unge plejer flere fællesskaber", Kristeligt Dagblad d. 24.02.2017 Kaare Kronberg Jensen og Lisa Seidelin: "Indvandringen stiger, men er Danmark blevet mere multikulturelt?", Jyllands-Posten d. 10.12.2018 Farlige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 1.4 Fra tradition til modernitet 1.1.1 Arv og miljø https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=p619 (Socialisering og Identitet i informationssamfundet) Sociologiforløb opgave 1 Bech.docx Til læsning: 11.4 Chanceulighed 9.1 National kultur 9.4 Kulturmøder Supplerende stof: Arbejdsark 10 min selvstændigt, på baggrund af lektien Opgaveark - modul 3 - Sociologi.docx Opgaveark - modul 4 - sociologiforløb.docx Afsnit LEKTIE Introduktion til opgave 1 mads.docx Opgave:Sociologiforløb Social arv og social mobilitet.docx Lektie Opgaver: Opgave til modulet: 2023 mod. 8 Kulturmøder, integration.docx Samfundfagsopgave til Integration.docx Hvis man ikke blev færdig sidst er lektien til dette modul dette:
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Klimakrisen

I forløbet arbejder eleverne med miljø- klima-politik fra flere perspektiver og miljøproblemerne kobles til menneskelig adfærd. Eleverne arbejder med flere aktører f.eks. politikere og enkeltindivider. Eleverne introduceres desuden til flere faglige tilgange til verdens miljømæssige udfordringer f.eks. sociologi, politik og økonomi. Forløbet afsluttes med et projekt, hvor eleverne arbejder med et selvvalgt emne indenfor miljø- og/eller Klima-politik. I projektforløbet at eleverne fået tillært selvstændigt at arbejde med taksonomi, problemformuleringer, synopsis, empiri og teori. Dette udmundede i en skriftlig synopsis og et oplæg med tilknyttet PowerPoint.

Kernestof:
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer, Systime

5. Økonomiske redskaber i klimapolitikken
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=160

Markedsfejl og fællesgoder
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=169

Administrative og økonomiske redskaber
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=170

Cost-benefit-analyser
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=173

MORTEN HASSELBALCH m.fl.: Klima og bæredygtighed, Columbus

2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer?
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165

2.1.4 Rationelle forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215

2.1.6: Værdimæssige forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204

MORTEN HASSELBALCH m.fl.: Klima og bæredygtighed, Columbus

2.1.5: Habituelle forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203

2.1.7: Strukturelle forklaringer
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201

2.1.8: Interpersonlige forklaringer

https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202

Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer, Systime

Introduktion til diskursanalyse
https://klimaforandringer.systime.dk/?id=163

Konspirationsteorier og klimaskepsis

https://klimaforandringer.systime.dk/?id=165

MORTEN HASSELBALCH m.fl.: Klima og bæredygtighed, Columbus

2.2.3: Har vi frihed til at forbruge eller pligt til mådehold?
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Opgave 3 Synopsis Projektforløb	10-05-2023
PowerPoint	10-05-2023

Omfang

Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Nye generationer - nye udfordringer Forløbet handler om individets grundlæggende vilkår i det senmoderne samfund, herunder: - identitetsdannelse - familieliv - køn, kønsroller og ligestilling Se de to vedhæftede kompendier.
Indhold	Kernestof: 2u-2023-nye-generationer-del1-samlet-elev.docx 2g-2023-Netværkssamfundet-ziehe-beck-s-50-56.pdf 2.5 Forskellige familietyper 2.1 Familien i sociologien 2.2 Hvad er en familie? 2.4 Familielivets udvikling i efterkrigstiden 2.6 Kærlighed som flygtigt fællesskab 2.7 Fritid = Travl tid 2.8 "Family-management" – når systemet sniger sig ind på livsverdenen 2u-2023-nye-generationer-del2-samlet-elev.docx 3.2 Behovet for anerkendelse - årsagen til stress? An Introduction to Simone de Beauvoir's The Second Sex- A Macat Literature Analysis 2g-2023-nye-generationer-koen-tekst.docx 5.3 Kroppen i senmoderniteten 2g-2023-nye-generationer-identitetspol-tekst.docx Supplerende stof: Lineær-regression-KL.pptx Opgavetype-lineær-regression-2023.docx 2u-2023-lineær-regression-øvelse.xlsx Genstart \| Meget mere Milo \| DR LYD
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Dansk politik i opbrud Forløbet er både repetition og en opgradering af politik-delen i grundforløbet. Forløbet handler om aktuel dansk politik og opbrudstendenser i dansk politik, herunder hvilke faktorer, der spiller ind på partiernes valg af politiske standpunkter. Vi ser endvidere på mulige forklaringer på de mange nye partier og på forskellige teoretiske bud på årsager til vælgeradfærd. Vi ser på tendenser såsom polarisering og populisme og arbejder med meningsmålinger og statistisk usikkerhed. I grundforløbet har I fået en meget kort indføring i dansk politik: De klassiske ideologier, liberalisme, socialisme og konservatisme, samt i socialliberalisme og populisme. Ideologierne relateres til partierne i folketinget. Kernestof: Henrik Kurser: Samfundsfag C, I-bog fra Systime Direkte link: https://samfundsfag-c.systime.dk/ 1.1: Hvad er ideologi? 1.2: Ideologier: - Liberalisme - Socialisme - Konservatisme - Socialliberalisme - Populisme 2: De politiske partier 2.1: De politiske partier 2.2: Inddeling af partierne (dog ikke afsnit om partierne og EU) 2.g Dansk politik i opbrud: Kernestof: Jakob Jensby m.fl. (2022): Politikbogen. I-bog fra Forlaget Columbus: 4.2: Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? 4.3: hvilke typer partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? 6.1: Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere? 6.2: Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærds teori om? 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? 6.5: Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd? NB I har fået adgang til I-bogen i august 2024 Marie Berg Carlsen (2020): Populisme og identitetspolitik. Columbus: Kap. 1 Hvad er populisme? s. 7-11 (se word-fil: 2u-2024-opbrud-dansk-politik) Supplerende materiale: Thomas Iburg: "Der er fire forklaringer på højepopulismen - indvandring er den første", Information d. 8. februar 2017 Bent Winther: "En hel generation af politkere har været inspireret af Trump - og Frederiksen og Støjberg", Berlingske d. 16. december 2020 Mikkel Thorup forelæsning (uddrag): "Populisme - trussel eller velsignelse for demokratiet?", Aarhus Universitet d. 5. april 2019 Moderaterne.dk: "Borgerpligt", Link: https://moderaterne.dk/politik/borgerpligt/ Julie Schønning: "Et år efter valget er vælgerne flygtet fra SVM: Det er flere end nogen anden regering i danmarkshistorien", Altinget d. 1. november 2023 (se bilag 2 SRO) Rasmus Fahrendorrf: "Er statsministerens makrelmad et demokratisk problem?", Kristeligt Dagblad 05.02.2021 Peter Nedergaard: "Det handler om kontrol, når regeringen og dens ministre svarer på skrift", Kristeligt Dagblad 10.05.2021 Kristian Villesen: Konflikten mellem Mette Frederiksen og medierne er ufrugtbar", Information 02.10.2021 Donald Trumps indsættelsestale d. 20. januar 2017 (0.00-9.40): https://www.youtube.com/watch?v=sRBsJNdK1t0 Synopsistræning (se vedhæftede fil): Bilag 1: Meningsmåling fra DR. Folketingsvalget 2022 sammenlignet med meningsmåling fra d. 17. maj 2024. Bilag 2: Esben Schjørring: ”Ny katastrofemåling for SVM-regeringen”, Altinget d. 1. maj 2024 Bilag 3: Malthe Bruhn og Frida Flinch: ”Vanopslagh er i gang med at gøre Liberal Alliance til et magtparti. Og hans partifæller er vilde med det”, Altinget d. 15. april 2024 Bilag 4: Esben Schjørring: ”Ny katastrofemåling for SVM-regeringen”, Altinget d. 1. maj 2024 Bilag 5: Kasper Kildegaard: ”I dag bliver vælgere mindet om, hvorfor de ikke lytter til de politiske bønner fra SVM-regeringen”, Berlingske d. 26. april 2024 Bilag 6: Emil Eller: ”De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før”, DR Nyheder d. 22. februar 2024 Udsendelse: Magtens sprog (2011), DR2 - kan ses på CFU Vi bruger løbende relevante hjemmesider som fx Folketinget: https://www.ft.dk/ Berlingske barometer: https://www.berlingske.dk/barometeret (bliver ikke længere opdateret) DR nyheder: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Indhold	Kernestof: 2u-2023-opbrud-dansk-politik.docx i-bog-Jensby-2022-Politikbogen-kap-4-og-6-uddrag-rev1.docx 5. Meningsmålinger og konfidensintervaller 5.1 Statistiske grundbegreber 5.4 Fordele og ulemper ved brug af meningsmålinger 4. Kvantitativ og kvalitativ 3u-2025-Politik-medier-opgradering.docx 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? \| POLITIKBOGEN Hvem bestemmer - politikerne eller medierne? \| POLITIKBOGEN Supplerende stof: 2u-SRO-2023-vejledning-done.docx 2u-2023-opg7-nyhedslogbog.docx 2u-2023-SRO-bilag1-2.docx 2u-SRO-2023-kom-godt-i-gang-formalia.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Dansk økonomi i en krisetid Er der er nye faresignaler i dansk økonomi, og hvilke økonomiske politikker har politikere og andre aktører reelt til rådighed for at forbedre et lands økonomiske situation. Og hvilke økonomiske værktøjer kan anvendes til at håndtere konsekvenserne af Ukraine-krigen og en eventuel handelskrig? KERNESTOF: Henrik Kureer (2018/2023): ØkonomiNU. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links. Lene Andersen m.fl. (2018): Økonomibogen. Columbus: Afsnit 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? (se vedhæftet word-fil) Supplerende materiale: Niels Rønholt: ”Rønholts blog: hvorfor er renten så lav?” (uddrag), Jyske Bank 20.08.2019 Nationalbanken: Hvorfor har vi nu negative renter? link: https://undervisning.nationalbanken.dk/nyheder/hvorfor-har-vi-nu-negative-renter ULRIK BIE : "Krigen i Ukraine og rekordhøje prisstigninger giver hovedbrud i renternes verden", Berlingske 03.03.2022 Jan Størup Nielsen og Helge Pedersen: ”Den danske model viser sit værd”, 09.05.23, nordea.com/da Nationalbanken: Sammenfatning om inflation og pengepolitik: https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/sammenfatning-om-inflation-pengepolitik NIELS TH. DAHL: "Havde du heller ikke opdaget forhandlingerne om finansloven? Det er der en god grund til", Jyllands-Posten 23.11.23 THOMAS FLENSBURG: "Dansk økonomi har fået gevaldigt pust opad", Politiken 22.02.2024 Steffen Neupert: "Dansk økonomi slår vores naboer med flere længder"; TV2-NYHEDER 02.05.2024 Frederik M. Juel: "Nye toner fra danske økonomer: Flere jobs i vente til efteråret", Berlingske 17.08.2024 Nedenstående artikler er gennemgået i matrixgrupper: (se wordfil: 3u-2024-oekonomi3-kompendium-rev Alexander Bitsch: "Vismændene hæver vækstskønnet - og løfter samtidig en pegefinger", Jyllands-Posten 29.05.2024 Lærke Malmbæk: ”På økonomistudierne er finanskriser og klimaforandringer en parentes”, Politiken 10. marts 2019 Lærke Malmbæk: Debat: ”Nina Smith svarer på kritik fra økonomistuderende: Vi underviser i det, der klæder de studerende bedst på”, Politiken 10. marts 2019 Poul Thøis Madsen: ”Økonom: Der er en grund til at bakke op om de studerende, som rejser kritik af ensporet økonomiundervisning”, Politiken 18. marts 2019 Andet: Deadline: Flexicurity og kompensationsgrad, DR2 22. januar 2020 (00.00-22.30 min.) - kan ses på CFU Spillefilm: Adam Mckay (215): The Big Short Følgende hjemmesider er blevet brugt i forbindelse med forløbet: World Competitiveness Center: https://www.imd.org/centers/world-competitiveness-center/rankings/world-competitiveness/ Nationalbanken: https://www.nationalbanken.dk/da
Indhold	Kernestof: 1.3 Coronakrisen 2020 Først en udbudskrise – siden en efterspørgselskrise Den globale økonomi i lockdown 1.4 Årene efter corona - i Ukraine-krigens skygge 1.1 Den globale økonomi svinger 1.2 Verdensøkonomien de seneste årtier Finanskrisen Eurokrisen 2.1 De samfundsøkonomiske mål \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2.2 Raworth"s doughnut-model 2.3 Danmarks økonomi – før og nu Finanskrisen 2007-2010 2010"erne - årene efter finanskrisen Coronakrise og krig i Ukraine 2.4 Betalingsbalanceregnskabet Betalingsbalancens løbende poster Udlandsformue og udlandsgæld 3.2 Måling af produktion og indkomst Bruttonationalproduktet (BNP) BNP som velstandsmåler 3. Produktion og indkomst 3.1 Det økonomiske kredsløb 3.3 Årets priser og faste priser Finanspolitiske multiplikatorer Finansloven Kap. 7 Finanspolitik 7.1 Hvad er finanspolitik? Lempelig og stram finanspolitik 7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer 7.3 Keynes og finanspolitikken Finanspolitikkens gennembrud 7.4 Finanspolitikken i Danmark 8.3 Pengepolitiske instrumenter 8.1 Nationalbanken og pengene 8.2 Hvad er pengepolitik? Video om inflation og pengepolitik 8.4 Pengepolitikken i Danmark 8.5 Pengepolitik og EU (ECB) ECB"s pengepolitik 9.4 Valutasamarbejdet i EU EU"s økonomisk-monetære union (ØMU"en) – et tilbageblik Hvad er en økonomisk-monetær union? ERM2-samarbejdet Økonomibogen-valutapolitik-afsnit-7-4.docx Kap. 10 Arbejdsmarkedspolitik 10.1 Arbejdsmarkedspolitik 10.2 Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark 10.3 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden 14.1 Priskonkurrenceevnen 14.2 Den strukturelle konkurrenceevne Video: Hvad er en økonomisk skole? 18.1 Før Adam Smith – merkantilismen 18.2 Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme 18.3 Keynes og den keynesianske skole 18.4 Neoliberalisme og monetarisme 18.5 Keynesianisme kontra neoliberalisme - pendulet svinger Appendiks 18.1 Post-keynesianere og nykeynesianere \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Supplerende stof: 2g-2024-oekonomisk-krise-del1-elev.docx 2g-2024-film-finanskrisen-modul2-3.docx kap. 2 Quiz Besvar følgende spørgsmål til lektien: Ledighed_og_offentlig_saldo.xlsx 2g-2024-oekonomisk-krise-del2-elev.docx Sådan fordeler politikerne vores penge Finansloven 2024 Pressemøde 20. september 2023: Udsigterne for dansk økonomi Finansloven er rigeligt stram 2u-2024-oekonomi-paastandsjagt.docx 2u-2024-oekonomi-paastandsjagt.xlsx 2u-2024-oekonomi1-repetition.docx 2u-2024-oekonomi2-kompendium.docx Video om inflation og pengepolitik Quiz: Pengepolitik 2u-2024-oekonomi2-kompendium .docx 2g-2024-oekonomi-valuta-oevelse.docx 2g-2024-ØkoNU-kap10-Arbejdsmarkspolitik-Begrebsliste.docx 2u-2024-oekonomi2-kompendium-rev.docx 3u-2024-oekonomi3-kompendium-rev.docx Et overblik over dansk økonomi inflationen er paa rette kurs men der er fortsat et vist inflationspres.pdf Video: Hvorfor er økonomerne ofte uenige? 3g-2024-oekoNU-kap18-Øko-skoler-skema-udfyldt.doc 3u-2024-oek-skoler-matrix.docx VIDEO Forstå det økonomiske råderum - politikernes fremtidspenge
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	EU i opbrud? Fokus i forløbet har været på en række udfordringer, som EU aktuelt står over for: - EU og europæiske værdier - det såkaldte demokratiske underskud i EU's institutioner - demokratiske problemer i medlemslande, herunder Polen og Ungarn - flygtninge- og migrationssituationen Derudover har vi beskæftiget os med EU's institutioner. Teoretisk har vi anvendt følgende integrationsteorier: føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme til at besvare spørgsmålene om, hvad der driver integrationen. KERNESTOF: Mads Dagnis Jensen m.fl. (2011): EUropa på vej. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links. KERNESTOF; SOM IKKE ER I-BOG: Jacob Langvad (2020): ”Europas svære fællesskab”, Forlaget Columbus, s. 132-137 (pdf.) Karsten Iversen (2017): Nationer og nationalisme, Forlaget Columbus, afsnit 5.4: "Bauman: Lokalisering er stadig afgørende" (se wordfil modul 7-10). Supplerende materiale: De fleste af artiklerne er kopieret ind i wordfilerne: 2u-2024-eu-opbrud-del1 samt 2u-2024-eu-demokrati-udf1 og 2u-2024-eu-migration-udf2 Timothy Garton Ash: "Debat: Ungarn er ikke længere et demokrati", Politiken 23.06.2019 Christian Bennike: "Hvorfor kan Europa ikke blive enig om et fælles migrationssystem? Information 23.12.2019 Katrine Bang Ramsbæk: ”Den farlige tur over Middelhavet for tusinder af migranter ligner noget vi har set før. Men en ting er anderledes”, dr.dk/Nyheder d. 29. april 2023. POLITIKEN MENER: "Få styr på migration", Politiken 10.06.2023 Ritzau: "Borrell: EU-medlemskab til Ukraine er den stærkeste sikkerhedsforpligtigelse, Berlingske 02.10.2023 Ole Ryborg: ”Snart bliver Polen en helt almindelig ballademager i EU”. Dr.dk, 17.10.2023 Karin Axelsson: "Von der Leyen vil gerne fortsætte, men kan hun regne med det?", Politiken d, 24.02.2024 Cecilie Kallestrup m.fl.: "EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet, DR.NYHEDER 10.04.2024 Cecilie Kamstrup m.fl.: "Fem ting, vi lærte af Ursula von der Leyens store EU-tale", DR.NYHEDER 13.09.2024 Christoffer Guldbrandsen (2011): Præsidenten, dokumentarfilm - kan ses på Filmcentralen Deadline: Tror vi stadig på europæiske værdier? Dr.dk, 25.10.2023 (00.00-19.22) - Kan ses på CFU. Verden ifølge Gram: ”Polen: Demokratiet slår igen”, P1 23. december 2023 Hør (00.00-11.07) - er ikke længere tilgængelig på DR.Lyd Vi har løbende brugt relevante hjemmesider som f.eks.: EU-Oplysningen: EU’s historie og EU's institutioner: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/institutioner EU-Oplysningen: EU's asylpolitik: https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/eus-asylpolitik https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/hvordan-skal-eu-loese-krisen FreedomHouse: https://freedomhouse.org/: https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025 https://freedomhouse.org/country/scores EU's migrations- og asylpolitik: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/eu-migration-policy/#routes
Indhold	Kernestof: 2u-2024-eu-opbrud-del1-elev.docx EU's historie Fællesskabets etablering: De første spæde skridt (1950"erne) EU – Et politisk system EU"s institutioner 2u-2024-eu-opbrud-del1-elev-rev.docx EU's institutioner 2u-2024-eu-opbrud-del1-elev-rev2.docx Langvad-Europas-svaere-faellesskab-s132-137.pdf Præsidenten 2u-2024-eu-demokrati-udf1.docx Snart bliver Polen en helt normal ballademager i EU Det europæiske borgerinitiativ 2u-2024-eu-demokrati-udf1-rev.docx EU-demokratiet halter bagefter 2g-2024-eu-migration-udf2.docx Supplerende stof: 2u-2024-EUs-institutioner-udfyld-skema.docx Stemmeprocenten til EP-valget Politiske grupper i EP Europa-Parlamentet - Wikipedia, den frie encyklopædi Valgresultatet til EP-valget i 2019 #sofagate gør stadig nas i EU: 'Jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage' 2u-opg9-syn-paa-eu.xlsx 2u-2024-opg9-undersøg-syn-på-EU.docx Freedom House: Explore the Map Freedom House: Countries and Territories Den farlige tur over Middelhavet for tusinder af migranter ligner noget, vi har set før. Men en ting er helt anderledes Statistics on migration to Europe Europeans support taking in refugees – but not EU's handling of issue EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet Hvordan skal EU løse krisen?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

En ny verdensorden

Vigtige teorier og begreber i studiet af international politik præsenteres i dette forløb. Fokus i forløbet er stormagternes forhold til hinanden. Der er således fokus på ét af de store spørgsmål i international politik: Hvordan vil forholdet mellem stormagterne udvikle sig, og hvorfor er der opbrud i den (liberale) verdensorden? Og i forlængelse heraf, hvilken rolle USA spiller i international politik i dag? F

Kernestof:
Tonny Brems Knudsen (red.), (2023): International PolitikNU. I-bog fra Systime. De læste sider fremgår af nedenstående links.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen (2019): IP-bogen, Columbus:
Afsnit 1.5 Hvad er magt i international politik? s. 27-31. (se vedhæftede pdf.)
Hans Branner (2015): Global Politik, Columbus:
Tekstboks: Den engelske skole: Fra internationalt system til internationalt samfund, s. 172-173 (se vedhæftede pdf.)

Supplerende materiale:
Artikler mv.
Jørn Mikkelsen: ”Thukydids fælde, som forklaring på konflikten mellem USA og Kina”, Politiken 01.01.2022
Martin Gøttske: “Kampen om en ny verdensorden er begyndt”, information 24. august 2022
Kristian Mouritzen: ”I en ny verdensorden er USA fortrængt som stormagt”, Berlingske 08.08.2022
Bertel Heurlin: ”Kina er USA’s største rival”, Kristeligt Dagblad d. 11. november 2022
Bertel Heuerlin: ”Varmer Kina og USA op til en tredje verdenskrig?”, Kristeligt Dagblad 13.04.2023
Anna Ellergaard: "Eksperter: Ingen vilje til fred i Sudan", Kristeligt Dagblad 17.09.2024
Jacob Fuglsang: "Selve ideen om de Forenede Nationer vakler", Politiken 23.09.2024

Dokumentarfilm (2008): Diplomacy - The Responsibility to protect (48 min.)

Følgende hjemmesider og links er blevet brugt i forbindelse med forløbet:

CIA World Factbook: https://www.cia.gov/the-world-factbook/

SIPRI Military Expenditure Database:
https://milex.sipri.org/sipri

Freedom House: https://freedomhouse.org/
https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025
https://freedomhouse.org/country/scores

The Soft Power 30: https://softpower30.com/
What is Soft Power?: https://softpower30.com/what-is-soft-power/