Holdet 3d DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mads Stidsen, Søren Staal Balslev
Hold 2023 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende fagbegreber
Titel 2 Sagaer og folkeviser
Titel 3 Oplysningstiden
Titel 4 Romantikken og romantismen
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Appelformer, argumenter & den debatterende artikel
Titel 7 Realisme, mellemkrigstid og tidlig modernisme
Titel 8 Undskyld
Titel 9 Dokumentar
Titel 10 Essayet og den reflekterende artikel #1
Titel 11 Essayet og den reflekterende artikel #2
Titel 12 Værklæsning: Thomas Korsgaard; 'Snydt ud af næsen'
Titel 13 Undertekst
Titel 14 Det fremmede (inkl. værk)
Titel 15 Mellem nyhed og fortælling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende fagbegreber

I løbet af dette introduktionsforløb vil vi gennemgå en lang række helt fundamentale begreber, noget som på sigt gør os i stand til at håndtere forskelligartede tekster både på et analytisk og fortolkningsmæssigt niveau. Fokus kommer til at være på basal tekstforståelse, træning af analytisk sensibilitet og meningen med det hele er, at I skal forstå de mest elementære begreber i danskfaget. Vi kommer til at gennemgå en lang række ganske banale ting (hvad er en novelle, roman, digt etc.) og skal gerne ende med at være fortrolige med de vigtigste analyseredskaber.

Sonnergaard, Jan (...) Reprise på Krogs Fisserestaurant (2000).docx
Begrebskompendium, litterære perspektiver, s. 7-14 (Komposition, fortæller, fremstillingsformer)
Begrebskompendium, sproglige perspektiver: s. 2-15 ("sproglig analyse")
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sagaer og folkeviser

I dette forløb kigger vi indgående på Danmarks ældste litteratur. Fokuspunkterne kommer til at være sagaer (”Egils saga”) og folkeviser (”Ebbe Skammelsøn” samt "Agnete og Havmanden").

Læste tekster:

"Sagaer" af Gunnar Mühlmann (2006)
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5120

"Folkevise"
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3443

BEMÆRK: Folkeeventyret rykkes til romantikforløbet

- Agnete og Havmanden
- Ebbe Skammelssøn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oplysningstiden

I dette mikroforløb vil vi kortvarigt og for første gang kaste os over oplysningstiden, og danne os et overblik over de centrale strømninger som hjemsøger Europa, og den måde de kommer til udtryk på i Danmark. Vi læner os op ad Fibigers Litteraturens veje, får dybde gennem en tung og klassiskfaglig forelæsning og morer os med Holbergs essay om menneskets trang til det forbudte.

Læste tekster:

Holberg: "Vi har mest lyst til det forbudte" (1744)
Fibiger: Litteraturens veje (”Oplysning og følsomhed”)
Schantz, Hans Jørgen: "oplysningen" (2014)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romantikken og romantismen

I løbet af dette forløb vil vi undersøge romantikken og romantismen, afdække hvad det er for nogle størrelser, kigge på hvilken litteratur der opstår i perioden og hvilke tankestrømninger der præger tiden. Der vil være fokus på centrale begreber og bevægelsernes relation til det nationale. Vi kommer til at kigge på et væld af afgørende kunstnere og tænkere, herunder Oehlenschläger ("Fædrelandssang", 1819), Staffeldt ("Indvielsen", 1804), Grundtvig ("Danmarks Trøst", 1820), Blicher ("Sildig opvaagnen", 1828 - VÆRK) og H. C. Andersen ("Skyggen", 1848).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud

I dette forløb går vi i kødet på det moderne gennembrud og kigger nærmere på Brandes og konsekvenserne af mandens arbejde. Der vil blive talt om realismens indtog på den danske litterære scene og opgøret med arven fra romantikken. Vi kommer bl.a. til at læse Herman Bang, Amalie Skram, Drachmann og vil tilsvarende bruge tid på at forstå og diskutere sædelighedsfejden.

Læste værker:

Drachmann, Holger: "Engelske socialister" (1871)
Bang, Herman: "Pernille" (1880)
Pontoppidan, Henrik: "Et Grundskud" (1887)
Skram, Amalie: "Det røde gardin" (1899)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Appelformer, argumenter & den debatterende artikel

I dette forløb genbesøger vi de traditionelle appelformer (patos, logos, etos) og bliver introduceret til retoriske begreber og klassisk argumentationsteori (blandt andet påstand, belæg og hjemmel). Vi kommer til at snakke om Ciceros pentagram og til at beskæftige os indgående med argumenttyper og sproglige virkemidler. Og ja, den debatterende artikel introduceres og håndteres.

MG: Begrebskompendiet s. 15-33: Ciceros pentagram, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Realisme, mellemkrigstid og tidlig modernisme

Realisme, mellemkrigstid og tidlig modernisme

Meningen med dette forløb er todelt: For det første at forstå den litterære udvikling fra det moderne gennembrud frem til modernismens begyndelse, for det andet at forstå den afgørende forskel på realismen og modernismen – en forskel som på grundlæggende vis har præget det litterære landskab frem til i dag. Vi begynder med Martin Andersen Nexø og hans samtidsskildringer i kølvandet på det moderne gennembrud, prøver at forstå realismen som overordnet kategori og bevæger os derefter videre til den måske mest feterede af de tidlige danske modernister. Herefter fokuserer vi på mellemkrigstiden og ekspressionismens voldsomme lyrik med digte af Rudolf Broby-Johansen og Tom Kristensen.

Læste tekster:
- Nexø, "Lønningsdag"
- Broby Johansen, "Blod" (værk)
- Tom Kristensen, "?"


- Rømhild/Larsen, "Realisme" (storedanske)
- Skov, Vibeke; "Socialrealisme" (storedanske)(
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 10 Essayet og den reflekterende artikel #1

Om essaygenrens historie og genretræk - og om eksamensgenren "reflekterende artikel", som er beslægtet hermed

Henrik Poulsen (2005), Grundbogen 2. Sprog, litteratur, medier. s. 128-130
Thorkild Borup Jensen (1999), At taenke uden styrthjelm og knaebeskyttere, Dansklaererforeningen, s. 20-21  
Per Højholt, "Men nu fx vedr. køb af juletraeer", fra Stenvaskeriet og andre stykker     
Hans Otto Jørgensen, ”Glaeden ved at samle sten” (uddrag), fra Glaeden ved at tage brusebad, 1998  
Simon Baastrup, "En farbar vej"y
Klæaus Rifbjerg, "Glæden ved vin"


Overfladisk behandlet  
Michel de Montaigne, ”Om at leve i ensomhed” (1580/1588/1595)  
Ludvig Holberg, ”Epistola LXXXIX” og ”Epistola XCI”  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Værklæsning: Thomas Korsgaard; 'Snydt ud af næsen'

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Undertekst

Forløb om sproghandlinger med særligt fokus på samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet og facework. Vi arbejder dels med virkelighedsnære cases, og dels undersøger vi teoriernes brugbarhed som del af en litterær analyse med udgangspunkt i udvalgte teksters dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det fremmede (inkl. værk)

Forløbet griber tilbage og uddyber nogle forløbene med tidligere lærer: Folkeviser, Romantik, Modernisme.

Om forestillingen om "det fremmede" i litteraturen i vidt forskellige perioder - fra folkeviserne til modernismen. I alle forløbets tekster identificerer vi et element af noget fremmed, og diskuterer dets betydning, fx:

- Folkeviserne: Trylleviserne overnaturlige elementer og den farlige (eksistenstruende) drift og forførelse
- Romantikken: Det fremmede/rationelt uforståelige som positivt potentiale
- Bang, Sommerlæder: Den fremmede modernitets rytme ankommer med storby-badegæsterne til det traditionelle samfund i Sæby
- Jensen, "Wombwell": Menageriet Wombwell afslører ukendte sider af lokalsamfundets befolkning i deres eksponering for det ukendte
- Martin A. Hansen, "Paradisæblerne": Overgangen til voksenlivet og den oplevelse af noget nyt of fremmed, er sammenlignelig med bl.a. folkeviserne
- Franz Kafka, "En Landlæge": Den sprængte læseoplevelse, den komplette fremmegørelse af læseoplevelsen - alle læsemæssige orienteringspunkter er bristet



Leif Panduro: "Tur i natten"
Folkeviser: Ridderens Runeslag, Germand Gladensvend

Romantik-repetition og opgradering:
Fibiger m.fl. (2021), Litteraturens Veje, s. 141-153
Schack Staffeldt, ”Indvielsen”, ”Liljen og Dugdraaben”
Adam Oehlenschläger, "Guldhornene", ”Harpespilleren ved posthuset”
N.F.S. Grundtvig, ”Duggen”
Platon "Hulelignelsen" (uddrag)

Herman Bang, "Sommerglæder" (værk)

Johs. V. Jensen, Wombwell

Martin A. Hansen, "Paradisæblerne"

Modernisme-repetition og opgradering:
Franz Kafka; "En Landlæge" (uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer