Holdet 3j DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Jonassen Haahr, Julie Rath Rasmussen
Hold 2023 DA/j (1j DA, 2j DA, 3j DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Synden i litteraturen
Titel 2 2. Værklæsning: Radiator
Titel 3 3. Det moderne gennembrud
Titel 4 Argumentation og debat
Titel 5 Skriftlighed med fokus på debatterende artikel
Titel 6 Nike (værk 2)
Titel 7 Naturen i litteraturen (+VÆRK 3)
Titel 8 Den reflekterende artikel
Titel 9 Eksistentialisme
Titel 10 Dokumentar
Titel 11 Nyhedsformidling
Titel 12 Sex, kærlighed og ægteskab
Titel 13 Natursyn
Titel 14 Natursyn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Synden i litteraturen

Analyserede tekster:

Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have
Den lille rødhætte (folkeeventyr)
Jomfruen og dværgekongen (folkevise)
Karen Blixen: Ringen
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have
Klaus Rifbjerg: Frække Jensen
Charlotte Weitze: Villy
Der var engang en jæger (kortfilm): https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/der-var-engang-en-jaeger/


Sekundærtekster (teori):

Litterær analyse af epik (kompendium - Se OneNote)
Folkeviser. Litteraturens veje.
Jan Bagge Nielsen: Den upålidelig fortæller (2018)


Videoer:
Anders Schunk: Intertekstualitet
https://www.youtube.com/watch?v=g0RlC45J2DI&t=1s

Video om Karen Blixen:
https://youtu.be/vKmnigQpUg4

Litterære begreber i fokus:
- Fortællertype og synsvinkel
- Intertekstualitet
- Fremstillingsformer
- Indre komposition og forskellige kompositionsformer
- Direkte og indirekte personkarakteristik
- Miljøkarakteristik: fysisk og socialt miljø
- Symboler
- Den upålidelige fortæller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Værklæsning: Radiator

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Det moderne gennembrud

Primærtekster:

Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Holger Drachmann: Engelske socialister
Olivia Levison: Støv
Herman Bang: Foran Alteret
Herman Bang: Impressionisme - En lille replik
Illa Christensen: Kvinden
Amalie Skram: Det røde gardin
J.P. Jacobsen: To verdener
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation og debat

Dette forløb fokuserer på analyse og  produktion af argumentation og retorik i den offentlige debat. Forløbet skal også lægge op til skrivekurset i 2.g, hvor eleverne skal skrive et rigtigt debatindlæg. Her skal eleverne altså anvende deres viden om argumentation og topik i praksis. Vi har også haft tilknyttet en debatterende artikel til forløbet.

Teoritekster:
Søren Vrist om Toulmins model:
https://www.youtube.com/watch?v=35bqJ90khEA

Uddrag af: "Topik - et redskab til at sæge systematisk efter belæg":
https://røst.dk/undervisning/retorisk-argumentation-kunsten-at-begrunde-overbevisende/
Uddraget, eleverne har læst:
- s. 6 i PDF'en: Kun de tre første underafsnit. Dvs. ikke det afsnit, der hedder "katalog over udbredte begrundelsesprincipper".
- s. 9 i PDF'en-11 i PDF'en: Fra det afsnit, der hedder. "Katalog over udbredte værdier".
Fokus i læsningen:
- Hvad betyder 'topik' overhovedet? Kan vi oversætte det til noget mere forståeligt?
- Hvilken filosofisk indsigt hviler topikken på?
- Hvordan kan topikken rent praktisk hjælpe os i debat og argumentation?
- Hvad er et topik-katalog, og hvad kan vi bruge det til?

Debattens fire faser:
Kilde: Textur – Tekstarbejde i dansk © Barbara Illum, Rune Kastberg Søndergaard og Systime A/S. Første udgivelsesår 2020.

- Stephen Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør
https://www.røst.dk/undervisning/retorisk-argumentation-kunsten-at-begrunde-overbevisende/

- Etos: Forventnings- situations- og slutetos.

- Argumenttyper, fejltyper og ordvalgsargumenter:
https://hbdansk.systime.dk/?id=205&L=0

Supplerende materiale:
PowerPoint om topik


Primærtekster:
Mette Frederiksens Instagramopslag om pensionsalder: https://www.instagram.com/reel/C-sfbVsNeQN/

Alex Vanopslaghs Instagramopslag om pensionsalder:
https://www.instagram.com/reel/C-70lwItbgb/

Pernille Rosendahl-sagen:
- https://politiken.dk/navne/art8615869/I-modvind-bliver-man-stærk?srsltid=AfmBOop6haNhpJV5tTIA2_whbojoj1FtokekYFMLNF38bMPiMc9mOr14
- Christian Rosendahl Facebookopslag med kritik af Politikens fødselsdagsomtale af Pernille Rosendahl.
- https://politiken.dk/kultur/medier/art8688169/Ja-til-kritik-–-nej-til-shitstorm?srsltid=AfmBOopggPkX6sck10eMml_rV-93G9WxoXvq1ncwlA3D1rw-AZRgT09Z

Nøglebegreber i forløbet:

- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Debattens fire faser
- Topoi/steder/betragtningsvinkler
- Topikliste: Økonomi, miljø, etik, æstetik, kultur, religion, individuelle konsekvenser, samfundsmæssige konsekvenser.
- Argumenttyper, fejltyper og ordvalgsargumenter
- Etos: Forventnings- situations- og slutetos.


Tilknyttede skriftlige opgaver:
Vi har også knyttet en skriftlig opgave til forløbet: Debatterende artikel. Her har eleverne i grupper skrevet første del og selv skrevet anden del samt indledning og afslutning med fokus på, hvordan man bygger en hensigtsmæssig argumentation op.

Elevprodukter:
Cykelhjelmtaler - for og imod - fokus på argumentation og topik.

ALT ER INDE - RETTES TIL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Nike (værk 2)

Dette forløb tager udgangspunkt i Caspar Erics værk Nike fra 2014 og er et lille værklæsningsforløb med fokus på elevernes læselyst og læseoplevelse samt deres evne til at sætte sig ind i en anden bevidsthed end deres egen.

Vi har arbejdet med teksten i lidt friere strukturer end vi plejer herunder fx gennem en analysefernisering og gruppearbejde med åbne spørgsmål eller spørgsmål, hvor man selv kunne udvælge passager til analyse og fortolkning. Vi sluttede forløbet af med, at eleverne selv skulle skrive en tekst ved at imitere Erics skrivestil. Vi har også haft klassediskussioner om mindre dele af værket og om værket som helhed, herunder også med fokus på paratekst og autofiktion, som klassen også kort er blevet introduceret til.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Naturen i litteraturen (+VÆRK 3)

Oprindeligt hed forløbet: Natur - et tema på tværs af litteraturhistorien, men det lød lidt for tørt. Ikke desto mindre er forløbet tænkt som et knagerække-forløb, hvor vi samler op på de forskellige litteraturhistoriske perioder og kanonforfattere.

Undervejs skal eleverne lægge mærke til, hvordan forholdet mellem menneske og natur ændres og til tider afspejler og genopdager tidligere perioders syn på naturen.
Teksterne er netop valgt ud, så de illustrerer de forskellige perioders forhold til og syn på naturen.


Tekster:

* Anonym: ”Germand Gladensvend”, uden år

* Jean Jacques Rousseau: af En ensom vandrers drømmerier (uddrag) (1782)

* Adam Oehlenschläger: ”Simon Peder” (1805) (KANONFORFATTER)

* A.W. Schack von Staffeldt: “Liljen og Dugdråben” (1808)

* Emil Aarestrup: "Angst" og "Paa Sneen" fra Digte (1838)

* Charles Darwin: Menneskets Afstamning og Parringsvalget (uddrag), (1871)

* J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag) (1876)

* Edith Södergran: Triumf att finnas till … (1918) (SVENSK)

* Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål” (1920) (KANONFORFATTER)

*VÆRKLÆSNING: Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene (Brevroman)




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om kvindelige kanonforfattere 30-12-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Eksistentialisme

Et forløb hvor vi læser tekster med et eksistensfilosofisk grundmotiv. I forløbet vil vi fokusere på menneskets valg. Har vi ét valg? Har vi flere? Findes der en gud? Hvad er skæbne? Skaber vi selv mening i livet? - Disse er spørgsmål, som alle danner rammen om forløbets tekster samt diskussioner af teksterne. Til slut i forløbet filosoferer vi over egen stillingtagen til samme eksistentielle spørgsmål på baggrund af de læste tekster.


Læste tekster

Eksistentialisme – en introduktion af Ulrik Herskin (arbejdspapirer)
Om Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så at give slip
Søren Kierkegaards arketyper
Søren Kierkegaard Af: Enten-Eller, anden del (1843)
Jean-Paul Sartre Af: Eksistentialisme er humanisme (1946)
Om Albert Camus, Absurditet og Valgene
The School of life: Om Camus: https://www.youtube.com/watch?v=jQOfbObFOCw
Albert Camus Sisyfos-myten (1942)
Karen Blixen Livets veje (1937)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Albert Camus: Den Fremmede, 1942
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentar

Forløbet beskæftiger sig med klassiske dokumentargenrer og nyere dokumentartyper, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem fakta og fiktion. Forløbet har fokuseret på dokumentarens undergenrer samt på genrens forhold til virkeligheden og brugen af fiktionskoder/autenticitetsmarkører. Endelig har vi overvejet det ansvar, der hører med til dokumentarfilmens mangfoldige udtryksmuligheder og portrættering af virkelige personer.

I forløbet foretages en værklæsning af Jesper Dalgaards "Kandis for livet" (2021) med særligt fokus på en dybdegående analyse og fortolkning af filmens personskildring og brug af iscenesættelse og fiktionskoder.

Tekster:
Primærtekster – til analyse:
- Line Flugt Juhl, Stine Winther Johansen og Ciliane Stubkjær. ”Limbo – når sabbatår er fucked” (2019), program 1
- Thora Lorentzen. ”Efterskolen”, program 2: ”Et kys” (2021)
Værklæsning:
Jesper Dalgaard. "Kandis for livet" (2021)

Teori (sekundærtekster):
- Ole Schultz Larsen. ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm”, ”Dokumentarens former” og "Analyse af dokumentarfilm". Fra: Håndbog til dansk (2022), Dansklærerforeningens forlag/Systime
- Berit Riis Langdahl m.fl. ”Fakta og fiktion, koder og kontrakt” og ”Billedbeskæring, klipning, lyd og lys”. Fra: Krydsfelt, Grundbog i dansk (2017), Gyldendal

Supplerende stof:
- Klip fra diverse dokumentarer som illustration af de forskellige genretræk.
- Artikel: Journalisten.dk (2022). ”Ikke kun en betalt flybillet. Nu kritiserer anmeldere en skamrost Kandis-film”
-Artikel: Lone Nikolajsen (2022): “Der stilles misforståede krav til dokumentarfilm som Kandis for livet”, Information

Centrale begreber:
- autenticitetsmarkører
- fiktionskoder
- fakta, fiktion som genre
- Filmiske virkemidler: relevante begreber inden for billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelse, klipning, lys, lyd, symbolik.
- Dokumentarens formater/undergenrer: den observerende, den autoritative/dybdeborende, den deltagende, den poetiske, den refleksive og den dramatiserede dokumentar.
- Fremstillingsformer: rekonstruktion, interview, arkivmateriale.
- Komposition: dramaturgiske modeller (berettermodellen, bølgemodellen, plot point modellen, den cirkulære model)
- Fremdriftsmidler (Konflikt, identifikation og indlevelse, cues, set-up/pay-off, suprise og suspense)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyhedsformidling

Forløbet giver greb og begreber om nyheder, vi ser på genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.

Faglige mål:
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


Materialer:

Jakob Kjøgx Bohr og Mikkel Secher: ”Rusland angriber Ukraine – her er, hvad vi ved”, Nyhederne.tv2.dk, 24.02.2022. Find den her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-02-24-rusland-angriber-ukraine-her-er-hvad-vi-ved.

8-10 minutter af TV2 Nyhederne kl. 18:00 den 24.02.22. Udsendelsen findes på CFU https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=022202241800.

Kjeld Hybel: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022 i bogen Krig og kærlighed i nyhedskredsløb.

Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021

Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022

Nielsen, Kasper Colling: “Der er gået næsten en uge, siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, politiken.dk 16.06.2021

Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021

Første 15 min af interviewet ”Christian Eriksen – min historie” DRDK, 06.01.2022.

Supplerende stof
Mads Rangvid & Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sex, kærlighed og ægteskab

Forløbet Sex, kærlighed og ægteskab er et primært litterært tematisk og tværgående forløb. Undervejs i forløbet dykker vi ned i forskellige litteraturhistoriske perioder for dels at undersøge, hvad der kendetegner den specifikke periode, men også for at forstå, hvordan temaer om sex, kærlighed og ægteskab er blevet behandlet i litteraturen over tid. Vi forholder os også løbende til, hvilke hhv. realistiske og modernistiske tendenser de forskellige tekster afspejler.

Undervejs i forløbet foretager vi en værklæsning af Blichers ’Sildig Opvaagnen’ og Rifbjergs ’Den kroniske uskyld’.

Periodiske nedslag:

Romantikken: herunder biedermeier, poetisk realisme og romantisme

1900-tallets realistiske strømninger: Ditlevsens socialrealisme, 1970’ernes bekendelseslitteratur og 90’ernes socialrealisme, 00’ernes og 2010’ernes autofiktive tendenser samt et enkelt nedslag i nyeste tids lyrik.

Primærtekster
- Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (1958)
- St. St. Blicher: Sildig Opvågnen (1828)
- Poul Martin Møller: Aprilvise (1825)
- Emil Aarestrup: “En middag”, “Angst", (1838)
- Tove Ditlevsen: De evige tre (1941), “Dolken” (1963) og uddrag fra brevkasse i familiejournalen (1957-1959)
- Vita Andesen: “Fredag”, “Lørdag” og “Søndag” (1977)
- Jan Sonnergaard: “Sex” (1997)
- Jørgen Leth: “Det uperfekte menneske”, uddrag: ‘Kokkens datter’ (2005)
- Elias Sadag: “Stilladser”, “Fuad” og “City Vest” (2024)


Sekundærmateriale
Tv-program: Øgendahl og de store forfattere: Tove Ditlevsen, DR
Annika: De evige tre (2024)

Litteraturhistorisk overblik af Jonathan Ovesen
https://www.danskfagsbanken.com/1000-aringrs-dansk-litteraturhistorie.html?fbclid=IwY2xjawPsF1FleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFBVlZnc1g0V281WkFVTEo5c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHi0_b8BssP94WSeyXIWnNeGGEFmAScGB4ILGb9mCe1XzWp_uosGEhqd6FbAH_aem_F7u9tUoqKZp37ZLvF2ZdEA


Baggrundslitteratur fra grundbøger:
Kjær-Hansen et al., Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012): “Forfatteren Vita Andersen (1942-2021)” (uddrag)
“Forfatteren Tove Ditlevsen (1917-76)” (uddrag)
“Poetisk realisme”


Ole Schultz Larsen og Dansklærerforeningens Forlag / Systime, Håndbog til dansk, (2022):
“Ny socialrealisme – fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape” (uddrag)
“Romantisme” (uddrag)

Gerd Lütken & Johannes Fibiger, Litteraturens veje (2010):
“Steen Steensen Blicher” (uddrag)

Gerd von Buchwald Lütken, Johannes Fibiger, Sine Dalsgaard Kristensen og Systime A/S (2010): Litteraturens huse  
“Autofiktion og performativ biografisme” (uddrag)


Jan Asbjerg (2016): Performativ biografisme
Fra: gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Natursyn

Faglige mål
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Metode – fra læreplanen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Løbende evaluering
- Respons på diskussioner, mundtlige oplæg og skriftlig feedback  

Skriftlighed
- Debatterende artikel og skrivehjælp
- Kreative skriveøvelser  
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Formål
At eleverne får indblik i, hvordan natursyn er kommet til udtryk gennem tiden, dog med nedslag i romantikkens strømninger og nyere tids økolitteratur.  

Mål
- Tekster fra 1800 med fokus på nyplatonisme, universel-, nationalromantikken, romantisme, lidt biedermeier og poetisk realisme
- Tekster fra 2000-tallet

Kanonforfattere
- Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803)
- Grundtvig: Jeg gik mig ud en sommerdag at høre (1847)
- HC Andersen Skyggen  (1847)
-       HC Andersen Klokken (1845)
- Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)

Værkslæsning
- Rasmus Nikolajsens tilbage til unaturen

Anden læsning
- Staffeldt: Indvielsen
- Cult: Lever vi snart en katastrofefilm
- DR: Hjælp jeg er klimadeprimeret (podcast)
- Uddrag af dokumentar: Virunga (2014)
- Forskellige billeder fra romantikken til klima
- Lars Skinneback: uddrag fra Øvelser og ritualer (2012)
- Dokumentar: Before the flood (2016)

Teori
- Trunjer, nærmere afklaring af økolitteratur
- Christensen og Lærkesen, ”Det romantiske projekt, naturen som kirke,” i Naturhistorier

Litterære perioder
- Nyplatonisme
- Universelromantikken
- Nationalromantikken
- Romantisme
- Biedermeier
- Poetisk realisme
- Den antropocentriske tidsalder (nyere tid)

Litterære begreber
- Digtlæsning, metaforer, metrik
- mindre: episk læsning med tilhørende begreber

Anvendelse af digitale sider
- ordbogen.com
- ordnet.dk
- minlæring opslag
Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Natursyn

Faglige mål
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Metode – fra læreplanen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Løbende evaluering
- Respons på diskussioner, mundtlige oplæg og skriftlig feedback  

Skriftlighed
- Debatterende artikel og skrivehjælp
- Kreative skriveøvelser  
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Formål
At eleverne får indblik i, hvordan natursyn er kommet til udtryk gennem tiden, dog med nedslag i romantikkens strømninger og nyere tids økolitteratur.  

Mål
- Tekster fra 1800 med fokus på nyplatonisme, universel-, nationalromantikken, romantisme, lidt biedermeier og poetisk realisme
- Tekster fra 2000-tallet

Kanonforfattere
- Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803)
- Grundtvig: Jeg gik mig ud en sommerdag at høre (1847)
- HC Andersen Skyggen  (1847)
-       HC Andersen Klokken (1845)
- Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)

Værkslæsning
- Rasmus Nikolajsens tilbage til unaturen

Anden læsning
- Staffeldt: Indvielsen
- Cult: Lever vi snart en katastrofefilm
- DR: Hjælp jeg er klimadeprimeret (podcast)
- Uddrag af dokumentar: Virunga (2014)
- Forskellige billeder fra romantikken til klima
- Lars Skinneback: uddrag fra Øvelser og ritualer (2012)
- Dokumentar: Before the flood (2016)

Teori
- Trunjer, nærmere afklaring af økolitteratur
- Christensen og Lærkesen, ”Det romantiske projekt, naturen som kirke,” i Naturhistorier

Litterære perioder
- Nyplatonisme
- Universelromantikken
- Nationalromantikken
- Romantisme
- Biedermeier
- Poetisk realisme
- Den antropocentriske tidsalder (nyere tid)

Litterære begreber
- Digtlæsning, metaforer, metrik
- mindre: episk læsning med tilhørende begreber

Anvendelse af digitale sider
- ordbogen.com
- ordnet.dk
- minlæring opslag
Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer