Holdet 3j HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Peter Garval
Hold 2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Magt og mennesker i Danmarkshistorien
Titel 2 Forløb 2 Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Forløb 3 Opdagelsernes Tid
Titel 4 Forløb 4 Oplysningstiden i Danmark
Titel 5 Forløb 5 Første verdenskrig
Titel 6 Forløb 6 Nazisme og holocaust
Titel 7 Forløb 7 Israel-Palæstina konflikten
Titel 8 Forløb 8 Oldtidens demokrati
Titel 9 Forløb 9 Den kolde krig
Titel 10 Forløb 10 Verdenshistorisk overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Magt og mennesker i Danmarkshistorien

Forløb om Danmark 1870-1914. Forløbet afsluttes med Dansk-Historieopgaven om Det Moderne Gennembrud

Forløbet er diakront. Vi har undersøgt magtens udvikling i Danmark fra vikingetid til demokratiets indførsel i 1849. Særligt magtskiftet i 1536 og 1660 har været fokus i forløbet.

Materiale
Bryld, Carl-Johan, Danmarks Oldtid, Danmark. Fra Oldtid til Nutid, Munksgaard 1997, s. 11-17
Frederiksen, Peter, grundbog til Danmarkshistorien, 27-32, 51-59, 73-77, 88-89

Kilder læst
Forord til Jydske lov, 1241
Recessen 1536
Kronborgtapetet af Frederik II og Christian IV
Christian IVs håndfæstning, 1596
Kongeloven 1660


Video
Spillet om magten, https://www.museerne.dk/undervisning/gratis-undervisningsmateriale/biskop-absalon/spillet-om-magten/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Danmark i 1800-tallet

Forløb om de store samfundsomvæltninger, der fandt sted i Danmark i 1800--tallet, herunder landbrugets industrialiseringen og de kampe i det danske samfund, som denne udvikling medførte. Særligt arbejdernes kamp for bedre rettigheder, kvindernes kamp for lige rettigheder samt de politiske kampe mellem samfundets grupper er blevet belyst. Forløbet var optakt til Dansk Historieopgaven om Det Moderne Gennembrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Opdagelsernes Tid

Målet med forløbet er at få indsigt i renæssancens opdagelsesrejser.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Periodisering
● Globalisering
● Historiesyn
● Kulturmøder
● Historiebrug
● Menneskerettigheder
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Vi har i forløbet arbejdet med årsagerne til den europæiske ekspansion, den europæiske kolonisering af Sydamerika samt konsekvenserne heraf både lokalt, regionalt og globalt

Forløbet baserer sig på følgende materiale:
Smitt, Thorkil et.al, Verdenshistorie 1, Fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhoff, 2017 s. 118-132

Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie 1 - De ældste tider, Forlaget Columbus, 2019, s. 184-211
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Oplysningstiden i Danmark

Forløb om Oplysningstiden.

Forløbet har arbejdet med oplysningsfilosofien og dens politiske konsekvenser i EUropa og Danmark. I forbindelse med forløbet har vi undersøgt den oplyste enevælde i Danmark, herunder reformerne der blev indført under den såkaldte oplyste enevælde. Vi har endvidere som en del af forløbet arbejdet med erindringen om perioden samt debatten om oplysningstidens betydning for nutiden samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Første verdenskrig

Målet med forløbet er at få indsigt i optakten til og forløbet af Første Verdenskrig. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Periodisering
Historiesyn
Historiebrug
Kulturmøder
Styreformer og samfundsorganisering
Stats- og nationaldannelse
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund

Baggrundsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 Nazisme og holocaust

Forløb om nazismen og holocaust.
Målet med forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to krige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt samt holocaust

Vi har særligt kigget på hvorfor folkedrabet kunne finde sted, hvordan folkedrabet fandt sted samt  på folkedrabets aktører

Forløbet har fokus på følgende kernestofområder i læreplanen:

Periodisering
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiesyn
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner

Særligt metodisk fokus
Historiebrug og erindringshistorie


Materialer
Frederiksen, Peter, Det tredie Rige - fællesskab og forbrydelse. Århus 2001. s. 21-27, 37-43, 45-47, 51-53, 55-63, 75-80


https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

Webinar med studielektor på KU og Ph.D. i filosofi Ditte Marie Munch-Jurisic om folkedrabets gerningsmænd og udfordringerne forbundet med forståelsen af folkedrabets gerningsmænd: https://media.videotool.dk/?vn=277_2024110116420327403174362948

Hitlers holocaust (2)
Beslutningen: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010542

DRLYD, Erindringen om holocaust, Kampen om historien, 2021, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=0&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Erindringen%20om%20holocaust&orderby=title&SearchID=eeb41aec-a1e9-46cd-b218-ec60cf7007f8&index=1


Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz. København 2000. s. 39-45 (Tilintetgørelsespolitikken)

Traumatic past in the present: COVID-19 and Holocaust memory in Israeli media, digital media, and social media, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8355147/
COVID-19 and the Far Right's Diminishing Memory of the Holocaust, https://www.thinkglobalhealth.org/article/covid-19-and-far-rights-diminishing-memory-holocaust

Kilder læst
Mussolini, Benito, Læren om fascismen, 1932, fra Paldam, Camilla Skovbjerg et.al, Mellemkrigstiden, Litteratur, billedkunst, historie, økonomi, Systime, 2007

Nazistpartiets program 1920, W. Hofer, Nationalsocialismen, 1963, s. 28 ff (https://ibog
verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=346)  

Uddrag af en sociologisk undersøgelse fra begyndelen af1960' erne af nazismens fremvækst i byen Northeim (kaldet Thalburg), fra Frederiksen, Peter: Det tredie Rige - fællesskab og forbrydelse. Århus 2001. s. 142-144

Uddrag af en tysk regnebog fra 1935 Pers, Henrik, Dagligliv under Fascismen, Levevilkår i Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, Gyldendal, 1979, s.77-78

Besøg hos en jødisk læge, Uddrag af tysk børnebog med titlen, "Den giftige svamp" af Ernest Hiemer, udgivet Dagbladet "Der Stilrmer", 1938 fra 1935 Pers, Henrik, Dagligliv under Fascismen, Levevilkår i Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, Gyldendal, 1979, s78-79

Uddrag af bogen Tysk fysik af Philipp Lenard (1936), fra 1935 Pers, Henrik, Dagligliv under Fascismen, Levevilkår i Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, Gyldendal, 1979, s. 102-103

Hitler, Adolf, Om racelæren, 1924 uddrag fra Mein Kampf, fra verdenefter1914.systime.dk

Poznan-talen. Himmler om jødeevakueringen og omkostningerne derved i Posen 1943.
Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a
En af Einsatz-gruppe A_s rapporter om de systematiske jødedrab i rigskommissariat Ostland.
Vidneudsagn af Paul Blobel, chef for 'aktion 1005', den 18. juni 1947.
Tilskuer i Ukraine, ingeniør Friedrich Hermann Gräbe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 Israel-Palæstina konflikten

Målet med forløbet er at få indsigt i Israel og Palæstina konfliktens oprindelse og udvikling.

Forløbet har fokus på følgende faglige mål fra lærerplanen

Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiesyn
Kulturmøder
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier

Særligt metodisk fokus
Historiebrug
diskursanalyse

Materialer
Wiwe Mortensen, Henrik: Israel - En stat i mellemøsten, Systime: side 33-40, 165-170
Jano, David - Israel 1948-2015, Frydenlund, 2025,  s. 24-33
Jødedommen i Israel fra Lindhardt - Hellig krig i Mellemøsten, 80-86, 87-91


Rahbek, Birgitte, En stat for enhver pris, (Uddrag), https://www.birgitterahbek.dk/En%20stat%20for%20ehhver%20pris.pdf


DRTV - Indefra med Anders Agger: Israel
Det forjættede land (E01), En nations fødsel - Israel-Palæstina 1897-1948, DRKultur, 2018
Pew Research Center, Israel: Religiously Divided Society, marts 2016

Kilder læst
Den britiske Hvidbog.7. maj 1939,
Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, juli 1937
Israels uafhængighedserklæring, 14.maj 1948
Den Arabiske Ligas Erklæring, 15. maj 1948
PLO’s charter fra 1968, his2rie.dk
Hamas Charter fra 1987, his2rie.dk


- Udvalgte statistikker fra, Pew Research Center's March 2016 report, "Israel's Religiously Divided Society, https://www.pewresearch.org/religion/2016/03/08/israels-religiously-divided-society/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 Oldtidens demokrati

Målet med forløbet er at få indsigt i antikkens Grækenland.

Forløbet har fokus på følgende:

Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne af idealerne
Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

Materialer
Grubb, Ulrik m.fl, Historie på tværs, Magt og mennesker, Gyldendal, s. 29-41

Nielsen, Poul Brink. Torv og Tempel. 2004, s. 10-18.

Thidecke, Johnny, Slaveri fra Oldtid til Nutid, Pantheon, s.16-21, 37-42

Magtudredningen 2.0: https://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Bogserie/M3_Policy_Brief_aw2.pdf

Hassing, Anders og Nationalmuseet, Da demokratiet blev fundet og genopfundet, 2015, s.19-29

Kilder læst

Remarks by President Obama at Stavros Niarchos Foundation Cultural Center in Athens, Greece, https://obamawhitehouse.archives.gov/the-press-office/2016/11/16/remarks-president-obama-stavros-niarchos-foundation-cultural-center,

Perikles’ gravtale
Demosthenes 57 (Dem. 57. 46); Euxitheus mod Eubulides, en appel, år 345 fvt.
Lycurgus against Leocrates, 228 fvt, LCL 395 - s. 17 l. 23 og LCL 395 - s. 25 l. 17

Aristoteles' filosofiske begrundelse for slaveri, uddrag fra Aristoteteles Statslære, fra Thidecke, Johnny, Slaveri fra Oldtid til Nutid, Pantheon

Uddrag af Moses I. Finley: ''Antikkens økonomi" (1973)

Uddrag af Mogens Herman Hansen: "Det athenske Demokrati - Traditionens og My­tens historiske Baggrund' Klassikerforenin­gens Kildehæfter, 1986,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 Den kolde krig

Målet med forløbet er at få indsigt i Europas udvikling efter Anden verdenskrig.

Forløbet har fokus på følgende:
-Ideologiernes kamp, den kolde krigs begyndelse og tidlige udvikling med fokus på Europa. (Situationen lige efter 2. verdenskrig: Jaltakonferencen, Trumandoktrinen, Marshallhjælpen) Kommunismens indflydelse i Østblokken
- Vietnamkrigen som eksempel på de 2 stormagters politik under den kolde krig
-Gorbatjovs omlægning af Sovjetunionens udenrigs- og indenrigspolitik.
-Murens fald og den kolde krigs afslutning.

Materialer:

Carl Johan Bryld, Den nye verden 1945-1993, Systime 1995 s.9-28
Barner, Kai Otto v, Den kolde krig, Systime, 2011-2016, s. 93-103
Søndberg, Olaf, Grundbog til Historie, Fra kold krig til globalisering, 2009, s.161-171
Cleemann Rasmusen, Martin et.al, Danmarkshistorie, Lindhardt og Ringhof, 2014, 275-291

David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964
George Kennan om Sovjetunionens politik 1946
Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946.

Følgende kilde fra danmarkidenkoldekrig.dk
Internt referat fra møde mellem George Marshall og Gustav Rasmussen, 5.oktober 1948
Telegram fra den amerikanske ambassadør i Danmark til George Marshall, 17.december 1948
Instrukser fra den amerikanske regering til nordiske ambassadører, 14.januar 1949
Uddrag fra skandinaviske forsvarskomité afsluttende betænkning af 14. januar 1949
Depeche fra Henrik Kaufmann, 22.februar 1949 (uddrag)
Note af 4. maj 1949 fra statsminister Hans Hedtoft til Sovjetunionens gesandt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer