Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Stidsen
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Det moderne Danmarks tilblivelse - DHO
Titel 3 Kulturmøder
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Rigsfællesskabet
Titel 6 Fra Middelalder til De Store Opdagelser
Titel 7 Industrialiseringen
Titel 8 Ideologiernes kamp
Titel 9 Verdensordenen under forandring
Titel 10 Kronologi 3.g: Menneskerettigheder og menneskesyn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Forløbet undersøger hvordan Danmark "blev til" i Vikingetiden som følge af bl.a. magtcentralisering og kristning. Vores primære interesse har været at se på hvordan de tilgængelige kilder giver meget forskellige billeder af begivenhederne. Kort forelæsning om erindringshistoriske perspektiver - brug af vikingetiden.

Kristning, magtcentralisering, vikingetogter, kildekritik, erindringshistorie, historiesyn

"Historien om Danmark: Vikingetiden", DR 2017
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det moderne Danmarks tilblivelse - DHO

Glimt af hverdag, arbejde og vilkår for "almindelige mennesker" i Danmark fra Middelalder til industrialisering. Optakt og forberedelse til DHO-arbejdet.

Landsbyfællesskab, hjulplov, gilder og laug i middelalderens købstæder, "Globalisering". Landboreformerne og deres konsekvenser for hhv. selvejere og husmænd, urbanisering og industrialisering, arbejderklassens fremvækst, sociale vilkår under forandring, herunder også for borgerskabets kvinder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder

Hvad er 'kultur'? - Forsøg på en indkredsning. Kig på forskellige eksempler på kulturmøder og -sammenstød i historien, herunder: Gensyn med Ibn Rustahs møde med vikingerne, Danmark-Grønland i 1700-tallet, Jøderne i Tyskland i Mellemkrigstiden (Holocaust), Pave Urban II's tale i Clermont (korstog). Er der noget der går på tværs af historiens gang, når vi studerer én kulturs reaktioner på mødet med en fremmed kultur?

- 'kultur'
- etnocenstrisme
- årsagsforklaringer, årsagsskema
- diskursanalyse
- historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Særligt fokus på overgangen fra republik til kejserdømme, samt kristendommens indførsel. Årsagsforklaring, aktør/struktur.

Tidstavle fra Helle Damgaard Andersen m.fl., Det Antikke Rom, 1993, s. 96-98 Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie 1, 2021, s. 52-53, 56-59, 62-69, 74-76 og 81-84

Tema 1: Overgangen fra republik til kejserdømme
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 - I dansk perspektiv. Systime 2008, s. 47-54
Erik Christiansen, Den romerske republiks sidste hundrede år, s. 150-172 (Kilder om Caesar)
Julius Caesar, ”Overrumplingen af Avaricum og det efterfølgende blodbad” (Claus Friisberg, Kilder til verdens historie - fra de aeldste tider til 1750, 1988, s. 45-47).
Screendump fra "Quora" - spørgsmål om forholdet mellem Cicero og Caesar (27/2-23) Cicero, "Om Staten" (uddrag)
Cicero, ”Portraet af en politisk modstander” (Claus Friisberg, Kilder til verdens historie - fra de øldste tider til 1750, 1988).
Helles, Knud, Romerriget, 1991, s. 25 Terentius Varro og Columella om landbrug og slaver (Fokus 1, s. 54)

Tema 2: Overgangen fra fra romersk religion til Kristendommen
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 - I dansk perspektiv. Systime 2008, s. 61-67
Eusebius, ”I dette tegn skal du sejre” (Claus Friisberg, Kilder til verdens historie - fra de aeldste tider til 1750, 1988, s. 70-72).
Ørsted, Peter (2008): ”Antikkens samfund”, i Fokus 1. Fra antikken til reformationen. Gyldendal, s. 59-61
Suno Scharling, Augustus. Den første Europaeer?. Gyldendal 1999. S. 34
Morsø, Åse Merethe. "Kristendommen bliver statsreligion". Trykt i Kristeligt Dagblad 9. november 2005


Video:
Uddrag fra TV-serien "Rome" sæson 1, afsnit 1+2
Uddrag fra: The Other Pompeii: Life and Death in Herculaneum (BBC, 2013)
Ridley Scott, "Gladiator" (2000)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rigsfællesskabet

Som følge af den storpolitiske krise omkring Grønland, presser vi et forløb om Rigsfællesskabet ind her. Vi begynder med at undersøge den akutelle situation, og studerer herefter baggrunden for Rigsfællesskabets indretning.

Vi undersøger historien om Rigsfællesskabet med et oprids af Færøerne og Grønlands historiske relationer til Danmark, og undersøger centrale problemstillinger ved samarbejdet.

Færøernes historie, relationen til Danmark, afskæring fra DK under 2. VK., afstemningen om selvstændighed 1946, Rigsfællesskabet i lyset af Den Kolde Krig, ligger der imperialistiske motiver bag Danmarks ageren i Rigsfællesskabet? Relationen Danmark-Grønland før og efter 2. Verdenskrig.


Materialet til rigsfælleskabsforløbet:
Høgni Hoydahl (2000), Myten om Rigsfællesskabet, kap. 2, 3, 6 og 7
West og Heinesen (2004), Kilder til Færøernes og Grønlands historie, kilderne 166, 55, 115, 120, 110,
123, 114, 194, 130, 125, 126, 50, 171, 131, 133, 148 og 216
Rostgaard og Schou (2010): Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. 22-40 + 47-53
Hans Egede, "Om grønlænderne" fra: Inuit og den lange vej. Grønlands historie. (1998), s. 59
12 min. videoklip med privatoptagelser fra Færøerne under 2. Verdenskrig, fra: Færingernes egen
historie, dvd
Film: Eksperimentet, Danmark 2010. Instruktør, Loise Friedberg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra Middelalder til De Store Opdagelser

Kort indføring i Middelalderens samfund, for at skærpe forståelsen af alt det nye, Renæssancen bringer med sig.

Projektarbejde i grupper: Studie af Renæssancens spor: Humanismen, malerkunsten, arkitektur, det nye verdensbillede, Reformationen.

De Store Opdagelser: Fokus ligger på kulturmødet mellem spanierne og Aztekerne; på Aztekernes civilisation, og på spaniernes oplevelser deraf.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Industrialiseringen

Industrialiseringen i Storbritannien, USA og Sovjetunionen: baggrundene for deres vidt forskellige forløb. I dette studie ligger således også en første komponent i forståelsen af det ideologiske modsætningsforhold mellem Vesten og Sovjetunionen, som vi skal studere nærmere i forløbet om Den Kolde Krig.
    
Materiale:  Storbritannien, USA og Sovjetunionen  
Adriansen, Inge m.fl. (2007) Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme, s. 141-160. Gyldendal
Jensen, Erik, m.fl. (1980) Den industrielle revolution, England 1780-1850, s. 213-216+219-225. Gjellerup.  
Essinger, Bent og Ulrik Grubb, Amerika, Amerika. To verdener. Munksgaard.  s. 126-129  
Holt, Hans Mikael, m.fl. (1982), USA i støbeskeen, indenrigske problemer 1870-1916, s. 58-60. Gyldendal.  
Bryld, Carl-Johan (2009), Den Russiske Revolution og Sovjetunionen. Kommunismens sejr og sammenbrud, s. 103-108 og 113-117. Systime.   
Danmark 
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp

Overblikslæsning: Trumandoktrinen, Marshallplanen, McCarthyismen i 1950'erne studeret vha. diverse videomateriale. Nærmere undersøgelse: Cubakrisen og Vietnamkrigen. I arbejdet med Cubakrisen har vi set filmen "Thirteen Days" (2000). I Arbejdet med Vietnamkrigen har vi set klip fra "The Green Berets" og "Platoon".

Kort over Europa 1944, ”Allied gains in Europe”
Barner, K.O. (2011), Den Kolde Krig, Systime. S. 17-25
Andersen m.fl., Fokus 3: Fra verdenskrig til velfaerd, s. 11 og 14. Gyldendal 2006
Truman-doktrinen (Bender og Gade, Stormagtspolitikken, 1984)
Marshall-planen, (Bender og Gade, Stormagtspolitikken, 1984)
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, s. 30-33 (øv.). Systime 2010.
De Forenede Nationers pagt (1945) (uddrag)
Olsen og Søndberg, Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, s. 78-80. Systime 2010.
Bender, Johan og Hans Kurt Gade, Stormagtspolitikken 1945-1982, 1984, s. 34-37
Bertelsen og Jacobsen (1982), Kilder til belysning af Cubakrisen 1962 (1971), Gyldendal, s. 58-61+68-72+76-77 (læst overfladisk)
”Vietnam fra kolonitid til 1963”, opslag på Den Store Danske Encyklopaedi (7/11-19)
Barner, K.O. (2011), Den Kolde Krig, Systime. S. 93-103
Frederiksen, Peter (1996), Vietnam – fra drage til tiger, Systime. S. 60-61, 66-67, tekst 28, s. 84-89, 97-99
Karl-Johann Hemmersam (1988), Verden i konflikt, Munksgaard. S. 242-243
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Verdensordenen under forandring

Projektarbejde. Eleverne fik følgende ramme for arbejdet:

I de næste 3 lektioner skal I i tremandsgrupper finde et eksempel på ”en byggesten i den nyere tids verdensorden”, som nu er under pres. I skal arbejde på at forstå den historiske baggrund for den ”byggesten” der netop nu er truet, og forklare hvorfor og hvordan den nu er under pres. Inspiration til hvilke områder der fx kan fokuseres på, finder I nedenfor, og i forløbets ressourcerum.
Alle grupper læser i første fase bredt; indsnævrer derefter et interesseområde; finder mindst to brugbare kilder (primærkilder, ikke fremstillinger - regn med megen snak med mig om det, undervejs), formulerer en problemstilling som kilderne kan bruges til at diskutere, og besvarer/diskuterer problemstillingen ved hjælp af erhvervet baggrundsviden og kildeanalyse.

Produkt: 3-mandsgrupperne fordeles på oplægsdagen ud og hvert medlem holder solo-oplæg for ⅓ af klassen (stort samtalebord). Oplægget skal præsentere gruppens interesseområde, deres problemstilling og en beskrivelse af arbejdet med den – bl.a. m. nedslag i det fundne kildemateriale.

Pga. forløbets projektkarakter m. gruppernes selvvalgte fokusområder, er det fælles pensum begrænset



Brud/kontinuitet

Monroedoktrinen - og Amerikansk udenrigspolitik gennem tiden
Vest og Øst under Den Kolde Krig (tilbageblik); Fokus på FN i perioden
Verdensordenen efter 1989; Det liberale demokratis midlertidige triumf
Verdensordenen efter 11. september 2001
Verdensordenen efter Trump, Putin, Brexit m.m.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi 3.g: Menneskerettigheder og menneskesyn

Vi studerer Menneskerettighedernes historie samt menneskesyn gennem tiden. Vi knytter forsøgsvis udvikllingen an til en bredere historisk periodisering, og i dette lys behandler vi glimt af forskellige menneskesyn fra samtlige afviklede forløb.

Arbejdsformen er projektarbejde afsluttet med eksamenslignende oplæg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer