Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Nikolaj Quaade
|
|
Hold
|
2022 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Folketingsvalget 2022 - partier og vælgere i DK.
Der er i perioden arbejdet med følgende faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Anvendt litteratur:
PolitikNU. Goul-Andersen et. al. Kapitel 7. Afsnittet "De politiske partier".
Samfundsfag C. Beyer, Frederiksen & Kureer. Systime.
Kapitel 2.
Kapitel 3: Afsnit 3.1 + 3.2 + 3.3.
Kapitel 5.
Ulighedens mange ansigter. Brøndum et al. Forlaget Columbus. Kapitel 8: Ulighed og ideologi (om ideologier).
Vælgeradfærd og statistik. Fischer-Nielsen & Nielsen. 2021. Forlaget Columbus. Side 1-14. (Teorier om vælgeradfærd).
Supplerende stof:
Artikler:
Sisse Marie Welling: Københavnere er mindre værd ved valget. Kroniken. Politiken d. 24. oktober 2022.
Cordsens analyse: Her er de fire mest sandsynlige regeringer. DR. 10. november. 2022.
S og V ser ud til at kunne enes om en del. Børsen d. 8. november 2022.c
Der er intet belæg for at sige at danskerne ønsker en bred regering. Martine Amalie Krogh. Information d. 1. december 2022.
Kronik: Københavnere er mindre værd ved valget. Sisse Marie Welling. Politiken. 24/10 2022.
Henrik Dørge: Klassekampen lever. Weekendavisen 10/5 2019.
TV:
Deadline d. 2. november 2022. DR 2.: Om vælgeradfærd på baggrund af valgresultatet. Fra minut 22 til minut 37.
Indhold: Med udgangspunkt i folketingsvalget- 2022 har vi arbejdet med de politiske partiers holdninger og inddeling af partierne i forhold til ideologi - fordelings - værdi - magt - og EU-politik. Vi har haft et særligt fokus på ideologierne. Vi har analyseret valgresultatet med udgangspunkt i vælgeradfærdsteorier og partiadfærdsteorier. Vi har også arbejdet med opbygningen af det politiske system i Danmark i forhold til hvordan valg foregår til folketinget, regeringsdannelse, parlamentarisme. Vi har lavet beregninger af procentvis vækst i stemmetallet på partierne fra valget 2019 til 2022.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Velfærdsstatens udfordringer
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Anvendt litteratur:
Økonomibogen. Andersen & Skött. Forlaget Columbus. Kapitel 4 (Afsnittene 4.1 - 4.4).
ØkonomiNU. Henrik Kureer. Systime.
Kapitel 4.
Kapitel 12.
Supplerende materiale:
Søren Domino: Med en ny plan vil Vanopslagh træde ud af fortidens skygge. Berlingske 23. april 2022.
Kasper Kildegaard: Vi kan ende med social uro og splittelse. Berlingske d. 22. september 2021.
Mai Villadsen: Vi skal investere massivt i ligeløn for at fjerne den pressede velfærd. Information d. 30. april 2022.
Bent Winther: Tør SVM-regeringen for alvor at ændre styringen af velfærden? Berlingske d. 4. januar 2023.
Bent Winther: Professor kommer Mette Frederiksen til undsætning med dyster melding. Berlingske d. 31. januar 2023.
Youtube-video: Stat, marked ogcivilsamfund: https://www.youtube.com/watch?v=0664AQgLb0w
Youtube-video: Velfærdstrekanten og Habermas´ kritik: https://www.youtube.com/watch?v=Dbv9h39q1r0
Beskrivelse: Med udgangspunkt i principperne for forskellige velfærdsmodeller, velfærdsprincipper og udfordringerne for den danske velfærdsmodel har vi diskuteret forskellige løsningsforslag. Vi har beskæftiget os med markedsmekanismen og hvilke fordele og ulemper der er ved at lade markedet råde i forbindelse med velfærd. Slutteligt har vi set på konkurrencestatsbegrebet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ulighed i Danmark.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande herunder Danmark”.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- ”statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed”.
Anvendt litteratur:
Samfundsfag C. Beyer, Frederiksen & Kureer. Systime.
- Kapitel 11.
Ulighedens mange ansigter.2. udgave. Brøndum & Jensby. Columbus.
- Forord (om aktør/struktur-debatten)
- Kapitel 1 s.20-27 (Om Gini-kofficient, resourcebeholdere og 5/6-samfund).
- Afsnit 3.3 + 3.4 (om Gini-koefficient og påvirkning af denne).
Sociologi ABC. 2. udgave. Morten Hansen Thorndal. Columbus.
- S. 104-108 (teoretiske forklaringer på ulighed).
Supplerende materiale:
- Liberal tænketank vil bryde den sociale arv ved at sætte kontanthjælpen ned. Berlingske d. 22. marts 2021.
- Diverse statistikker (social arv og levevilkår) på Klassesamfund.dk
- Blok På Bistand. DR (Fundet på CFU). Afsnit 2 + afsnit 3.
- En syg forskel. DR (Fundet på CFU) Afsnit 1 (om ulighed i levevilkår i Danmark).
- Kronik: Analyse fra Rockwool Fonden holder ikke: Danmark bryder den sociale arv bedre end USA. Stefan B. Andrade & Jens-Peter Thomsen. Berlingske. 26/3 2021.
- Kommentar: Nej, den sociale arv i uddannelse er steget markant og er i dag på samme niveau som i USA. Kristian Bernt Karlson & Rasmus Landersø. Berlingske. 26/3 2021.
Beskrivelse: I dette forløb har vi haft særligt fokus på levevilkårene i Danmark herunder de uligheder der er i mellem socialgrupperne i Danmark, fx. i uddannelse og sundhed. Vi har beskæftiget os med teorier og begreber til at forklare den sociale ulighed og sociale arv herunder ulighed som en nødvendighed og konfliktteorierne (Bourdieu) samt struktur-aktør perspektivet på ulighed og hvordan socialister og liberalister vil løse problemet med social ulighed. Vi har beskæftiget os med mål for ulighed (Gini) og hvordan forskellige tiltag vil påvirke Gini-koeffecienten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Dansk økonomis udfordringer.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Komparativ metode og casestudier.
Anvendt litteratur:
Beyer, Frederiksen & Kureer: Samfundsfag C. Systime.
- Afsnit 12.4
Kureer, Henrik: ØkonomiNU. Systime.
- Afsnit 1.1 Den globale økonomi svinger.
- Afsnit 2.1 (Økonomiske mål)
- Kapitel 3.
- Kapitel 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Kapitel 10.
- Kapitel 18.
- Kapitel 17: Afsnit 17.1 + 17.2 (miljøpolitik og internationalt
klimasamarbejde).
Supplerende materiale:
TV2: Regeringens klimaplan kaldes uambitiøs blandt folketingets partier - én tænketank er "overraskende positiv". D. 14. december 2022.
TV2: Danskerne vil bære mere klimabevidste, men tager fortsat flyveren på sommerferie. D. 17. juli 2023.
Bo Nielsen: Få nationer kan matche råstyrken i dansk økonomi. Jyllands-Posten d. 4. juli 2023.
TV-Avisen d. 31/8: Indslag om fremlæggelse af finanslov. Udtalelse fra Nicolai Wammen om finanslov.
DR: Råderummet bliver større og større, men over halvdelen er allerede øremærket. https://www.dr.dk/nyheder/penge/raaderummet-bliver-stoerre-og-stoerre-men-over-halvdelen-er-allerede-oeremaerket
Berlingske: ECB-chef varsler opblødning i benhård rentepolitik. Frederik M. Juel. Berlingske. 15/9 2023.
Danmarks Statistik - Statistikbanken: Selvfundne statistikker om BNP, beskæftigelse, eksport og import til egne beregninger.
Beskrivelse: I dette forløb har vi med udgangspunkt i de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb undersøgt status på - og udfordringer fordansk økonomi. Vi har i den forbindelse fundet kvantitative data, lavet egne beregninger og diagrammer samt undersøgt hvordan der fra politisk side prioriteres mellem forskellige målkonflikter. Vi har dernæst haft fokus på principperne i økonomisk politik og styring nationalt og regionalt. Vi har i den forbindelse inddraget viden om økonomiske teorier. Endelig har vi haft fokus på på bæredygtighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Demokrati i Danmark, USA, EU (og Italien)
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Anvendt litteratur:
Beyer, Frederiksen & Kureer: Samfundsfag C.
- Kapitlel 4 (styreformer og demokrati) + kapitel 5.1 (Grundloven, rettigheder og pligter i demokratisk samfund) + kapitel 7 (Magt).
Goul-Andersen et al: PolitikNU. Systime.
- Kapitel 1 (dog ikke afsnittene "politik som konflikt eller harmoni" - "politiske diskurser")
Kapitel 2 (Kun afsnittene "Forskellige niveauer af demokrati" + "hvorfor demokrati nogle steder, men ikke andre?")
kapitel 4 (Kun afsnittene "Hvor kommer idéerne fra?" og "Lovgivning - fra Idé til udmøntning")
Kapitel 5
Kapitel 7 (undtagen afsnittet "De politiske partier")
Hans Branner: Det politiske Europa.
Kapitel 4: EU´s opbygning og beslutningsproces. S. 64-72 + 79-85.
Tal og køn. Arensberg et. al.
- Kapitlerne "Demokrati og køn" + "Uligeløn - en langtidsholdbar arv" + "Et arbejdsmarked støbt i beton".
- Anna Storr-Hansen et al.: Køn og ligestilling.
(afsnit 1.7: Teorier om køn).
Supplerende materiale:
- Lyngby Taarbæk Kommunes hjemmeside i forbindelse med kommuners opbygning.
- Folketingets hjemmeside: Bilag, resumé, spørgsmål & svar i en undersøgelse af lovgivningsprocessen vedrørende lovændringen om forbud mod afbrænding af religiøse skrifter.
Debatten på DR2 d. 16/9 2021: "Mere barsel til far?".
Kronik: "Ulighed mellem kønnene er ikke uretfærdig - det er en naturlig konsekvens af forskellene på mænd og kvinder". Tobias Pultz. Berlingske d. 30. september 2021.
Artikel: "Kløften mellem embedsværket og pressen vokser". Frederik Fogde. Avisen Danmark. 4. marts 2023.
Artikel: "Mette F: Ikke svært at være politisk neutral under min ledelse". Frederik Fogde. Avisen Danmark. 4. marts 2023.
Youtube-video: "Det politiske system i USA".
Youtube-video: "Electing a US president in plain english".
Forløbsbeskrivelse: I dette omfattende forløb har vi med udgangspunkt i viden om demokratityper - og opfattelser, magtopfattelser, politisk teori samt de politiske systemers opbygning analyseret og vurderet demokratiets tilstand i henholdsvis Danmark, EU og USA. I forbindelse med demokratiets tilstand i Danmark har vi også set på rettigheder og pligter og ligestilling mellem kønnene herunder set på tal vedrørende ligestilling og anvendt viden om kønsteorier til at forklare nogle af ulighederne mellem mænd og kvinder. Vi har undersøgt en politisk beslutning på Folketingets hjemmeside (supplerende lov om afbrænding af hellige skrifter). Vi har også kort set på det politiske system i USA og vendt de demokratiske problemer der er indbygget i systemet. I forlængelse af de politiske systemers opbygning i Danmark og USA har vi også set på såvel kommuners - og EU´s opbygning og beslutningsproces.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Medier, adfærd og politisk meningsdannelse.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi.
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Anvendt litteratur:
Ole Hedegaard Jensen: Medier og meningsdannelse.
- Kapitel 2: Afsnit 2.1, 2.2, 2.3.
Beyer, Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C.
- Kapitel 6: Afsnit 6.1, 6.2, 6.3, 6.4.
Nielsen, Holleufer, Bülow: MetodeNU - introduktion til samfundsfaglige metoder.
- Kapitel 1: Afsnit 1.1 + 1.6 + 1.7.
- Kapitel 2: Afsnit 2.3, 2.3.1.
Iversen, Evald Bundgård mf: Sociologisk SET:
Kapitel 4, afsnittene:
- Midt i en medietid.
- Nye tider - nye behov.
- Selvrealisering gennem medierne.
- Nye medier - nye fællesskaber.
Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. Columbus.
S. 56-58 (om anerkendelsens betydning for identitetsdannelse og Axel Honneth).
Søren Juul mf: Sociologibogen.
S: 118-121 (Om Goffman og Joshua Meyrowitz, frontstage, backstage, middle-region).
Supplerende stof:
"Løgn kan spredes i rekordfart. Men unge er vilde med nyheder fra de sociale medier." Lisa Bilgrav. Berlingske d. 1/1 2024.
"Vi befinder os midt i vor tids mest spektakulære tidsrøveri". Lars Henriksen. Kristeligt Dagblad d. 11/8 2017.
Beskrivelse: I dette forløb har vi haft fokus på medier og meningsdannelse med særligt fokus på den rolle medier spiller i et demokratisk samfund samt fordele og ulemper ved medialiseringen. Vi har haft særligt fokus på spin, framing og medialisering. Eleverne har arbejdet med at finde artikler for at eksemplificere nyhedskriterierne, spin - og framing-begreberne i de forskellige medier. Vi har haft arbejdet med adfærd på de sociale medier og koblet til sociologiske teoretikere (Fx. Honneth, Goffman og Botton). Endelig har vi i dette forløb lavet et selvstændigt projektarbejde hvor eleverne har trænet at rejse en samfundsfaglig problemformulering og med tilhørende problemstillinger og har i den forbindelse lavet spørgeskema af selvvalgt emne og haft særlig fokus på operationalisering, validitet og reliabilitet. Projektet blev sammenfattet i en synopsis.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Trivselskrise i det senmoderne samfund.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Anvendt litteratur:
- Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal. 2009. Kapitel 7 (om Giddens): Individualisme og det refleksive samfund.
- Morten Hansen Thorndal: Sociologi. Columbus. side 56+57 (Anerkendelse - og dens betydning for identitetsdannelsen) om Honneth.
- Victor Bjørnstrup: Netværkssamfundet. Columbus. 2015. Side 41-48 + 50-56.
- Jens Christian Langkjær Nielsen et. al.: MetodeNU. Systime. Kapitel 1 (Idé - og designfase) + Afsnit 2.3 (kvalitativ metode + inyerview).
Beyer, Frederiksen & Kureer: Samfundsfag C. Systime.:
Afsnit 8.3 (Grupper og roller)
Afsnit 8.4 (Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet)
Afsnit 10.1 (livsformer)
Afsnit 10.2 (familiens grundfunktioner)
Afsnit 10.3 (familietyper).
Supplerende materiale:
Danmarks Statistik. Familie og socialisation. Danmarks Statistik 2020.
Debatten på DR2: Skærmfri fremtid? 25/4 2024.
Egen empiri (statistikker, rapporter & interviews) om trivselskrise i det senmoderne samfund i forbindelse med projektarbejde.
Beskrivelse: Med udgangspunkt i de samfundsforandringer der er sket over tid (traditionelt, industrielt, senmoderne) og fremtrædende sociologers analyse af det senmoderne, har der i dette forløb været fokus på trivselskrisen blandt unge samt elevernes eget projektarbejde hvor eleverne har haft fokus på metodiske overvejelser såvel som faserne i projektarbejdet. Projektarbejdet er blevet opsummeret i en synopsis. Der har i forløbet ligeledes været fokus på de forhold der bidrager til identitetsdannelsen, herunder særligt familien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
På vej mod en ny verdensorden?
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
Anvendt litteratur:
International politikNU - magtbalance, værdier, samarbejde. Bülov & Knudsen et. al. Systime. Kapitel 1 + 2 (minus afsnit 2.5) + 3 (minus afsnit 3.6 - 3.9) + 5 (afsnit 5.3 + 5.5) + 6 (USA) + 8 (Kina).
Peter Brøndum & Annegrete Rasmussen: USA´s udfordringer. Kap. 5, s. 210-215 + 216 + 226-228.
Global Politik. Hans Branner. 5. udgave. Kapitel 2 (magt styrer verden - men hvordan?).
Flugten til Europa. Sarah Vormsby. Systime. (Afsnit 4.2 om integrationsteorier).
Det politiske Europa. Hans Branner. Columbus. (Kapitel 2: Grundholdninger til EU (om integration i EU)).
Supplerende materiale:
Deadline på DR2, d. 4/1 2024: Interview med Ole Wæver og Rebecca Adler-Nielsen om den nye verdensorden, de aktuelle konflikter og magtbalancen.
TV-Avisen 19/8 om den aktuelle udvikling i Rusland/Ukraine-krigen og Ukraines indtog i Rusland. Interview med Mikkel Vedby Rasmussen.
TV-Avisen 26/8: USA arbejder febrilsk for våbenhvile i Gaza.
Youtube-video: Neoliberalism and complex interdependence. https://www.youtube.com/watch?v=8hRiHTWuJzc
Artikel: Krigen i Ukraine handler om Kina mod Vesten. Jens Worning. Kristeligt Dagblad. 19/6 2024.
Artikel: Alliance er større end Ukraine. Det handler om at nedbryde vores verdensorden. Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Politiken. 20/6 2024.
Artikel: Tidligere Obama-rådgiver: Gazakrigen ryster ikke verdensordenen. Det har Kina og Rusland allerede gjort. Kristeligt Dagblad d. 21/10 2023.
Artikel: Budskab fra Harris: USA skal være verdens politibetjent. Politiken. 28/8 2024.
Artikel: Topforsker går i rette med statsministeren: Forkert billede af risikoen for krig i Europa. Politiken d. 11/3 2024. (interview med Ole Wæver).
Statistikker om militærudgifter mm. på:
- Sipri
- Samfundsstatistik kap. 24 (Magt og konflikter).
- CIA World Factbook.
- Youtube-video: "The most important video on Ukraine - Prof. John Mearsheimer. https://www.youtube.com/watch?v=emD1cN2xEz4&t=12s
- Youtube-video: "Why Mearsheimer is wrong about Russia and the war in ukraine. Five arguments from Alexander Stubb. https://www.youtube.com/watch?v=vlB-pRqdyBg&t=2s
Youtube-video: "Er 3. verdenskrig uundgåelig? En krigsanalytikers perspektiv. Interview af Petter Viggo Jakobsen. Fra minut 30 til minut 40.
Youtube-video: "Professor Joseph Nye on "Smart Power" at the Australian Institute of International Affairs".
https://www.youtube.com/watch?v=K3sLkLbmsuU
Artikel: Amerikansk professor: Sådan vil valget påvirke amerikansk udenrigspolitik. Joseph S. Nye. Berlingske d. 22/9 2024.
Artikel: EU har taget "kæmpe skridt" mod Europas forende stater. Mathias Sindberg. Information d. 11/5 2024.
Deadline på DR d. 10.6 2024: Resultatet af EU-parlamentsvalget og betydningen for integrationen i EU.
Rasmus Vinding & Cindy Green: Her er Danmarks nye udenrigspolitiske - og sikkerhedspolitiske strategi. Altinget. 16. maj 2023.
Beskrivelse: I dette omfattende forløb har vi med udgangspunkt i teorier om international politik og viden om magt og centrale aktører fokuseret på at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system. Vi har i den forbindelse haft et særligt fokus på krigen i Ukraine, forholdet mellem stormagterne og betydningen af valget af Trump som amerikansk præsident. Vi har desuden fokuseret på integration i Europa herunder integrationsteorier samt på mål og muligheder for Danmark som småstat.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Fortsat globalisering?
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
Anvendt litteratur:
Global Politik - Grundbog til international politik, Hans Branner. Afsnit 1.5 (s. 34-40), kapitel 4 (s. 118-134), kapitel 7 (afsnit 7.2).
International Økonomi A-niveau, del 2, Global Økonomi, Henrik Kureer, 2.udgave, 2010, kapitel 30: Udviklingsteorier.
MetodeNU. Nielsen, Holleufer & Bülow. Systime.
- Afsnit 2.4 (komparativ metode).
Metodebogen. Petersen et al. Kapitel 4 (Systematiske sammenligninger - komparativ metode). Forlaget Columbus.
ØkonomiNU. Henrik Kureer. Systime. Kapitlel 10, afsnit 10.2 (Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller) Kapitel 13 (handelsteorier) + kapitel 14 (konkurrenceevne).
Supplerende materiale:
Deadline. DR2. 30/9 2021.Om ansættelsesvilkår blandt lastbilchauffører i England og generelt konsekvenser af globaliseringen.
Rune Lykkeberg: Økonomi Branko Milanovic. Globaliseringen er en elefant i verden. Information d. 31. december 2016.
Branko Milanovich: Elephant who lost its trunk.... (resumé og figurer). https://cepr.org/voxeu/columns/elephant-who-lost-its-trunk-continued-growth-asia-slowdown-top-1-growth-after?utm_source=chatgpt.com
Mads Peter Klindt & Daniel Lynge: Små skridt mod en ny model. Weekendavisen d. 26. april 2018.
EU skruer ned for regler og op for investeringer. Christian Braad Petersen. Ritzau. 30/1 2025.
Steen Bocian: Handelskrigen skader bredt, men giver ikke abrupt krise. Børsen. 5/3 2025.
Artikel: Canada svarede igen på amerikansk told med øjeblikkelig virkning. Avisen Danmark. 5/3 2025.
Deadline på DR d. 6/12 2023: Om Kina som grøn stormagt.
Deadline på DR d. 29/11 2023: om COP 28 - konflikter og dagsorden vedr. det seneste klimatopmøde.
DR: Professor gennemhuller Trumps toldstrategi: Der er noget han ikke har forstået.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/professor-gennemhuller-trumps-told-strategi-der-er-noget-han-ikke-har-forstaaet
Diverse TV-Aviser efter Trumps indsættelse som præsident om handelskrig, økonomisk politik, globalisering, EU-integration mv. i forbindelse med Trumps politik.
Beskrivelse: I dette forløb har vi været meget vidt omkring. Med udgangspunkt i en definition af globaliseringsbegrebet har vi set på globaliseringens dimensioner og på Danmarks afhængighed af globaliseringen og EU ved at finde statistikker og lavet beregninger. Vi har dernæst set på den globale fordeling og undersøgt lande på forskellige udviklingstrin. I denne forbindelse har vi haft om komparativ metode og lavet en komparativ undersøgelse i et selvstændigt projektarbejde hvor eleverne selv rejste en problemformulering med tilhørende problemstillinger og som mundede ud i en synopsis. Vi har derefter set på handelsteorier og konkurrenceevne-begrebet og undersøgt dansk konkurrenceevne herunder den rolle flexicurity-modellen spiller. Vi har sluttet forløbet af med at fokusere på makroøkonomiske målkonflikter og styring, herunder klimakrisen samt vækst - og finanskriser samt den rolle centrale institutioner spiller.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Integration i Danmark
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Anvendt litteratur:
KulturNU. Gunvor Vestergaard. Systime:
- Kapitel 1
- Kapitel 2 (afsnittet om Gert Hofstedes teori)
- Kapitel 3 (Afsnit 3.1 - 3.3)
- Kapitel 5.
Supplerende materiale:
Dokumentar: Langt fra Borgen: Skal Niqab og burka forbydes? DR 2018.
Artikel: Liberal Alliance er gået til angreb på Venstres nye udlændingeoffensiv. Mia Gleerup Valentin. Berlingske d. 12/5 2024.
Kronik: Kulturelle forskelle i børneopdragelse er en overset barriere for integration. Henrik Kokborg. Jyllands-Posten d. 27.oktober 2024.
Diverse selvfundne statistikker om integration og problemerne hermed.
Beskrivelse: I dette korte forløb har vi med udgangspunkt i kulturbegrebet, kulturteori (Hofstede) og integrationsformer haft fokus på integrationen i Danmark samt de problemer der er med integrationen. Der har været fokus på forskelle i kulturelle mønstre og partiernes holdninger til integration. Vi har med udgangspunkt i Hofstedes teori gennemført et projektarbejde hvor eleverne selv har rejs en problemformulering med tilhørende problemstillinger om integration i Danmark og afleveret en synopsis.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52726297402",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52726297402",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52726297402"
}