Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Berthelsen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (Det moderne gennembrud)
Titel 3 Det antikke Grækenland
Titel 4 Solgudens Riger og Europæiske opdagelsesrejsende
Titel 5 Forløb#8 Reformationen: Brud eller kontinuitet mel
Titel 6 Kina: Fra kejsertiden til Xi Jinping.
Titel 7 7 Da Europa blev moderne (Første verdenskrig)
Titel 8 8 Den Kolde Krig
Titel 9 #10 Kronologi forløb
Titel 10 Forløb#5 Oplysningstiden - Revolution & slaveri

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbsbeskrivelse: I dette forløb har eleverne arbejdet med
Historie som gymnaisefag, og Vikingetinden.

Emner:
Introduktion til historie
Hvad er historie i gymnasiet?
Historisk metode
De kildekritiske begreber
Introduktion til Vikingetiden
Hvor har vi vores viden om Vikingetiden fra?
Fortællingen om Vikingetiden
Vikingernes samfund
Landsbyer og byer
Konger, stormænd, bønder og trælle
Hvornår blev danerne kristne?
Vikingeskibe
Årsager til vikingetogterne
Rigsdannelsen
Vikingerne som erindringsfællesskab
Kollektiv erindring
Historiebevidsthed
National identitet
Erindringspolitik
Erindringssteder
Historiografisk analyse
Diakron og synkron
Giver det mening at se vikingetiden som en selvstændig historisk periode?
De taksonomiske niveauer
At diskutere i historie.

Kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks historie.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet (Det moderne gennembrud)

I dette forløb har eleverne arbejdet med det moderne gennembrud. Et forløb det er tilrettelagt så til sidst kunne skrive deres DHO.

Forfatningskampen
Overgang fra enevælde til folkestyre 1848
-Forfatningskampen 1866-1901
- Provisorieårene 1885-1894
Kvindekamp og Kønsroller
- Kvindens rolle i samfundet
- Kvinders valgret
- Johanne Meyer
- Carl Ploug
- Sædelighedsfejden
Arbejderkampen
-Slaget på fælleden 1872
-Septemberforliget 1899

DHO
- At skrive DHO

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det antikke Grækenland

Forløbet har en hovedvægt på tiden før ca. 500 og belyser indledningsvis antikkens periodisering, samt hvordan antikkens græske bystater blev dannet. I forlængelse heraf undersøges det, hvilke holdninger der var til bystaternes demokratiske styreform, hvordan det var indrettet og hvordan det adskiller sig fra det demokrati, vi kender i dag. Desuden beskæftiger forløbet sig med, hvilken betydning antikkens Grækenland gennem tiden har haft for den vestlige verdens selvforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder


Materiale:
- DR Kultur, De gamle grækere (2013) (53 min.)
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1 (Danmark: Forlaget Columbus, 2021),

- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1 (Danmark: Forlaget Columbus, 2021), s. 24 – 28, 30 – 34, 36 –38 40-47 (20sider)

- Knud Helles et al., Store linjer i verdenshistorien (Danmark: Nordisk Forlag, 1996), s. 30 (1 side)
- DR Kultur, Sandheden om Athens demokrati, episode 1 (2011) (49 min.)
- Ulrik Grubb, Overblik – verdenshistorie i korte træk (Danmark: Nordisk Forlag, 2008), s. 25 – 28 (4 sider)
- Signe Isager & Margrethe Wind, Han og hun i Hellas (Danmark: Systime, 1989), s. 53 – 60 (8 sider)
- Mogens Herman Hansen, Sparta – Historie (29. januar 2010); tilgængelig fra: https://denstoredanske.lex.dk/Sparta_-_historie (1 side)
- Thomas Sehested, aristokrati (6. juli 2020); tilgængelig fra den store danske (2,5 side)
- Mogens Herman Hansen, Antikken – filosofferne og demokratiet, ”Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles”, s. 254 – 259 (5,5 sider)
- Alexander (2004) - Opening | The Story (HD); link: https://www.youtube.com/watch?v=T0prLQxx9II (ca. 4 min.)
- Ole Høiris & Birte Poulsen, ”Indledning” i Antikkens verden – videnskab, kunst, kultur, myter og religion (Danmark: Aarhus Universitetsforlag, 2011), s. 11 – 15 (5 sider)
- Perikles' gravtale (1 side)
- Lycurgus mod Leocrates (2 sider)
- Euxitheus mod Eubulides, en appel (1,5 side)

Supplerende:
- Kildekritikkens ordbog (3 sider)
- Tekst om historiebrug (2 sider)


Omfang: ca. 55 sider

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Solgudens Riger og Europæiske opdagelsesrejsende


Solgudernes riger (Mayaerne og Aztekerne ) og Europæiske opdagelsesrejsende.
Forløbets hovedvægt i 1400-tallet og 1500-tallet og har fokus på de mesoamerikanske kulturer og deres møde med europæerne i særdeleshed spanierne.
Indledningsvist fokuseres der på portugisernes samt spaniernes opdagelsesrejser under renæssancen. Klassen arbejder med europæernes verdenssyn (i hhv. middelalderen og renæssancen), motiver samt forudsætninger for at tage på opdagelsesrejser.
Herefter diskuteres hvordan opdagelsernes tid kan siges at have bidraget til dannelsen af en globaliseret verden, og hvordan vestlige historikere kan have en eurocentrisk og/eller etnocentrisk vinkel på deres historieskrivning om opdagelserne.
Dette leder til et skift i fokus hvor vi tager udgangspunkt i de mesoamerikanske kulturer Mayaerne og Aztekerne. I forlængelse heraf undersøger eleverne, hvordan de mesoamerikanske kulturer skildres i filmen Apocalypto, og vi arbejder med begreber histoirebrug. Vi arbejder med Mesoamerika og mødet med europæerne. I mødet med Aztekere og Spanierne har vi særligt fokus på brug af historiske kilder.
Afslutningsvis undersøger eleverne, hvordan eftertiden har skildret spaniernes erobring af den nye verden.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• CrashCourse, The Age of Exploration: Crash Course European History #4; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=wOclF9eP5uM (15:39 minutter)

• Thomas Ohrt, De store opdagelser (DK: Systime, 2001), s. 9 – 14 (5,5 sider)


• Ulrik Grubb et al., Overblik – vores verdenshistorie i korte træk (DK: Gyldendal, 2005), s. 45, s. 68 (1 side)
Niels Nielsen Historiebrug: Hvad er det?, Historiebrug - hvad er det? (danmarkshistorien.dk) (2 sider)
Jesper nielsen, Tore Leifer; Mel Gibson og Mayaerne https://www.information.dk/debat/2007/01/mel-gibson-mayaerne  (3,5 sider)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2, s. 19 – 27, s. 28 – 31, 32 – 36, 37 – 40, 41 – 49, 51 – 52, 53 – 60 (ca. 30,5 sider)
186-206 Bind 1 (20sider)
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella
- Et middelalderligt cirkelkort med Jerusalem i centrum (billede)
- Kort fra 1493 – men før man kendte til Columbus’ opdagelser – tegnet af den tyske geograf Hartmann Schedel (billede)
- Kort fra 1502 (billede)
- Kilde 7: Columbus og mødet med ’de vilde’
- Kilde 8: Columbus og mødet med de fremmede
• Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen, ”Idealistisk og materialistisk historiesyn” i Historielærerens øvelsesbog (DK: Columbus, 2017), s. 146 (1 side)
• Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder (Danmark: Columbus, 2013), s. 34 – 39 (6 sider)
• Mel Gibson, Apocalypto (2006) (spillefilm) (2 timer, 18 minutter)



Omfang: ca. 69 sider

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#8 Reformationen: Brud eller kontinuitet mel

Reformationen: Brud eller kontinuitet mellem middelalder og renæssance:

Dette forløb sætter fokus på et centralt historisk spørgsmål: Skal historien forstås som en række afgørende brud, der ændrer samfundets vilkår og historiens gang, eller som en kontinuerlig proces, hvor forandringer sker gradvist? Især perioden mellem den sene middelalder og renæssancen rummer denne diskussion. For er renæssancen en grundlæggende ny tid, eller blot en videreførelse af middelalderens strukturer?
Forløbet tager derfor udgangspunkt i overgangen mellem middelalder og renæssance: Eleverne starter med at undersøge middelalderens karakteristika og periodisering. Herefter introduceres renæssancen med dens nye idéer og tanker. Det giver eleverne et grundlag for at forstå begreberne brud, kontinuitet og periodisering, som er centrale for at kunne forstå Reformationens rolle.
Reformation betyder netop “omdannelse” eller “omskabelse”, og forløbet undersøger i hvilken grad Reformationen er en naturlig fortsættelse af middelalderens samfund, og i hvilken grad den bryder med det samfund der går forud.
Eleverne arbejder med Luthers idégrundlag og undersøger, hvordan disse udfordrede den katolske kirkes magt og praksis. Vi arbejder med konflikten mellem Luther og paven og diskuterer Reformationens konsekvenser, herunder hvordan Luthers tanker blev både anvendt og "mis"-brugt af forskellige magtinteresser i samfundet.
Herefter fokuserer vi på den danske kontekst, hvor eleverne ser på, hvordan Reformationen tog form i Danmark. For til slut at samle op og diskuterer Reformationens betydning både som brud og som kontinuitet.



Modul 1

Emne: Centrale træk ved middelalderen – samfundsstruktur og religion.
Metode: Periodisering.

Modul 2

Emne: Renæssancen og humanisme.
Metode: Brud og kontinuitet.

Modul 3

Kilder:

Kirkeretten (Gregor 7) – Den katolske kirkes magt.

Luthers 95 teser – kritik af afladshandel.

Fokus: Årsager til reformationen.

Modul 4

Emner:

Fyrsternes beskyttelse af Luther.

Den katolske kirkes kritik.

Trykpressens rolle i reformationen.

Udviklingen af Luthers kritik 1517–1521.

Kilder:

Rigsdagen i Worms, 1521.

Uddrag af Luthers Om et kristenmenneskes frihed.

Modul 5

Metoder:

Hvordan laver man en problemstilling.

Ophavsanalyse.

Modul 6

Emne: Borgerkrigen i Tyskland og bøndernes De 12 artikler.

Luthers reaktion og hvorfor han vender sig imod bondeoprøret.

Modul 7

Emner:

Hans Tausen – præst i Viborg, der startede reformationen i Danmark.

Luthers måde at argumentere på.

Bogtrykkeriets betydning for reformationen.

Kilde: Flyveskrift af Hans Tausen.

Modul 8

Emner:

Poul Helgesens kritik af reformationen og Hans Tausen.

Billedstormere.

Konsekvenserne af reformationen i Danmark set fra katolikkernes perspektiv.

Kilde: Skibbykrøniken (1533).

Modul 9

Emner:

Hvem støttede reformationen i Danmark?

Grevens Fejde.

Argumenter for, at Christian 3. indfører reformationen i Danmark.

Hvordan reformationen kan ses som et brud med det bestående samfund.

Kilde: Reformationen indføres i Danmark (1536).

Modul 10:

Opsamling; hvordan Luther og Reformationen skabte brud i forhold til det samfund, der var før.
• Hvordan brød Luther med den katolske kirke?
Hvordan ændrede Reformationen religion, politik og hverdagsliv?


Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Kina: Fra kejsertiden til Xi Jinping.

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med Kinas historie. Eleverne arbejder indledningsvis med kinesernes møde med europæiske handelsfolk i 1500-tallet, opiumskrigene og kejserdømmets gradvise fald. Forløbets primære fokus ligger dog på KKP's vej til magten, herunder de mest centrale kommunistiske lederes forsøg på at genrejse Kina og konsolidering af egen magt. Klassen arbejder derfor med kommunismen som ideologi, Mao Zedongs folkedemokratiske diktatur samt kampagnerne, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.  Endvidere arbejder eleverne med Deng Xiaopings reformer og greb om befolkningen. Afslutningsvist trækkes der tråde til det moderne kina, XI Jinping og hvordan vi kan bruge Kinas historie til at forstå Kina som stormagt, landets ambitioner og visioner.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder



Materiale:

Søren Vrist Christensen. Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier. Marselisborg Gymnasium.https://www.youtube.com/watch?v=eK-kgz7u-P0 (18 min)


Søren Vrist Christensen.Kinas historie del 2 - Tang-dynastiet, Djengis Khan, Marco Polo og Ming-dynastiet. Marselisborg Gymnasium.  https://www.youtube.com/watch?v=UMmmsuP-MbU (20 min)


Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 3, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s.  237-250 (18 sider)

Kilde 56: De 23 forbud"
Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen"
Kilde 59: “Kinas socialistiske modernisering"
Kilde 60: “Studenternes åbne erklæring"

Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 3, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s. 214-228  (11 sider)

Morten Thing, Definition af kommunisme, Den store danske, (28 marts 2023) Tilgår her:  https://denstoredanske.lex.dk/kommunisme  (1 side)
Herefter læs kilde 74 i Vores Verdenshistorie bind 2 og besvar arbejdsspørgsmålene (med i Noteark).
Kina- Verdens nye imperium (1:3) Arte France, DR.dk MitCFU (hval.dk)/ <https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031305272310>  (59 min)

H. Kobyinski, Mao om det folkedemokratiske diktatur , 1949 Mao om det folkedemokratiske diktatur - 2.d.doc  (3 sider)
Billede: Shanghai renmin meishu chubanshe “The sunlight of mao zedong Thought illuminates the road of the great proletarian cultural revolution” 1966 Tilgå her: https://chineseposters.net/posters/e13-644

Historisk metode, Problemformuleringer og problemstillinger: Tilgå her:
https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html

Deng Xiaoping, Tale, “At Opbygge Socialismen med særlige kinesiske træk” 1984 Tilgå her: Deng - Kilde med skema og læsespørgsmål. Lektie til i morgen (1 side)


Anders Olling, Hans Erik Havsteen, Riget i midten - Kinas historie #4: Massakren på Den Himmelske Fredsplads var et afgørende brud i moderne kinesisk historie. Tilgå her: https://politikenhistorie.dk/art9280548/Massakren-p%C3%A5-Den-Himmelske-Fredsplads-var-et-afg%C3%B8rende-brud-i-moderne-kinesisk-historie (36 minutter)





Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Da Europa blev moderne (Første verdenskrig)

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med baggrunden for Første Verdenskrig samt krigens resultater. Eleverne arbejder med den industrielle udvikling i Europa i 1800-tallet, nationalismens opblomstring samt stormagternes imperialistiske og politiske ambitioner, alliancer og stridigheder. I denne forbindelse analyseres kilder fra perioden og diverse årsagsforklaringer inddrages. Afslutningsvis undersøger klassen, hvordan forskellige europæiske lande erindrer Første Verdenskrig gennem monumenter og fremstiller dets udbrud i historieskrivningen.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
• Morten Møller, ”Urkatastrofen”, Weekendavisen (21. august 2014), s. 31 (2 sider)
• Kort over Europa i hhv. 1914 og efter Første Verdenskrig (1 side)
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 3 (Danmark: Columbus, 2021), s. 16 – 25 (10 sider)
     - Tabeller (s. 19)
• Kristian Iversen, Nationer og nationalisme (København: Columbus, 2017), s. 11 – 20 (10 sider)
• Michael Klos, Tyskland 1871 – 2000 (København: Gyldendal, 2000), s. 23 – 25, 27 – 33 (ca. 6,5 sider)
• Johann Gottlieb Fichte, ”Reden an die Deutsche Nation” (1808) (1 side)
• Wilhelm Hauff, “Die Seniade” (1825) (1 side)
• Paul de Lagarde, “Tanker om nationen” (1 side)
• Julius Langhben, ”Rembrandt als Erzieher” (uddrag) (1 side)
• Ulrik Grubb et al., Europa og de andre (København: Gyldendal, 2012), s. 123 – 128, 133 – 136 (ca. 7,5 sider)
    - Kort over europæisk kolonisering af Afrika før og efter 1880, s. 135
      (0,5 side)
• Rudyard Kipling (1865 – 1936): ”Hvid mands byrde”, 1899 (1 side)
• ”Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme” i Adriansen, Inge et al.: Fokus - kernestof i historie, Bd. 2.: Fra oplysningstid til europæisk integration (København 2016), s. 215-216 (2 sider)
• ”Bernhard von Bülow, Tysklands plads i solen” i Skovgaard-Nielsen, Henrik: Den hvide mands byrde (København 1983), s. 70 (1 side)
• Thomas Nast, ”The World’s Plunderers. Germany, England, and Russia Grab What They Can of Africa and Asia” (1885) (billede) (0,5 side)
• Michael Klos, Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930 (Århus: Systime, 2004), s. 21-31, 157 – 163, 165 – 166 (16,5 sider)
    - Wilsons fredsprogram, 1918 (4 sider)
    - Uddrag af Versaillestraktaten, 1919 (ca. 4,5 sider)
• Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, 23. juli 1914 (1,5 side)
• Serbiens svar på Østrig-Ungarns ultimatum, 25. juli 1914 (1,5 side)
• Billeder af følgende monumenter:
    - The Unknown Warrior in Westminster Abbey (5 sider)
    - Tannenberg Reichsehrenmal (3 sider)
    - Verdun (3 sider)
    - Monument for Gavrilo Princip (3 sider)
• DR, Første Verdenskrig, episode 1 ("Til våben") (2005) (51 minutter)



Omfang: 88 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8 Den Kolde Krig

I forløbet om den Kolde Krig og Murens Fald har vi fokus på den bipolære verdenssituation i perioden ca. 1945 til ca. 1989. I dette forløb behandles ideologiernes kamp også, hvor USA og Sovjetunionen stilles overfor hinanden. Vi bruger lidt ekstra tid på opførelsen af Berlinmuren, Cubakrisen og Murens Fald.

I dette forløb har vi bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- Årsager til den Kolde Krig
- Årsager til, at Berlin-muren blev bygget
- Årsager til, at Berlin-muren faldt
- Årsager til Cubakrisen
- Den kolde Krigs konsekvenser

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Supplerende materiale:
Film: Fra verdenskrig til Kold Krig (1-2, 1945-53, fransk dokumentar, 2017, DRK - 3/9-18)
Film: Berlin-Muren 1958-1963, DR2 9/11-06.

Kilder:
Fra Khrustsjovs erindringer: Om Berlinmuren (1974), Khrustsjov, Nikita S: Khrushchev remembers: The last testament. Translated and edited by Strobe Talbott. New York 1974. S. 505-06.
Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustsjov om Berlin (30/11-1960), Woodrow Wilson International Center for Scholars: Harrison, M.Hope: Ulbricht and the Concrete “Rose”: New Archival Evidence on the Dynamics of Soviet-East German Relations and The Berlin...Working Paper No.5 Washington D.C., May 1993. www.wilsoncenter.org
En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, 1976, Geschichtliche Weltkunde bd. 3, Diesterweg 1976 s. 210-212.
En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, 1977, Geschichte - Lehrbuch fur 10. klasse. Volk und Wissen Volkseigener Verlag, Berlin 1980 (1977) s. 160-163.
Cubakrisen - Teksten er et uddrag fra Sven Skovmand: Cuba, fra 1976, hentet fra 'Det 20. århundredes historie', www.his2rie.dk - Cuba - En ø i Caribien.
”Honeckers vældige show”, Jyllands-Posten, 21. April, 1986.
”Grænsesikringen”, Kilde: Volker Koop (1996): Den Gegner vernichten. Die Grenzsicherung der DDR. Bonn, s. 576-577.
”Hvorfor blev Muren bygget og hvor længe vil den bestå”, Kilde: Fragen und Antworten DDR 40 – Aus Geschichte und Politik. Panorama DDR, januar 1989, s. 26-29.

Omfang:
Ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #10 Kronologi forløb

I dette forløb repeterer eleverne de centrale temaer fra 1.g, 2.g og 3.g.

Samtidig arbejder de med at formulere problemstillinger og styrke deres kompetencer inden for kildeanalyse. Klassen genbesøger udvalgte dele af pensum, og tidligere analyserede kilder bliver taget op igen og diskuteret gennem gruppefremlæggelser.

Der inddrages også nyt materiale (se materialelisten nedenfor). Forløbet afsluttes med en fælles diskussion af brud og kontinuitet på tværs af de historiske perioder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#5 Oplysningstiden - Revolution & slaveri

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer