Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cathrine Lund Witting
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kort om novellegenren
Titel 2 Folkeviser
Titel 3 Oplysningstid - Erasmus Montanus
Titel 4 Værklæsning 'København'
Titel 5 Det moderne gennembrud - optaktsforløb til DHO
Titel 6 Identitet og mangfoldighed i ny dansk digtning
Titel 7 Moderne nyhedsformidling
Titel 8 Dokumentaren - mellem fakta og fiktion
Titel 9 Natur/Retur - naturskildringer i dansk litteratur
Titel 10 Årsprøve i skriftlig dansk
Titel 11 Værklæsning: Tilbage til unaturen
Titel 12 I transit - et sted midt imellem
Titel 13 Miniforløb: Metoder og litterære tilgange i dansk
Titel 14 Sex, kærlighed og ægteskab
Titel 15 Miniforløb: Det folkelige gennembrud
Titel 16 Sprogets magt
Titel 17 Terminsprøve og eksamen
Titel 18 Essens og eksistens

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kort om novellegenren

Hvad er forskellen på den klassiske, traditionelle novelle og den moderne fortælling, novelle? Det skal I gerne vide efter dette forløb, hvor vi arbejder med begge typer. Ankertekster (det vil sige tekster, I meget gerne må kunne huske og være i stand til at sige noget fornuftigt om): "Falken" (ca. 1350, Boccaccio) og "En stol for lidt" (2000, Helle Helle).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Folkeviser

I dette forløb bliver I præsenteret for en tryllevise og en ridderviser. Hvad karakteriserer disse to former for viser? Hvorledes ligner de hinanden, og hvorledes adskiller de sig fra hinanden - både hvad angår form og indhold!?
Centrale begreber: forlovelsessituationen, hævn, slægt og ære, formelsprog og syrebadsteknik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Værklæsning 'København'

Forløbet tager udgangspunkt i en værklæsning af Katrine Marie Guldagers novellesamling ‘København’.

Eleverne læser udvalgte noveller intensivt for at kunne arbejde med novelleteori og genrebestemmelse. Storbyen som geografisk sted og litterær scene diskuteres, og eleverne træner deres analytiske forståelse gennem forskellige former for analyse- og fortolkningsopgaver, kreative opgaver og remediering.
Forløbet afsluttes med at eleverne skriver en analyserende artikel om en af novellerne.

Teoretisk materiale og baggrundsstof:

Fibiger & Lütken, Litteraturens veje, Systime, 2012, pp. 512-514
Guldager, København er et offentligt rum, Litteratursiden, https://litteratursiden.dk/artikler/kobenhavn-er-et-offentligt-rum

Skønlitteratur: Karine Marie Guldager, København, Gyldendal, 2004. (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud - optaktsforløb til DHO

Dette litteraturhistoriske forløb er optakten til DHO-opgaven og søger at lade eleverne arbejde i dybden med en litteraturhistorisk periode - i dette tilfælde Det Moderne Gennembrud.

Forløbet er tilrettelagt med fokus på litteraturhistorisk læsning og eleverne læser flere tekster fra perioden med henblik på at kunne identificere 'problemlitteratur' og dens tendenser samt at kunne  diskutere og problematisere Brandes' igangsættelse af denne bølge i Norden. Forløbet berører endvidere impressionismen og naturalistisk teater, og eleverne er ligeledes blevet introduceret til biedermeierstrømningen som forløber for Det Moderne Gennembrud.

To moduler har desuden været brugt på at forberede eleverne til at skrive DHO-opgave. Her er der primært fokus på opgaveteknik, opbygning, henvisninger, litteraturlister, metatekst osv.

Teoretisk materiale og sekundærlitteratur:
“Fra social indignation til eksistensproblemer: Henrik Pontoppidan” Johannes Fibiger & Gerd Lütken i: “Litteraturens veje”, Systime
“Sædelighedsfejden”, Johannes Fibiger & Gerd Lütken i: “Litteraturens veje”, Systime
“Litteratur og samfund”, Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist i: Krydsfelt - grundbog til dansk, 2. udg. 2017, Gyldendal
“Det moderne gennembrud” Johannes Fibiger & Gerd Lütken i: “Litteraturens veje”, Systime
“Litteraturen 1870-1890: Naturalisme” Ib Fisher Hansen i: “Litteraturhåndbogen”, Gyldendal
“Dramaet i Det moderne gennembrud (1870-1890)”, Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 2012, Systime
“Billeder fra den danske provins: Herman Bang”, Johannes Fibiger & Gerd Lütken i: “Litteraturens veje”, Systime

Primærtekster:
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen, 1830
H.C. Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt, 1829
Georg Brandes: Af Indledning til emigrantlitteraturen, 1872 V
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød, 1887
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1. akt, 1879 V
Amalie Skram: Karens Jul, 1885
Herman Bang: Foran alteret, 1880
Herman Bang: Impressionisme. En lille replik. 1890.

Supplerende materiale:
Handout: Om Henrik Ibsen og ‘Et dukkehjem’
Billeder: Constantin Hansen: “Tre unge piger (Kunstnerens søstre)” (1827), Emil Bærentzen: ”Et familiestykke” (1828) og Wilhelm Bendz: “Familien Waagepetersen” (1830)
Film: “Biedermeier - dansk litteratur”: https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
Film: “Klassisk dansk - Amalie Skram”, Greve Bibliotek: https://www.youtube.com/watch?v=Yq3e8sVu_QM&ab_channel=GreveBibliotek
Tv-program: “Henrik Pontoppidan”, Øgendahl og de store forfattere, DR
Film: “Et dukkehjem”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitet og mangfoldighed i ny dansk digtning

I følgende forløb danner et tematisk fokus på mangfoldighed og identitet rammen for et forløb om ny dansk lyrik. Det tematiske fokus kommer dels til udtryk i teksternes stemmer, men også i klasserummet, hvor der hele forløbet igennem har været fokus på dialog og samtale om litteraturen.

Et almendannende formål med forløbet er at understøtte empati og indlevelse i andres situation og at give eleverne lyst til at læse mere litteratur. Ved konsekvent at anvende dialogen og induktive arbejdsformer bliver elevernes læseoplevelse sat i centrum for arbejdet og ikke lærerens eller grundbogens. I forløbets tilrettelæggelse er der anvendt principper fra den undersøgelsesorienterede undervisning og målet er derfor at eleverne vil opleve, at de mestrer at tale om samt analysere og fortolke litteratur med kun lidt støtte fra lærerens side.

Forløbet af afviklet helt analogt og uden brug af computer for at sikre nærhed og fokus. Forløbet starter ud med et introducerende modul, hvor eleverne bliver præsenteret for og trænet i generel analyse af lyrik. Som afslutning på forløbet har eleverne skrevet en debatterende artikel, hvor de undersøger litteraturens forpligtelse på at skabe repræsentation. Eleverne har desuden skrevet digte, hvor de har imiteret formen i Glenn Bechs digt ‘Der hvor jeg kommer fra’ (2022).

Primærtekster:

- Ansari, Haidar (2022). Institutionaliseret. Følgende digte er læs: kvarteret, hånd i hånd, folkeskole, kulturchok, den classenske legatskole.

- Bech, Glenn (2022). Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet: Manifest. (s. 9, 63-64, 66-68, 69, 70, 71, 

- Dalgas, Gry Stokkendahl (2022). At Performe Transkønnet Vrede. Heri s. 9-17.

- Elmi, Amina (2023). Barbar [Tavshedens Objekt]. Heri s. 19; 20; 45; 66; 96.

- Eric, Caspar (2023). NYE BALANCER, handicapdigte. Heri: JEG SLIDER MINE KONDISKO HURTIGERE END ANDRE, MADS, DET VREDE DIGT HAHA.

- Holmegaard, Luka (2023). HAVET I MUNDEN. Heri. s. 7; 9-11; 19; 23; 36-37; 72
- Rifbjerg, Klaus (2011). Stederne. Heri digtet: Der er et land

Sekundærlitteratur:


- Pasternak, Simon (2023). Tale ved Gyldendals efterårsreception. Udgivet på Gyldendal.dk.
- Kjær-Hansen, Barbara, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime A/S. Første udgivelsesår 2012 (Kapitel: ‘Lyrik i nyeste tid’)

Supplerende materiale:

- Handout; Litterær analyse af lyrik (Kilder: bearbejdning af www.textanalyse.dk og www.studienet.dk: ”Trin for trin vejledning til litterær artikel, analysemodel til digte og guldnoter til ”Nattestemninger””.)

- Uddrag af ‘Deadline’ - Interview med Haidar Ansari (20/7 2022)

- Uddrag af ‘Skønlitteratur på P1 - Det begynder sådan’ - Interview med Amina Elmi: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2023/skoenlitteratur-det-begynder-saadan-11032303453

- Youtubefilm: ‘Forfatterstafetten: Caspar Eric: Det er ikke mit handicap jeg slås med’: https://www.youtube.com/watch?v=FXHkGJg7A1k&ab_channel=Forfatterstafetten

- Podcast: Avistid med Bennike (Weekendavisen). Er Gyldendal identitetspolitisk? https://www.weekendavisen.dk/avistid/er-gyldendal-identitetspolitisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Moderne nyhedsformidling

Forløbet ”Moderne nyhedsformidling” indleder med en indføring i klassiske nyhedsbegreber (de fem nyhedskriterier, avisernes genrer, det journalistiske sprog, stofområder, vinkling, kildetyper, tilstræbt objektivitet, samfundsområder, nyhedstrekanten og andre kompositionsmodeller) og den klassiske nyhedsjournalistik. Vi taler her om det mere klassiske nyhedsbillede, og hvor det befinder sig i dag. Vi sammenligner den klassiske nyhedsartikel med reportagegenren og gennemgår, hvordan fortællergreb og fikitonaliserende elementer er blevet en del af nyhedsformidlingen. Ud fra vores viden om den klassiske nyhedsjournalistik vender vi blikket mod det ”moderne” nyhedsbillede og ser på forskellige tendenser inden for dette billede. Her opridset i punktform:

- Nyheder på de sociale medier

- Manipulerende nyhedsartikler: Med udspring i vores viden om nyheder på de sociale medier, diskuterer vi nyhedsartikler, der udfordrer – og til tider manipulerer med - forholdet mellem afsender, modtager og intention - herunder falsumartikler, opponerende nyhedsartikler, manipulerende nyhedsartikler såvel som clickbait.

- Fortællende journalistik: Vi læser om kriterierne for den fortællende journalistik og vurder disse ud fra en læsning af et uddrag af Morten Sabroes tekst. Vi lytter desuden til et afsnit af nyhedspodcasten ‘Genstart* og vurderer, hvordan den fortællende journalistik bruges i nyhedsjournalistikken i dag og på tværs af medie-platformene.

- Et opgør med de klassiske nyhedskriterier i behovet for fordybelse: Som modsatrettet tendens til eksempelvis dr.dk´s nyhedsapp, gratisaviser og sociale mediers hurtige click-bait-nyheder beskæftiger vi os med nogle bud på fornyede nyhedskriterier og Rasmus Hyllegaards fokus på konstruktive nyheder. I forlængelse heraf afrunder vi forløbet med at læse Lea Korsgaards bog ”Den der råber lyver”, der problematiserer det aktuelle nyhedsbillede. Korsgaard plæderer blandt andet for fordybelse og indsigt og hendes bog er derfor et godt punktum at sætte for dette forløb.

Undervejs i forløbet fokuserer vi også kort på opinionsjournalistik og eleverne har i forlængelse af dette haft det obligatoriske skrivekursus i 2.g, hvor opgaven består i at skrive et debatindlæg.

Teoritekster:
Uddrag fra: Mikkel Hvid (2002): Fascinerende fortælling – Den journalistiske feature, Ajour, s. 11-21, 31, 35-37, 83-84 og 85

Ole Schultz Larsen (2015): Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, Dansklærerforeningens Forlag/Systime AS
(uddrag fra onlinebogen: https://hbdansk.systime.dk/?id=55, følgende kapitler er læst: Hvad er en avis?, Avistyper, Stofområder, Samfundsområder, Jürgen Habermas’ offentlighedsmodel, De fem nyhedskriterier, Ydre komposition (layout), Kilder, Vinkling, Avisens genrer, Nyhedsjournalistik, Meningsjournalistik, Fortællende nyhedsjournalistik, Indre komposition, Det journalistiske sprog og Fake news, clickbait og satire

Uddrag fra: Rie Pedersen (2005): Fortællende journalistik, Gyldendal, s. 14-15, 17-18, 34-36, 38-39, 40 og 74

Supplerende materiale:
Artikel: Frederikke Langergaard (2022): Genstart blev starten for nyhedspodcasten, kforum.dk
Hjemmeside: Verdens Bedste Nyheder, https://verdensbedstenyheder.dk/
Artikel: Marie Ravn Nielsen (2023): Bliver du trist af at læse nyheder? Så er du ikke alene, DR
Debatindlæg: Selma Marthedal (2023): Mainstreammedier må finde kreative formater, Information
Youtubeklip: Rasmus Hylleberg (2019): Konstruktive nyheder - et opgør med de gængse nyhedskriterier, Kort Sagt
Hjemmeside: Rokokoposten, https://rokokoposten.dk/

Primærtekster (eksempeltekster til analyse):
Artikel: Thomas Borberg og Tobias Bundolo Kjærulff Nørgaard: Det hele var så oplagt, at det ikke kunne gå galt (2023). Politiken

Artikel: Israels militær indleder landoffensiv i Libanon (2024), Politiken

Reportage: Herman Bang: Branden (1884) Nationaltidende

Reportage: Morten Sabroe: Undskyld… Kan De sige mig hvor udgangen er? Uddrag. Fra: Undskyld - men hvor er udgangen? (1999), Hovedland

Artikel: Anna Ravn (2024): Etnisk diskrimination kan spænde ben for rekruttering af udenlandske sosu-medarbejdere (uddrag), Information

Podcast: Genstart (2024): Sygeplejerske i Gaza, DR Lyd, dr.dk

Podcast: Genvej (2024): Trumps svindelsejr, DR Lyd, dr.dk

Diverse selvvalgte artikler på Dr.dk og bt.dk (brugt til sammenlignende analyse)

Værk: Lea Korsgaard (2017): Den der råber lyver - Mediebrugernes manual til løgnens tidsalder, Zealand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentaren - mellem fakta og fiktion

Forløbet beskæftiger sig med klassiske dokumentargenrer og nyere dokumentartyper, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem fakta og fiktion. Forløbet har fokuseret på dokumentarens undergenrer samt på genrens forhold til virkeligheden og brugen af fiktionskoder/autenticitetsmarkører. Endelig har eleverne i en skriftlig opgave overvejet det ansvar, der hører med til dokumentarfilmens mangfoldige udtryksmuligheder og portrættering af virkelige personer.

I forløbet foretages en værklæsning af Jesper Dalgaards "Kandis for livet" (2021) med særligt fokus på en dybdegående analyse og fortolkning af filmens personskildring og brug af iscenesættelse og fiktionskoder.

Tekster:
Primærtekster – til analyse:
- Line Flugt Juhl, Stine Winther Johansen og Ciliane Stubkjær. ”Limbo – når sabbatår er fucked” (2019), program 1
- Thora Lorentzen. ”Efterskolen”, program 2: ”Et kys” (2021)
Værklæsning:
Jesper Dalgaard. "Kandis for livet" (2021)

Teori (sekundærtekster):
- Ole Schultz Larsen. ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm”, ”Dokumentarens former” og "Analyse af dokumentarfilm". Fra: Håndbog til dansk (2022), Dansklærerforeningens forlag/Systime
- Berit Riis Langdahl m.fl. ”Fakta og fiktion, koder og kontrakt” og ”Billedbeskæring, klipning, lyd og lys”. Fra: Krydsfelt, Grundbog i dansk (2017), Gyldendal

Supplerende stof:
- Klip fra diverse dokumentarer som illustration af de forskellige genretræk.
- Artikel: Journalisten.dk (2022). ”Ikke kun en betalt flybillet. Nu kritiserer anmeldere en skamrost Kandis-film”
-Artikel: Lone Nikolajsen (2022): “Der stilles misforståede krav til dokumentarfilm som Kandis for livet”, Information

Centrale begreber:
- autenticitetsmarkører
- fiktionskoder
- fakta, fiktion som genre
- Filmiske virkemidler: relevante begreber inden for billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelse, klipning, lys, lyd, symbolik.
- Dokumentarens formater/undergenrer: den observerende, den autoritative/dybdeborende, den deltagende, den poetiske, den refleksive og den dramatiserede dokumentar.
- Fremstillingsformer: rekonstruktion, interview, arkivmateriale.
- Komposition: dramaturgiske modeller (berettermodellen, bølgemodellen, plot point modellen, den cirkulære model)
- Fremdriftsmidler (Konflikt, identifikation og indlevelse, cues, set-up/pay-off, suprise og suspense)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Natur/Retur - naturskildringer i dansk litteratur

Forløbet ”Natur-retur” er et primært litterært forløb, hvor der arbejdes med en både tematisk og litteraturhistorisk tilgang til dansk litteratur fra Romantikken og frem til nyere tid (2010’erne). Den tematiske røde tråd i forløbet er en undersøgelse af, hvordan litteraturen løbende og med skiftende vægtninger skildrer mødet mellem mennesket og naturen. Løbende perspektiveres der til og inddrages også et sprogligt og mediemæssigt perspektiv for at vise, hvordan mødet mellem mennesket og naturen også skildres i malerkunsten, medierne og (klima)retorikken.

Periodiske nedslag
- Romantikkens strømninger. Herunder universalromantik, nyplatonisme og nationalromantik
- Det moderne gennembrud (Naturalismen)
- Symbolismen
- Ekspressionismen og futurismen
- 1980’ernes lyrik
- 2010’ernes klimalitteratur


Sekundær litteratur (teoritekster)
- Kristensen m.fl. (2010). ”Naturhistorier”. I: Litteraturens Huse, Systime
- Fibiger & Lütken (2022). ”Romantikken” +  + ”Nationalromantikken” + ”Det antropocæne”. I: Litteraturens veje, Systime
- Fibiger & Kristensen (2021). ”Overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud” + ”Det sjælelige gennembrud” + ”Ekspressionismen – Tom Kristensen og Broby-Johansen”. I: Litteraturens genveje, Systime
- Dorthe Hedegaard m.fl. (2019). ”Emil Bønnelycke”. I: Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid, Dansklærerforeningens Forlag
- Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen (2012). “Romantikken - skrivestil og sprog” + ”Det moderne samfund” + ”Johannes V. Jensen” + ”Futurismens fejring af teknikken” + ”Storbymodernisme og postmodernisme (1980-1990)” I: Litteraturhistorien på langs og på tværs.
- Youtube-klip: Søren Vrist Christensen (2019). ”Romantikken og universalromantikken”.
- Youtube-klip: Søren Vrist Christensen (2019). ”Nyplatonisme – dansk litteratur”.
- Youtube-klip: Søren Vrist Christensen (2019). “Nationalromantikken - dansk litteratur”


Primær litteratur (tekster til analysearbejde)
- Theis Ørntoft (2014). ”Digte 2014”, Uddrag. Følgende digte er læst: “I nat, i år”, “Lad os sige, partipolitik endnu er en realitet” og “Jeg analyserer samfundene med min kritiske bevidsthed”. Gyldendal
- Adam Oehlenschläger (1805). ”Simon Peder”
- Adam Oehlenschläger (1805). ”Morgenvandring” (uddrag).
- H.C. Andersen (1845). ”Klokken”.
- H.C. Andersen (1850). ”I Danmark er jeg født”
- Schack Staffeldt (1804). ”Indvielsen”.
- N.F.S Grundtvig (1820). ”Langt højere bjerge”
- Henrik Pontoppidan (1887). ”En vandringsmand”.
- Johannes Jørgensen (1894). ”Bekendelse”
- Johannes V. Jensen (1906). ”Paa Memphis Station”
- Tom Kristensen (1920). “Det blomstrende slagsmål”
- Rudolf Broby-Johansen (1922). ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”
- Filippo Marinetti (1909). ”Futurismens manifest”
- Emil Bønnelycke (1917). ”Gaden”
- Michael Strunge (1981). ”Natmaskinen”
- Billede: Christen Købke (1838). ”Efterårsmorgen ved Sortedamssøen”
- Billede: Caspar David Friedrich (1808-1810). ”Munken ved havet”.

Supplerende/perspektiverende tekster
- Billede: Robert Storm Petersen: ”Tilbage til naturen” (1945)
- Reklame for ”Naturmælk” (2014)
- Blogindlæg: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen – en rejseguide (2018)
- Reklame for Conservation International. ”Nature is speaking” (2014)
- Emil Bønnelycke: ”New York” (1917) og “Berlin” (1918)  
- Sangtekst: Mund de Carlo: Gaden (2015)
- Artikel: Sebastian Wittrock: ”Kan litteraturen redde klimaet?” (2016), Politiken
- Udvalgte ekspressionistiske kunstværker
- Youtube-video: The cave: An adaption of Plato’s Allegory in Clay (2008)
- Tv-program: Bøger der gør en forskel - Michael Strunge, dr.dk
- Tv-program: Grundtvig - det første opgør, dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Årsprøve i skriftlig dansk

Følgende links må benyttes til årsprøve i skriftlig dansk. Se også mappen under 'Dokumenter' med vigtige filer til årsprøven.

https://www.ordbogen.com/da/

https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Værklæsning: Tilbage til unaturen

I forlængelse af vores forløb ‘Natur/Retur’ i slutningen af 2.g har eleverne startet skoleåret ud med en værklæsning af digtsamlingen “Tilbage til unaturen” af Rasmus Nikolajsen (2016)

Værket er læst med fokus på at spore levn fra den romantiske filosofi, forholdet mellem natur og jeg samt forholdet mellem systemdigtning og forestillingen om spontan kreativitet og kunstneren som inspireret geni.

- Nikolajsen, Rasmus. "Tilbage til unaturen". Gyldendal, 2016.
- Nikolajsen, Rasmus. "Rasmus Nikolajsen. Litt Talk". Foredrag på Vallekilde Højskole, 20.09.16. https://www.youtube.com/watch?v=tuZ-m6T_0K4&t=5s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 I transit - et sted midt imellem

Et menneskes forhold til et givent sted kan være statisk og foranderligt, det kan være traumatiserende og identitetsgivende. Steder kan være neutrale, men også udløse følelser og reaktioner. I forløbet vil vi forsøge at undersøge relationer mellem menneske og sted primært med fokus på stedet i litteratur, migrationskunst, installation og kortfilm.

Forløbet indledes med at læse Nordbrandts digt "Vuggevise", der blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion i september 2015. Digtet er skrevet som en reaktion på flygtningesituationen og de migrationsstrømme, der søger mod Europa og det stiller skarpt på det tomrum, der åbner sig for mange migranter i forbindelse med tabet af hjemmet, og den usikre fremtid, der venter forude, og som er særlig desperat i forhold til flygtningebørnene.

I forløbet har vi haft fokus på følgende begreber:
Migration(slitteratur)
Globalisering
Push-faktorer
Pull-faktorer
Zygmunt Baumans begreber turister og vagabonder
Sted
Bevægelse
Ikke-sted v. Marc Augé
Paratekst
Intertekstualitet


Primære tekster:
Henrik Nordstrand. Vuggevise (2015)

Zlatan Ibrahimovic - Volvo V90 - MadebySweden - "Epilogue" (2016)
https://www.youtube.com/watch?v=Q2YgFvm3pTg

Brun mands byrde af Hassan Preisler (2013)
https://www.youtube.com/watch?v=zzue2EZ5LGY

Vi sidder bare her (Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig). Ankomst (2014)
https://www.youtube.com/watch?v=dtbUFF0xzFM

Uddrag af:
Lucia Odoom. Cosmos (2024)
Hassan Preisler. Brun mands byrde (2013)

Film:
Jonas Poher Rasmussen. Flugt. 2021

Kunstværker:
Halil Altindere: Köfte Airlines (2016)
Adrian Paci. Centro di Permanenza Temporanea (2007)
Ai Weiwei. Soleil Levant (2017)

Kortfilmen "Bawke" (2005) af Hisham Zaman.

Teoritekster:
Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen & Anders Hedegaard Kristiansen. Litteratur med udsyn 1 - Globale perspektiver i danskundervisningen, Dansklærerforeningens Forlag, 2016. 1. udg. (s.12-19 + 21-27).

Marc Augé: "Ikkested" i Anne Marie Mai & Dan Ringgaard: "STED. Moderne litteraturteori 9", Aarhus universitetsforlag, 2010, s. 20-21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Miniforløb: Metoder og litterære tilgange i dansk

Forløbet er et miniforløb, der har haft fokus på humaniora og hermenutisk tilgang. I forlængelse heraf har eleverne beskæftiget sig med forskellige litterære tilgange, herunder:
- Nykritik
- Biografisk læsning
- Psykoanalytisk læsning
- Strukturalisme
- Ideologikritik og feministisk læsning

Tekster til forløbet stammer fra bogen: Jan Sørensen, “Metoder i dansk” (2011), Systime
Følgende kapitler er læst: 2.1: Humaniora, 3: Betydning og fortolkning - hermeneutik, 4: Det litterære område
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sex, kærlighed og ægteskab

Forløbet Sex, kærlighed og ægteskab er et primært litterært tematisk og tværgående forløb. Undervejs i forløbet dykker vi ned i forskellige litteraturhistoriske perioder for dels at undersøge, hvad der kendetegner den specifikke periode, men også for at forstå, hvordan temaer om sex, kærlighed og ægteskab er blevet behandlet i litteraturen over tid. Vi forholder os også løbende til, hvilke hhv. realistiske og modernistiske tendenser de forskellige tekster afspejler.
 
Undervejs i forløbet foretager vi en værklæsning af Blichers ’Sildig Opvaagnen’ og Rifbjergs ’Den kroniske uskyld’.
 
Periodiske nedslag:

Romantikken: herunder biedermeier, poetisk realisme og romantisme

1900-tallets realistiske strømninger: Ditlevsens socialrealisme, 1970’ernes bekendelseslitteratur og 90’ernes socialrealisme, 00’ernes og 2010’ernes autofiktive tendenser samt et enkelt nedslag i nyeste tids lyrik.

Primærtekster
- Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (1958)
- St. St. Blicher: Sildig Opvågnen (1828)
- Poul Martin Møller: Aprilvise (1825)
- Emil Aarestrup: “En middag”, “Med en brystnaal”, “Angst” og “Til en veninde” (1838)
- Tove Ditlevsen: De evige tre (1941), “Dolken” (1963) og uddrag fra brevkasse i familiejournalen (1957-1959)
- Vita Andesen: “Fredag”, “Lørdag” og “Søndag” (1977)
- Jan Sonnergaard: “Sex” (1997)
- Jørgen Leth: “Det uperfekte menneske”, uddrag: ‘Kokkens datter’ (2005)
- Elias Sadag: “Stilladser”, “Fuad” og “City Vest” (2024)


Sekundærmateriale
Tv-program: Øgendahl og de store forfattere: Tove Ditlevsen, DR
Annika: De evige tre (2024)

Litteraturhistorisk overblik af Jonathan Ovesen
https://www.danskfagsbanken.com/1000-aringrs-dansk-litteraturhistorie.html?fbclid=IwY2xjawPsF1FleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFBVlZnc1g0V281WkFVTEo5c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHi0_b8BssP94WSeyXIWnNeGGEFmAScGB4ILGb9mCe1XzWp_uosGEhqd6FbAH_aem_F7u9tUoqKZp37ZLvF2ZdEA


Baggrundslitteratur fra grundbøger:
Kjær-Hansen et al., Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012): “Forfatteren Vita Andersen (1942-2021)” (uddrag)
“Forfatteren Tove Ditlevsen (1917-76)” (uddrag)
“Poetisk realisme”


Ole Schultz Larsen og Dansklærerforeningens Forlag / Systime, Håndbog til dansk, (2022):
“Ny socialrealisme – fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape” (uddrag)
“Romantisme” (uddrag)

Gerd Lütken & Johannes Fibiger, Litteraturens veje (2010):
“Steen Steensen Blicher” (uddrag)

Gerd von Buchwald Lütken, Johannes Fibiger, Sine Dalsgaard Kristensen og Systime A/S (2010): Litteraturens huse  
“Autofiktion og performativ biografisme” (uddrag)


Jan Asbjerg (2016): Performativ biografisme
Fra: gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Miniforløb: Det folkelige gennembrud

Forløbet er et miniforløb, der fokuserer på den realistiske litteratur omkring år 1890-1910 under betegnelsen ‘Det folkelige gennembrud’. Undervejs i modulerne har vi forholdt os til, hvordan ‘Det folkelige gennembrud’ og litteraturen her adskiller sig fra den i ‘Det moderne gennembrud’ samt den samtidige ‘Symbolisme’.

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl) (1900)
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1906)
Jeppe Aakjær: Naar Rugen skal ind (1906)

Sekundær- og baggrundslitteratur
DR: Bøger der gør en forskel - Jeppe Aakjær (dr.dk/tv).
Søren Vrist Christensen: Det folkelige gennembrud og Jeppe Aakjær: https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w&t=72s

Gerd Lütken, Johannes Fibiger og Systime: Jeppe Aakjær – tyendets forfatter (uddrag). Fra: Litteraturens veje. Første udgivelsesår 2010.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Sprogets magt

“Sprogets magt” er et forløb, som undersøger den magt, som alt sprog potentielt indeholder. Indledningsvist repeteres nonfiktive analysemetoder og begreber som Ciceros pentagram, appelformer, talegenrer, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper og sproglige virkemidler.
Herefter arbejder vi diskursteoretisk med afsæt i Laclau og Mouffes begreber. Formålet med dette er, at eleverne skal blive bekendt med diskursteoriens begreber samt fortrolige med selv at foretage diskursanalyser.

Tekster læst i forløbet:

Sekundærmateriale:
Schultz Larsen (2015). Håndbog til dansk, Systime
Følgende er læst:
“4.9 Retorik”
“Argumenttyper” og “Fejltyper og argumentationskneb”
“Diskursanalyse”

Youtubefilm: Søren Vrist Christensen. Retorik og argumentation: Appelformer - etos, logos og patos.
https://www.youtube.com/watch?v=AlJZj04rvS8&t=645s
Youtubefilm: Søren Vrist Christensen. Retorik og argumentation - Toulmins argumentationsmodel.
https://www.youtube.com/watch?v=35bqJ90khEA
”Magtens sprog” (2011), DR (TV-program)


Primære tekster:
Jonas Eika: Takketale ved modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris (2019)
Indenrigs- og boligministeriet (2021): Nyt udspil skal forebygge parallelsamfund
Indenrigs- og boligministeriet (2021): Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund (uddrag)
Christian Borrisholt Steen: Juridisk kønsskifte er det rene nonsens. 2015.
Michala Dieckmann og Sofie Winther Askgaard: Vaccine-debat: Forældre opretter smittegruppe på Facebook (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Terminsprøve og eksamen

Følgende links er - udover vores studieplaner - tilladte at tilgå under terminsprøven og eksamen:

- Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo

- Ordbogen.com: https://www.ordbogen.com/da/

- Historisk ordbog fra 1700-1950: https://ordnet.dk/ods

- https://www.synonymbog.com/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Essens og eksistens

I forløbet ‘Essens og Eksistens’ har klassen læst tekster med et eksistensfilosofisk grundmotiv. Forløbet fokuserer på menneskets valg. Har vi ét valg? Har vi flere? Findes der en gud? Hvad er skæbne? Skaber vi selv mening i livet? - Disse er spørgsmål, som alle danner rammen om forløbets tekster samt diskussioner af teksterne. Undervejs i forløbet filosoferer vi over egen stillingtagen til samme eksistentielle spørgsmål på baggrund af de læste tekster.
Parallelt repeteres litteraturhistoriske perioder med særligt fokus på modernistiske strømninger i dansk litteratur.


Sekundærmateriale:
Eksistentialisme – en introduktion af Ulrik Herskin (arbejdspapirer)
Henriksen, Liselotte (2020): Eksistentialisme i dansk. Forlaget Systime.
Følgende uddrag er læst:
“Om Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så at give slip”
“Søren Kierkegaards arketyper”
“Om Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde”
“De eksistentielle fortællinger og læseren”
“Senmoderniteten i eksistentialistisk lys”
Gerd Lütken og Johannes Fibiger (2010): Litteraturens veje. Forlaget Systime
“Martin A. Hansen”
Dansksiderne.dk: Den litterære modernisme efter 2. verdenskrig.

Supplerende materiale:
Youtubefilm: The School of life: Om Sartre. https://www.youtube.com/watch?v=3bQsZxDQgzU
Podcast: Supertanker på P1. “Meningen med livet for en 12-tals elev?”. https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2018/meningen-med-livet-for-en-12-tals-elev-11531801431
Youtubefilm: KLASSISK DANSK: Karen Blixen - Skæbne & Fortælling. https://www.youtube.com/watch?v=ErzyXYwp3Iw
Youtubefilm: KLASSISK DANSK: Peter Seeberg - Absurdisme & Eksistens. https://www.youtube.com/watch?v=ZYYWppFsBwA

Primære tekster:
Søren Kierkegaard: Af: Enten-Eller, anden del (1843)
Edith Södergran: Triumf at finnas till (1918)
Jean-Paul Sartre: Af: Eksistentialisme er humanisme (1946)
Albert Camus: Sisyfos-myten (1942)
Karen Blixen: Livets veje (1937)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer