Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bettina Korntoft Bjernø
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: American Dream
Titel 2 DHO
Titel 3 2: Dem og Os
Titel 4 3: Da Danmark blev Danmark
Titel 5 4: Kina - Riget i midten ?
Titel 6 5: Demokratiets krise - Nazismen i Tyskland
Titel 7 6: Kold krig og ny verdensorden
Titel 8 7: Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 9 8: Antikkens Grækenland
Titel 10 Kronologi og rep

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: American Dream

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 2: Dem og Os

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 4: Kina - Riget i midten ?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5: Demokratiets krise - Nazismen i Tyskland

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6: Kold krig og ny verdensorden

Forløbet har fokus på følgende:
-Ideologiernes kamp, den kolde krigs begyndelse og tidlige udvikling med fokus på Europa. (Situationen lige efter 2. verdenskrig: Jaltakonferencen, Trumandoktrinen, Marshallhjælpen) Kommunismens indflydelse i Østblokken, med særlig fokus på DDR. Perspektivering til mccarthyisme i USA.
- Cubakrisen som eksempel på de 2 stormagters politik under den kolde krig
-Gorbatjovs omlægning af Sovjetunionens udenrigs- og indenrigspolitik. Brezjnedoktrin >< Sinatradoktrinen
-Murens fald og den kolde krigs afslutning. (aktør/struktur)
-Diskussion af den kolde krigs betydning for vores samfund og historie i dag.


Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (iBog). s. 199, 632, 642, 212-213, 252
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-2000. Århus 1995. s. 10-17, 108-112
Olsen, Knud R. & Olaf Sønderberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 78-80
Roslyng-Jensen, Palle: Vi vandt Den kolde Krig - og andre forklaringer på Den kolde Krigs ophør. Noter. bd. 163. 2004. s. 27-29, 31-32.

Supplerende materiale:
Var vi vanvittige dengang i 1989? Tvivl og selvransagelse præger Europas jubelår, Lykke Friis, Berlingske.dk, 23. feb. 2019
Den Kolde Krig er mere nutid end fortid i Rusland, Berlingske, 8.2.2015
Dokumentar: Den kolde krig, afsnit 7: Efter Stalin
Dokumentar, Den kolde krig, afsnit 10, Cuba 1959-63
Trumans tale til kongressen, 1947, Atlantpagten 4. april 1949, Trumans tale 27. juni 1950 Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 17-21, 24-25, 63-64
Marshall-planen, 1948-1953, danmarkshistorien.dk
Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, september 1947
Kilde 7: Hvorfor findes der ingen opposition i DDR?, 17. maj 1957, https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-7/
Kilde 8: Ulbrichts ti bud, juli 1958, https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-8/
Nato, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig...eller  noget værre (Uddrag) altinget.dk, 6. august, 2022

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• hovedlinjer i Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7: Fra fattighjælp til velfærdsstat

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8: Antikkens Grækenland





Tønnes Bekker-Nielsen, Demokratiet i Athen, 511-322 f.Kr. ”i Historie på tværs”, red. David Kyng & Ulle Nedergaard Pedersen, Gyldendal 2013, s. 31-41 (Uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi og rep

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer