Holdet 2022 SA/km A-niv - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jesper Kaarfast Sheikh Larsen
Hold 2022 SA/km A-niv (2km SA, 3km SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USA mellem kontinuitet og forandring
Titel 2 Dansk økonomi mellem EU og de globale strukturer
Titel 3 EU - Sammenhold eller sammenbrud?
Titel 4 Klimapolitik ml. politologi, økonomi og sociologi
Titel 5 En verdensorden i opbrud
Titel 6 Dansk udenrigspolitik i forvandling
Titel 7 Globaliseringens vinder og tabere
Titel 8 Er demokratiet i krise?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USA mellem kontinuitet og forandring

Forløbet har sit hovedfokus på de kulturelle og politiske strømninger og institutioner i USA og i nogen grad de økonomiske. I forhold til det amerikanske politiske system vil såvel de politiske nøgleaktører som de mere strukturelle forhold, der er væsentlige for at forstå den politiske virkelighed i USA, bliver undersøgt nærmere. I studiet af det politiske USA vil de politiske beslutningsprocesser og institutioner således blive analyseret og diskuteret, herunder den lange vej til Kongressen og det Hvide Hus.
I en vis udstrækning er der gennemført løbende sammenligninger af Danmark og USA i forhold til såvel de sociale og kulturelle samt de politiske dimensioner.

Eleverne skal således gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.

KERNELITTERATUR
”USA – politik, økonomi og samfund (2019)” af Peter Nedergaard. Forlaget Systime, i-bog,

SUPPLERENDE LITTERATUR
“USA’s udfordringer (2020, 3. udgave)” af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, side 28-48, Forlaget Columbus.

”An Unsettling New Theory: There Is No Swing Voter (uddrag)” af David Freedlander, Politico.com, 02.06.2020.

“USA’s mest konservative fik et chok. »Deres« mand i Højesteret makkede ikke ret” af Kristian Mouritzen, Berlingske, 16.06.2020.

”USA's Højesteret omstøder historisk abortafgørelse” af Maya Nissen, dr.dk, den 24.06.2022.

”Bidens nye hjælpepakke vil sikre en stærk amerikansk økonomi efter coronakrisen” af Mikael Olai Milhøj, RÆSON, den 15.03.2021.

”Analyse fra Rockwool Fonden holder ikke: Danmark bryder den sociale arv bedre end USA” af Jens-Peter Thomsen og Stefan Bastholm Andrade, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE), den 26. marts 2021.


De væsentligste begreber og teorier er listet nedenfor:

Værdier
- Hofstedes kulturdimensioner
- Hofstedes løgmodel
- McElroy’s værdiforestillinger
- den amerikanske exceptionalisme


Det politiske system overordnet
- enhedsstat vs. føderation
- præsidentialisme vs. parlamentarisme
- ”checks and balances”
- den pluralistiske og den elitære demokratiopfattelse
- konkurrence- og deltagelsesdemokrati

Institutioner
- Kongressen
- præsidentens roller og beføjelser
- de amerikanske partier

Politisk kommunikation
- det politiske superbrand

Vælgeradfærd
- issue voting
- Michigan-modellen

De faglige mål er:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk økonomi mellem EU og de globale strukturer

Formålet med forløbet er bl.a. at undersøge og diskutere den aktuelle økonomiske situation, som Danmark befinder sig i, herunder hvordan den påvirkes af, at Danmark naturligvis indgår i en større international og global økonomisk sammenhæng. Konkret vil bl.a. EU’s betydning for dansk økonomi blive undersøgt og diskuteret. Det teoretiske perspektiv vil overvejende være makroøkonomisk, men der vil indgå mindre mikroøkonomiske analyser i forhold til udvalgte økonomiske prioriteringsproblemer. Historiske kriser danner baggrund for de aktuelle undersøgelser, herunder især finanskrisen og coronakrisen. Der vil dog også være et mere selvstændigt internationalt og globalt perspektiv, hvor Danmark og dansk økonomi altså ikke er i centrum. Her er fokus især at undersøge og diskutere verdensøkonomiens forfatning.
Forløbet bygger reelt videre på det økonomiske forløb fra 1.g: ”Temperaturen på dansk økonomi”. Dele af indsigterne fra dette forløb vil således blive inddraget uden at blive gennemgået fra bunden igen. Det drejer sig eksempelvis om finanspolitik og pengepolitik, hvor fokus vil være på, hvordan især EU spiller en rolle i forhold til disse politikkers formulering og implementering.

Anslået omfang på 46 normalsider.

KERNELITTERATUR
”ØkonomiNU (2023)” af Henrik Kureer, i-bog fra Forlaget Systime.

SUPPLERENDE KILDER
”Derfor er coronakrisen og finanskrisen helt forskellige” af Anders Borup Christensen, Finans den 15. marts 2021.

”Oxford-økonom har en opgave til danske virksomheder: Vækst og afkast skal erstattes af verdensmål og klima” af Christian Østergaard, Børsen den 11. maj 2022.

OECD Economic Outlook, 113 database.
OEC (The Observatory of Economic Complexity), 2021.

BEGREBER OG TEORIER
Økonomisk politik
- de samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- konjunktursvingninger
- finanspolitik og pengepolitik (repetition af 1g-stof)

Økonomiske skoler MÅSKE SKAL DET MED?
- neoklassikerne
- keynesianisme
- monetarismen og den neoliberale skole
- post-keynesianere og nykeynesianere

Konkurrenceevne
- priskonkurrenceevne
- strukturel/institutionel konkurrenceevne

Handelsteorier
- Adam Smiths teori om de absolutte fordele
- David Ricardos teori om de relative fordele
- faktorudrustningsteorien
- Linders efterspørgselsteori
- Krugman og ”New Trade Theory”

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 EU - Sammenhold eller sammenbrud?

I dette EU-forløb vil vi undersøge et aktuelt Europa, der står over for en række helt centrale udfordringer og opbrud, som kan få stor betydning for den fremtidige sociale, økonomiske og politiske konfiguration af kontinentet. Forløbet indledes med et kort historisk rids af EU, der danner baggrund for centrale tematikker som EU’s påståede demokratiske underskud, mangfoldigheden i medlemskredsen, de sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder håndtering af flygtninge- og migrantstrømme samt måden EU tackler egentlige militære trusler på. Krigen i Ukraine vil blive inddraget for at diskutere, om den overvejende bidrager til et fornyet sammenhold eller sammenbrud blandt EU-medlemmerne. Denne skelnes mellem sammenbrud og/eller sammenhold vil gennemløbe det samlede forløb. I forløbet skal eleverne således selvstændigt reflektere over, hvordan EU håndterer og navigerer i disse komplekse udfordringer (70 ns).

1. Begreber og teorier
Integrationsformer
- mellem- og overstatslig integration
- konføderation og føderation
- integration i dybden og bredden
- økonomisk og politisk integration
- positiv og negativ integration


EU’s institutioner
- Europa-Parlamentet
- Europa-Kommissionen
- EU-Domstolen
- Ministerrådet
- Det Europæiske Råd


Traktater (og aftaler)
- Kul- og stålfællesskabet
- Rom-traktaten
- Maastricht-traktaten
- Edinburgh-aftalen
- Lissabon-traktaten


Integrationsteorier
- føderalisterne
- funktionalisterne, neofunktionalisme
- intergovernmentalisterne, intergovernmentalisme, liberal intergovernmentalisme
- multi-level governance


Demokrati
- delegerings- og deltagelsesdemokrati
- intern og ekstern demokratisering


2. Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Klimapolitik ml. politologi, økonomi og sociologi

Forløbet beskæftiger sig med klimapolitik ud fra samtlige 4 discipliner i samfundsfag: økonomi, politologi, sociologi og international politik. International politik dog kun i meget begrænset omfang, da der på samme hold er elever på både B-niveau og A-niveau.
Af teorier, begreber og faglig viden i øvrigt kan nævnes
- Aktører i dansk klimapolitik
- Eastons og Molins model
- Idealisme og realisme i klimapolitik
- Spilteori: Fangernes dilemma
- økonomiske redskaber i klimapolitikken (cost-benefit analyser, markedsfejl og eksternaliteter, CO2-afgifter mv.)
- mikroøkonomisk blik på virkning af CO2-afgift på markedet
- administrative redskaber i klimapolitikken (kvoter, forbud mv.)
- risiko- og accelerationssamfundet
- diskurser om klimaet

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog


Kernelitteratur:
"Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi" af Ole Hedegaard Jensen, Systime, 2020 (i-bog).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 En verdensorden i opbrud

Vigtige teorier og begreber i studiet af international politik præsenteres i dette forløb. Fokus i forløbet er stormagternes forhold til hinanden. Der er således fokus på ét af de store spørgsmål i international politik: Hvordan vil forholdet mellem stormagterne udvikle sig, og er der ved at tegne sig en ny verdensorden?

KERNESTOF:
Tonny Brems Knudsen (red.): International PolitikNU. I-bog fra Systime 2023 (de udvalgte sider fremgår af studieplanen).
Jesper Hjarsbæk Rasmussen m.fl. (2019): IP-bogen, Forlaget Columbus, s. 27-31 (se pdf.)


HJEMMESIDER:
CIA World Factbook: https://www.cia.gov/the-world-factbook/

Globalis: https://www.globalis.dk/

Global Centre for the Responsibility to Protect:
https://www.globalr2p.org/populations-at-risk/

The SIPRI Military Expenditure Database: https://www.sipri.org/research/armament-and-disarmament/arms-and-military-expenditure/military-expenditure

https://softpower30.com/

Transparency International: Corruption Perceptions Index 2020:
https://www.transparency.org/en/cpi/2020/index/nzl

CENTRALE TEORIER OG BEGREBER (ikke udtømmende):
- politisk, økonomisk og kulturel globalisering
- aktører, strukturer og polariteten i det internationale system
- IP-teorier (realisme, liberalisme, den engelske skole, konstruktivisme)
- hård, blød og klog magt
- blød og hård balancering
- USA’s udenrigspolitik på systemniveau, statsniveau og individniveau
- BRIKS-landene



FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk udenrigspolitik i forvandling

I dette undervisningsforløb om dansk udenrigspolitik undersøges, hvordan Danmark navigerer i en verden præget af globalisering, klimaforandringer og storpolitiske spændinger. Forløbet begynder med at introducere de overordnede udenrigspolitiske mål, som har dannet grundlag for dansk udenrigspolitik. De historiske og aktuelle forskydninger mellem disse mål analyseres løbende i forløbet.
Beslutningsprocessen bag dansk udenrigspolitik, der fører til nye eller konsoliderer eksisterende målprioriteter, inddrages for at få frem hvordan Danmark manøvrerer mellem nationale og internationale overvejelser i sin udenrigspolitik. Vi ser på, hvordan udenrigspolitikken især antager former mellem den rene tilpasning og den rene aktivisme.
I analyse og diskussion af interne og eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik fremhæves nogle af de vigtigste rammesætninger for politikkens formulering og implementering. Et hovedfokus vil være på Arktis. Her undersøges de geopolitiske spændinger om klimaforandringer, ressourceforekomster og suverænitet i en region, der bliver stadig vigtigere for både stormagter og småstater.
Derudover inddrages dansk udviklingsbistand som en vigtig brik i Danmarks globale engagement, især i forhold til udviklingslande, klimainitiativer og menneskerettigheder.
Forløbet afsluttes med en diskussion om fremtiden for dansk udenrigspolitik. Eleverne vil reflektere over, hvordan Danmark kan balancere sine udenrigspolitiske mål i en verden i forandring og forholde sig til, hvordan nye globale udfordringer som digitalisering og klimaforandringer kan forme Danmarks rolle fremover.
Vi har set de to første episoder af DR’s dokumentarserie ”Velkommen til frontlinjen”, hvor fokus er på urolighederne i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne.


VÆSENTLIGSTE TEORIER OG BEGREBER
- Udenrigspolitikkens dimensioner (sikkerheds-, forsvars-, handels-, bistands- og klimapolitik)
- Stormagter, mellemmagter og småstater
- Blød magt og hård magt
- Udenrigspolitiske målsætninger (sikkerhedspolitiske, økonomiske og værdipolitiske mål)
- Unilateral, bilateral og multilateral udenrigspolitik
- De 4 vigtigste arenaer for dansk udenrigspolitik - FN, EU, USA/NATO og Norden?
- Tilpasningspolitik og aktivistisk politik
- ”Aktiv internationalisme”, ”International aktivisme” og ”Balanceret internationalisme”
- Idealistisk og interessebaseret udviklings- og bistandspolitik

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Globaliseringens vinder og tabere

Forløbet ser nærmere på globaliseringens vindere og tabere. I forlængelse heraf har fokus været på årsager til den globale ulighed, ulandenes udviklingsproblemer og forklaringer på udviklingsproblemerne (udviklingsteorierne). Og hvilke løsninger er der på udviklingsproblemerne, herunder virkningerne af udviklingsbistanden. Kina nyder en særlig bevågenhed for bl.a. at belyse rækkevidden af implikationerne af teorien ”Why Nations Fails”.

VÆSENTLIGSTE TEORIER OG BEGREBER:
- Bretton Woods-systemet og Washington-konsensus
- Teoretiske tilgange til “Global Politisk Økonomi”
- Merkantilisme
- Adam Smiths teori om de absolutte fordele
- David Ricardos teori om de relative fordele
- Faktorudrustningsteorien
- Nyliberalisme
- Marxismen og de kritiske teorier
- Udviklingsteorier og -begreber
- I-lande, NIC-lande, NV-lande og U-lande
- fattigdomscirklen
- moderniseringsteorier (Rostows faseteori)
- afhængighedsteorier (Amins center-periferi model)
- Why Nations Fail (af Daron Acemogluog James A. Robinson)
- Udviklingsstrategier
- Afkobling af verdensmarkedet
- Importsubstitution (ISI)
- Neoliberal eksportorientering
- Statsinterventionistisk eksportorientering
- Dansk udviklings- og bistandspolitik
- Idealistisk eller interessebaseret udviklings- og bistandspolitik
- Bilateral/multilateral bistand
- Kinesisk kultur samt køn og ligestilling i Kina
- Zygmunt Bauman om bl.a.: globaliseringens turister og vagabonder, glokalisering, de jure-individer og de facto individer, defekte forbrugere, knagefællesskaber og flydende modernitet
- Pierre Bourdieu om bl.a.: symbolsk, økonomisk, kulturel og social kapital, habitus, symbolsk vold samt feltbegrebet, doxa og illusio

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Er demokratiet i krise?

I mange år har demokratiet været det stabile fundament under det danske samfund og de øvrige vestlige lande. I dag står demokratierne imidlertid over for en række alvorlige udfordringer, der sætter styreformens bæredygtighed på prøve. Hvor alvorlige er disse udfordringer og hvor alvorlig er således den krise, som demokratiet som styreform tilsyneladende står overfor i dag?
.
UDVALGTE TEORIER OG BEGREBER:
• Demokrati som styreform og som livsform
• Direkte/indirekte demokrati
• Parlamentarisk/præsidentielt demokrati
• Konkurrence- /deltagelsesdemokrati
• Det liberale demokrati og dets konkurrerende styreformer
• Robert A. Dahls ”Polyarki” og begrundelser for demokratiet
• Fukuyama: forbindelsen mellem demokrati og anerkendelse
• Populisme og politiske polarisering
• Det autoritære tankesæt
• Multiidentifikation og multinationalisering
• Subnationale, national og overnationale identiteter
• Tribalisme
• Demokrati, autokrati og teokrati
• Teorier om mediepåvirkning og spin


FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer