Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marie Wandborg Hillmann
Hold 2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteraturanalyse - introduktion
Titel 2 Værklæsning af Mount København
Titel 3 Retorik og taler
Titel 4 Litteraturhistoriske lynnedslag
Titel 5 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 6 Gys og gotik
Titel 7 Kommunikation og nyhedsformidling
Titel 8 Dokumentar
Titel 9 I transit. Et sted midtimellem
Titel 10 Tour de chambre
Titel 11 Webmaterialer
Titel 12 Romantikken
Titel 13 Intermezzo-modul
Titel 14 Død, tab og sorg. Eksistentielle grundvilkår
Titel 15 -Ismer i det 20. århundrede

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteraturanalyse - introduktion

Fokus på principper for tekstanalyse (dokumentation gennem tekstnedslag, den gode tolkning indfanger (næsten) hele teksten, ej endelige tolkninger men nogle er bedre end andre).
Fokus på analysebegreber (fremstillingsformer, fortællertyper, utroværdig jeg-fortæller, synsvinkeltyper (indre, alvidende eller ydre syn), tidsforhold (historisk tid, fortælletempo, scenisk vs. panoramisk), fire kompositionstyper, basal metaforteori, tema, hensigt).
Fokus på forskellen på klassisk (Søren Baggesens definition) og moderne novelle.

Læste tekster:
Tove Ditlevsen: "At fange en stemning" (indledningsdigt i Kvindesind, 1955)
Tove Ditlevsen: "Nattens Dronning" (1952)
Gustav Munch-Petersen: "Til mine forældre" (trykt 1932)
Jan Sonnergaard: "Polterabend" (1997)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927)
Benny Andersen: "På det tørre" (1962)
Tom Kristensen: "Græs" (1927 [1922])


Ole Ravn: "Novellegenren" (1998).
Kompendium af Jan Maintz om analysebegreberne ovenfor.
Lille kompendium af Jan Maintz om basal metaforteori/billedsprog (udleveret elektronisk).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Værklæsning af Mount København

Litterært forløb

VÆRKLÆSNING af Kasper Colling Nielsen: "Mount København" (2010)

Forløbet er tilrettelagt rundt om mødet med første værklæsning i form af Kaspar Colling Nielsens novellesamling Mount København. Eleverne læser udvalgte noveller intensivt, mens andre er læst mere ekstensivt med fokus på genkommende tematiske træk og genrebestemmelse samt karakteriska fra magisk/fantastisk realisme.

Faglige begreber - i udvalg:
Realisme
Magiske realisme
Fantastik

Primærlitteratur:
Kaspar Colling Nielsen: "Mount København", Gyldendal, 2010


Sekundærlitteratur:
Fibiger & Lütken: LITTERATURENS VEJE, Systime, 2012, s. 545


Supplerende:
Karen Syberg: "Et helt igennem realistisk bjerg", Information 23.04.2010:
https://www.information.dk/kultur/2010/04/helt-igennem-realistisk-bjerg

Film/kilp: Realdania-debat mellem Kaspar Colling Nielsen og Mik Thobo-Carlsen
https://www.youtube.com/watch?v=sTx9d6d6E8M&t=2s


Skriftlighed: Analyserende artikel. Analyse og fortolkning af selvvalgt fortælling med fokus på miljøet og fremstillingen af virkeligheden. Herunder elementer af magisk og/eller fantastisk realisme. Endvidere en perspektivering mindst en anden tekst fra værket og til værket som helhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og taler

Et sprogligt og retorisk forløb med fokus på netop retorikkens centrale analysemodeller anvendt i analyse af tre nytårstaler og en enkelt 18-års-tale.

Vi har arbejdet ud fra Ciceros pentagram (verdens ældste kommunikationsmodel), De tre (under)talegenrer; den politiske, den juridiske og lejlighedenstalen, retoriske stilfigurer i form af anafor, epifor, antitese, triade, litote og hyperbel, metafor, retorisk spørgsmål og samtale samt de tre appelformer; logos, patos og etos. Herunder negativt og positivt etos samt tekstuelt og kontekstuelt etos. Endvidere har vi særligt i analysen af Tessas nytårstale haft fokus på det verbale, non-verbale og ekstraverbale og i analysen af Høegs tale fokuseret på de semantiske felter og sproglige billeder (metaforer, sammenligninger, neologismer).


Modeller og begreber:

Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, omstændigheder, sprog)
Talegenrerne (lejlighedstalen, den politiske tale, den juridiske tale)
Appelformerne (logos, patos, etos - derunder tekstuelt, kontekstuelt og negativt samt positivt etos)
Retoriske stilfigurer (anafor, epifor, triade, litote, hyperbel, retorisk spørgsmål, retorisk samtale)

Toulmins argumentationsmodel - både grundmodellen og den udvidede (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse)

Semantiske felter
Denotation og konnotation
Konkrete og abstrakte ord
Sproglige billeder



Primærtekster:

H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18 års-fødselsdag
https://www.kongehuset.dk/taler/h-k-h-prins-christians-tale-ved-gallataffel-paa-christiansborg-slot-den-15-oktober-2023-i-anledning-af-prinsens-18-aars-foedselsdag

H. M. Dronningens nytårstale 2023
https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-dronningens-nytaarstale-2023
+
https://www.youtube.com/watch?v=0i-IfRvNmvc


Tessas nytårstale, Deadline, DR 2, 01.01.2021
https://www.dansketaler.dk/tale/tessas-nytaarstale-2021
+
https://www.dailymotion.com/video/x8j4phf


Glenn Bechs nytårstale, Deadline, DR 2, 01.01. 2023
https://www.dansketaler.dk/tale/glenn-bechs-nytaarstale-2023
+
https://www.dailymotion.com/video/x8j4pc7


Tine Høegs nytårstale, transmitteret i DR2 Nytårskoncert - 1000 musikalske flyvekys og et nytårsfortsæt
https://www.dansketaler.dk/tale/tine-hoeegs-nytaarstale-2020


Sekundærtekster

Om analyse af taler:
Fra: Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden - grundbog. Systime, 2021 (iBogen)

Om retorik, Ciceros pentagram, appelformerne mv. samt talegenrerne:
Fra: Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden - grundbog. Systime, 2021 (iBogen)

Om retoriske stilfigurer:
Fra: Helle Borup: Ud med sproget. Frydenlund, 2007

Om ordvalg:
Fra Ole Schultz Larsen m.fl. Håndbog til dansk. Dansklærerforeringens Forlag/Systime, 2024 (iBog)

Om argumentation:
Fra Ole Schultz Larsen m.fl. Håndbog til dansk. Dansklærerforeringens Forlag/Systime, 2024 (iBog)


Supplerende:

Klog på sprog: Tale-gaver?, P1, 10.12.2021
https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2021/tale-gaver-11032107495

Ahrens, Kevin: "Dronningen (af Vestegnen) giver eliten opsang i viral nytårstale: 'Der er noget galt på et dybere plan'", dr.dk, 02.01.2021
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dronningen-af-vestegnen-giver-eliten-opsang-i-viral-nytaarstale-der-er-noget-galt-paa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litteraturhistoriske lynnedslag

Kanonforfatter: Ludvig Holberg

Som forløbets titel angiver, bliver der i løbet af fire moduler flygtigt lavet litteraturhistoriske nedslag i henholdsvis middelalder, barok, oplysningstiden & Romantikken med fokus på samtiden, karakteristika for den pågældende litteraturhistoriske periode og med en eksemplificerende primærtekst.

Primærlitteratur:

"Hr. Bøsmer i Elverhjem" (folkevise)
Efter Karen Brahes foliohåndskrift fra cirka 1570. I: Povl Schmidt (red.): Danske litterære tekster 1100-1500. Syddansk Universitetsforlag, 2004

Thomas Kingo: "Keed af Verden, og kier ad Himmelen" (1681)
I: Chr. Brodersen og Sven Møller Kristensen: Litteraturudvalg, bind 1. Gyldendal, 2. udgave, 1988

Ludvig Holberg: "Vi har mest lyst til det forbudte". Uddrag af essay fra: Moralske Tanker (1744)


Sekundærlitteratur:

Alle læste sider om middelalder, barok, oplysningstiden og Romantikken er fra: Kjær Hansen, Barbara m.fl.: Litteraturhistorien- på langs og på tværs (onlineudgaven).


Centrale begreber:

Folkeviser:
Middelalderens litteratur
okelivers karakteristika (bl.a. syrebadsteknik) og faste vendinger.
Typer af folkeviser:Trylleviser, ridderviser, historiske viser, skæmteviser

Barokken:
Symmetri
Iscenesættelse
Skrivestil og sprog: det poetiske gennembrud. Herunder: det naturlige og kunstfærdige, metrik og rim samt stilistik
Dualisme
Vanitassymboler/motiver og memento mori

Oplysningstiden:
Livssynet og oplysningsprojektet
Skrivestil og sprog. Herunder klassicismen og klassicistisk skrivestil samt rokoko og rokokostil
Oplysningstidens genrer:
- komedier
- essays og epistler
- personlige breve
- parodi og satire

Romantikken:
Universalromantik - organismetanken og panteisme
Nationalromantik
Biedermeier
Romantisme

(OBS i 3g bliver disse - og de øvrige strømninger - meget mere indgående gennemgået).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO - Det moderne gennembrud

DHO-forløb om Det moderne gennembrud.

Kanonforfattere: Henrik Pontoppidan & Herman Bang

Forløbet fokuserer ud fra de læste tekster - primære som sekundære - på periodens temaer ud fra de tre k'er (klasse, køn og kirke) og på skrivestilene naturalisme, realisme og impressionisme.


Primærtekster:

Georg Brandes: Af "Inledningen til Emigrantlitteraturen" (1871)

Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)

Henrik Pontoppidan: "En stor Dag" (1887)

Holger Drachmann: "Engelske Socialister" (1871)

Herman Bang: "Den sidste Balkjole" (1887)

Illa Christensen: "Kvinden" (1884)


Afhængig af valg af emne og problemformulering - enten "De socioøkonomiske forhold på landet i 1800-tallet", "Arbejderbevægelsen og statsmagten" eller "Kvindens stilling og kvindefrigørelse" har eleverne analyseret og fortolket respektivt:

- Henrik Pontoppidan: "Et Grundskud" (1887)
- U. P. Overby: "Socialisternes March" (1872)
- Olivia Levinson: "Støv" (1885)



Supplerende:

Videomateriale:
"1800-tallet på vrangen", DR, 2007. Afsnit 6 og 7.

"Rather Homemade Præsenterer: Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der?"
https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus


Sekundærlitteratur:

Grønnow, L. C. (2013). "Det moderne gennembrud. Danmark i slutningen af 1800-tallet" (s. 1-2, 11-15, 26-28 & 32-36). Nationalmusset.

Kjær-Hansen, B., Kennebo, P. & Bertelsen, T. S. (2024).”Det moderne gennembruds samfund, livssyn og syn på litteraturen”. Litteraturhistorien – på langs og på tværs (onlineudgaven). Systime.

Kjær-Hansen, B., Kennebo, P. & Bertelsen, T. S. (2024).”Det moderne gennembruds skrivestil og sprog. Realisme, naturalisme og impressionisme”. Litteraturhistorien – på langs  og på tværs (onlineudgaven). Systime.

Kjær-Hansen, B., Kennebo, P. & Bertelsen, T. S. (2024). ”Det moderne gennembruds temaer. Køn, klasse og kirke”. Litteraturhistorien – på langs og på tværs (onlineudgaven). Systime.

Lütken, G. V. B., Fibiger, Johannes & Kristensen, S. D. (2024). ”Drachmann, Holger: Engelske Socialister (1871). Litteraturens Huse (onlineudgaven). Systime.

Jacobsen, J. & Paldam, C. (2011). ”Kvindernes stilling”. De moderne gennembrud 1870-1914 (s. 158. 160. 171-173). Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Gys og gotik

Litterært (og lidt mediefagligt) forløb

VÆRKLÆSNING (tilknytning til forløb med litterært perspektiv):
J. A. Bayona: "Børnehjemmet" (2006)

Kanonforfatter:
H. C. Andersen: "Skyggen" (1847)


Forløbet ”Gys og gotik” er et litterært forløb med fokus på gyserlitteratur fra 1800-tallet. Dog er første modul en indføring af gyseren generelt og har fokus på både gysets referencer til folkeeventyrgenren samt gyset som genre i udvikling op til i dag. Efter introduktionen af gyset som genre, tager vi fat på generelle gyserbegreber, såvel som den gotiske genre. Da vi både læser gys fra England og USA samt gys fra Danmark, forsøger vi at sammenstille den gotiske litteratur, som den udspringer i England, med gys fra den danske romantik og romantisme.

Vi arbejder med læsninger af litteraturen ud fra den psykoanalytiske samt den ideologikritiske/socialhistoriske læsningsstrategi/metodelæsning og forholder os nuancerede og kritiske til disse.

Undervejs i forløbet ser vi gyseren Børnehjemmet (2007), der trods den nyere dato netop låner elementer fra 1800-tallets gotiske litteratur. Derudover laver eleverne gruppevis en remediering af "Hjertet der sladrede" - enten som billedfortælling med musik og oplæsning af centrale passager fra novellen eller som en kortfilm med centrale scener og elever understøttet med underlægningsmusik og/eller reallyd. I begge tilfælde formidles stemningen både auditivt og visuelt via en videosekvens, eleverne har skulle forholde sig til hvordan de har forvaltet de fire nøgleord vedrørende remediering (fastholdelse, udeladelse, tilføjelse og ændring).

Afslutnings er der afholdt et skriftlighedsmodul, hvor eleverne ved besvarelse af en række spørgsmål til forløbet har skulle demonstrere deres viden om gys og gotik ved bl.a. at inddrage primærteksterne og metodelæsningerne.

Kernebegreber:

Morbid nysgerrighed
Horrorens paradoks – fascinationen og angsten
Todorov: Det fantastiske
Das Unheimliche
Angstlust
Rutsjebaneffekten
Spændingsopbyggende elementer i gys:
- Suspence, surprise, set up, pay off
Gysets oprindelse og gotisk litteratur
Gyset som rituel genre
Gysets kendetegn – karakterer, komposition, miljøkarakteristik og tematikker (modsætningsfyldte)
Det monstrøse
Katharsis
De tre former for gys:
Teenagegyset
Det videnskabelige gys
Det dæmoniske gys
Transformationsmodellen v. Rikke Schubart: Indgangspositionen, udviklingspositionen og udgangspositionen
(Tids)inddelinger af gyset:
Oprindelsen (Romantikken)
Det victorianske gys
Det moderne gys
Det postmodernistiske gys

The Gothic mood
Rædslen som drivkraft
- The School of Terror (naturlig gotik). Herunder explained supernatural.
- The School of Horror (overnaturlig gotik). Svarer til Schauer-Romantik (=skrækromantik)

Den gotiske anatomi
Det gotisk (lukkede) rum
The gothic machinery
De otte aspekter af/karakteristika for gotisk litteratur:
- Slottet/bygningen
- Naturen/vejret
- Det overnaturlige (der i visse tilfælde kan forklares og andre tilfælde ikke kan forklares)
- Metonymi (noget repræsenterer noget andet)
- Det sublime (følelsesmæssig intensitet) – herunder ordet ”terror”
- Fortiden
- Individualisme og den stærkt individualiserede hovedkarakter (herunder begrebet ”hero-villain”):
- Indespærring (confinement) – både i konkret og overført forstand
Dobbeltgængermotivet
Romantisme
Kunsteventyret og det sublime

Derudover:
Remediering og komparativ analyse
Litterære metoder – særligt psykoanalytisk metode og socialhistorisk/ideologikritisk metode




Primærtekster - hvoraf Shelley, Poe og Stevensons tekster er verdenslitteratur i oversættelse:

Mary Shelley. Af ”Frankenstein” (1818). Kapitel 5.
Fra: Lise Ammitzbøll, Dorte Østergreen-Olsen & Henrik Poulsen. ”Vild med dansk 7. Grundbog”.
Gyldendal, 2007

Edgar Allan Poe. ”Hjertet der sladrede” (1843). Originaltitel ”The Tell-tale Heart”. Oversat fra engelsk af Hans-Jørgen Birkmose, 2007 http://extranet.uv.khs.dk/materiale/DA_A_MAJ_09/sch_media/Hjertet-der-sladr.pdf

B. S. Ingemann. ”Glasskabet” (1847).
Fra: Nye Eventyr og Fortællinger, 1847
http://wayback- 01.kb.dk/wayback/20101108104508/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/ingemann/eventyr.dkl/ 06.htm

Robert Louis Stevenson. Af”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” (1886). Fra: Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt. ”Gys, splat & Freud”. Dansklærerforeningen, 1994

H. C. Andersen. ”Skyggen” (1847).
Fra: Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist. ”Krydsfelt. Antologi”. Gyldendal, 2010


Sekundære tekster:

Hanne Arnold: "Det rædselsfulde tiltrækker os", ekkofilm.dk 19.02.10
https://www.ekkofilm.dk/artikler/det-raedselsfulde-tiltraekker-os/

Om gyset.
Via Emu: https://arkiv.emu.dk/sites/default/files/Opsummering_af_gyset.pdf

Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt. ”Gys, splat & Freud”. Gysergenren. Fra introduktionen s. 7-17.
Dansklærerforeningen, 1994

Johannes Fibiger & Gerd Lütken. Litteraturens Veje. Gads Forlag, 1996. Heri om dobbeltgængermotivet
Johannes Fibiger & Gerd Lütken. Litteraturens Veje. Gads Forlag, 1996. Heri om kunsteventyret, det sublime og sublimering

Nina Kopp. "Den gotiske roman: forløberen for den moderne gyserroman". Bogens verden - Årg. 79, nr. 4, 1997. S. 7-11.

Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist. ”Krydsfelt. Antologi”. Gyldendal, 2010. Heri om remediering og komparativ analyse
https://krydsfelt.ibog.gyldendal.dk/index.php?id=308

Romantisme via:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5111

Litterære metoder. Psykoanalytisk metode og socialhistorisk og ideologikritisk metode.
Fra: Ole Schultz Larsen. "Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier". Systime, E-bog, 2021


Klip og kortfilm:

"Tristan and the Classsics: 8 Aspects of GOTHIC BOOKS"
https://www.youtube.com/watch?v=NULLOYGiSDI&t=25s

"Vampires: Folklore, fantasy and fact - Michael Molina"
https://www.youtube.com/watch?v=_0ThKRmySoU

"Behind Closed Doors"
https://www.youtube.com/watch?v=H9InaUJm0A8

"Psycho (1960) - Mrs Bates"
https://www.youtube.com/watch?v=FswuhgCyMH4

"The Shower - Psycho (1960)"
https://www.youtube.com/watch?v=0WtDmbr9xyY

"GREAT SCENE - American Psycho"
https://www.youtube.com/watch?v=qwicLgOGJOI

"Hannibal Lector escapes"
https://www.youtube.com/watch?v=He1MTYvyUes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kommunikation og nyhedsformidling

Sprogligt og mediefagligt forløb

VÆRKLÆSNING: Third Ear: "Kvinden med den tunge kuffert" (2016-2023) (podcastserie)


Dette forløb har haft følgende fokus under de tre hovedområder:

Kommunikation:

- Enkel og udbygget kommunikationsmodel
- Roman Jakobsons kommunikationsmodel med tilknyttede sprogfunktioner
Herudfra har vi analyseret tre reklamefilm for Virum Gymnasium (orienteringsaftener og Åbent Hus-arrangementer).


Argumentation:

- Et arguments bestanddele
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Redelig og hensigtsmæssig argumentation
- Argumenttyper
(årsagsargument, egnargumentet, klassifikationsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, det moderne/nye-argument, motivationsargument)
- Fejltyper og argumentkneb
(postulat, at gå efter manden (ad hominen-argument), afledningsargument, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning)
- Ordvalgsargumenter


Nyhedsformidling:

- Avisens genrer (informations- og opinionsgenrerne samt fortællende journalistik)
- Avisens layout
- Gallups kompasmodel
- Minervamodellen
- Nyhedstrekanten
- Nyhedskriterierne
- Tilstræbt objektivitet
- Vinkling
- Nyhedskompasset (vagthunden, jagthunden, hyrdehunden, redningshunden). Herunder diskussion om hvilken rolle/type af hund journalisten har/agerer i den moderne nyhedsformidling
- Moderne nyhedsformidling - herunder webdoks
- Multimodale tekster


Podcastanalyse:

Et personligt og intimt rum
Det særlige ved podcastdokumentaren er dens unikke evne til at skabe nærvær og åbne et privat og ligefrem intimt rum for lytteren. Det skyldes både lyttesituationen,, indholdet og formen samt det forhold, at der er tale om et lydmedie.
Typer af podcasts: detektivfortællingen, personfortællingen, miljøfortællingen, den tematiske fortælling og den poetiske fortælling

Podcastens virkemidler:
- Komposition (lineære modeller: den tredelte model (begyndelse, midte og afslutning) + hjem-ude-hjem-model, berettermodel, bølgemodellen, plot point-modellen (videreudvikling af den tredelte model, men adskiller sig lidt fra den ved at have to afgørende vendepunkter). Mange podcasts er opbygget serielt som føljetoner med flere afsnit, hvor hvert afsnit både skal kunne stå alene og samtidig være en del af den større sammenhæng, som føljetonen udgør. Det betyder, at det enkelte afsnit ofte vil være opbygget omkring en af de nævnte lineære modeller, men samtidig slutte med en spændingstop, en cliffhanger. Den cirkulære model vil ofte have collagens form.
- Klipning og klippehastighed (elliptisk klipning, krydsklipning, montageklipning, kontrastklipning eller i form af musik eller effektlyde, der fader ind og ud mellem forskellige scener)
- Spænding og fremdrift (konflikter, cues (varsler), som både kan være vejledende og vildledende, set-up/pay off, surprise og suspense, forhalende suspense,
forhindringer og komplikationer, overraskelser, cliffhangere)
- Lydene (i forgrunden og baggrunden, bærende konnotationer og symbolik, autencitetsmarkører, autentiske reallyde (egenlyde, akkusativ, fortællende lyde) og ikke-autentiske lyde og lydlag. Herunder: forankrende lydlag, psykologiske lydlag, dramatiserende lydlag, afløsende lydlag.
- Musikken
- Sproget (fri tale - uformelt talesprog, planlagte tale - skriftsproglig)
- Stemmerne (stemmens tryk, tone, klang, rytme, tempo, styrke og ikke mindst pausering)
- Fortælleren (synlig fortæller, der i form af en voice og/eller alvidende eller autoritativ fortæller, der både indleder og løbende kommenterer historien, synlig jegfortæller, der selv deltager aktivt i historien samt skjult fortæller,)
- Fremstillingsformerne (interview og dialoger, arkivmateriale eller af rekonstruktioner, hvor der benyttes skuespillere, live-reportager, scenisk og panoramisk fremstilling, scener og sekvenser, der beskriver et miljø eller et menneske, scener og sekvenser, hvor refleksioner omkring et bestemt emne er i fokus, fortællerkommentarer, hvor enten rammefortælleren eller jegfortælleren i historien kommenterer handlingen eller henvender sig direkte til lytteren samt flashback og flash forward)


Eleverne har i den sidste del af forløbet gruppevis analyseret syv forskellige aviser - omnibus (Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten), niche (Information og Børsen), tabloid (Ekstra Bladet) lokal (Det grønne område) med træning af de lærte begreber om nyhedsformidling som angivet ovenfor.

Afslutningsvis er vi dykket ned i den fortællende journalistisk karakteristika og har i den forbindelse foretaget en værkanalyse af Third Ear Productions podcastserie "Kvinden med den tunge kuffert" (2016). Her har vi sammen lyttet til afsnit 1, 2 og 7. Eleverne har hjemme lyttet til 5a og 7 som lektie mens 3,4, 5 og 6 har været optionelle. Vi lyttede derefter til det efterfølgende tredje afsnit af opfølgeren "Det sidste kapitel" (2023) og satte det i perspektiv til den resten af podcastserien.

Desuden har eleverne selv prøvet kræfter med at lave en samtalepodcast om Kvinden med den tunge kuffert og herfor givet hinanden peerfeedback.



Sekundærlitteratur (angivet efter modulernes kronologi):

Kommunikation i Lützen, Peter Heller: ”Det sproglige i dansk”, 2013, Dansklærerforeningens Forlag

Kommunikationsanalyse i Berit R. Langdahl m.fl.: "Krydsfelt. Grundbog i dansk", Gyldendal 2017, 2. udg, s. 324

Roman Jakobsons kommunikationsmodel og sprogfunktioner i Marlene Ballebye m.fl. Ny skriftlighed. Systime, 2011 og https://dansksiderne.dk/index.php?id=2981.

Kommunikation i Lützen, Peter Heller: ”Det sproglige i dansk”, Dansklærerforeningens Forlag, 2013

Kommunikationsanalyse i Berit R. Langdahl m.fl.: "Krydsfelt. Grundbog i dansk", Gyldendal, 2017, 2. udg, s. 324

Roman Jakobsons kommunikationsmodel og sprogfunktioner i Ballebye, Marlene m.fl.: "Ny skriftlighed", Systime, 2011 og https://dansksiderne.dk/index.php?id=2981

Argumentation i Lagdahl, Berit R. m.fl.: "Krydsfelt. Grundbog i dansk", Gyldendal, 2017, 2. udg, s. 252-256

Argumentationens grundelementer og udvidede elementer i Jørgensen, Charlotte: "Praktisk argumentation", Nyt Teknisk Forlag, 2004

Argumentation i Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", Dansklærerforeningens Forlag, 2015, s. 157-167

Redelig argumentation i Gade, Bodil Marie m.fl.: "Grundbog i retorik", Systime, 2020

Opgave 13 Karakteristik af argumentationsformen - så hold dog kæft i Albinus, Rebecca Natasha & Nehammer, Sarah: "Skriv dig frem", Dansklærerforeningens Forlag, 2017

Argumenttyper og appelformer i Olsen, Mimi m.fl.: "Dansk i tiden", Systime, 2020, s. 15-18

Gallups kompasmodel i Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", Dansklærerforeningens Forlag, 2015, Berit R. Langdahl m.fl.: "Krydsfelt. Grundbog i dansk", Gyldendal 2010 og Ravn, Kate Marvig & Ravn, Ole: "Forløb i medier", Det Ny Forlag, 2014, s. 122-124

Avisens genrer og nyhedskriterierne i Mimi Olsen m.fl.: "Dansk I tiden", Systime, 2021 (iBogen)

Avisens stofområder og ydre komposition (layout) i Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", Dansklærerforeningens Forlag

Tilstræbt objektivitet i Olsen, Mimi m.fl.: "Dansk I tiden", Systime, 2021 (iBogen)

Nyhederns funktion i Ravn, Kate Marvig & Ravn, Ole: "Forløb i medier", Det Ny Forlag, 2014, s. 37-41

Sådan analyserer du podcasts i Olsen, Mimi: "Podcast", Dansklærerforeningens Forlag, 2020, s. 70-73

Podcasts i Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", Dansklærerforeningens Forlag/Systime, 2021 (iBogen)

Multimodale tekster i Mimi Olsen m.fl.: "Dansk I tiden", Systime, 2021 (iBogen)

Nyheder på nettet. Webdoks i Mimi Olsen m.fl.: "Dansk I tiden", Systime, 2021 (iBogen)



Supplerende:

Virum Gymnasium, reklamefilm for Åbent Hus, 2006: https://www.youtube.com/watch?v=_lXkUqmvxU8

Virum Gymnasium, reklamefilm for Orienteringsaften, 2012: https://www.youtube.com/watch?v=4kmjQ40OPUQ

Virum Gymnasium, reklamefilm for Orienteringsaften, 2014: https://www.youtube.com/watch?v=mWeYA3Rg_Uw

Christensen, Søren Vrist: "Retorik og argumentation - Toulmins argumentationsmodel:
https://www.youtube.com/watch?v=35bqJ90khEA&t=95s

Have, Christian: "Victim blaming - vi skal alle tage kampen mod digtiale sexkrænkelser", 9/3-2020
https://avisendanmark.dk/artikel/debat-victim-blaming-vi-skal-alle-tage-kampen-mod-digitale-sexkrænkelser

Borup, Amalie Tarp: "Julie og Tobias føler sig tvunget ud af Esbjerg-ghetto: Mister tilskud til privat børnepasning”, Jydske Vestkysten, 4/9-2019
https://jv.dk/artikel/julie-og-tobias-føler-sig-tvunget-ud-af-esbjerg-ghetto-mister-tilskud-til-privat-børnepasning

Winther, Bent: "Læserne vælger avis efter partifarve", Berlingske, 30/5-2011
https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgkamp/presse/L_serne_v_lger_avis_efter_partifarve_-_CVAP_i_Berlingske.pdf

Vege, Håvard Hjorthaug: "Da kvinnen dukket opp i Per Sandbergs pub for andre gang, skjønte han hva som måtte til.", Nettavisen, 7/10-2020
https://www.nettavisen.no/nyheter/denne-kvinnen-dukket-opp-i-baren-na-advarer-per-sandberg/s/12-95-3424028778

Müller, Thea Deleuran & Eriksen, Marie Allerslev: "En corona-afdeling indefra", dr.dk (2020)
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/corona-afdeling-indefra

Kristensen, Michael Ørtz & Revsbech, Charlotte: "Mere end benhård rap og røvsyg beton: Her er den ægte fortælling om Vestegnen", dr.dk (2020)
https://www.dr.dk/kultur/webfeature/rygtet-om-vestegnen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 22,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar

Mediefagligt forløb

VÆRKLÆSNING af Jesper Dalgaard: "Kandis for livet" (2021)

Vi har arbejdet med dokumentaren som genre med et overordnet fokus på autenticitetsmarkører og karakteristika for henholdsvis hovedgenrer og undergenrer. Altid med blandingsformer in mente - at der findes få rene formater, og at der i højere grad er tale om hybrider. Vi indledte med at (forsøge at) definere dokumentargenren ud henholdsvis Errol Morris, John Grierson & Paul Wards definitioner. Fællesnævneren er at anse dokumentaren som værende en kreativ bearbejdning af virkeligheden og at man i en analyse af dokumenterer altid skal se på hensigt og kontekst og afkode autenticitetsmarkører derudfra.


Primærtekster:

Dalgaard, Jesper: "Kandis for livet" (2021)

Rasmussen, Jonas Poher: "Flugt" (2021)


Klip brugt til analyse af klassiske dokumentargenrer:

Observerende:
Lars Engels:" Dømt til behandling" (1997)
(00:00-05:00)
https://www.youtube.com/watch?v=vKvSnHfnYC4

Maria Lyhne Høj: "På ubestemt tid" (2015)
(00:00-06:03)
https://www.danskkulturarv.dk/dr/p%C3%A5-ubestemt-tid-12/

Autoritativ:
Mads Nilsson & Troels Kingo: "Advokaternes tag-selv-bord" (2015)
(00:00-06:18)
https://www.dr.dk/nyheder/penge/video-se-hele-dokumentaren-advokaternes-tag-selv-bord-her

Deltagende:
Michael Moore: "Sicko" (2007)
(1:32:05-1:44:00)
https://www.youtube.com/watch?v=YbEQ7acb0IE




Sekundærtekster:

Dorte Granild & Mette Wolfhagen: DOX. Forløb i medier, Lindhardt & Ringhof, 2016.
Læste kapitler:
"Definition, autenticitet & etik" s. 14-22
"De klassiske dokumentargenrer" s. 32-44
"Den poetiske, den refleksive og den performative dokumentargenre" s. 52-63
Om mockumentary s. 86-87

Om dokumentargenrer
Fra: Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden - grundbog. Systime, 2021 (iBogen)

Om dokumentarens dramaturgi:
Fra: Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden - grundbog. Systime, 2021 (iBogen)

Om billedbeskæring, perspektiv, kamera og klipning, belysning og farver, symbolske billeder og lyd
Fra: Berit R. Langdahl m.fl.: Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal, 2017, 2. udg., s. 342-348


Supplerende:

Eksemplificerende Mockumentary-klip:

"7 Days in Hell" (2015) trailer
https://www.youtube.com/watch?v=bQOHAWbVN2s

"I’m Still Here" (2010) trailer
https://www.youtube.com/watch?v=oGqiV4DmqTc

"The Blair Witch Project" (1999)
https://www.youtube.com/watch?v=5ha7kEepHfg


Dokumentarpas-videoer (vist i forbindelse med farvet format-quiz):

"Scandinavian Stars" (2020)
https://www.dr.dk/drtv/se/scandinavian-star_-branden_172903

"Supersize Me" (2004)
https://www.youtube.com/watch?v=S9__23-zjhM

"The Act of Killing" (2012)
https://www.youtube.com/watch?v=SD5oMxbMcHM

"Flugt" (2021)
https://youtu.be/XcQV_hC9rMw

"Livets planet" (2009)
https://www.youtube.com/watch?v=aLV13CNmzs8

"Mirror" (2009)
https://www.youtube.com/watch?v=lCWGTRM66lc

"66 scener fra Amerika" (1982) - scenen hvor Andy Warhol spiser en burger
https://youtu.be/fLQcmTJCSc8


Anmeldelse af "Flugt":
Christensen, Ralf: "Dokumentar om Kandis er et gribende indblik i en fankultur, der søger frelse i dansktoppen", Information, 24.09.2021
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/09/dokumentar-kandis-gribende-indblik-fankultur-soeger-frelse-dansktoppen

Som kontekstforståelse til "Flugt":
a-ha: "Take On Me"
https://www.youtube.com/watch?v=djV11Xbc914



Centrale begreber:

Tre definitioner af dokumentaren v. henholdsvis Errol Morris, John Grierson & Paul Ward
Hensigt og kontekst
Autenticitetsmarkører:
- voice over (ved autoritative dokumentarer anvendes ofte en voice of God)
- arkivmateriale
- interviews
- sløring af billeder + forvrængning af lyd
- håndholdt kamera
- point of view
- dårlig belysningen
- grovkornede billeder eller S/H
- brud på den fjerde væg, der peger på den autentiske tilstedeværelse af instruktør og produktionshold
- rekonstruktioner

Mockumentary

De tre klassiske dokumentargenrer (formater):
Den observerende dokumentar - At vise virkeligheden
Den autoritative dokumentar - At oplyse og informere om virkeligheden
Den deltagende dokumentar - At interagere med virkeligheden

De tre undergenrer:
Den poetiske dokumentar - At eksperimentere med dokumentaren
Den refleksive dokumentar - At undersøge dokumentaren som genre
Den performative dokumentar - At møde virkeligheden gennem et andet menneske og performance

Billedbeskæring: Ultranær, nær, halvnær, total, halvtotal og supertotal (e-shot)
Perspektiv: Normal-, frø- og fugleperspektiv
Kamera: statisk, dynamisk, håndholdt, travelling, panorering, tilt, zoom mv.
Klipning: Kontinuitets (usynlig), montageklipning (synlig)
Belysning: Modlys, high key- og low key-belysning
Farver: Varm og kold farveskala
Symbolske billeder
Lyd: Synkron (reallyd) og asynkron lyd (eksempelvis underlægningsmusik), effektlyde

Dramaturgi i dokumentaren - berettermodellen og bølgemodellen
Paratekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 I transit. Et sted midtimellem

Litterært, sprogligt og mediefagligt forløb.

Et menneskes forhold til et givent sted kan være statisk og foranderligt, det kan være traumatiserende og identitetsgivende. Steder kan være neutrale, men også udløse følelser og reaktioner. Vi vil forsøge at undersøge relation mellem menneske og sted primært med fokus på stedet i litteratur, migrationskunst, installation og kortfilm.

Forløbet indledes og afsluttes med at læse Nordbrandts digt "Vuggevise", der blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion i september 2015. Digtet er skrevet som en reaktion på flygtningesituationen og de migrationsstrømme, der søger mod Europa og det stiller skarpt på det tomrum, der åbner sig for mange migranter i forbindelse med tabet af hjemmet, og den usikre fremtid, der venter forude, og som er særlig desperat i forhold til flygtningebørnene.

I forløbet har vi haft fokus på følgende begreber:
Migration(slitteratur)
Gloablisering
Push-faktorer
Pull-faktorer
Zygmunt Baumans begreber turister og vagabonder
Sted
Bevægelse
Ikke-sted v. Marc Augé
Paratekst
Intertekstualitet


Primærtekster

Henrik Nordstrand: "Vuggevise" (2015)

Rune Lykkebjerg: "Et digt bryder ind i verden". Politiken, 09.09.2015:
https://politiken.dk/kultur/art5590535/Et-digt-bryder-ind-i-verden

Zlatan Ibrahimovic - "Volvo V90 - MadebySweden - Epilogue" (2016)
https://www.youtube.com/watch?v=Q2YgFvm3pTg

"Brun mands byrde af Hassan Preisler" (2013)
https://www.youtube.com/watch?v=zzue2EZ5LGY

Vi sidder bare her (Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig): "Ankomst" (2014)
https://www.youtube.com/watch?v=dtbUFF0xzFM

Uddrag af:

Lucia Odoom: "Cosmos" (2024)

Hassan Preisler: "Brun mands byrde" (2013)

Halfdan Pisket: "Dansker" (2016)

I forbindelse med gennemgangen af forløbets kernebegreberne har vi indledningsvis set kortfilmen "Bawke" (2005) af Hisham Zaman. Her fokuserede vi derudover på filmisk analytiske termer.

Kunstværker:

Halil Altindere: "Köfte Airlines" (2016)

Adrian Paci: "Centro di Permanenza Temporanea" (2007)
https://vimeo.com/41969513

Ai Weiwei: "Soleil Levant" (2017)


Sekundærtekster

Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen & Anders Hedegaard Kristiansen. Litteratur med udsyn 1 - Globale perspektiver i danskundervisningen, Dansklærerforeningens Forlag, 2016. 1. udg. (s.12-19 + 21-27).

Marc Augé: "Ikkested" i Anne Marie Mai & Dan Ringgaard: "STED. Moderne litteraturteori 9", Aarhus universitetsforlag, 2010, s. 20-21


Supplerende:

Digte og Lyd, 2016: Henrik Nordbrandt "Vuggevise", VEGA, 2016
https://www.youtube.com/watch?v=aUOGEBY4hSw

Johanne Høgfeldt: Lucia Odoom har skrevet sion debutroman ind i et socialt medie, der fylder hende med dårlig samvittighed: »Jeg har altid lidt et udestående med WhatsApp«, Soundvenue, 03.10.2024
https://soundvenue.com/kultur/2024/10/paa-papiret-burde-jeg-nok-ikke-relatere-til-de-her-mennesker-men-jeg-kan-godt-relatere-til-rodloeshed-og-rastloeshed-590622

Johannes Lebech:  Er ”Lille Sorte Sambo” en frigørelsesmyte eller racisme? Kristeligt Dagblad, 21.02.15:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/er-lille-sorte-sambo-en-frigoerelsesmyte-eller-racisme

Line Vaaben: Billedsprog: "Ikoner i strandkanten", Information, 06.02.2016:
https://www.information.dk/moti/2016/02/billedsprog-ikoner-strandkanten

https://kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/ai-weiwei-soleil-levant/

Rune Lykkeberg: "Et digt bryder ind i verden"
https://politiken.dk/kultur/art5590535/Et-digt-bryder-ind-i-verden

Cæcilie Dohn Christensen: "Desperate afghanere kravler op på kørende fly for at komme væk", tv2.dk, 16.08.2021
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-08-16-desperate-afghanere-kravler-op-paa-koerende-fly-for-at-komme-vaek
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tour de chambre

Litterært og sprogligt forløb

VÆRKLÆSNING af Tine Høeg: "Tour de chambre" (2020).

Tine Høegs roman "Tour de Chambre", er læst som udtryk for forskellige tendenser i den nyere tids litteratur. Klassen har i læsningen af værket særligt fokuseret på  arven fra minimalismens formsprog, legen med litterære genrer, den sproglige mangfoldighed og forholdet mellem virkelighed og fiktion. Afslutningsvist har klassen kort udforsket "den nye alvorlighed" som en litterær strømning, der præger bl.a. engelsksproget litteratur i øjeblikket for at afdække ligheder mellem denne strømning og den kombination af rå ærlighed og distancerende sproglige parodier, der præger værket.

Primærlitteratur:

Tine Høeg: "Tour de Chambre". Gutkind, 2020.


Teori:

Claus Christensen og Peter Jensen. "Introduktion". I "Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur". Dansklærerforeningens forlag, 2008: 11-17.

Simon Rosendal Frandsen. "Tekst efter tekst". Dansklærerforeningen, 2006 - om metafiktion

Om minimalisme og tomme pladser (udleveret som samlet word-dokument)
Fra: Olsen, M., Petersen, J. A. & Tolstrup, C. R. (2020).”Det senmoderne – ca. 1970-i dag. Minimalisme”. Dansk i tiden. Grundbog (onlineudgaven). Systime
+ Fra: Kjær-Hansen, B., Kennebo, P. & Bertelsen, T. S. (2024).”Minimalisme og modernistisk lyrik (1990-2000)”. Litteraturhistorien – på langs og på tværs (onlineudgaven). Systime + https://dansksiderne.dk/index.php?id=7031 + tekst om minimalismens stilistiske kendetegn udarbejdet af Anne Mette Foss Jørgensen (lektor, VG)

Supplerende:

Gudrun Marie Schmidt: Scoret med en krydsogtværs, 27.05.2020, Politiken
https://politiken.dk/kultur/boger/art7782645/»Altså-jeg-rallede-og-savlede-efter-det«

P1-podcasten "Bogselskabet – med Tine Høeg", 3.6.2020, DR


Centrale begreber:
I forbindelse med diskussionen af autofiktive tendenser:
- autofiktion
- dobbeltkontrakt v. Poul Behrendt
- poaratekst (epitekst, peritekst) v. Gérard Genette
- fortalt og fortællende jeg
- navnesammenfald
- selvbiografi
- metafiktion

I forbindelse med diskussionen af blandingen af følelsesmæssig oprigtighed og formmæssig humor og leg har vi taget udgangspunkt i begrebet "new sincerity" (først introduceret for et dansk publikum af Tore Rye Andersen i "Den nye amerikanske roman". Her er begreber som "ironesty" (brugen af ironi til at kommunikere følelsesmæssig oprigtighed og sårbarhed) og "the awkward" (det akavede) interessante.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Webmaterialer

Ordnet.dk
https://ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantikken

Litteraturhistorisk forløb

VÆRKLÆSNING af St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)

Kanonforfattere: Oehlenschläger, Grundtvig & Blicher

I dette litteraturhistoriske forløb har samtlige seks strømninger i Romantikken været under kærlig behandling og vi har således beskæftiget os med både eksemplariske primærtekster og understøttende sekundærlitteratur til at belyse nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, poetisk realisme og romantisme.

Værklæsningen af Sildig Opvaagnen har været med fokus på fortællerinstansen - herunder særligt (u)troværdigheden/(u)pålideligheden - persongalleriet i form af trainglen og skelsættende sekvenser i denne mesterlige novelle.



Primærtekster (følgende forløbets kronologi):

Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804). Fra: Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist. Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010

Platon. "Hulelignelsen"

Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803): https://kalliope.org/da/text/oehlenschlaeger1803a0
                                         "Fædrelandssang. Der er et yndigt land" (1819).
                                         Fra: Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist. ”Krydsfelt. Antologi”. Gyldendal, 2010

N. F. S. Grundtvig. Danmarks Trøst. Langt højere Bjerge (1820)


Malerier:

Biedermeier & poetisk realisme:
                 Jørgen Roed: "Haven med den gamle Døbefont" (1850)
                 P.C. Skovgaard "Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen" (1857)
                 Martinus Rørbye: "Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter" (1829)
                 Wilhelm Bendz: "Familien Waagepetersen" (1830)
Romantisme:
                 C. W. Eckersberg: "En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl" (1837)


Adam Oehlenschläger. Raad til unge Ægtemænd (1800-tallet (eksakt udgivelsesår ukendt))
https://kalliope.org/da/text/oehlen1999100201

Emil Aarestrup. En Middag & Angst (1838)
https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b4 & https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b39

St. St. Blicher. Sildig Opvaagnen (1828).
Fra: Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist. ”Krydsfelt. Antologi”. Gyldendal, 2010


Kortfilm:

Anders Walter. Helium (2014) (perspektivtekst til nyplatonisme)


Sekundærlitteratur:

Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd: Litteraturens veje, Systime ( ). Heri: s. 146-149, 151-158, 162-177 og 565-567.


Biedermeier & poetisk realisme. Fra: Hansen, Barbara Kjær m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012 (online-udgaven).

https://litthist.systime.dk/?id=164


Supplerende:

Rather Homemade Præsenterer: Romantikken - Hvad skete der lige der?
https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM

Søren Vrist Christensen: Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc

Statens Museum for Kunst: Guldalderen
https://www.smk.dk/article/guldalderen/
+ om netop Christen Købkes Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838, SMK og farverne deri nu og en rekonstruktion af hvordan maleriet har set ud i 1838.

Statens Museum for Kunst: Guldalderen
https://www.smk.dk/article/guldalder-paa-smk/

For at eksemplificere stilleben er eleverne blevet præsenteret for Jan Davidsz. de Heems Stilleben med en Rømer
https://open.smk.dk/artwork/image/KMSsp392

Anne-Mette Jørgensen: "Analysemodel til lyrik". Digitalt udleveret kompendium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Intermezzo-modul

I dette ene modul har vi sammen læst et uddrag af Søren Ulrik Thomsens "Det værste og det bedste" (2002) og derefter har eleverne selv skrevet deres udgave mimende SUTs form og skrivestil men ud fra eget indhold.
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Død, tab og sorg. Eksistentielle grundvilkår

Litterært forløb

Kanonforfattere: Seeberg & Rifbjerg

Forløbet har et tosigtet mål:
For det første beskæftiger det sig med behandlingen af død, tab og sorg som et dominerende tema i skønlitteraturen. Særligt inden for de seneste år er der kommet en række udgivelser, der omhandler sorgen og det at miste. Eleverne har således læst uddrag af Naja Marie Aidts "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog", Maria Gerhardts "Transfervindue" og Caspar Erics "Alt hvad du ejer". Teksterne, der ofte har autofiktive træk, kredser om litteraturen som middel til at dele og sætte ord på sorgen. Det litterære sprogs muligheder og begrænsninger og tidens forventninger til en vis iscenesættelse af sorgbearbejdelsen er gennemgående motiver i denne form for litteratur, der også er stærkt genreeksperimenterende.

I forlængelse af denne korte introduktion til nutidens sorglitteratur, beskæftiger klassen sig for det andet med den eksistentielle fortælling som genre. Teoretisk er fokus på ligheden og forskellen mellem to former for eksistentialisme: Kirkegaards religiøse eksistentialisme, herunder særligt Kierkegaards stadieteori (livspositionerne spidsborger, æstetiker, etiker og den religiøse) og efterkrigstidens ateistiske eksistentialisme, herunder særligt Albert Camus' fortolkning af Sisyfosmyten som et billede på tilværelsens absurditet. Valget og angsten som det moderne menneskes eksistensbetingelse bliver udforsket som centralt motiv i litteraturen, og Liselotte Henriksens liv-krise-valg-model er blevet brugt som en gennemgående kompositionsmodel (i kombination med centrale begreber som determinations og tolkningspunkt inden for novelleteorien). Med disse begreber in mente læser eleverne Peter Seebergs "Hjulet" (1962) og Klaus Rifbjergs "Den største sorg" (1977).

Eleverne har i forløbet skriftligt reflekteret over, hvorfor man skal/kan man læse skønlitteratur om sorg og lavet en individuel lydoptagelse med en sammenfatning af analytiske hovedpointer fra Carls bog, Transfervindue og Alt hvad du ejer, de tre teksters indbyrdes relation til hinanden og deres kobling til det overordnede fokus; død, tab og sorg.


Herudover er der i forløbet med øvelser mv. endvidere introduceret til den reflekterende artikel som skriftlig eksamensgenre.


Centrale begreber:

Søren Kierkegaards fire livspositioner/stadier:
- Spidsborgeren
- Æstetikeren
- Etikeren
- Den religiøse
Herudover: valget, fremmedhed/fremmedgørelse, absurd

Albert Camus: Det absurde
- Det absurde og fremmede liv
- Valgene
- Positiv nihilisme
- Det etiske liv

Den eksistentialistiske fortælling (og læseren heraf)
Eksistentialistiske grundtemaer
Liv-krise-valg-modellen
Determinationspunkt og kulminationspunkt


Primærtekster:

Naja Marie Aidt. "Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage" Carls bog". Gyldendal, 2018: 71-75, 131-132.

Maria Gerhardt. "Transfervindue". Politikens forlag, 2017: 9-19, 73-76.

Caspar Eric. "Alt hvad du ejer". Gyldendal, 2018: 11-30.

Albert Camus. Uddrag af "Sisyfosmyten". I Sine Dalsgaard Kristensen, Gerd Lütken og Johannes Fibiger. "Litteraturens huse" Gyldendal, 1997: 364-366.

Peter Seeberg. "Hjulet" (1962). I "Eftersøgningen". Gyldendal, 1962 : 41-50.

Klaus Rifbjerg. "Den største sorg" (1977). I "Udvalgte noveller". Red. Torben Brostrøm. Gyldendal, 1987: 160-165


Sekundærlitteratur:

Brian Andreasen, Katrine Haaning, Peter Jensen & Peter Kennebo. "Død, tab og sorg". Introduktionen til Fem års seneste litteratur, Dansklærerforeningens forlag og Systime, 2019. Olineudgaven

Liselotte Henriksen. "Den eksistentielle fortælling". I Eksistentialisme i dansk. Systime, 2017, s. 97-103.

Liselotte Henriksen. "Søren Kierkegaard. Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip." I Eksistentialisme i dansk. Systime, 2017, s. 14-27.




Supplerende stof:

Liva Johanne Ehler Molin. "Sorgen er en melodi, der aldrig hører op." Information 25/3 2017.
https://www.information.dk/kultur/2017/03/sorgen-melodi-aldrig-hoerer?lst_srs
Uddrag (to citater af Tom Malmquist).

Anne Birgitte Hundahl.  "Sorg i litteraturen", Litteratursiden.dk, 8/4 2019
https://litteratursiden.dk/index.php/temaer/sorg

Amalie Langballe. "Sorg og bøger", Litteratursiden.dk, 8/4 2019
https://litteratursiden.dk/artikler/sorg-og-boger

Cecilie Egholm Tonnesen. "Lige meget, om du er spidsborger, æstetiker eller etiker, kan Kierkegaard lære dig noget om dannelse på nettet", Information, 5/4 2018
https://www.information.dk/debat/2018/04/lige-spidsborger-aestetiker-etiker-kan-kierkegaard-laere-dannelse-paa-nettet


Videoer:

Søren Huss. "Du er" (musikvideo, 2010)

Forfattervideo - Vilma Sandnes Johansson fortæller om sin debutroman "Tænk ikke på mig" (2022)
https://gutkind.dk/forfatter/vilma-sandnes-johansson/

Eksemplificerende for Kierkegaards livspositioner er vist følgende filmklip
"Flight Club" (IKEA-scene) (1997)
https://www.youtube.com/watch?v=exL51n3py6g

The Truman Show" (1998)
https://www.youtube.com/watch?v=loTIzXAS7v4

"Transpotting" (1996)
https://www.youtube.com/watch?v=RCxgqHqakXc

samt traileren til "Into the Wild" (2007)
https://www.youtube.com/watch?v=XZG1FzyB8DI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 -Ismer i det 20. århundrede

Litteraturhistorisk forløb

VÆRKLÆSNING af Rudolf Broby-Johansen: "BLOD" (1922)

Kanonforfattere: Martian A. Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen & Klaus Rifbjerg
OBS: Karen Blixen er IKKE nået at blive læst som følge af MH's sygemelding

Indledningsvis i forløbet har vi nøje anskuet karakteriska for henholdsvis realisme og modernisme og forskellen derimellem ud fra Degas' "L’Attente" (1879) & Picassos "Les Demoiselles d’Avignon" (1907) + Ron Muecks "Boy" (1999) & Robert Jacobsens "Concrétion" (1953).

Nedslag i 1900-tallets litterære strømninger og kunst. Herunder er det overordnede fokus på eksemplariske tekster og malerier, der kan belyse diverse -ismers islæt og karakteriska. Det være sig socialrealisme, modernisme i flere former, futurisme, ekspressionisme, surrealisme, heretica-digtning og efterkrigsmodernisme, 60'er modernisme/konfrontationsmodernisme og eksistentialisme.  

Således har vi i forløbet fortløbende beskæftiget os med følgende:

Primærtekster:

Martin A. Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" (1900)

Johannes V. Jensen: Kapitlet "Mikkel synker" fra Kongens fald (1901)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)

Emil Bønnelycke: "New York" (1917)
Emil Bønnelycke: "Berlin" (1918)
Gustaf Munch-Petersen: "I onsdags kl. 16 1/4" (1934)

Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)

Rudolf Broby-Johansen: Af BLOD (1922): "Bordelpige dræber ufødt", "Odalisk-Skønhed", "Natlig Plads", "Lystmord", "Stridsmænd for det vi elsker"
+ Forsvarstalen

Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (1960)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)

Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953)



Malerier:

Jais Nielsen: "Afgang!" (1918)

Wilhelm Freddie: "Den venetianske fugl" (1933)
Wilhelm Freddie: "Verdenskrigens faldne" (1936)


Sekundærlitteratur:

Steffen Auring & Erik Svendsen: Realismer - Modernismer, Systime, 2010, s. 16-25

Niels Martinov: Litterære ismer, Systime, 1996, s. 35-41 og 44-47

Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs (onlineudgaven). Heri fra kapitel 7. 1890-2000: Modernisme og realisme:
- Det moderne samfund
- 1900-tallets stilretninger
- 1. verdenskrig og ekspressionisme
- Efterkrigsmodernisme (Heretica & Blixen) - OBS: Karen Blixen er IKKE læst som følge af MH's sygemelding.
- 60'er-modernisme og Klaus Rifbjerg

Johannes Fibiger & Gerd Lütken, Gerd: Litteraturens veje, Systime, s. 265-268 (om Jensen)


Supplerende:

Michael Stoltze: "Den blodrøde valmue på marken symboliserer faldne krigere", Kristeligt Dagblad 28.08.2019
https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/den-blodroede-blomst-paa-marken

Per Stounbjerg: Indledning til BLOD - udleveret som pdf og delvist læst

Om forsvarstaler (med fokus på strategien benægtelse):
https://danmarkshistorien.lex.dk/Forsvarstalen

Tine Kristiansen: "BLOD - ET (U)MORALSK OPRÅB I 1920'ERNES DANMARK", litteratursiden.dk, 30.01.2019
https://litteratursiden.dk/analyser/blod-et-umoralsk-oprab-i-1920ernes-danmark

!KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD" (1922)
https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g



Centrale begreber og -ismer:

Realisme
Socialrealisme
Modernisme
Futurisme
Surrealisme
Ekspressionisme
Heretica-digtning
Efterkrigsmodernisme
Sensymbolisme
Eksistentialisme
Konfrontationsmodernisme

Modernitetserfaringen
Traditionstab
Fremmedgørelse
Avantgarde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer