Holdet 2022 SA/m A-niv - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/m A-niv - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Jesper Kaarfast Sheikh Larsen
Hold	2022 SA/m A-niv (1m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb
Titel 2	Dansk politik i opbrud
Titel 3	Temperaturen på dansk økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb Forløbet kort fortalt: Forløbet ”Kan og bør velfærdsstaten løfte alle” kredser om velfærdsstatens kerneopgave ved at belyse opgaven ud fra samtlige tre discipliner: politologi, økonomi og sociologi. Grundlæggende sigter forløbet mod at klæde eleverne på til at analysere og vurdere velfærdsstatens aktuelle status ud fra såvel et deskriptive som et normativt sigte. Litteratur • ”Samfundsfag C (2022)” af Henrik Kureer m.fl. Antal normalsider: Omkring 45 normalsider. Teorier og begreber: • Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og populisme • Partiinddeling efter ideologipolitik, fordelingspolitik, værdipolitik og magtpolitik (herunder overblik over samtlige partier i Folketinget) • Velfærdsmodeller: universelle/socialdemokratiske/danske, korporative/konservative/centraleuropæiske og residuale/liberale/angelsaksiske • Socialklasser og socialgrupper • Social arv, social mobilitet, mønsterbrydere og chanceulighed • Bourdieu: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital (samt begrænset om habitus) • De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter: fuld beskæftigelse, balance på valutaregnskabet, rimelig social fordeling af goderne, hensyn til miljøet og naturressourcerne, økonomisk vækst og stabile priser. I lærebogen behandles balance på statens budget mere som et middel end et mål, men eleverne er bekendte med, at de politiske partier har forskellige holdninger hertil. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Dansk politik i opbrud Forløbsbeskrivelse: Formålet med forløbet har dels været en faglig videreudvikling af den politologi, der blev introduceret i grundforløbet, dels at anvende relevante begreber og teorier på aktuel dansk politik, herunder især - men ikke udelukkende - det danske folketingsvalg i 2022. Eleverne skal analysere og diskutere såvel selve valgkampen som det endelig resultat i form af en ny mandatfordeling i Folketinget. Udover at beskæftige sig med folketingsvalget vil forløbet inddrage udvalgte forhold om dansk politik i ”hverdagen”. Det samlende perspektiv på den inddragne empiri er en ambition om at besvare, hvorvidt dansk politik er i opbrud. Anslået omfang på 60 normalsider. KERNELITTERATUR ”Samfundsfag C (2022)” af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer. Forlaget Systime. ”Vælgeradfærd og statistik (2020, 1. udgave)” af Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen. Udvalgte dele af kapitlerne 2 (s. 25-27), 3 (s. 35-37) og 5 (s. 54-59). Forlaget Columbus. Udleveret i kopi. SUPPLERENDE LITTERATUR ”De materielle vilkår, unge vokser op under, bestemmer, hvor tolerante de bliver”, Christian Bennike, Information, den 30. juli 2018 (indeholdt i arbejdsark - Vælgeradfærd 1). ”Den ombejlede midtervælger”, Peter Nedergaard, Kristeligt Dagblad, den 18. maj 2019 (indeholdt i arbejdsark - Vælgeradfærd 2). ”Klassekampen lever”, Henrik Dørge, Weekendavisen, den 11. maj 2019 (indeholdt i arbejdsark - Vælgeradfærd 1). ”Nej, sociale medier ødelægger ikke demokratiet”, Rune Lykkeberg, Information, den 28. marts 2017. ”Sociale medier skader demokratiet”, Kurt Loftkjær, Information, den 9. februar 2017. ”Danske forskere afliver myte om sociale medier”, Anne Ringgaard, Videnskab.dk, den 6. september 2017. BEGREBER OG TEORIER (ikke udtømmende) - Kaare Strøms model: office seeking, vote seeking og policy seeking - Molins model: ideologisk faktor, popularitetsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor - Eastons model over det politiske system - Institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse - Kernevælgere og marginalvælgere - Postmaterialisme (Ronald F. Inglehart) - Class voting og Michiganmodellen - Anthony Downs medianvælgerteori - Issue voting, herunder positions- og valensissues samt nærheds- og retningsmodellen - Medialisering og nyhedskriterierne - Kanyleteorien, to-trinshypotesen og referencemodellen - Direkte og indirekte demokrati - Konkurrence- og deltagelsesdemokrati samt deliberativt demokrati - Statsborgerskab og medborgerskab. Civile, politiske og sociale rettigheder. Den ansvarlige medborger, den demokratiske medborger, den værdiorienterede medborger og den økologiske medborger FAGLIGE MÅL - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Temperaturen på dansk økonomi Forløbet kort fortalt: Forløbet tager temperaturen på dansk økonomi i forhold til de samfundsøkonomiske målsætninger. Af de økonomiske politikker vil der primært være tale om arbejdsmarkedspolitik, finanspolitik og pengepolitik. Helt naturligt inddrages de internationale forholds betydning for temperaturmålingen af dansk økonomi, herunder de strukturelle begrænsninger og muligheder. Litteratur, artikler mv.: • ”Samfundsfag C (2022)” af Henrik Kureer m.fl. Antal normalsider: Omtrent 60 normalsider. Teori og begreber: • De samfundsøkonomiske mål, herunder bl.a. BNP • Det økonomiske kredsløb • Arbejdsmarkedets parter og den danske arbejdsmarkedsmodel • Erhvervsfrekvens • Horisontal og vertikal kønsopdeling af arbejdsmarkedet • Skiftearbejdsløshed, hjemsendelsesarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed • Den offentlige sektors indtægts- og udgiftsprofil • Konjunkturbegrebet • Stram (kontraktiv) og lempelig (ekspansiv) finanspolitik • Stram (kontraktiv) og lempelig (ekspansiv) pengepolitik • Flexicurity-modellen • EU - overnationalt og mellemstatsligt samarbejde • EU og de danske forbehold Faglige mål: • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer • undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold • undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler • formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb